Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Der er snart ikke den disciplin, som Wout van Aert ikke mestrer. I dag slog han Caleb Ewan (Lotto Soudal) klokkeklart på første etape af Tirreno-Adriatico, hvor sprinterne blev sat til vægs af det belgiske Jumbo-Visma-fænomen.
Annonce
Det endte som forudset med en stor massespurt, som dog blev en noget rodet affære til sidst, hvor holdene blev lukket inde ét efter ét. Det ændrede dog ikke på, at Jumbo-Visma kørte lead-outet ganske suverænt, så van Aert ikke kom i problemer på noget tidspunkt.
Et tidligt morgenudbrud drog afsted for at kæmpe om bjergtrøje og indlagte spurter, men de stod aldrig en chance mod Alpecin-Fenix, Lotto Soudal, Cofidis og resten af sprintermandskaberne.
De sidste to ryttere blev lukket ned af feltet i den absolutte finale på en dag, der forløb relativt udramatisk på en flad rute ude langs kysten. I de sidste ti kilometer kunne feltet kæmpe om positionerne i fronten af feltet.
Wout van Aert tager nu førertrøjen i løbet efter dagens sejr foran Caleb Ewan og Fernando Gaviria, og udgangspunktet for klassementet er dermed perfekt for belgieren.
Løbsreferat:
Der var interesse med det samme, da starten på Tirreno-Adriatico startede med dagens første etape. Morgenudbruddet ville afsted med det samme, og det kom de.
Mattia Bais (Androni), Vincenzo Albanese (EOLO), Samuele Rivi (EOLO), Simone Velasco (Gazprom), Jan Bakelants (Intermarche) og Guy Niv (Israel Start-Up Nation) blev dagens morgenudbrud, og deres forspring fik lov at blomstre som en græseng i forårssæsonen.
Video fra starten af dagens etape.
Feltet tog dog farten en anelse op, så de ikke sejlede for langt væk. Jan Bakelants tog sig af den første bjergspurt foran Albanese og Velasco, hvorefter Lotto Soudal og Deceuninck-QuickStep skruede farten markant op nede i feltet.
Nye hold tog over i front
Hen mod dagens anden stigning var det Albanese, der var hurtigst foran Bakelants og Velasco. Nede i feltet var det til gengæld Alpecin-Fenix, Cofidis og Lotto Soudal, der holdt forspringet nede på et par minutter for deres hurtige folk.
På dagens tredje og sidste bjergspurt kørte Rivi et glimrende leadout for Albanese, der tog sejren på den, og dermed kunne iklæde sig bjergtrøjen efter dagens løb. Feltet havde ingen interesse i at grave dybt i bunken med kræfter på stigningerne, og tog det roligt.
Otto Vergaerde (Alpecin-Fenix), Tom Bohli (Cofidis) og Brent van Moer (Lotto Soudal) skiftedes til at trække feltet afsted og holde forspringet på under halvandet minut. Der var ikke nogen tvivl om, at udbruddet kørte i front på lånt tid.
I mellemtiden ville Bakelants ikke køre med i front mere, når der ikke var nogen point at køre om, og derfor var han at finde i feltet.
Holdene samlede sig om sprinterne
Da udbruddet kom ind på den første af de to finaleomgange, var forspringet helt nede på ét minut og 15 sekunder, og her kunne de efterfølgende køre den indlagte pointspurt. Velasco tog sig af pointene i denne sammenhæng. Efterfølgende lod han sig falde tilbage til feltet ligeså.
Ligeledes var det en begivenhedsfattig omgang frem mod den sidste omgang, hvor feltet langsomt skruede på tempoet. Rivi og Bais var de sidste ryttere foran feltet til at kæmpe om dagens udbryderpris, mens holdene langsomt grupperede sig i feltet for at varme op til en spurt.
I feltet kørte Bora-hansgrohe Peter Sagan frem, mens Jumbo-Visma samlede sig omkring Wout van Aert foruden de mandskaber, der tidligere var nævnt, som samlede sig om Tim Merlier (Alpecin-Fenix), Elia Viviani (Cofidis) og Caleb Ewan (Lotto Soudal).
Udbruddet var endegyldigt med ti kilometer til målstregen.
Friske spurtben gav intens massespurt
Eolo-Kometa trak umiddelbart feltet i den første del af finalen, mens positionskampen blev stadig mere intens. Selvom tempoet var højt var der ikke sket nogen styrt op til finalen, hvilket var yderst positivt for de deltagende ryttere.
Ved trekilometer-mærket faldt klassementsrytterne tilbage, og herefter var der frit slag for Jumbo-Visma, som overtog i front. Wout van Aert måtte have meldt friske ben, for det var det gulsorte hollandske mandskab, der satte den indledende fart i spurten.
De blev dog hurtigt overtaget af Kasper Asgreen (Deceuninck-QuickStep) og resten af det belgiske mandskab, som gerne ville kæmpe med om fronten for at køre Alvaro Hodeg frem.
På opløbsstrækningen blev det en noget rodet affære, hvor folk slog ud i højre og venstre, og Deceuninck-QuickStep blev lukket inde. UAE Team Emirates kørte Gaviria frem, og han startede spurten i front. Wout van Aert startede ligeledes en lang spurt, og han kunne slå Caleb Ewan i suveræn spurt.
Belgieren viste endnu engang, at han besidder evnerne til at køre en imponerende spurt, og han tager dermed førertrøjen og etapesejren i Tirreno-Adriatico.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Tirreno-Adriatico-analyse: Cykelsportens tikæmper
Mageløse Van Aert forventede ikke en sejr
Stærke Roglic: Jeg beviste mig selv
Roglic knuste konkurrenterne i Paris-Nice
Afslappet Fuglsang ser muligheder i Tirreno-Adriatico