Feltet Femme: Team BikeExchange Jayco

Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.

Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.

Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.

Team BikeExchange Jayco

Manager Brent Copeland kører i disse år en dobbelttjans, idet han både er leder for herrernes og kvindernes Team BikeExchange Jayco. Sidste år var ikke nogen prangende sæson for begge hold, og hos kvinderne har mandskabet endda mistet Grace Brown, der ellers var i en forrygende udvikling. Alene i 2021 nåede den 29-årige blandt andet at sikre BikeExchange to WorldTour-sejre i form af Oxyclean Classic Brugge-De Panne og første etape af Burgos Rundt.

Modsat var Amanda Spratt slet ikke nærværende, som hun ellers var udset det. Den lille klatrer skulle udfylde det gigantiske hul, som Annemiek van Vleuten efterlod, da hun skiftede til Movistar Team, hvilket har været en umulig opgave. Men at Spratt slet ikke var i nærheden af en sejr i etapeløbene må siges at være en skuffelse.

Der ligger dog en forklaring bag. Australieren er i efteråret blevet opereret for en blokering i en iliac arterie - en forsnævring af en blodåre, hvilket ofte forekommer hos cykelryttere grundet mængden af træning. Selv mener hun, at der var noget galt allerede i slutningen af 2020, og om ikke andet betyder operationen knap et halvt års genoptræning.

Når Spratt kommer tilbage, bliver det med det nye Tour de France Femmes som det store mål sammen med verdensmesterskaberne på hjemmebane. Særligt i Touren vil hun være et varmt navn, for netop i de hårde etapeløb kommer de 55 kilo til sin ret. Spratt har to tredjepladser i Giro Donne i 2018 og ‘19 foruden sin sølvmedalje fra VM i Innsbruck i 2018 og en bronze fra året efter.

34-årige Spratt har de sidste år været til stede, når der sad 10 eller sågar fem ryttere tilbage på et bjerg. Hun hører til i verdenstoppen, hvilket de mange triumfer i Tour Down Under samt i det forhenværende baskiske WorldTour-løb Emakumeen Bira vidner om. Og mindre udfordringer kan også gøre det, for sidste år var fjerdepladsen i Amstel Gold Race et lyspunkt i en hård sæson.

Australske Amanda Spratt var allerede sidste år udpeget som holdets store leder. Foto: SWpix.com.

Når der endelig kommer blod til benene igen, bør konkurrenterne frygte Spratt, men indtil da skal de have styr på hendes løjtnant Ane Santesteban. Spanieren har været med i sporten i mange år, men det er i de seneste år, at hun momentvis har ført sig frem. Sidste år var hun i spil til sejren i etapeløbet Tour Féminin de l’Ardeche, mens hun har fine top 10-placeringer fra spanske endagsløb.

Disse endagsløb er hårde løb med adskillige små, men skrappe stigninger spredt ud på ruten, så præstationerne bekræfter tendensen fra de senere år. Den samlede syvende- og niendeplads fra Giro Donne i henholdsvis 2020 og 2018 vidner om stabilitet, og for Santestebans vedkommende er hun ikke mange procenter fra at være med fremme i finalerne. 

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Alligevel er det aldrig lykkedes hende at få en international sejr. Det mangler i den grad i den lille spaniers karriere, som startede i 2009. Men skulle hun ramme udbruddet på en etape, der indeholder stigninger, vil der være en vis portion sandsynlighed for, at Santesteban er den stærkeste.

I spurterne bliver Ruby Roseman-Gannon interessant at følge. Den unge australier har de seneste vintre vist sig frem på den australske scene, og nu tager hun skridtet op på WorldTouren. Her bliver niveauet naturligvis et helt andet, men den 23-årige har mulighed for at udfolde sine evner i de høje hastigheder og kunne bestemt ligne holdets bud til de fladere løb.

Mon hun får nogle fif af Nina Kessler? Hollænderen er en af de mest garvede på holdet, idet hun har kørt siden 2010. Tidligere har hun blandet sig i spurter, hvor hun blandt andet er blevet nummer to i Prudential Ride London Classic og ligeledes har spurtet om sejren i det pandekageflade Tour of Chongming Island i Kina.

Under den seneste sæson var der langt mellem snapsene. Til gengæld sluttede hun sæsonen godt af med en 10. plads i WorldTour-løbet Ronde van Drenthe og en dag i den indlagte spurt-trøje i Women’s Tour, mens hun på sjette etape af Tour Féminin de l’Ardeche blev nummer to. På de gode dage er Kessler en hurtig og farlig rytter at have med at gøre.

Nina Kessler, 33, er rutineret og kan vise vejen for de yngre ryttere. Foto: Team BikeExchange Jayco.

På den nævnte etape var det Teniel Campbell , der sejrede. Rytteren fra Trinidad & Tobago fik dermed bevist den hurtighed, som fik flere til at udråbe hende som et stort talent forud for hendes første sæson på WorldTouren. En syvendeplads i Drentse Acht van Westerveld var årets sidste højdepunkt, mens WorldTour-løbet Ronde van Drenthe dagen efter gav en 53. plads, hvilket bevidner om, at der stadig er et stykke op i de store løb for den 24-årige. 

Det burde der egentlig også være for Kristen Faulkner, der netop har gennemført sin anden sæson som professionel. Alligevel fik amerikaneren en choksejr på første etape af Norge Rundt, hvor hun akkurat holdt feltet bag sig med sit solofremstød. Naturligvis kan man tale om held, men at hun slutter på podiet i WorldTour-løbet skyldes ikke held, men derimod stabilitet.

Den 29-årige kørte lige op med Cecilie Uttrup på kongeetapen, hvor hun blev nummer seks - og to uger senere spurtede hun sig til en tredjeplads i det udmarvende GP de Plouay, inden hun blev nummer fire på bjergenkeltstarten i Challenge by La Vuelta. Krydret med top 10 i Gent-Wevelgem og Flandern Rundt har man billedet af en vedholdende rytter, der kan bruges i mange forskellige af årets løb.

Dermed har holdet gode muligheder for at blande sig i finalerne, både i fladt terræn, på brosten og på de stride bakker. Sæsonen bliver dog en helt anden, når først kaptajn Spratt er sin operation kvit, for fra da af drejer det sig for Team BikeExchange Jayco om at blande sig i de hårde etapeløb. Her bør australierne kunne forbedre sig i forhold til 2021-niveauet - blandt andet med den første gule trøje i det nye Tour de France Femmes.