Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kører Maratona Dolomites 2023

Feltet.dk kører Maratona Dolomites 2023

12. august 2023 06:00

Jeg kæmper mig op af det sidste af løbets mange bjerge. 786 højdemeter bringer mig over Passo Valparola via Falzarego i over 2200 meters højde. Solen skinner og de flotte bjerge står lodret op omkring mig. Endelig er jeg oppe og nu går det stærkt ned mod mål i Corvara.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Der er ikke så mange danske motionscyklister, der nogensinde har hørt om Corvara. Byen ligger i distriktet Alta Badia i Norditalien eller Sydtyrol. Faktisk er det en meget lille bjerglandsby, som er en del af et stort og dejligt område under navnet Dolomitterne. Dolomitterne er der mange, der ved hvor ligger.

 

Bjergene i Dolomitterne er en del af UNESCO’s verdensarv, og fremstår med sine karakteristiske hvide og stejle nøgne bjerge, som et helt specielt og flot område. Et område der giver de fleste med hang til natur, ski og cykeloplevelser et sug i maven.

 

Foto: Her er virkelig smukt og klart et område, som man bør besøge!

 

 

Den sidste nedkørsel sker på brede veje, med fuld fart, spærret af for biler og er en super oplevelse. For foden af bjerget, lige inden opløbsstrækningen rammer vi muren. En kort stigning på 19% - den havde de ikke behøvet at placere lige der.

 


Foto: En hård lille stigning til at trække de sidste kræfter ud af benene

 

Alta Badia området huser et af de helt store motionscykelløb i Europa. De fleste danskere har hørt om franske La Marmotte, hvorimod knap så mange har hørt om Maratona Dolomites. I størrelse og hårdhed, helt på højde med det franske søsterløb.

 

Maraton Dolomites modtager ca. 27.000 ansøgninger om deltagelse i løbet. 4000 pladser går til deltagere, som har kvalificeret sig, og 4000 efter lodtrækning. Halvdelen fra Italien og den anden halvdel fra hele ca. 75 nationer. Helt præcis var der 7918 deltagere i 2023 udgaven. Det er i sandhed et stort løb.

 

Franske La Marmotte tiltrækker op til 2-3.000 danske udfordrere på de kendte bjerge med afslutning på Alpe-d'Huez. Maratona Dolomites, med bjerget Passo Giau som højdepunkt, havde i 2023 “kun” 181 danskere til start. Her møder man ikke lige sin nabo.

 

Stemningen er super og rigtig mange har lyst til både at snakke og tage billeder, så man keder sig ikke.

 

Det er ikke kun amatørerne, der kommer her i området. Giro d'Italia 2023 kom forbi på 19. etape, en tur med 5.400 højdemeter. En rigtig spændende etape, som virkelig viste området frem. Giroen er her ofte, og meget tit er der koldt og sne på toppen, når de professionelle skal forbi.

 

I 2023 blev løbet gennemført den 2. juli i et fantastisk sommervejr. I 2024 falder den 37. udgave af løbet den 7. juli.

 

Forberedelserne

Det er vigtigt at være tidligt ude. Ansøgningerne skal som regel indsendes i efteråret. Får man en billet, gælder det om at starte træningen og komme i form. Som nævnt er der mange ansøgere, og man får ikke bare en startplads. Derfor er den nemmeste vej til et startnummer at købe en pakkerejse gennem et bureau.

 

 

Inden man skal af sted, så forlanger myndighederne i Italien, at man skal indsende en lægeerklæring. Den er ret enkel og kan fås hos egen læge. Lægeerklæring og en række personlige oplysninger skal uploades til løbets hjemmeside. Efter nogle dage kan man finde sig selv på startlisten, med angivelse af, om alt er indsendt og på plads. Prisen for løbet ligger på 150€, hvilket er rimeligt for hele oplevelsen.

 

Løbets hjemmeside, www.maratona.it, er ganske god og hele det tekniske setup spiller, hvilket vi kommer tilbage til. 

