Feltet Femme: FDJ Nouvelle-Aquitaine Futuroscope

Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.

Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.

Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.

Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.

FDJ Nouvelle-Aquitaine Futuroscope

Man kunne forbinde FDJ Nouvelle-Aquitaine Futuroscope med den excentriske Marc Madiot, der leder Groupama - FDJ, men holdet har udover sin sponsor ikke nogen særlig forbindelse til herreholdet. Hvis han var leder hos kvinderne, ville han ikke være kommet med mange af sine flamboyante jubelscener, for i fjor vandt holdet kun to gange.

Den ene af disse stod Cecilie Uttrup Ludwig bag, da hun klappede verdens bedste puncheurs på tredje etape af Burgos Rundt. Dermed fik danskeren den store WorldTour-sejr, hun higede efter. Sejren kom efter en god periode i de spanske endagsløb, der fungerede som VM-optakt, hvor hun i Durango-Durango-løbet gik i et langt soloudbrud og kun blev indhentet af Anna van der Breggen og Annemiek van Vleuten.

Generelt var der flere imponerende præstationer fra Uttrup, som leverede top 10-placeringer i Strade Bianche, Flandern Rundt samt alle Ardenner-klassikerne. I WorldTour-løbet Trofeo Alfredo Binda blev hun nummer tre, efter hun akkurat ikke var i stand til at følge Elisa Longo Borghinis vindertræk. I spurten om andenpladsen blev hun slået af Marianne Vos, men ved La Course senere på året var det omvendt fortegn.

Det stigende opløb gavnede danskeren, der slog Vos i spurten, selvom hun før løbet gjorde det klart, at en spurt mod hollænderen ikke ligefrem var ønskescenariet. Og lige præcis det resultat kombineret med sejren i Burgos fortæller, at danskeren er blevet hurtigere i kraftudfoldelsen mod stregen - i hvert fald i stigende opløb. Verdensklasseryttere som Vos, Kasia Niewiadoma og van der Breggen har alle måttet se FDJ-klatreren suse forbi til sidst.

Dermed kan cykelfans godt indstille sig på mere show fra danskeren, der sidste år var med i finalen i langt de fleste løb, hun stillede op i - med Giro Donne som en undtagelse, efter hun styrtede på det indledende holdløb. I år kan hun udover forårsklassikerne, som hun elsker, se frem til den første udgave af Tour de France i nyere tid - og til denne sæson kan hun sammen med sin nye holdkammerat virkelig lave rav i løbene. 

Cecilie Uttrup Ludwig var animerende i store dele af sæsonen. Også i Liège-Bastogne-Liège var hun i offensiven. Foto: A.S.O. / Gautier Demouveaux.

I år har holdet nemlig hentet Grace Brown, som er fløjet op ad rangstigen de sidste to år. Efter at have gjort sig på den australske scene blev hun nummer to i Liège-Bastogne-Liège og vandt få dage senere Brabantse Pijl i efteråret 2020. Det skulle vise sig at give momentum til et fremragende 2021, som dog blev delvist forpurret af en brækket skulder i Giro Donne.

Indtil da kørte hun i top 10 i Omloop Het Nieuwsblad og blev nummer to i Nokere Koerse, før hun tog en solosejr i det vindblæste Brugge-De Panne. Ved Dwars door Vlaanderen blev det til en sjetteplads, inden hun rakte ud efter sejren i Flandern Rundt med et finaleangreb, der i sidste ende rakte til en tredjeplads. Ugen efter var australieren så ved at kuppe Amstel Gold Race, da hun først måtte se sig hentet i bunden af Cauberg. Brown har i den grad slået sit navn fast i forårsklassikerne.

