Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Remco Evenepoel var ude for et slemt styrt under en træning i starten af december. Den belgiske rytter tvivler på, at han kan blive klar til at køre Giro d’Italia.
Annonce
Flere brækkede ribben, skader på lungerne og et kraveben i udu var blot nogle af de skader, den belgiske verdensstjerne Remco Evenepoel fik, da han i starten af december styrtede under en træning.
Cirka en uge efter styrtet er den 24-årige rytter klar til at sætte ord på sin fysiske tilstand efter det voldsomme styrt.
”Den smertestillende medicin gør sit job. Jeg kan ikke klage, men jeg tager det dag for dag. Jeg vågner dog op om natten i smerte, men jeg prøver at holde mig selv beskæftiget ved at læse bøger. Det er en hård periode lige nu, specielt når man ser alle holdene være på træningslejr,” forklarer Soudal Quick-Step-rytteren til radioprogrammet Studio Brussel.
Når den forsvarende verdensmester vågner i smerte om natten, kan det meget vel være Giro d’Italia-deltagelsen, han har drømt om, for ifølge den belgiske stjerne ser det ud til, at deltagelsen ved dette års Giro forbliver en drøm.
”Til februar må jeg måske cykle på vejene igen, og hvis det er tilfældet, må jeg først begynde at køre løb i starten af april. Giroen kommer derfor lidt for tidligt, men det er selvfølgelig altid muligt,” fortæller Evenepoel om Giro-udsigterne.
2025-udgaven af Giro d’Italia begynder den 9. maj. Meget mere information er dog ikke tilgængelig om udgaven. Ruten skulle være offentliggjort den 12. november 2024, men den er blevet rykket til 13. januar 2025. Hvorfor, kan du læse mere om her.
Selvom Giro-drømmen hænger i en tynd tråd for den tidligere vinder af Vueltaen, har han dog allerede den kortsigtede plan for sin genoptræning klar.
”I denne måned (december, red.) er det meget vigtigt, at jeg foretager mig ingenting og forsøger at bevæge mig så lidt som muligt, så bruddene kan hele. Efter det håber jeg på, at jeg kan begynde at træne på cykeltræneren.”
Den belgiske cykelstjerne har to gange tidligere stillet til start ved det italienske Grand Tour-løb i henholdsvis 2021 og 2023. Evenepoel har dog endnu til gode at gennemføre løbet.
Belgieren har kontrakt med Soudal Quick-Step indtil udgangen af 2026. Det belgiske WorldTour-hold er det eneste mandskab, den 24-årige belgier har kørt for på WorldTouren. Han kom til holdet i 2019.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Oversigt: Disse Grand Tours kører stjernerne
Lefevere færdig på Quick-Step
Træner giver Evenepoel-opdatering: Vi har blandede følelser
Lefevere giver Giro-status - udelukker kæmpe løb
Pogacar forholder sig til vanvittigt projekt