Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet Femme: SD Worx

Feltet Femme: SD Worx

31. januar 2022 09:00Foto: SD Worx | @GettySport

Feltet.dk vil den kommende tid belyse kvindernes WorldTour. Feltet.dk-skribent Benjamin Blirup Cilleborg sætter fokus på holdene og deres profiler i denne artikelserie. Sidste hold på listen er magtfulde SD Worx, der skal udfylde tomrummet efter kæmpestjernen Anna van der Breggen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.

 

Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.

 

Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.

 

Læs også
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

 

Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.

 

Team SD Worx

År 2022 bliver samtidig år 0, ikke bare for Team SD Worx, men for kvindecykling generelt. Anna van der Breggen har stoppet karrieren og sidder nu i stedet i sportsdirektørbilen, hvorfra hun skal sørge for at hjælpe rytterne med at udfylde det tomrum, hun har efterladt. Men i virkeligheden behøver det tomrum slet ikke være så stort. I hvert fald brugte hun sidste år mange kræfter på at give stafetten videre.

 

Det er i allerhøjeste grad lykkedes med Demi Vollering , som sidste år cementerede sin plads i verdenstoppen og blev nummer to på verdensranglisten, kun overgået af Annemiek van Vleuten. Den 25-årige var udråbt som et stort talent, da hun i 2019, sit første år som professionel, blev nummer tre i Liège-Bastogne-Liège ved at vinde forfølgernes spurt. Podiet kom efter en femteplads i Flèche Wallonne og en syvendeplads i Amstel Gold Race, og den sæson blev sluttet af med sejr på toppen af San Luca-stigningen i Giro dell’Emilia foran en vis Elisa Longo Borghini. 

 

Sidste år strøg hun forbi italieneren på WorldTour-ranglisten efter en fabelagtig sæson med top 10-placeringer i to tredjedele af sine starter! Det blev til tre store sejre i form af Liège-Bastogne-Liège, La Course og Women’s Tour, mens det i stort set alle klassikere blev til top 10. Netop den vallonske klassiker var det første tegn på et tronskifte, da Van der Breggen kørte et 10 kilometer langt leadout for Vollering og dermed forhindrede Marianne Vos og andre i at komme op til førergruppen. 

 

Vollering havde inden da hjulpet Van der Breggen til sin syvende sejr - i træk - i Flèche Wallonne, da hun halede Ruth Winder ind gående ind mod Mur de Huy. Ligeledes betalte hun tilbage på sidste etape af Vuelta a Burgos, hvor Van der Breggen og Van Vleuten havde en af deres mange tvekampe. Her var Vollering den perfekte løjtnant, der satte det hårde tempo og satte alle andre af. Og i Giro Donne blev hun nummer tre og to på de to store bjergetaper, hvor Van der Breggen samtidig skulle beskyttes.

 

Nok har Vollering ikke det samme niveau i bjergene som sin pensionerede kaptajn, men podiepladsen i Giro Donne er bevis på, at der altså kun er få ryttere bedre end hende derude. Enkeltstartssejren over timerekordholderen Joscelin Lowden i Women’s Tour aftvinger ligeledes respekt samt ikke at forglemme andenpladsen på Giro Donnes bjergenkeltstart foran Grace Brown - og at hun slog Marianne Vos i La Course siger nok om spurtevnerne. Det havde været interessant at se verdensranglistens nummer to til VM uden sine mange defekter.

 

 

Demi Vollering blev nummer to på ranglisten og har på den front allerede udfyldt det tomrum, Anna van der Breggen har efterladt. Foto: A.S.O. / Gautier Demouveaux.

 

Det bliver spændende at se, hvordan Vollering og Lotte Kopecky skal fordele godterne. Den belgiske mester kørte også næsten kun top 10-placeringer hjem i sæsonen, vel at mærke med et dobbelt fokus til OL, hvor hun ligesom Elisa Balsamo styrtede i både parløb og omnium. Men det kom altså efter en hårdt tilkæmpet fjerdeplads i linjeløbet på en rute, der for få år siden havde været for hård.

