Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Mario Cipollini har øjensynligt gjort regning uden vært i sine comeback-planer. Det italienske Farnese Vini-Selle Italias ledelse kender i hvert fald intet til de opsigtsvækkende nyheder.
Annonce
Farnese Vini-Selle Italias team manager, Luca Scinto, reagerede hurtigt på Mario Cipollinis bekendtgørelse om, at han gerne ville køre Giro d’Italia som hjælper for Andrea Guardini.
“Det kommer helt ud af det blå, jeg vidste intet om det, og jeg bryder mig ikke om det,” siger han ifølge Cyclingnews til Tuttobiciweb. “Jeg respekterer Cipollini som en mester og som menneske, og det vil jeg altid gøre, men det her virker virkelig som en vits. Så længe jeg er ansvarlig for holdet, så bliver der ikke snakket om det.”
Ifølge Scinto handler det i det hele taget om et mediestunt i forbindelse med markedsføringen af Cipollinis cykelramme, og han pointerer, at Andrea Guardini skal have lov til at udvikle sig stille og roligt uden noget pres, og en Giro-debut med Cipollini som lead-out ville næppe gå stille af.
“Hvis han vil lave et marketing tiltag, så er han til dels lykkes, men cykling handler ikke kun om special effects og marketing,” lyder det fra team manageren, som tilføjer, at han ikke har ledige pladser på sit hold, heller ikke til Mario Cipollini.
“Mario var en af de helt store, men han havde sin tid. Og det er på tide, at han stille og roligt indser det. Han er en meget intelligent og følsom person, og hvis han tænker lidt over det, så vil han også forstå, at det i dag kun var en provokation, og sådan opfatter jeg det også,” lyder anbefalingen fra Scinto.
Noget helt andet er, at skulle Mario Cipollini virkelig ønske at vende tilbage til aktiv tjeneste på det omtalte niveau, så ville det kræve seks måneder i test pool, der muliggør uanmeldte doping-kontroller fra anti-doping myndighederne. Det kan under alle omstændigheder ikke nås inden starten på årets Giro d’Italia i begyndelsen af maj måned.