Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Ewan hurtigere end Bennett på tredje etape

31. august 2020 17:38Foto: Sirotti

Tour de Frances tredje etape endte i den ventede massespurt, og her viste Caleb Ewan sig som den hurtigste, da han slog irske Sam Bennett i kampen om løbets tredje etapesejr.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Han var en af de mange, der var en tur i asfalten på første etape, og siden har der været et lille spørgsmålstegn ud for hans navn.

 

Det spørgsmålstegn sørgede Lotto Soudals Caleb Ewan i dag for slette, da han med en imponerende topfart satte feltets øvrige sprintere til vægs på Tour de Frances tredje etape.

 

Karrierens fjerde Tour-etapesejr til den lille australier var kulminationen på en etape, der bestemt ikke havde været noget festfyrværkeri. Meste dramatisk var det, at franske Anthony Perez i direkte kamp med Benoit Cosnefroy havde sikret sig løbets prikkede bjergtrøje, men udenfor kameraernes bevågenhed styrtede franskmanden og brækkede kravebenet, og dermed blev han den fjerde rytter, der udgår af årets Tour de France.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Etapereferat:

Efter to dage i og omkring Nice, var det på tredje etape af årets Tour de France blevet tid til at forlade Côte d’Azur, og uden yderligere frafald tog de tilbageværende 173 ryttere lidt efter middag starten under en halvskyet himmel.

 

I den østlige del af Nice var der præcis som på løbets to foregående etaper angreb fra start, da Jerome Cousin (Total) og Anthony Perez (Cofidis) stak afsted i samme sekund, som Christian Prudhomme flagede løbet i gang.

 

Benoit Cosnefroy (AG2R) havde kun med det yderste af neglene sikret sig løbets bjergtrøje foran Anthony Perez på søndagens etape, og han kunne derfor ikke lade landsmanden køre uden selv at være med. Sammen med holdkammeraten Oliver Naesen fik Cosnefroy kontakt, og på den brede tosporede vej gik Jumbo-Visma, Deceuninck-Quick Step og Lotto Soudal frem i feltet og spærrede vejen, så udbruddet fik lov at sejle afsted.

 

Tilfredsheden med udbruddets komposition var stor i feltet, men Oliver Naesen havde formentlig håbet på mere, og allerede efter ti kilometers kørsel lod han sig falde tilbage til feltet og efterlod dermed en ren fransk trio i front.

 

Mens udbruddet hurtigt fik et forspring på tre minutter, satte Deceuninck-Quick Step Tim Declercq frem, men belgieren havde ikke mere travlt, end at han kunne sidde og hyggesnakke med landsmanden Wout van Aert.

 

Regn og bjergpoint

Efter en times kørsel havde rytterne tilbagelagt små 40 kilometer, og udbruddets forspring lå stabilt på lidt mere end to minutter. Forrest i feltet sad Deceuninck-Quick Step med næsten fuldt hold, mens Jumbo-Visma og Ineos Grenadiers ligeledes var med helt fremme.

 

 

Da rytterne efter 46 kilometers kørsel ramte byen Grasse, hvorfra dagens første stigning begyndte, begyndte også regnen at falde. Mens hjælperyttere hentede regnjakker til deres kaptajner, måtte Kasper Asgreen gemme sin dannebrogstrikot bag en sort regnjakke, mens Julian Alaphilippe iklædte sig en, der matchede hans gule førertrøje.

 

Mens regnen tog til nærmede udbryderne sig kategori-3 stigningen Col du Pilon, hvor der ventede to bjergpoint til første mand og et enkelt til nummer to. Jerome Cousin sad med den lidt kedelige rolle at holde farten oppe i udbruddet, for bag ham havde Perez og Cosnefroy for længst startet det mentale spil frem mod bjergspurten.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Netop en spurt blev der da også tale om, da de to franskmænd åbnede, og selvom Cosnefroy forsøgte at gå forbi, blev det i forholdsvis suveræn stil Perez, der kørte først over stregen. Herefter fulgte en kort nedkørsel, inden rytterne bevægede sig ind på dagens anden stigning.

 

Col de la Faye var ligesom Pilon i kategori 3, og billedet var stort set det samme som kort forinden, da det endnu engang var Cousin, der måtte sørge for at holde farten oppe. Denne gang åbnede Perez dog sin spurt en lille smule tidligere, og da Cosnefroy blot havde endnu sværere ved at svare igen, snuppede Perez yderligere to point, så han førte bjergkonkurrencen med 22 point mod Cosnefroys 20.