 

Kopecky er nemlig slet ikke nogen klatrer, men en hårdfør sprinter med flair for de belgiske klassikere. Sidste år blev hun således nummer fire i Omloop Het Nieuwsblad, Nokere Koerse og Brugge-De Panne, mens hun vandt Le Samyn og blev nummer to i Gent-Wevelgem bag Vos. Den belgiske mester, som i 2020 blev nummer tre i Flandern Rundt, har en evne til altid at sidde ved fronten på de små ‘hellingen’. 

 

Det er ikke kun i spurterne, at Emma Norsgaard og kompagni skal frygte Kopecky. Hendes etapesejr på sidste etape af Challenge by La Vuelta blev til med et formidabelt ryk på en meget kort, men stejl stigning, hvor Longo Borghini fulgte hende til dørs. Belgieren er altså altid farlig at trække med hjem til stregen, og med endnu et år på bagen og verdens måske bedste hold rundt om sig står Kopecky foran gyldne år hos SD Worx.

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Det er svært at forstå, at Marlen Reusser for to år siden kørte for UCI’s udviklingshold, når hun har været så stor en magtfaktor på enkeltstarterne. Olympisk sølv, guld til EM og sølv til de seneste to VM er allerede i hus, og der er ingen tvivl om, at schweizeren vil være i spil til regnbuetrøjen i de næste mange år.

 

I forbindelse med sit skifte til SD Worx lagde Reusser vægt på, at hun taktisk kommer til at lære meget, men også kommer til at stå stærkere med flere holdkammerater i finalerne. Sådan vil det være for enhver, der skifter til storholdet, men den schweiziske tempomaskines kometkarriere kan tage helt nye højder. Der er lagt op til flere bedrifter á la første etape i Challenge by La Vuelta, hvor hun kørte alene hjem fra udbruddet med knap to minutter til feltet.

 

Marlen Reusser er på rekordtid gået fra ingenting til at have vundet OL-sølv og to VM-sølvmedaljer. Foto: UEC.

 

Snart skal SD Worx sige farvel til endnu en stor stjerne i form af Chantal van den Broeck-Blaak, men cykelfans kan nå at nyde hende lidt endnu. Vinderen af sidste års Simac Ladies Tour er det klare eksempel på, at enhver rytter bliver bedre på holdet. Verdensmesteren fra Bergen har vundet mange store klassikere med holdet, ikke mindst Flandern Rundt i 2020.

 

Sidste sæson vandt hun Strade Bianche på samme måde, som hendes andre sejre blev til, nemlig ved taktisk snilde og ved at stikke afsted i det rette øjeblik. Hver gang har konkurrenterne siddet med valget om at lade hende køre væk med sejren eller trække holdkammeraterne op til hende. I den italienske klassiker kom hun op til Longo Borghini og kunne pege bagud, og så var italieneren tvunget til at arbejde alene, hvilket knækkede hende på turen til Sienna.

 

Ashleigh Moolman-Pasio måtte lade sine nye holdkammerater få rampelyset i sit første år hos SD Worx, men det blev til en samlet andenplads i Giro Donne på det rene SD Worx-podie. Undervejs vandt hun den sidste af de to store bjergetaper. Ligeledes blev hun toer bag Van Vleuten, både samlet og på kongeetapen, i Norge Rundt, og efter en lang karriere har sydafrikaneren fortsat niveauet til at være med.

 

Modsat havde Niamh Fisher-Black dårligt påbegyndt sin karriere, inden hun allerede havde vundet WorldTourens ungdomstrøje. Det var særligt grundet Vuelta a Burgos, hvor hun var med vinderudbruddet hjem på første etape og med sin femteplads på tredje etape kørte sig i førertrøjen. I 2020 blev det i dag 21-årige talent nummer to på Giro Donnes sidste etape, og således har SD Worx fundet en ægte bjergged i den lille newzealænder.

 

Således er nutiden og fremtiden i gode hænder efter Van der Breggens abdicering. SD Worx har endnu en gang formået at proppe truppen med stjerner og talenter, og de bliver yderst vanskelige at vippe af pinden. Og med Vollering i spidsen har holdet fundet deres nye ledende stjerne, som kan vinde sine løb på mange forskellige måder.

DEL
INFO
Feltet Femme
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?