Epilog: Ronde van Vlaanderen

I stedet blev det to ryttere, der hørte hjemme i klassen lige under de største favoritter, der tog overskrifterne. At man havde forventet Alessandro Ballan fremme var oplagt efter Tre dage ved Panne, men at Leif Hoste kunne sidde med fremme i afslutningen var en mindre sensation, når man tager i betragtning hvilken optakt han har haft til løbet.

Man kan ikke andet end at sidde tilbage med en følelse af, at Predicto-Lotto-mandskabet har taget røvet på stort hele cykelverdenen og bildt alle en mindre løgnhistorie ind. Leif Hoste kørte nemlig fremragende og glimrende bakket op af et meget stærkt mandskab, der i går blot lignede en parentes i Ronde van Vlaanderen.

Når det så er sagt var Alessandro Ballan den rette vinder, han havde det måske bedste mandskab på dagen og han viste, at han var den stærkeste på bakkerne. Det var godt for Ballan at Hoste kom op, for ellers havde han sikkert fået lov til at koge ude alene. Ligeledes var det smukt kørt i spurten, hvor han formentlig gravede dybere end nogensinde før.

I selve løbet var det også nogenlunde det eneste interessante, der skete. Længe fik en ligegyldig udbrydergruppe lov til at få tid i fjernsynet og ingen af forhåndsfavoritterne var villige til at ofre mandskab på forfølgelsen. Quick-Step var de største syndere, men heller ikke Team CSC kan sige sig helt fri for at indtage en passiv position, der dog kan undskyldes med, at uhørt mange af holdets ryttere til tider befandt sig nede bag feltet for at køre op efter et styrt.

Dem var der nemlig mange af og mens vi stadig venter på besked om Matti Breschels tilstand, så lignede det umiddelbart et farvel til foråret for Erik Zabel, Manuel Quinziato og Lorenzo Bernucci. Egentlig mærkeligt, at der typisk sker mange styrt i Ronde van Vlaanderen, når vejret af godt, mens det igen typisk forholder sig omvendt i Paris-Roubaix.

Team CSC skal dog roses for at tage del i de første initiativer i finalen og en 11-mandsgruppe, der kørte med cirka 40 kilometer lignede faktisk starten til afgørelsen, idet gruppen havde massiv deltagelse fra Predictor-Lotto, Quick-Step og CSC. Alligevel kunne gruppen ikke samarbejde og lidt senere ofrede Fabian Cancellara sig i holdets tjeneste med et på forhånd dødsdømt kamikaze-angreb.

Cancellara lignede længe en mand, der kunne vinde løbet med stærk kørsel over bakkerne, men så begyndte han at føre an foran O’Grady og til sidst havde han ikke det voldsomme at køre med, så jeg kan ikke tolke det stort anlagte fremstød som andet end at give holdkammeraterne nede bagved en mulighed for at spare sig i finalen. Der var power bag angrebet på flad vej, men når Cancellara end ikke kunne sætte seks mere eller mindre ukendte ryttere, der endda havde siddet i udbrud hele dagen, så kan man nok godt konkludere, at Cancellara ikke havde meget at gøre godt med på stigningerne.

Det så straks langt bedre ud for holdkammeraten Karsten Kroon, der på imponerende manér fortsatte sit comeback fra problemerne i det tidlige forår og som godt kunne ligne en mad, der kan køre med om sejren i Ardennerklassikerne. Kroon sluttede som nummer fire og O’Grady som nummer 10 og selvom man nok havde sat næsen op efter mere i CSC-lejren, så kan man næppe være andet end tilfreds med den bedste indsats i Ronde van Vlaanderen i holdets historie.

Der er til gengæld god grund til at være meget utilfredse for Quick-Step, der ikke fik en eneste rytter i top 10. En række af holdets hjælperyttere blev sat forholdsvis tidligt i finalen og selv en outsider som Peter van Petegem var ikke i nærheden af noget, der kunne minde om topform. Givet at dette løb ligger en hel del bedre til holdet end næste søndags Paris-Roubaix, ser det ikke lovende ud for Lefèvres tropper.

Foto: Sirotti

Læs også

Van der Poel foran stor beslutning