Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet Femme: EF Education-TIBCO-SVB

Feltet Femme: EF Education-TIBCO-SVB

21. januar 2022 09:00Foto: ASO - Thomas Maheux

Feltet.dk vil den kommende tid belyse kvindernes WorldTour. Feltet.dk-skribent Benjamin Blirup Cilleborg sætter fokus på holdene og deres profiler i denne artikelserie. Tredje artikel bliver om Team EF Education-TIBCO-SVB.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.

 

Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.

 

Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.

 

Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.

 

Team EF Education-TIBCO-SVB

Det forhenværende Team TIBCO Silicon Bank Valley er et af de nye hold i eliten, men faktisk har holdet en alenlang historie holdt op med nogle af de andre hold. Holdet, som har danske Daniel Holm Foder som sportsdirektør, har eksisteret siden 2007, og sponsoren TIBCO har været med alle 15 år. 

 

I holdets 16. sæson har de fået et økonomisk løft af EF Education First, hvilket har skabt mere råderum for holdet. På lang sigt ønsker holdet at blive blandt de fem største hold på WorldTouren, men for nuværende handler det blot om få forløst rytternes potentiale.

 

En af dem, hvor det indtil nu er lykkedes, er Lauren Stephens. Amerikaneren har udover en enkelt afstikker i 2018 været en del af holdet siden 2013. Her har hun særligt i de amerikanske løb markeret sig gang på gang, men generelt er Stephens lidt af en globetrotter med flotte placeringer i Argentina, Australien og Kina.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

13 sejre er det blevet til indtil nu, men de fleste har været i den lave ende af løbsklasserne. Derudover har det gentagne gange været vist, at den amerikanske scene bare er anderledes og knap så vanskelig som den europæiske, hvor stort set alle WorldTour-løbene køres.

 

Derfor er det særlig opløftende at se tilbage på Stephens’ 2020-sæson. Inden coronapausen var hun blandt hovedaktørene i Tour Down Under og de efterfølgende løb, mens hun efter pausen på seks ud af syv etaper af Tour Féminin de l’Ardeche kørte i top 10, heraf fire i top fem, hvilket sikrede hende en samlet sejr.

 

Mest opsigtsvækkende var dog afslutningen med de belgiske klassikere, hvor verdenseliten var med. Her blev det til en 10. plads i Brabantsje Pijl, en sjetteplads i Gent-Wevelgem og en niendeplads i Flandern Rundt. Knap så god var sidste sæson, som dog bød på det nationale mesterskab, men Stephens har bevist, at hun kan køre opad, være stabil i etapeløb og klare jetlaggen fra kontinent til kontinent.

 

Lauren Stephens bliver en af bannerførerne for det amerikanske hold. Foto: ASO - Thomas Maheux.

 

Skulle det glippe for amerikaneren, har holdet hentet britiske Elisabeth Banks. Ledelsen har udtrykt stor tillid til briten, som i 2021 kæmpede med at slippe af med en vanskelig hjernerystelse, hun pådrog sig i Strade Bianche.

 

Grundet den vedvarende skade kørte Banks ikke løb resten af året, men særligt i de to foregående år viste hun, at konkurrenterne skal holde øje med hende. De to eneste sejre på CV’et er to markante af slagsen i form af etapesejr i Giro Donne i 2019 og 2020. Første gang fandt hun momentet til at rykke fra resten af udbruddet, mens hun holdt feltet bag sig på en skrap stigning året efter.

 

Der var flere gange optræk til det resultat, idet Banks eksempelvis i Women’s Tour har siddet med på en skrap afsluttende stigning. Samtidig er hun ikke langsom, da hun har blandet sig med navne som Demi Vollering og Chloe Hosking - ja, hun er sågar noteret foran Lorena Wiebes i en spurt i Holland Rundt, som dog var om fjerdepladsen.

 

Andenpladsen i GP Plouay bag en ustoppelig Lizzie Deignan i 2020 aftvinger respekt, og EF Education-TIBCO-SVB får en stor opgave med at forløse det fulde potentiale af Banks. Men mandskabet har også andre opgaver.

 

Den 32-årige Kristabel Doebel-Hickok har vist sig frem på den amerikanske scene for Rally Cycling, hvor hun flere gange har blandet sig i kampen om førertrøjen. I Australien har hun en fjerdeplads i Tour Down Under i 2019, som blandt andet blev til grundet en fornem tredjeplads på Mengler Hill efter klatrerne Amanda Spratt og Lucy Kennedy.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Hele det år var amerikaneren med, hvor det var sjovt, men i Europa har nøden været svær at knække. Sidste år blev bjergtrøjen i Valencia Rundt et beskedent højdepunkt. Dog har Doebel-Hickok flere års erfaring i bagagen, som kan komme hende og holdkammeraterne til gode.

 

I amerikanske Clara Honsinger har de et multitalent. Amerikaneren er en dark horse i cyklecross, som er giftig, hvis hun formår at få en god start. På landevejen markerer hun sig i hjemlandet, men på den europæiske scene er der et stykke op endnu i de få løb, hun har kørt. Sejren i Koppenbergcross nærer dog håb til,  at hun kan gøre sig på de kortere stigninger.

 

En rytter, som netop gør sig på kortere stigninger, er Kathrin Hammes. Tyskeren er vendt tilbage til holdet, hvor hun før har kørt i tre sæsoner. Derfor kender hun holdet og bør hurtigt falde til. Hammes har tidligere vundet Thüringen Rundfahrt og har det med at blande sig i kampen om bjergtrøjer. Derfra og til at blande sig i WorldTour-løbene er der et stykke vej, men det er de rigtige takter at vise.

 

Det var helt absurde scener, da Letizia Borghesi fik sin første WorldTour-sejr. Foto: Flaviano Ossola.

 

Holdet har hentet italienske Letizia Borghesi, og man skulle mene, at den 23-årige har et stykke vej til en WorldTour-sejr - men sol, måne og stjerner stod lige på fjerde etape af Giro Rosa i 2019, da hun fra et udbrud med en sølle dækbredde vandt spurten foran en konkurrent, som løftede armene for tidligt.

 

Det er italienerens eneste sejr til dato. Egentlig har Borghesi glimtvist ført sig frem, men en gentagelse af den bedrift virker vanskelig. Både Borghesi og Hammes bør dog blot kigge tilbage på førnævnte etape i Giro Rosa for at få bekræftelsen, at det usandsynlige kan lade sig gøre med en portion held, hvis man opsøger det, eksempelvis i form af et tidligt udbrud i et etapeløb.

 

Det er næsten givet på forhånd, at holdet får kam til håret i deres første år på WorldTouren, og skal de opleve succes, bør de sætte deres lid til Lauren Stephens og ‘Lizzie’ Banks. Men Rom blev ikke bygget på én dag, hvilket holdet udmærket ved med deres langsigtede mål om at komme i top fem. Med den nye sponsor er fundamentet lagt, og herfra kan holdet bygge på, som årene skrider frem.

DEL
INFO
Tibco - SVB
Nyheder
World Cup - Kvinder
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?