Favoritterne blev snydt i dag i Clasica San Sebastián, hvor 19-årige Remco Evenepoel tog sejren efter et imponerende soloridt.
19-årige Remco Evenepoel overraskede alt og alle ved at tage karrierens største sejr ved den spanske efterårsklassiker Clasica San Sebastián.
Evenepoel angreb sammen med den lettiske mester Toms Skuijins kort før den afsluttende stigning. Det belgiske stortalent kørte efterfølgende væk fra Skuijins og fortsatte solo mod målstregen i San Sebastián, hvor euforien var stor.
Sejren var ikke mindre overraskende af, at Evenepoel undervejs blev sat fra feltet, og den 19-årige Quick Step-rytter havde heller ikke ligefrem de bedste ben.
”Jeg kan ikke tro det. Jeg følte mig ikke godt kørende undervejs i løbet, og i finalen tog jeg en stor risiko ved at angribe tidligt,” siger Evenepoel i vinderinterviewet efter etapen.
Det belgiske stortalent kører i år for Deceuninck-Quick Step i sin første sæson på WorldTouren. Han har allerede imponeret mange ved at vinde samlet i det belgiske etapeløb Baloise Belgium Tour, mens det i sidste uge også blev til en solosejr i det italienske etapeløb Adriatica Ionica Race.
Næste stop på sejrslisten blev Clasica San Sebastián, som er et løb Evenepoel har haft i tankerne.
”Det har været en drøm at vinde dette løb på et tidspunkt i min karriere, og nu har jeg den allerede i min første sæson. Det er fantastisk,” afslutter den unge belgier.
Evenepoel har kontrakt med Deceuninck-Quick Step til og med næste sæson.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Lefevere: Ikke stor fan af Alaphilippes deltagelse i Flandern Rundt
Evenepoel nedtoner Gilbert-kommentarer: Forventer kamp med Bernal og Pogacar
Pensionsmoden Quick Step-boss fortsætter som holdejer
Remco Evenepoel og Sanne Cant vinder stor pris
Jakobsen: Holdet viste mig stor tillid