Favoritvurdering: Tour du Poitou-Charentes

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Som altid afvikles Tour de Poitou-Charentes over fire dage med i alt fem etaper, og formatet er altid det samme. Alle fire linjeløbsetaper er uhyre sprintervenlige, og det hører til i de absolutte sjældenheder, at de ikke er endt i massespurter. Derfor er løbet ubetingede nøgleetape altid torsdag eftermiddags enkeltstart, der er afslutningen på en lang dag, som også byder på en linjeløbsetape om formiddagen.

Årets sprinterfest skydes i gang tirsdag med en 193,1 km lang etape, der byder på 954 højdemeter.  Efter en småkuperet første tredjedel er det stort set helt fladt, og det er det også til slut, hvor man kører på en 40 km lang rundstrækning. Finalen er kringlet, da man foretager en U-vending med 600 m igen.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Sprinterfesten fortsætter onsdag, hvor der skal køres 195,5 km med i alt 2338 højdemeter. Her er første halvdel stort set flad, mens de sidste 40 km er relativt kuperede. Man krydser stregen for første gang med 17,0 km igen og skal derefter over en stigning (700 m, 6,6%), der har top med 14,6 km igen, men derefter er det fladt. Dets sidste sving kommer med 2,9 km igen

Torsdagen indledes som altid med en morgenetape, der denne gang er 90,7 km lang og byder på 600 højdemeter. Denne gang er det stort set helt fladt, selvom man skal over en bakke (600 m, 4,2%) med top 7,1 km fra mål. Opløbet stiger tillige med 2,1%, og finalen er kringlet med to skarpe kurver kort efter den røde flamme og et meget skarpt sving 320 m fra stregen

Torsdagen slutter med løbets nøgleetape, enkeltstarten. Den har en klassisk længde på i år 21,4 km og er ret enkel. Der er bare 167 højdemeter, og der er heller ikke mange sving på en rute, der mest består af lange, lige og flade veje. Der er ingen væsentlige bakker undervejs

Løbet slutter som altid fredag med den vanlige klassiker i Poitiers. I år skal der køres 185,1 km med 2335 højdemeter, og det er med en helt flad første halvdel. Midtvejs venter to bakker, inden man når frem til den velkendte 13,6 km rundstrækning, hvor der skal køres næsten tre omgange. Den har en ganske svær bakke (500 m, 7,9%) med top 6,1 km fra stregen, inden også de sidste 3 km er let stigende, den sidste kilometer med 1,4%. Finalen består mest af en lige vej, men der er et skarpt sving 310 m fra stregen.

Vejret kan være en nøglekomponent, men det bliver det ikke i år. De to første dage vil være varme, særligt onsdagen, hvor vi vil nærme os 35 grader, inden der kan være byger til torsdagens formiddagsetape. Enkeltstarten bør have tørvejr og ens forhold for alle, og fredagen bliver smuk. Alle dage vil vinden være svag eller let.

Løbet er som regel uhyre enkelt. I otte ud af de seneste 11 år har vinderen af enkeltstarten også vundet samlet. Undtagelserne kom sidste år, hvor et hav af styrt betød, at Connor Swift kunne vinde samlet, selvom han kun blev nr. 9 på enkeltstarten, i 2020, hvor Arnaud Demare havde sikret sig nok bonussekunder til alligevel at snyde Josef Cerny for sejren, og i 2015, hvor Adriano Malori vandt enkeltstarten, men var blevet fanget bag et styrt på 2. etape, hvorfor sejren gik til Tony Martin.

Styrt er altid en risiko, men undgår vi dem, er det som regel et opgør på bonussekunder og tempoevner. Bonussekunder kommer dog kun i spil, hvis der findes en tempostærk sprinter som med Demare i 2020 og tidligere Christophe Laporte, men som det fremgår af ovenstående, er det sjældent. Som regel er enkeltstarten altafgørende, og da vi i år slet ikke har en tempostærk sprinter, taler meget for, at det vil være tilfældet igen i år. De fire øvrige etaper ender nemlig næsten altid i massespurter. Det er før lykkes at vinde nogle sekunder på bakken i Poitiers til sidst, men sjældent nok i forhold til den store tidsforskel, en mere en 20 km lang enkeltstart kan gøre.

I år vil vinden ikke spille en rolle, og derfor bør det ende i fire spurter og formentlig også i relativt fulde felter Dermed regner jeg med en altafgørende enkeltstart igen i år, og den er helt flad og skabt til specialister. Som vi så sidste år, kan styrt blive altafgørende, men dem kan jeg af gode grunde ikke tage hensyn til.

Baseret på mit kendskab til tempoevner og form når jeg frem til følgende rangering:

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

***** Stefan Küng

**** Pierre Latour, Tobias Ludvigsson

*** Maciej Bodnar, Benjamin Thomas, Kevin Vauquelin, Morten Hulgaard, Connor Swift

** Filippo Baroncini, Clement Davy, Ion Izagirre, Erik Fetter, Toms Skujins, Valetin Ferron, Alexis Gougeard, Aurelien Paret-Peintre, Anthony Roux

* Evaldas Siskevicius, Txomin Juaristi, Donavan Grondin, Oliver Naesen, Edward Theuns, Mirco Maestri, Samuele Rivi, Gijs van Hoecke, Jeremy Cabot, Daniel Oss, Szymon Sajnok, Mathieu Ladagnous, Xabier Isasa

Etapefavoritter

Jeg når desværre ikke at lave favoritvurderinger til etaperne, men min vurdering af enkeltstarten svarer til ovenstående. De øvrige etaper ventes afgjort i massespurter, hvor de bedste sprintere er følgende (rangeret efter niveau, idet jeg ikke kan tage hensyn til, hvorvidt finalerne er tekniske eller ej): Matteo Moschetti (der har et rystende godt tog), Matteo Malucelli (der lider under sit hold), Jason Tesson, Pierre Barbier, Luca Mozzato, Stanislaw Aniolkowski, Paul Penhoet, Lorrenzo Manzin, Marc Sarreau, Giovanni Lonardi, Emiel Vermeulen, Thomas Boudat, Romain Cardis, Emmanuel Morin, Iuri Leitao, Attilio Viviani, Luca Colnaghi, Sacha Modolo, Szymon Sajnok, Tord Gudmestad, David Gonzalez, Donavan Grondin, Jonathhan Couanon, Tristan Delacroix, Antonio Angulo og Alex Jaime. Trek har også Jon Aberasturi og Edward Theuns, men må formodes at køre for Moschetti.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE