Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Et talent fra Hellerup skal bide skeer med de store

Et talent fra Hellerup skal bide skeer med de store

05. april 2014 08:30Foto: ©Rawshooter/Thomas Nyhus

Fini, Sebastian Fini Carstensen hedder han - og han har det, alle drømmer om: Evnen til at vinde cykelløb. Bevist herhjemme, men ikke mindst, da han i september sejrede i World Cup-løbet på Hafjell, sit sidste internationale løb som U19-rytter. I weekenden indledes karrieren som senior, og for en tid hænger sejrene ikke længere på træerne. Er han klar til omstillingen?

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det var med en vis forundring, at man i 2013 fulgte et af dansk mtb’s mest lysende talenter kæmpe sig igennem det ene internationale løb efter det andet. Uden den store succes. I en sæson, han ellers var kommet stormende ind i, men hvor han, når det for alvor gjaldt, enten ’eksploderede’, var ramt af uheld eller bare ikke havde dagen.

Bevares, det blev til hjemlige sejre og til en 10. plads i en World Cup-afdeling, med det dengang 18-årige mtb-talent syntes at være nede i en bølgedal, som den eksplosive og evigt angribende rytter havde svært ved at accelerere sig ud af. Imens gik månederne og sæsonen på hæld. Lige indtil en dag midt i september …

”Vi kommer op til Hafjell i Norge i god tid og får tjekket ruten godt ud, så vi føler os hjemme på den. Men natten til løbet bliver det regnvejr, og da vi vælger ikke at køre den om morgenen, er det faktisk en helt anden rute, vi skal køre løb på. Og så går starten,” beretter Sebastian Fini, som Feltet.dk har sat stævne til en snak om 2014-sæsonen.

Men også til et tilbageblik på det løb, som gjorde vintertræningen langt sjovere at gå i møde - og forventningerne til sin første seniorsæson tilsvarende store. Han fortsætter sin fortælling.

Gennembruddet
”Allerede på den første startbakke er jeg oppe og ligge nummer tre, og jeg synes, det går rimelig godt. Det meste af løbet ligger jeg og kæmper omkring top 3-4 stykker, jeg har et lille styrt med en og taber kæden på et tidspunkt, men ellers kører løbet egentlig ret godt.”

Det gjorde det. Faktisk så godt, at den danske landsholdsrytter, der er en del af Team WeBike-DMK-talentarbejdet, ude på sidste omgang bringer sig i spidsen af løbet. Og han kan køre alene i mål og vinde World Cup-løbet med 47 sekunder ned til Jan Vastl fra Tjekkiet. En helt fantastisk følelse var det, mindes Sebastian Fini, og naturligvis den største sejr i karrieren. Ikke mindst var det en forløsende sejr.

”Men lad os da håbe, der kommer flere,” tilføjer han med lige dele ydmyghed og selvtillid og snupper en slurk af colaen. Han er helt afslappet og kan tydeligvis lide emnet.

Sejren var et af de absolut mest løfterige resultater på den internationale mtb-scene, leveret af en dansk rytter, siden Jakob Fuglsang i 2007 blev U23 verdensmeter. Og den kom altså ganske uventet.

”Jeg havde ikke regnet med så meget deroppe. Ugen op til havde jeg været småsyg, og jeg tænkte egentlig, at det bare var sæsonens sidste løb. Det handlede om at få en god oplevelse. Jeg håbede måske på endnu en top 10, men havde ikke sat mig som mål at vinde.”

”Men sejre kommer jo sommetider, når man mindst venter dem,” siger han og kalder det ”et ordentligt boost”. Han var tilbage på rette spor.


Foto: ©Rawshooter/Thomas Nyhus 

Træneren: ”Han er sulten”
Ifølge Sebastian Finis træner, tidligere landsholdsrytter og træner hos AimHigh, Thomas Bonne, er der ingen tvivl om, at den nu 19-årige knægt fra Hellerup, nord for København, kan blive en rigtig god cykelrytter. Rigtig god. Fysisk er han stærk, og også ved arbejdsmoralen kan der sættes et stort flueben.

”Han er villig til hele tiden at gå lidt længere for at blive bedre. På den måde kan man sige, at en del af hans talent ligger i disciplinen: Med en smule sportsjargon kunne man sige, at han er ’sulten’,” siger Thomas Bonne.

”Men han er også en fornuftig fyr. Moden af sin alder og forstår at tage imod råd og lære af sine egne såvel som af andres fejl.”

Den karakteristik ligger ikke langt fra den danske 2012 juniormesters egen. Han lærte meget af den turbulente 2013-sæson. Han var for ivrig sidste år, indrømmer han, og har i det hele taget haft en tendens til at formtoppe for tidligt på sæsonen.

I år har han været opmærksom på ikke at brænde krudtet af allerede inden sæsonstarten, som for alvor indledes denne weekend: som U23 i UEC Junior European Cup/UCI Junior Series i norditalienske Nalles. Sidste testløb var det 76 kilometer lange fitnessdk MTB race i Slagelse. Det vandt han suverænt. Alligevel har han fokus på, at løb godt kan og køres som træning.