 

 

Cousin solo

Den franske trio i front havde fortsat et forspring på to minutter, men det frustrerede tydeligvis Jerome Cousin, at hans landsmænd udelukkende havde bjergpointene for øje. Perez viste med al tydelighed, at han ikke var interesseret i at føre, og med hele 127 kilometer tilbage af etapen gav Cosnefroy et venligt skub til Cousin, der forsatte på egen hånd, mens bjerg-kombattanterne lod sig falde tilbage.

 

Da Perez og Cosnefroy returnerede til feltet, returnerede solen også så småt, og humøret var fortsat højt i feltet, hvor Tim Declercq lod hullet til Cousin vokse til godt fire minutter. Halvvejs på den 198 kilometer lange etape var der igen regndråber på tv-linserne, og selvom feltet tog det meget stille og roligt, var der kun tre minutter op til Cousin.

 

Stille og roligt nærmede Cousin sig målbyen Sisteron, hvor han i 2018 tog den ene af sine blot to professionelle sejre, da han lykkedes med at snyde udbrudskollegaen Nils Politt på Paris-Nices femte etape.

 

Med 80 kilometer tilbage af etapen kørte Cousin alene over dagens på papiret sværeste stigning Col des Leques med et forspring på små fire minutter. Bag ham satte Nans Peters holdkammeraten Cosnefroy op til at tage det ene resterende point. Godt nok gik Perez med, men få hundrede meter fra toppen måtte han klikke ud af pedalerne med det, der umiddelbart lignede en defekt.

 

 

Det lod til, at Peters og Cosnefroy havde glemt, at Perez tidligere på dagen havde vundet begge dagens første bjergspurter, for de fortsatte med det der lignede en ambition om at hente Cousin. Der resterede nemlig stadig en enkelt kategoriseret stigning, og kom Cosnefroy først over her, ville han pointmæssigt udligne i konkurrencen om bjergtrøjen, men Perez ville med sine sejre på etapens første to bjergspurter alligevel få den eftertragtede trøje.

 

Læs også
Formand for DCU trækker sig

 

Med 68 kilometer til mål og dermed hele 23 kilometer til den kommende bjergspurt lod det dog til at gå op for de to AG2R-ryttere, at de havde forregnet sig, og de sad derfor op og lod sig hente af feltet. Kort efter kom der en melding om, at Anthony Perez var udgået fra løbet med et brækket kraveben. Hvordan det var gået til, havde tv-producenterne dog ikke noget entydigt svar på.

 

Finalen

I sin ensomme jagt på ære fortsatte Jerome Cousin over både etapens sidste stigning og den indlagte spurt, der kom med 38 kilometer til mål, og da feltet cirka et minut senere kom til samme spurt, var det med Peter Sagan foran Niccolò Bonifazio, Giacomo Nizzolo og Alexander Kristoff.

 

 

Stadig med Deceuninck-Quick Step i front hentede feltet stille og roligt ind på Cousin, og med 16 kilometer til mål var det endelig slut for franskmanden med bundesligafrisure. Herefter satte feltet farten ganske gevaldigt op, og specielt NTT med Michael Valgren i spidsen, så ud til at have ambitioner i den ventende spurt.

 

Også Total Direct Energie, Bahrain-McLaren og selvfølgelig Deceuninck-Quick Step var med helt fremme. Benoit Cosnefroy havde havde allerede vist sig en del frem på etapen, men med seks kilometer til mål gjorde han igen opmærksom på sig selv, da han i et sekunds uopmærksomhed kørte op i hjulet på Michal Kwiatkowski og styrtede.

 

Den unge franskmand så ikke ud til at slå sig, men både Dayer Quintana og Wout van Aert blev fanget bag det lille styrt. Da dannebrogstrikoten med tre kilometer til mål førte feltet ind på de sidste tre kilometer, var det slut med stress for klassementsholdene.

 

Herefter gik først Søren Kragh Andersen og siden Casper Pedersen frem for Team Sunweb, men på de sidste 500 meter kom også Peter Sagan frem. Det var dog ingen sag for Deceuninck-Quick Steps Sam Bennett at gå indenom den tredobbelte verdensmester.

 

Ruten indenom Sagan så Lotto Soudals Caleb Ewan dog også, og med en imponerende fart satte han forbi først Sagan og siden også Bennett, og dermed kunne den lille australier tage karrierens fjerde etapesejr i Tour de France.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Benoit Cosnefroy
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?