Remco Evenepoel gik efter at vinde etapen og det samlede klassement i Volta a Catalunya. Det blev kun til det ene af dem, men han er alligevel en glad mand.
Selvom det ikke blev til en sejr i det samlede klassement for Remco Evenepoel (Quick Step) i Volta a Catalunya, kunne han trøste sig med en etapesejr på sidste etape.
Det var ikke den længste etape, men alligevel synes han, at det var en hård etape.
"Jeg er super glad. Det var en hård en. Som jeg sagde i morges, ville det være virkelig svært at sætte Primoz på en sådan rute. Jeg synes igen, at vi beviste, at vi var de stærkeste. Mit hold tog meget ansvar fra start og også på omgangene, så jeg synes, at vi fortjener den her. Det var en fed duel med Primoz, og jeg er glad for, at jeg kunne slå ham i en spurt", fortæller Remco Evenepoel ved målstregen.
Forventede du at Roglic ville følge dig?
"Selvfølgelig, det er Primoz Roglic. Han er en af verdens stærkeste ryttere. Han er i virkelig god form. Når han er i topform, er han måske den bedste rytter i verden. Så jeg vidste, at hvis der var én rytter, der ville følge mig, ville det være ham. Som jeg allerede har sagt, så er det nemmere at forsvare en trøje end at angribe for en trøje. Tillykke til ham. Det var en stor, stor uge for ham her. Jeg er selv super glad for at tage denne smukke etapesejr her i Barcelona".
Verdensmesteren forsøgte dog at lægge et stor pres på Roglic og angreb med 28,5 kilometer til mål, men Roglic sad dom klistret til hjulet på den unge belgier.
Han fik dog også hurtigt spørgsmålet om, hvor god han egentlig forventede sig at være i denne uge.
Forventede du at være så god i denne uge?
"Ja, jeg vidste, at jeg var god. Så jeg håbede at slutte på podiet og vinde nogle etaper. Til sidst slutter jeg toer i klassementet med kun seks sekunder. Det er næsten samme tid. Men selvfølgelig hvis du ser på, hvor stærk jeg og Primoz var i forhold til resten, skulle en af os vinde det her smukke løb. Jeg er glad for, at vores hold var, hvor vi skulle være. Vi viste, at vi måske var det stærkeste hold i denne uge samlet set," sagde han.
Med etapesejren fik han dog også bjergtrøjen og ungdomstrøjen med sig hjem til Belgien.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Minut for minut: Stor cykelsøndag
Roglic efter samlet sejr: Jeg har taget nogle super gode skridt
Roglic tager historisk sejr i stærk duel
Optakt: 7. etape af Volta a Catalunya
Volta a Catalunya-analyse: Ustoppelig succes i Remcos besynderlige soloshow