Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Fedt løb og vigtige UCI-point! Reaktioner fra SRAMligaen i Varde

Fedt løb og vigtige UCI-point! Reaktioner fra SRAMligaen i Varde

12. maj 2014 21:20Foto: Thomas Bonne

Årets vigtigste, danske mtb-løbsserie, SRAMligaen, blev indledt i går i Varde, og gav både svar, gode oplevelser - for såvel ryttere som tilskuere - og bidrog eliten med brugbare point til UCI-løbenes startplaceringer.

Artiklen fortsætter efter videoen.

”Jeg tænker, hold kæft, nu er det hele tabt, men heldigvis er hullet til Louis stort nok til, at jeg kan fortsætte en halv omgang på omkring en halv bar. Det var en siver, så jeg kunne fortsætte, men cyklen sejlede under mig, indtil jeg kunne få et nyt hjul.”

Gårsdagens hurtigste rytter ved 1. afdeling af årets SRAMliga, Sebastian Fini, holdt da også til mål, trods punkteringen på sidste omgang hvor fælgen ramte en sten på ’Stenfaldet’.

At forspringet til nærmeste rytter, holdkammeraten Louis Bendixen, på det tidspunkt lå på omkring tre minutter, skyldtes flere ting: Sebastian Finis kørestil, hvor der aldrig køres roligt og taktisk, og så formen. Den er ikke toppet endnu, lover han Feltet.dk og alle, der med interesse følger ham, men formen er god.

Sebastian Fini: ”Egentlig ikke meningen” (vinder i Herre Elite)
”Jeg ved jo, at jeg kører stærkt lige nu,” siger han og fortæller, at starten og løbet i øvrigt udviklede sig lidt anderledes end forventet. Ved en fejl blev han ikke kaldt frem og måtte derfor starte i anden række. Ikke desto mindre gik der ikke lang tid, før han var i front og havde lavet hul - ”uden at jeg rigtig kørte for det, eller at det egentlig var meningen,” bedyrer han.

”Men jeg kunne mærke, at det ville blive en god dag, og jeg kører derfra mere eller mindre mit eget løb.”

”Det betyder rigtig meget for mig at vinde - det er mit første løb i A-klassen her i Danmark, og sejren giver 30 UCI-point, som er vigtigt i forhold til startplaceringerne i eksempelvis World Cuppen,” fortsætter han og glæder sig også over Bendixens andenplads. Den havde han ikke set komme.

”Jeg vidste da, at han kører stærkt, vi træner jo sammen og presser hinanden, men alligevel havde jeg nok ikke regnet med det. Jeg er glad på hans vegne,” siger søndagens vinder og er enig i, at det nu står 1-0 til ’de unge’ mod de garvede ryttere. ”Men de har jo erfaringen på deres side, og lur mig om de ikke kommer - i hvert fald når det bliver tid til DM.”

Klaus Nielsen: ”Kommer til at drille de unge i ny og næ” (nr. 6 i Herre Elite)
Den forsvarende danmarksmester hører til blandt de garvede ryttere, og efter en sjetteplads i går måtte han i hvert fald konkludere at: ”Sebastian vinder, fordi han bare er godt kørende, og at ruten efter min mening passer ham godt - det kan der ikke pilles ved.”

”Jeg selv mangler jo bare noget form. Jeg har været syg i tre måneder og har det fysisk dårligste niveau målt siden 1997,” fortæller han og er i det lys godt tilfreds, også fordi cyklingen, som det også er tilfældet for Benjamin Justesen, i det hele taget er sat en smule i bero. For Klaus Nielsen er der en nystartet virksomhed at passe, børn samt et byggeprojekt. Men …

”Når byggeprojektet er færdigt, regner jeg med at køre mig i form igen og komme og drille de unge i ny og næ. I den forbindelse giver det god mening at se, hvor jeg står i forhold til de andre, og ikke mindst ’de unge’, når jeg er absolut dårligst.”

”Men jeg kommer ikke længere til at rejse jorden rundt for at køre cykelløb, for så at leve på en sten. Fremadrettet vil jeg leve det gode liv, nyde træningen, og så køre løb indimellem. Og indimellem være tilbage hvor I kender mig …”

 

Louis Bendixen: "Vil gerne vise, at når alting spiller, er jeg landets bedste" (nr. 2 i Herre Elite)

En anden af ’de unge’ er naturligvis elitens nummer to i Varde, Louis Bendixen. Ligesom Sebastian Fini er han i år rykket op som U23, og andenpladsen er absolut værd at tage med. For nu at sige det pænt. På sin facebook-profil skrev han ”Booyah!! 2. plads i dagens Sram Liga UCI løb bag en hurtig @sebastianfini”. Men tror man, at han dermed også er tilfreds med at være nummer to, må man tro om igen.

”Sebastian kører altid stærkt, og han viser i Varde, at han pt. er den hurtigste herhjemme. Det er der sikkert mere end en grund til, men det må vi jo prøve at skubbe lidt til,” lyder det udfordrende fra vennen, træningsmakkeren, holdkammeraten - og altså næsthurtigste U23-rytter i Varde. Og der stopper han ikke.

”Min form skal peake til EM om en måned, så andenpladsen er et tegn på, at det går i den rigtige retning. Jeg så gerne, at jeg til DM viser, at når alting spiller, er jeg landets bedste,” siger han og tilføjer: ”Jeg havde en god fornemmelse i årets første Norges Cup for et par uger siden, og efter andenpladsen i Varde føles det rigtig godt at være kommet i gang med mit første år som U23 rytter.”