 

Foto: Kort og profiler af ruterne ved udlevering af startnumre

 

Selve løbet er rigtig Italiensk. Fine forhold. Flotte bakker, og et velpoleret løb med styr på tingene. Vejene er spærret af og der er følgebiler (naturligvis elektriske) oppe foran, så følelsen af et velorganiseret løb starter længe før man kommer af sted.

 

Vincenzo Nibali kastede stjernedrys over løbet, ved at skyde det hele i gang. Den lokale præst velsignede løbet og deltagerne og et klassisk tyrolerband spillede mens feltet passede startlinjen.

 

En sjov detalje er, at Italiensk nationale TV sender over 6 timer direkte fra løbet, og de hurtigste er hjemme på ca 4,5 time. I øvrigt med TV-helikopter og kameraer på motorcykler, ja man føler man er noget. 

 

Løbet slår sig på at være på vej i en grøn miljø retning. "Humanity" er årets slogan, hvilket præger både den officielle trøje og alt andet omkring løbet. Samtidig er der naturligvis fokus på genbrug, og at vi skal behandle hinanden og verden ordentligt.

 

Detaljer om ruterne

Løbet er populært, og interessen er enorm. Hele stemningen oser af folkefest og der er rigtig fine forhold i start og målområde. En detalje ved løbet er, at du ikke behøver fortælle hvor langt du vil køre. Løbet er designet som et tre steps løb. Man kan køre hjem efter 55 km, efter 106 km eller efter 138 km. Højdevindingen er hhv. 1.780 højdemeter, 3.130 højdemeter eller den store på 4.230 højdemeter. 

 

Forskellen er antallet af toppe man skal over. Den lange rute har det frygtede, berygtede eller bare hårde og smukke Passo Giau på menuen. Over 9% i gennemsnitlig stigning over 10 km.

 

 


Foto: Her vælges om man køre 138 km eller 106 km

 

De to lange ruter skal lige forbi en lille hidsig sag kort før mål. Mür dl Giat. Den stiger over 12% i snit, og op til 19%, men dog kun en samlet højde stigning på 46 meter, men på det tidspunkt er den led.

 

Feltet.dk valgte ruten på 106 km, da vi jo skal have tid til at tage gode billeder og snakke med andre deltagere og frivillige undervejs🙂. Der er mere end 1.500 frivillige, som er helt nødvendige og yder en super indsats for at man skal få en god oplevelse. 

 

Du finder de forskellige ruter på hjemmesiden - Ruter

 

Foto: En lille gut hjælper med afmontering af startnummer i målområdet

 

Løbet er i gang

Løbet starter i den lille bjergby La Villa, som ligger ca 3 km fra målbyen Corvara. Starten går klokken 6.30 og man skal stille en halv time før. Det betyder tidlig vækning og på med tøjet, hvor temperaturen ligger på 8 grader.

 

Foto: Startgruppe 1 er linet op

 

Løbet passerer målområdet i Corvara to gange. Først køres via Campolongo, Pordoi, Sella, Gardena og ned via den første lange og fede nedkørsel til målbyen Corvara, hvor målområdet passeres. Hvis man vil nøjes med den korte rute, så holder man til venstre og passerer mållinjen.

 

For dem der kender området, så er dette en tur rundt om Sella massivet, noget af det flotteste i Dolomitterne.

 

 

Herfra køres mod de lange ruter via Campolongo (igen). Efter ca. 25 kilometer nogenlunde flad vej, kommer dagens andet valg. Enten til venstre op over Falzarego og Valparola eller til højre og via Giau, Falzarego (fra anden side) og Valparola inde vi kører ned til “muren” og i mål.

 

På den 106 km lange rute er den stejleste stigning Sella med 7,9%. En rute de fleste trænede motionister sagtens kan gennemføre. Naturligvis med god træning og med en passende gearing på cyklen.