I den følgende måned slog hun blandt andre Demi Vollering i spurten om fjerdepladsen i Navarra Classic, inden hun tog sin anden WorldTour-sejr på første etape af Burgos Rundt fra et mindre udbrud. Siden blev hun nummer fem i spurten om La Course-sejren. De mange kontinuerlige resultater taler sit tydelige sprog: Brown hører til blandt verdenstoppen med sin enorme motor, som ikke nødvendigvis overbelastes af stigninger.

Motoren kommer til sin ret, når hun sætter sig på enkeltstartscyklen. I Giro Donnes bjergenkeltstart blev hun nummer tre, mens de Olympiske Lege kastede en fjerdeplads af sig - vel at mærke med tidligere nævnte skulderskade. Dermed slog hun fast en gang for alle, at hun også på enkeltstarten hører til i den absolutte verdenstop.

Sidste år var det Marta Cavalli , der var Uttrups partner-in-crime. De to havde et meget ens sæsonprogram og sad ofte i finalerne sammen. Et løb, hvor de ikke gjorde, var Giro Donne, hvor Cavalli leverede den ene kraftpræstation efter den anden. Tre gange kørte hun i top fem på en etape og blev nummer syv på en fjerde, hvilket sikrede hende en samlet sjetteplads.

Italieneren var blandt andet god på bjergenkeltstarten, ligesom hun var det på Challenge by La Vueltas bjergenkeltstart med sin tredjeplads. Det skal nok mest ses som et udtryk for, at Cavalli er god opad, for selvom hun ikke har fået sin store sejr endnu, har hun det med at sidde med dybt i finalen i et hårdt løb.

Grace Brown vandt 1. etape af Vuelta a Burgos 2021 - i år kan hun meget vel ende med at blive en af sæsonens hovedaktører. Foto: Getty Sport.

Faktisk var FDJ N.A.F. lidt af en trekløver, for også Emilia Fahlin var ofte med - i hvert fald i den første halvdel af sæsonen. I anden halvdel kørte hun ikke et eneste løb af én simpel årsag: Manglende form. En skam for Sveriges bedste rytter, der indtil 2020 havde kørt hvert eneste VM siden 2007.

Første halvdel af 2021 viste lovende takter med top 10 i Trofeo Alfredo Binda, Gent-Wevelgem, Brabantse Pijl og Navarra Classics. Særligt Wevelgem-præstationen var iøjnefaldende, idet løbet sluttede i en større spurt, hvor svenskeren slog hurtige afsluttere. Det samme gjorde sig gældende i Thüringen Rundfahrt, hvor sprinterne Jolien d’Hoore, Lotte Kopecky, Emma Norsgaard og Lisa Brennauer alle skiftevis endte bag Fahlin.

For denne sæson kan man håbe på, at Fahlin hverken bliver ramt af dårlig form, en brækket hånd efter at modtage en slynge som i 2020 eller en slem hjernerystelse, som i 2019 forpurrede hendes sæson - for når tingene kører, er Fahlin både i spil til etapeløb og VM-medaljer, som andenpladsen i Norge Rundt og fjerdepladsen i Innsbruck i 2018 beviste.

Måske er det allerede i år, at Evita Muzic tager en stor sejr. Franskmanden slog de etablerede landsmænd til de franske mesterskaber og blev nummer fem i både San Sebastian og GP de Plouay i 2021. I San Sebastian var hun blandt hovedaktørerne i løbet, og etapesejren i Giro Donne fra året før synes ikke at være nogen tilfældighed. Muzic er en af U23-scenens stærkeste ryttere, når der er stigninger på menuen.

I fremtiden kan FDJ-holdet drømme om at gøre deres franskmand fra egne rækker til kaptajn, men i år er det først og fremmest Uttrup og Brown, der sammen skal knække de store hold. De to kan spille hinanden ud og gøre hinanden stærke og tage flere af de store sejre, som de begge går og drømmer om. Og så kan det være, at general manager Stephen Delcourt leverer jubelscener, som ellers kun Marc Madiot kan gøre det.

Læs også

Valverde vinder igen