I Varde kæmpede Louis Bendixen længe om andenpladsen med Benjamin Justesen, og den unge rytter var klar over, at den dyst kunne gå begge veje.

”Benjamin skal man aldrig udelukke. Han er en erfaren rytter, men jeg følte, at jeg var nogle procenter bedre på de meget tekniske sektioner og i acceleration på dagen. Benjamin var derimod en lille smule hurtigere på de få opkørsler, der var,” fortæller Louis Bendixen og nævner, at duellen mellem de to pressede den erfarne rytter til en mindre kørefejl, som kom til at koste for den unge udfordrer. Han måtte af cyklen og efterfølgende jagte:

”Det hentede jeg på teknikken. Kort tid efter havde Benjamin tekniske problemer, så jeg gik forbi og øgede.”

Simon Andreassen: "Skulle bruge mange kræfter på at overhale" (vinder i U19)
På dagen var en enkelt rytter faktisk også så godt kørende, at han var smuttet forbi Louis Bendixen og Benjamin Justesen og dermed ikke blandede sig i deres duel - U19-rytteren Simon Andreassen. Det bare 17-årige stortalent var så suveræn i sin årgang, at hans løb blev en lidt underlig størrelse.

”Det var fint nok, men vi starter langt tilbage, da vi stod bag A-feltet, så der skulle bruges mange kræfter i starten på at overhale. Så de første par omgange var jeg rimelig træt, men så kom der godt gang i benene,” beretter han og kunne altså konstatere, at benene kom så godt i gang, at han nåede op som rytteren nærmest Sebastian Fini - naturligvis et ualmindeligt godt tegn.

”Det fortæller mig, at det går godt,” siger han, men føjer så til, med lige dele selvsikkerhed og spøgefuldhed: ”jeg er lidt sur over, at jeg ikke kunne hente ham, fordi han i starten havde haft fri bane”.

At Simon Andreassen overhovedet var til start i Varde, var dog lidt en bonus for løbet, idet han også kunne have valgt at køre 2. afdeling af 2014 UEC XCO Junior European Cup, som er en del af  UCI Junior Series, og hvor den danske U17 europamester fra 2013 havde en samlet føring at forsvare efter sin sejr i italienske Nals i april.


”Jeg valgte at blive hjemme, så jeg kunne træne hårdere op mod de to World Cups (i tjekkiske Nove Mesto samt tyske Albstadt, red.) og EM (i tyske St. Wendel, red.) de næste uger. Ved at blive hjemme behøvede jeg ikke gå ned i træningsmængde, og samtidig gav løbet i Varde god træning - og det var sjovt at køre det.”
 

Annika Langvad: ”Nyder den slags løb” (vinder i Dame Elite)

Var Sebastian Fini og Simon Andreassen ganske overlegne hos herrerne, var det intet imod Annika Langvad hos damerne. Verdensstjernen var i en klasse helt for sig selv og brugte mest af alt løbet som træning, kan hun fortælle til Feltet.dk. At køre hjemme i Danmark, efterhånden noget af sjældenhed for hende, er samtidig ”rigtig fedt”, slår hun fast.

”Det er noget helt andet end at køre i udlandet, og da mit fokus jo ligger på de udenlandske løb, kan jeg bruge de danske løb til noget andet. Det er på en måde en lidt kunstig konkurrencesituation, da der ikke rigtig er nogen til at stresse mig, men det giver så netop mulighed for at træne nogle andre ting, når presset på mig ikke er det samme.”

 

”Så jeg udfordrer mig selv, og det kan jeg bruge til rigtig meget; det rent tekniske, men også at få en god oplevelse og følelse på cyklen, som jeg kan tage med mig rent mentalt. I Varde kørte jeg rigtig godt hele vejen og gik ikke på nogen måde ned, som jeg oplevede det i Østrig forleden,” forklarer hun og kan ligesom Sebastian Fini bestemt bruge UCI-pointene.

”Det er skidegodt - og så kan løbet jo også give andre - og mig selv - et indtryk af det niveau, jeg kører på for tiden.”

Malene Degn: ”Sjovt at se, hvordan man ligger i forhold til hende” (vinder i U19P)
Det, at efterlade andre et indtryk af niveauet i den absolutte verdenselite, var nøjagtigt, hvad den danske U19 damerytter, Malene Degn, kunne bruge.

”Det er super cool, at Annika stadig kører de hjemlige løb. Det er selvfølgelig altid sjovt at se, hvordan man ligger i forhold til hende,” siger Malene Degn.

Ganske som for verdensstjernen var det for den over ti år yngre U19-rytter primært træning, det handlede om i Varde. Dels var hverken rivalerne mange - faktisk kun en enkelt - dels var konkurrencen langtfra jævnbyrdig. ”Det var fedt at vinde i Varde,” siger hun, men gør det også klart, at fokus ligger på de to UCI Junior Series-løb, som køres i den kommende tid.

”Løbet i Varde giver mig selvtillid og en rutine, jeg har brug for til de store konkurrencer. Men da også god træning - jeg synes, det var hårdt, for jeg ikke har trænet i vinter på grund af en skade. Så det føles lidt som en kamp med tiden at komme i god form til senere på sæsonen,” lyder det fra den danske U17-europamester, inden hun med sine sidste ord for nu grangiveligt taler på manges vegne.

”Men det er samtidig alt for fedt at være i gang! Og fedt se alle de andre igen!”

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet
DEL
INFO
Shimano liga
Nyheder
Mountainbike
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?