Epilog: VM i Stuttgart

nullSet i det lys var det imponerende at diverse nationers ryttere kunne bevare fokus og levere varen ude på ruten.

VM indledtes med enkeltstarterne og vinderne blev hollandske Lars Boom (U23), Hanka Kupfernagel (kvinder) og Fabian Cancellara (herrer). Jeg må ærligt indrømme at jeg opfatter disse tidskørsler som noget kønsløse og tjener for så vidt kun det formål at de fungerer som optakt til linieløbene.

Fabian Cancellara genvandt suverænt sin titel fra i fjor, men når nu manden tydeligvis ikke var i topform, så er det svært at finde begejstringen frem, når han alligevel kunne sætte alle andre betragteligt til vægs. Henover året er de lange enkeltstarter i de store etapeløb blevet domineret af ryttere som Paolo Savoldelli, Levi Leipheimer, George Hincapie, Cadel Evans men alle glimrede ved deres fravær.

Jeg kan godt se at det er svært at gøre noget ved formatet, men jeg vil byde at næste års enkeltstart ved de Olympiske Lege i Kina tiltrækker et betydeligt stærkere felt og derved rejses spørgsmålet endnu engang om ikke VM ligger på et dårligt tidspunkt.

Kvindernes linieløb blev en noget langsommelig affære, men da det endelig tog fat til sidst var det med et italiensk landshold, der fornemt foldede sig ud. Man brugte endda storfavoritten Noemi Cantele til at lægge pres på de øvrige nationer og siden satte Marta Bastianelli det afgørende angreb ind.

Det er dejligt at se et cykelløb blive angrebet på denne måde, hvor de store nationer ikke er bange for at spille deres kort ud og senere på eftermiddagen gjorde det samme sig gældende for U23-rytterne, hvor særligt Holland spillede en hovedrolle med deres stjerner Bauke Mollema og Lars Boom. Desværre fik de og andre ikke noget ud af angrebene, idet feltet blev samlet kort før mål, hvorefter Peter Velits vandt massespurten.

Inden løbet havde jeg givet udtryk for at distancen var for kort og det blev bekræftet. Et VM på så kuperet rute bør ikke ende med en massespurt og det er snart på tide at se i øjnene, at ungdomsrytterne ikke er glade amatører, men derimod fuldtidsprofessionelle med cyklingen som den eneste beskæftigelse. VM skal også for de unge ryttere være det største i karrieren, men det bliver det ikke hvis ikke udfordringerne står mål med belønningen.

Herrernes linieløb var som altid hovedbegivenheden og underholdningen svigtede ikke. Igen var det Italien der fik løbet til at eksplodere og de konstant ryk i fronten af feltet betød at Spaniens storfavorit Oscar Freire til sidst løb tør for kræfter. Til sidst fik en lille gruppe bestående af Paolo Bettini, Stefan Schumacher, Alexandr Kolobnev, Fränk Schleck og multikunstneren Cadel Evans revet sig løs og skulle afgøre løbet mellem sig.

Forudsigeligt nok var det med Paolo Bettini som vinder og således beviste ”Il Grillo” at han er så dybt professionel at han evner at lukke alt ude, når løbene skal afgøres. De tyske værter havde ellers gået hårdt til italieneren, men siden alle spekulationerne kun var baseret på rygter fik Bettini alligevel lov til at starte.

Det var nu Alexandr Kolobnev der imponerede mig mest. CSC’s russer har ellers kørt en noget anonym sæson, men det kunne lugte af et mindre gennembrud for den bakkestærke rytter, der nu må forventes at følge op på det gode resultat i de meget kuperede italienske endagsløb, der som altid afrunder sæsonen.

Fränk Schleck kørte som sædvanligt med hovedet stukket op et sted hvor solen aldrig skinner. Det er interessant, hvordan han gang på gang ikke kan regne ud at han er chanceløs mod stort set alle sine klassikerrivaler, hvis det kommer til en spurt. Basalt set må taktikken for Schleck i en sådan situation være ”angrib, lig på hjul, angrib, lig på hjul, angrib osv.”, men alligevel sad han og tog føringer den sidste kilometer, hvor kræfterne skulle være brugt på at sætte et angreb ind.

Schleck bliver næppe den store vinder, men han gør det heller ikke lettere for sig selv med dumme taktiske dispositioner. Stefan Schumacher vandt bronze på Schlecks bekostning, men det var ikke meget der skulle have foregået anderledes før Schleck havde fået en medalje for indsatsen.

For Danmark var det et VM med flere opløftende momenter, men uden medaljer. U23-rytteren Michael Færk Christensen kørte en fremragende enkeltstart og sluttede som nummer fire, men det er svært ikke at tillægge det værdi, at han hurtigt blev overhalet af vinderen Lars Boom og derfor havde denne at køre efter. I linieløbet lå Jonas Aaen Jørgensen i en ønskeposition, men formåede ikke at placere sig rigtigt i spurten, hvorfor det kun blev til en sjetteplads. Han ligner dog en rytter, der allerede nu burde kunne tage springet over til de professionelles rækker.

Kvinderne leverede en indsats på det jævne, men var selvfølgelig også præget af, at det måske stærkeste kort Linda Villumsen ikke var til start. Hos herrernes fik Chris Anker Sørensen vist sit talent, men træerne voksede ikke ind i himlen og som nation måtte vi stille os tilfredse med bare at være med.