”BDR’s præsidium er efter udførlige diskussioner med overvejende flertal kommet til den beslutning, at man tiltræder Erik Zabels deltagelse ved VM,” erklærer næstformanden, Harald Pfab. ”Vi mener, at han siden sin indrømmelse har gjort alt for at bearbejde dette dystre kapitel i sin fortid,” tilføjer han. Af præsidiets ni medlemmer stemte 6 for en deltagelse, mens to var imod. Formanden for det tyske forbund, Rudolf scharping, der er en nær ven af Zabel, deltog ikke i afstemningen.
Den tidligere Telekom-rytter indrømmede den 24. maj i år, at han under
Tour de France 1996 dopede sig med epo. Ifølge det sportsretslige system er forseelsen forældet, og der er intet, der i henhold til anti-doping reglerne forhindrer, at han stiller til start.
Før dagens afstemning har borgmesteren for sport i Stuttgart udtalt sig imod en nominering af Erik Zabel, og dagens beslutning falder da heller ikke i ubetinget god jord. ”Man må spørge sig selv, om det var en klog beslutning,” siger Susanne Eisenmann om dagens afstemning.
Det var udelukkende Erik Zabel, og hans eventuelle deltagelse, der blev diskuteret i dag. Alle de øvrige ryttere i den tyske bruttotrup blev vedtaget enstemmigt. Til gengæld havde man også anklagerne mod den konstituerede U23 banelandstræner Bernd Dittert på programmet. Rudolf Scharping appellerede herunder, at man foretager en omhyggelig gennemgang af anklagerne.
Tysklands bruttotrup til
VM i Stuttgart:
Marcus Burghardt (T-Mobile), Gerald Ciolek (T-Mobile), Markus Fothen (Gerolsteiner),
Linus Gerdemann (T-Mobile), Bert Grabsch (T-Mobile),
Heinrich Haussler (Gerolsteiner), Andreas Klier (T-Mobile), Andreas Klöden (Astana),
Christian Knees (Milram), David Kopp (Gerolsteiner), Sebastian Lang (Gerolsteiner), Paul Martens (Skil-Shimano),
Grischa Niermann (Rabobank), Ronny Scholz (Gerolsteiner), Stephan Schreck (T-Mobile), Björn Schröder (Milram), Stefan Schumacher (Gerolsteiner),
Marcel Sieberg (Milram), Jens Voigt (CSC), Fabian Wegmann (Gerolsteiner), Erik Zabel (Milram)