 

Løbets lange rute på 138 km skal over den barske, men flotte Giau som er 10 km lang og har gennemsnitlig stigning på 9,3%. Her skal man være godt trænet og klar til en rigtig udfordring.

 

Fælles for alle ruter er, at de kommer til det samme målområde i Corvera. Efter passage af målstregen er der rigtig mange mennesker, men også god logistik.

 

Der er en energidrik til at slukke tørsten, og så går det ellers mod cykelparkeringen og noget at spise.

 

Foto: Målområder med bespisning i sportshallen eller på plænen, hvor der også er bevogtet cykelparkering

 

Undervejs på ruterne er der flere virkelig velforsynede depoter. Cola, sandwich, banan, slik og naturligvis vand så energibalancen kan opretholdes. Depoterne har frivillige stående på vejen, hvis man går efter ikke at stoppe, så man kan få en hurtig cola og en banan. Der er depoter med cykelreparation og hjælp ved f.eks punkteringer. Der er ambulancer og politi, så sikkerheden er også helt i top, ligesom der er officials og fotografer på motorcykler, der holder lidt øje med det hele.

 

Foto: Et af de velforsynede depoter

 

På alle toppe og i mange landsbyer undervejs, spiller de lokale bands eller ringer med bjælder så store, så selv Norske håndbold tilhængere bliver slået klart.

 

 

Fest og farver før løbet

2023 udgaven af Maraton Dolomites er den 36’th version af løbet. Organisationen bag er ganske stor og en lang række kendte firmaer og mærker støtter  op omkring løbet, og sikre fundamentet for dets gennemførelse. I år er der mere end 45 partnere, og det hele brandes gennem et stort internationalt reklamebureau. I øvrigt et som UCI bruger. Det vidner om professionalisme, og det oplever man.

 

Undervejs er der masser af udstillinger i “Maratona Village” i San Leonardo lidt længere oppe i dalen. Det er også her man skal afhente dit startnummer og mulepose, med diverse merchandise, lidt godter og ikke mindst den officielle løbstrøje og vest. Et par lækre stykker tøj, som er baseret på genbrug og også her forsøger man at flytte løbet i en grøn retning.

 

Foto: Udstillingsområdet

 

Til at kaste glans over det hele, er der en lang række personligheder og kendte internationale og italienske stjerner, som møder op. Deres udsendte er ikke så kendt med de kendte, så ingen nævnt ingen glemt.

 

Der er scener med tv, interviews med deltagere, modeopvisning af cykeltøj, de kendte, organisationer og partnere og underholdning, så den del mangler heller ikke. Løbet samarbejder med NGO’er og indsamler penge til skoler i Madagaskar.

 

En række producenter af cykeludstyr og cykler viser deres nyeste produkter frem på udstillinger i området. Feltet.dk besøgte bla. hjelmproducenten KASK, der viste deres nye modeller frem. Der er fascinerende at høre om de mange teknikker, der går til at producere hjelme. Man tænker det er enkelt, men der går mange timer i udvikling og produktion. I øvrigt er KASK fra Italien og alt udvikles og produceres i samme område ved Milano.

 

Afterparty

Efter vi kommer i mål, så er der medalje og en cap til deltagerne. Der er også en energidrik og så går turen til cykelparkeringen. Det har de også styr på. Man får et armbånd, og det gør din cykel også. Begge har samme nummer, og for at komme ud fra det indhegnede og bevogtede område, så skal man kunne fremvise to ubrudte bånd. Ganske effektivt og smart.

 

Foto: Medalje, caps og lidt forfriskning

 

Herefter går turen til den store sportshal, hvor masser af frivillige står klar med mad, drikke, dessert og hurtig effektiv oprydning.

 

 

Forplejning er der også tænkt på. En stjernekok laver mad til deltagerne, og der diskes op med både pasta, ricotta mm og god kage, så maskinen kan plejes. Feltet.dk testede pastaen og den lokale øl med et stykke kage til dessert. Det kan anbefales.

 

Er man mere til pølse og pommes, så var der mulighed for det også. Forplejning er med i tilmeldingsgebyret. 