Trods succesen på det norske fjeld, skulle 2013-sæsonen nødigt gentage sig. I den forstand, at formen var ude af kontrol, og sejre og nederlag kom mere uventet end omvendt. I 2014 skal formen toppe tre gange: I slutningen af april, hvor der køres en række vigtige i ind- og udløb, omkring starten af juli, hvor DM ligger, og så i august, hvor VM skal køres. På Hafjell.

Et umiddelbart talent
Men at han er en rytter, som er villig til at tage de nødvendige risici, dem der skal til for at vinde, det er han enig i. Sådan er hans kørestil, er han ikke ked af at fortælle. Fuld af nysgerrighed, ærgerrighed og vedholdenhed. Frem og op.

Og sådan har det faktisk været, siden han første gang kom ombord på en mountainbike. Det fortæller hans onkel, som har en stor andel i, at den dengang 13-årige Sebastian kom i gang.

”Sebastian startede med at knokle rundt i vores have, på min mtb, rundt og op af nogle små forhøjninger, vi har. Hans moster havde også en mtb i god kvalitet, og den fik han lov at pille ved og bruge efter forgodtbefindende,” fortæller Tonny Petersen, som ikke kunne lade være med at blande sig, da nevøen i konfirmationsgave ville have sig sin egen cykel.
 

”Han blev mere og mere optaget af det, og jeg fortalte ham om DMK, og at han skulle tage kontakt til dem med henblik på medlemskab. Vi tog sammen ud til DMK til en prøvetime, og bagefter sagde instruktøren til mig, at Sebastian havde et stort talent.”

Inden for få år var han ikke bare en del af DMK’s talentarbejde, under kyndig ledelse af Klaus Bach, men også i landsholdstruppen - og i sidste ende en af de fire, som Team Danmark officielt melder ud, at man satser på at få med til OL i 2020.



Foto: Tonny Petersen

Nødvendig tilvænning
Da Thomas Bonne kom i kontakt med Sebastian Fini regnedes han allerede for et stort talent. En udvikling, som fortsatte under AimHigh-trænerens vejledning. Han har som sådan ingen decidere svagheder, betoner den personlige træner. ”Når vi tester ham ligger han højt på alle parametre for sin alder. Der er stadigvæk et stykke til det niveau, der kræves for at blive U23 verdensmester, men der skal han nok nå til.”

”Resultatmæssigt er det svært at spå om, hvad der vil ske i år. Der er mange faktorer, som afgør et mtb-løb, ikke mindst startplaceringen. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Sebastian kan klemme sig i Top 10 til et af de store løb i år - VM, EM, i World Cuppen - men mindre vil stadig være et godt resultat,” lyder vurderingen fra Thomas Bonne, der omtaler en 4-årig udviklingsplan.

”Her i starten skal han nok lige vænne sig til den længere konkurrencetid og til det tættere niveau i feltet,” føjer han til - noget, som Sebastian Fini heldigvis er helt enig med sin træner i.

Placeringer i top 30-35 er noget, han både skal vænne sig til og acceptere. Det ved han. ”Det bliver en anden måde at køre cykelløb på, hvor man ikke ligger forrest, og der skal kæmpes mere om placeringerne. Men det er også en del af det at køre mountainbike,” erkender han, om end han da gerne vil køre med om topplaceringerne. ”Man har jo fire år i U23, så det skal jo nok lykkes på et tidspunkt.”

Hovedet skal med
”Det kræver selvfølgelig træning at indstille sig på det, men har man en god fightervilje og vil kæmpe for det, skal man nok komme igennem,” siger han, uden tøven og med blikket fokuseret.

Cykelløb vindes ikke kun med benene, men så afgjort også med hovedet.

Hvor ligger dine styrker i sådan en situation, hvor der skal kæmpes om placeringer og ikke tages de nødvendige risici for at køre i top 3?

”Sidste år havde jeg problemer med at acceptere, at jeg ikke kunne vinde hver gang og konstant ligge i top 10. Det har jeg arbejdet med, og jeg er sikker på, at jeg har flyttet mig på det punkt og har fået mere is i maven. Sæsonen er jo også lang, så hvis jeg sparer mig, kommer mine chancer nok, når de andre er ved at være udbrændte.”

Hvordan arbejder man med den slags?

”Jeg får hjælp af en mentaltræner, og vi snakker en del om, hvilke tanker man har om cykelløb, når man for eksempel bliver overhalet. Det er noget, vi skal fortsætte med.”

At arbejde med denne mentale omstilling, er imidlertid ikke det samme som at opgive eller nedtone sine ambitioner. De er stadig store for Sebastian Fini. Nok skal han vænne sig til placeringer omkring top 30, men allerede i sit internationale debutløb som U23 drømmer han om mere. Og her er han selv og træneren Thomas Bonne faktisk helt enige, når de spår ham til en plads inden for top 25.

...

Udover Sebastian Fini, stiller også U23-rytterne Louis Bendixen og Niels Rasmussen op, mens Simon Andreassen, Anders Bregnhøj, Emil Oliver Falck Geraldi, Mikkel Juhler, Jonas Lindberg, Kasper Seiersen og Emil Tourdal alle kører U19. I damejunior er Malene Degn og Anna Madsen til start, mens Anton Bødker er eneste dansker i U17. Alle kører søndag.

Læs også
Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
DEL
INFO
Mountainbike
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?