Farvel til en klasserytter

To OL-guldmedaljer, fire VM-guldmedaljer, 20 6-dagessejre: Robert Bartko har været en klasserytter på banen. Det individuelle forfølgelsesløb var hans metier omkring årstusindeskiftet og i 00'erne. Gennem karrieren blev det i denne disciplin til i alt seks VM-medaljer, de tre af guld, blev samt OL-guldet i Sydney i 2000.

Netop OL i Sydney var højdepunktet for Bartkos karriere. Sammen med Jens Lehmann, Daniel Becke og Guido Fulst vandt han også guld i holdforfølgelsesløb og kørte i finalen som det første hold nogensinde en tid på under 4 minutter.

”Højdepunktet er helt sikkert OL i 2000, hvor jeg vandt to guldmedaljer. Jeg har nydt hvert eneste sekund af min karriere. Jeg kan rigtig godt lide at køre på cykel og at være professionel, men nu har jeg været cykelrytter i 30 år, og det er et godt tidspunkt at stoppe,” forklarer Bartko til Feltet.dk.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Kunne vinde på banen

Med sin styrke fra banens forfølgelsesløb prøvede Bartko sig også på landevejen efter succesen ved OL. I 2001 og 2002 kørte han for det tyske storhold, Telekom, inden han de følgende to år fortsatte hos Rabobank.

Ikke overraskende blev hans specialitet på landevejen enkeltstarter. Tre af hans fire sejre på landevejen blev sikret ved god kørsel i kampen mod uret. I 2003 vandt han enkeltstarten i Luxembourg Rundt. Året efter var det prologen i 3 dage i Vestflandern, hvilket også førte til den samlede sejr.

Det lykkedes ham også at vinde sidste etape af Niedersachsen Rundt i 2001, endda i en spurt foran Stefan Schumacher. Samlet blev han nummer to i det løb. En samlet andenplads i Holland Rundt 2002, tredjeplads i Belgien Rundt 2003, fjerdeplads i Luxembourg Rundt 2003 og syvendeplads i Post Danmark Rundt 2002 står også på hans resultatliste.

Efter de fire år på landevejen var det dog banen, der trak mest. Her kunne han vinde store sejre og beviste det med i 2005 og 2006 at vinde VM i individuelt forfølgelsesløb. Styrken kunne også bruges til at vinde 6-dagesløb, og i starten af 2004 kom den første 6-dagessejr: på hjemmebane i Berlin med OL-guldmakkeren Guido Fulst. Siden nåede han altså op på 20 og kan stadig nå nummer 21 i aften i Ballerup.

”Som banerytter kører man også en del på landevejen som forberedelse. Jeg har kørt på ProTour-niveau i fire år på landevejen, men er en bedre banerytter. Jeg var en god holdrytter på landevejen, men ikke en der vandt meget, og så valgte jeg banen. Jeg kan godt lide alle discipliner ved cykelsporten, det er smukt, at det er en mangfoldig sport,” fortæller den tyske rytter.

Vil savne adrenalinruset før en start

Men efter i aften er det slut. Som 38-årig stopper tyskeren med at køre cykelløb, tidspunktet er det rigtige nu.

”På et tidspunkt skal man stoppe, og jeg synes, at nu er det rette tidspunkt. Jeg er stadig god og kan køre med fremme, så jeg bliver i folks bevidsthed som en stærk rytter,” mener han.

Tyskeren forlader heller ikke cykelsporten helt, da han fortsætter arbejdet som vicepræsident i Landessportbund Berlin, cykelunionen i delstaten Berlin. Derudover læser han sportsmanagement på sportsakademiet i Berlin - en uddannelse han færdiggør til september.

At forlade livet som aktiv har både sine fordele og ulemper. Når man taler med ham, er man heller ikke i tvivl om, at tyskeren stadig elsker at køre cykelløb. Det bliver dog også godt med mere tid derhjemme.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

”Jeg tror, at jeg mest kommer til at savne forberedelsen til løbene, løbene selv og det rus af adrenalin, man får inden en start. Men omvendt kommer jeg ikke til at savne det pres, der er: man skal træne hver dag, man skal bare derud. Jeg har også en stor familie og glæder mig til at få mere tid sammen med dem,” fortæller Bartko.

Alt i alt får Ballerup Super Arena i aften æren af at sige farvel til en af banesportens helt store ryttere med en lang og flot karriere bag sig. Men det er også en rytter, der er ganske vellidt og respekteret rundtomkring. Det er en klasserytter, der takker af i aften.

OL-medaljer:

2000 - Guld - Individuelt forfølgelsesløb

2000 - Guld - Holdforfølgelsesløb (med Jens Lehmann, Daniel Becke og Guido Fulst. Olaf Pollack kørte i indledende runder)

VM-medaljer:

1998 - Sølv - Holdforfølgsesløb (med Christian Lademann, Daniel Becke og Guido Fulst)

1998 - Bronze - Individuelt forfølgelsesløb

1999 - Guld - Individuelt forfølgelsesløb

1999 - Guld - Holdforfølgelsesløb (med Jens Lehmann, Daniel Becke og Guido Fulst)

2004 - Bronze - Individuelt forfølgelsesløb

2005 - Guld - Individuelt forfølgelsesløb

2006 - Guld - Individuelt forfølgelsesløb

2007 - Sølv - Individuelt forfølgelsesløb

6-dagessejre:

2004 Berlin (med Guido Fulst)

2005 Bremen (med Andreas Beikirch)

2006 Stuttgart (med Guido Fulst og Leif Lampater)

2005 München (med Erik Zabel)

2007 Rotterdam (med Iljo Keisse)

2007 Amsterdam (med Iljo Keisse)

2007 Gent (med Iljo Keisse)

2008 Bremen (med Iljo Keisse)

2008 Stuttgart (med Iljo Keisse og Leif Lampater)

2008 München (med Iljo Keisse)

2008 Gent (med Iljo Keisse)

2009 Berlin (med Erik Zabel)

2009 Amsterdam (med Roger Kluge)

2009 Apeldoorn (med Léon van Bon og Pim Ligthart)

2010 Amsterdam (med Roger Kluge)

2010 Zürich (med Danilo Hondo)

2011 Bremen (med Robert Bengsch)

2011 Berlin (med Roger Kluge)

2011 Gent (med Kenny De Ketele)

2012 Bremen (med Peter Schep)