 

Foto: Der er sørget godt for deltagerne med god forplejning

 

I spisesalen slår det grønne look igennem igen. Bestikket er af metal, skål og krus af normalt service, så alt bliver genbrugt.

 

Deres udsendte nåede også at sidde på terrassen i den dejlige sol og nyde varmen, udsigten til bjergene og en kold øl. Det skete sammen med en flok danske deltagere, bla 5 gutter fra Holbæk Cykelsport. Alle var enige om, at løbet var flot organiseret og oplevelsen på de bilfrie veje gjorde det hele til en rigtig god oplevelse.

 

Foto: Stemningsbilleder fra Alta Badia

 

Løbet er slut

Klokken 17 åbnes vejene igen i området. Der er tidsgrænser, specielt for hvornår man må køre ud på de to lange distancer. Der kom enkelte i mål efter klokken 17, men da var musikken slukket og de fleste hegn ved at være væk.

 

En times tid efter løbet er færdigt, kom der den første af to personlige mails. Den første indeholdt en hilsen, men også din placering på distancen og for din aldersgruppe.

 

Det mest imponerende var et link til et fotoarkiv med personlige billeder af DIG. Feltet.dk’s udsendte fik 41 billeder, taget forskellige steder på ruten. Disse kan købes og downloades, en super lækker features.

 

 

Men det blev mere imponerende...

 

Dagen efter kom endnu en hilsen. Denne gang med en 2 minutters video fra løbet, hvoraf der var live optagelser af den enkelte deltager optaget fra 8 HD kameraer langs ruten. Ganske imponerende og vildt hvad cloud teknologi kan i dag.

 

Foto: Deres udsendte på vej ned af sidste bjerg

 

Ved 20 tiden efter løbet, var alle hegn pakket sammen, stort set alle var taget hjem, restauranten var tom, og man kunne ikke se at der havde været et af Europas største cykelløb.

 

Feltet.dk giver 9 af 10 stjerner

Maraton Dolomites er professionelt, super godt arrangeret, lækkert setup, flotte bjerge og gode ruter. Det helt store trækplaster er i skribentens øjne de lukkede veje. Man kan bare køre, og drøne rundt i svingene på nedkørslerne, helt uden biler - det er lækkert.

 

Alle deltagerne får udleveret en velkomstpakke med forskellige produkter, men også en fin vindvest og løbets designet cykeltrøje. Kommunikation før, under og efter løbet er effektiv og præcis, ligesom hjemmeside og teknik er i orden.

 

Foto: Indholdet af muleposen, med trøjer og lidt til fejring

 

Helt i tidens ånd, så er løbet på vej i en grønnere retning. Der er hvert år nye initiativer, både fra arrangørerne og fra producenterne, som arbejder mod en grøn omstilling. 

 

Løbets sikkerhed er i orden, og det hele er pakket ind i nogle af verdens smukkeste bjerge. 

 

Alta Badia området og løbet Maraton Dolomit kan klart anbefales og vil give de fleste en stor udfordring og en fantastisk oplevelse

 

Fotos: Stemningsbilleder fra mållinjen og efterfølgende velfortjente fejring

 

Om testeren:

Alder: 58
Højde: 176 cm
Vægt: 74 Kg

 

Har cyklet siden 2008 og kørt i alperne på 8 cykelture, heraf en gang tidligere i dette område.

 
Feltet.dk's vurdering
DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Motion
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Coppa Agostoni(1.1) 06/10

La Philippe Gilbert Juniors(2.1) 05/10-06/10

Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 06/10-10/10

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Tour de Kyushu(2.1) 11/10-14/10

Il Lombardia(1.UWT) 12/10

Chrono des Nations(1.1) 13/10

Hong Kong Cyclothon(1.1) 13/10

Trofeo Baracchi(1.1) 13/10

Tour of Chongming Island(2.WWT) 15/10-17/10

Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 15/10-20/10

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger