- Paris-Nice: Farvel til Allan Davis
- Paris Nice: Contador mangler stadig lidt
- Tirreno-Adriatico: Davide Rebellin avancerer
- Paris-Nice: Gerolsteiner tabte tid
- Paris-Nice: Schleck har ikke opgivet podiet
- Tirreno-Adriatico: Uheldene vælter ned over CSC
- Belgien: Ikke kun spøgelseshold i Italien
- Tirreno-Adriatico: Bettini kørt på hospitalet
- Paris-Nice: Schleck klar til angreb
- Glud & Marstrand Horsens: Hård belgisk weekend
- Odense Energi: Fra guld til Kroatien
- Johan Museeuw: Vil være sportsdirektør
- Axel Merckx: Landis kan vinde Tour de France
- Bjarne Riis: Danmark har de største talenter
- Brian Holm: CSC har valgt rigtigt
- Tirreno-Adriatico: Quick Step i total kontrol
- Gadeløb i København: Den 24. eller 25. juli?
- Feltet.dk: Følg 5. etape af Paris - Nice fra 14:30
De korte nyheder opdateres løbende...Paris-Nice: Farvel til Allan DavisLiberty Seguros-Würths Allan Davis er også blandt de ryttere, der har måttet opgive at fuldføre dette års Paris-Nice. Han har de sidste to dage været plaget af maveproblemer, og i dag valgte han så at udgå. Han tager nu hjem for at slappe af og komme sig, så han kan vende tilbage for fuld styrke til Milano-San Remo, der er hans store forårsmål.
Til gengæld kæmper Luis León Sanchez hårdt for at tage ungdomstrøjen fra Gerolsteiners Stefan Schumacher. Luis León Sanchez er i øjeblikket 12 sekunder efter Schumacher i ungdomskonkurrencen, og han har ikke tænkt sig at lade nogen mulighed være uforsøgt i forsøget på at vinde trøjen.
Paris Nice: Contador mangler stadig lidtAlberto Contador viste idag, at der stadig mangler lidt på formen. På den sidste stigning kunne han ikke sidde med, da det virkelig gjaldt.
"Jeg følte mig egentlig godt kørende, men det er klart, at jeg endnu ikke har formen til at vinde. Det er mit første løb i denne sæson, og jeg må være tålmodig," udtalte han efter etapen. "På trods af alt, så er jeg tilfreds, for jeg har haft en god sæsonstart, og jeg begynder at se resultatet af mit arbejde.”
Team manager Manolo Saiz er ligeledes optimistisk. "Vi må tage det roligt, og fortsætte sådan. Vi gør et godt stykke arbejde, og sejrene vil snart komme. Det er ikke nødvendigt at forcere noget."
Tirreno-Adriatico: Davide Rebellin avancererMeden syvendeplads på dagens etape lykkedes det Gerolsteiners klassiskerkaptajn, Davide Rebellin, at avancere i det samlede klassement, hvor han nu indtager tredjepladsen, men der er kun ti sekunder op til dagens etapevinder og nye indehaver af løbets førertrøje, Rabobanks Oscar Freire.
Christian Henn var derfor ganske tilfreds med situationen efter dagens etape. "Vores udgangsposition er fortsat god. Frem for alt kørte Davide et stærkt løb, så vi har bevaret vores chancer," erklærede han, og tog også Fabian Wegmann, der p.t. ligger på en 15. plads, og Levi Leipheimer, som i øjeblikket er placeret som nummer 24. De har begge 19 sekunder op til Freire.
Paris-Nice: Gerolsteiner tabte tidSelvom han tabte tid til de førende på dagens etape, så forsvarede unge Stefan Schumacher fra Team Gerolsteiner sin ungdomstrøje på løbets længste etape.
Den 25-årige Gerolsteiner-rytter tabte i dag 1:17 minutter til etapevinderen Joaquim Rodriguez, og i det samlede klassement gled han også ud af top-ti, idet han nu ligger på en tolvteplads, 2:50 minutter efter den førende rytter, Floyd Landis fra schweiziske Phonak.
Sportsdirektør Christian Henn er dog fortsat godt tilfreds med sin unge rytter. "Stefan har overrasket positivt indtil nu. Han kører virkelig stærkt og viser stort potentiale," lød det fra Henn efter etapen. "Han kørte også godt med i dag. Han manglede bare lidt på stigningen."
Målet for Schumacher er dog stadig at slutte løbet i top ti.
Paris-Nice: Schleck har ikke opgivet podietPå løbets længste etape viste Team CSC’s Frank Schleck, at han på ingen måde er færdig med at bejle til en podieplads i det franske storløb. Da feltet ramte dagens sidste stigning, banede Team CSC, via en stor arbejdsindsats af Carlos Sastre,
vejen for, at Schleck kunne sætte et angreb ind.
”Frank gjorde virkelig, hvad han kunne for at udfordre de øvrige favoritter, men han kom ikke væk. Det er flot, at han ikke giver op, og med den form han er i lige nu, er det også bare med at forsøge sig. Ikke mindst etapen på søndag er en oplagt mulighed for et nyt angreb”, sagde Bjarne Riis efter etapen, hvor Frank Schleck kom i mål på 8. pladsen.
Der skete ingen ændringer øverst i den samlede stilling på den 210 kilometer lange etape fra Avignon til Digne-les-Bains.
Tirreno-Adriatico: Uheldene vælter ned over CSCFørst var det Matti Breschel, i går var det Stuart O´Grady og i dag var det så den danske mester Lars Baks tur til at styrte. Efter 65 kilometer på dagens etape styrtede Bak sammen med løbets førertrøje, Paolo Bettini, og begge ryttere måtte udgå. Mens Bettini blev taget med på hospitalet, lyder de første vurderinger på, at Bak er sluppet billigere.
”Lars fik en del knubs og var temmelig forslået ovenpå styrtet, men han var trods alt heldig og slap umiddelbart uden alvorlige men”, lød vurderingen fra Team CSC’s læge på stedet, Joost De Maeseneer.
Tredje etape bød på endnu en flot afslutning med tre ture over en forholdsvis stejl stigning, hvor Rabobanks Oscar Freire lancerede en overbevisende spurt, der gav både sejr og førertrøje i Paolo Bettinis fravær. Team CSC havde Karsten og Kroon og Kurt Asle Arvesen med i gruppen umiddelbart efter de forreste og Ivan Basso i en gruppe lige efter.
”Man kan bestemt ikke sige, at vi er heldige i de her dage, men det er trods alt positivt, at Lars ikke kom mere til, for det var et meget voldsomt styrt. Alt er forsat rimeligt åbent i den samlede stilling, og jeg tror, Rabobank vil forsøge at holde sammen på feltet på den lange etape i morgen. Efter enkelstarten på søndag vil formentlig vi se et helt andet klassement på de øverste pladser”, sagde Tristan Hoffman efter etapen.
Belgien: Ikke kun spøgelseshold i ItalienDet er ikke udelukkende forbeholdt italienerne at se de såkaldte ”spøgelseshold” opstå og forsvinde. Sidste år kostede Giancarlo Ferrettis Sony-Ericsson hold mange ryttere jobbet heriblandt Stuart O’Grady, der senere fandt vej til CSC. Et lignende scenario har netop fundet sted i Belgien iflg. Sportwereld.be.
Tidligere cykelcross rytter Mario Lammens havde i starten af året tegnet kontrakter med en del ryttere blandt andet Ben Berden, der for et par år siden gav Svend Nys hård konkurrence, indtil han som den første cross rytter blev taget for epomisbrug. Berdens karantæne er næsten udstået, og han er således klar til at køre igen.
Desværre er sponsoren forsvundet i mellemtiden, så holdet er netop gået i opløsning. Blandt de andre ryttere, der nu også står uden arbejde, er Maxime Lefevre og Dieter Vanthourenhout. Sidstnævnte er nevø til Rabobank rytteren Svend Vanthourenhout.
Tirreno-Adriatico: Bettini kørt på hospitalet - opdateretDe seneste to dages suveræne vinder i
Tirreno-Adriatico er blevet kørt på hospitalet på dagens tredje etape efter at være involveret i et styrt, sammen med den danske mester Lars Bak.
Paolo Bettini skulle have klaget over smerter i venstre håndled, knæ og ribben. Men de første røgenundersøgelser antyder, at der ikke skulle være tale om nogen brud. Derfor vil holdet ikke udelukke, at han kan blive klar til Milano-San Remo, der køres d. 18 marts.
Paris-Nice: Schleck klar til angrebVar Frank Schleck ikke gået ”sukkerkold” på onsdagens etape ville han måske have kunnet udfordret Floyd Landis førertrøje på dagens etape, der byder på en næsten otte kilometer lang stigning med godt 20 kilometer til mål.
”Jeg tror den (etapen, red.) vil være lig med den i onsdags. Jeg tror der kommer en stor gruppe frem til bunden af stigningen og derfra vil det blive et rent fyrværkeri,” siger han til CSC.com.
”Det er ærgerligt, at der i
Paris-Nice ikke er nogen afslutninger på toppen af en stigning, men sådan er det. Det må jeg leve med som alle andre. Jeg tror det bliver med fuld gas som i onsdags.”
Efter Paris-Nice stiller Schleck til start i Milano-San Remo og Criterium International, hvorefter der venter en lille pause. ”Derefter kører jeg Pais Vasco (Baskerlandet Rundt, red.) og Ardenner klassikerne med speciel fokus på Liege-Bastogne-Liege. Det er også tæt på mit hjem, så jeg vil have en masse fans fra mit hjemland. Derefter tager jeg en pause for at forberede mig til Tour de France. Jeg håber på at komme med i år.”
Husk live-opdateringen her fra kl. 14.30.
Glud & Marstrand Horsens: Hård belgisk weekendMens de unge ryttere er sendt til lunere himmelstrøg i Kroatien, skal holdets mere rutinerede ryttere fra Glud & Marstrand Horsens i weekenden prøve kræfter med de bedste belgiske ryttere i Omloop van het Waasland-Kemzeke. Løbet er et UCI 1.2-løb på 180 km. og køres søndag. Forinden har man lørdag varmet op med et 115 km kermesseløb i Wetteren.
Holdet i Belgien er i store træk de samme, som fra den 20. marts skal køre Tour de Normandie, og holdkaptajn Michael Skelde ser også løbet som en sidste formtest inden det krævende etapeløb.
"Berling har lavet flotte resultater i sæsonstarten i Thailand, Roy Hegreberg kommer lige fra træningslejr på Mallorca og Kim Marius Nielsen var godt kørende for fjorten dage siden i Belgien. Og så bliver det spændende at følge Flemming Rasmussen, der får debut for os i weekenden", siger
Michael Skelde.
Han har selv kørt Omloop van het Waasland-Kemzeke flere gange og beskriver det som et fladt løb med masser af sidevind og en rundstrækning med 2-3 km. brosten som afslutning. "Med undtagelse af ProTour-holdene plejer alle de bedste belgiske hold at være til start, ligesom en række hollandske hold", siger Skelde.
Foruden Michael Skelde stiller holdet også til start i Roy Hegreberg, Morten Christiansen, Kim Marius Nielsen, Flemming Rasmussen, Rune Udby og Michael Berling. Sportsdirektør på turen er Jannik Skovlund.
Odense Energi: Fra guld til KroatienNetop hjemkommet fra ”Guldtouren” ved World Cuppen i banecykling i Australien, står programmet nu på landevejsløb for Alex Rasmussen, Casper Jørgensen og Daniel Kreutzfeldt´s vedkommende.
Turen arrangeres i fællesskab med Danmarks Cykle Union, der så til gengæld leverer en enkelt ”lånerytter” Michael Færk Christensen fra Herning. Ligeledes er også Marc Hester og Martin Lollesgaard med på turen for Odense-holdet.
Ud over teamchef Claus Rasmussen og det øvrige servicepersonel i Team Odense Energi, vil banelandstræner
Heiko Salzwedel være med i servicevognen og følge rytterne under etapeløbet, og her bl.a. med mulighed for at vurdere om Marc Hesters styrke giver en plads på landsholdet til VM.
Der lægges ud søndag med endagsløbet
Porec Trophy (UCI cat 1.2) og derefter afholdes der træningslejr frem til torsdag, hvor der frem til og med søndag deltages i etapeløbet
Istrian Spring Trophy (UCI cat. 2.2).
Johan Museeuw: Vil være sportsdirektørI forbindelse med løbet Driedaagse De Panne-Koksijde fortalte den tidligere klassikerstjerne Johan Museeuw til Het Laatste Nieuws, at han - hvilket nok ikke kommer som nogen overraskelse for de fleste - har planer om en fremtid som sportsdirektør.
”Jeg savner løbene. Pt. arbejder jeg i en PR funktion hos QuickStep, men ambitionerne rækker videre. Jeg savner det sportslige og taktiklægningen”, siger Museeuw.
Han har endnu ikke talt med manager
Patrick Lefevere om muligheden for at begynde som ”sportsdirektør i lære”. Men der kunne vel også være andre hold end QuickStep, der kunne komme på tale?
”Først tager jeg en snak med Patrick. Jeg vil altid foretrække det hold, hvor jeg sluttede min aktive karriere”, siger Museeuw.
Skulle Patrick Lefevere være interesseret, vil det nok være klogt at læse det, der står med småt i UCIs regulativer og ProTourens etiske charter først. Museeuws to års karantæne som følge af Landuyt sagen kombineret med efterfølgende to års forbud mod ansættelse på et ProTour hold, kan meget vel tænkes også at omfatte en position som sportsdirektør.
Men hvis Museeuws advokat har held med at flytte sagen til en civil domstol, kan udfaldet følge Franck Vandenbroucke sagen, og Museeuw vil derfor kunne tiltræde et job som sportsdirektør inden for en overskuelig fremtid.
Axel Merckx: Landis kan vinde Tour de FrancePhonak rytteren Axel Merckx har iflg. deWielersite.net i dag nu set nok til sin holdkammerat Floyd Landis til at kunne vove påstanden: Landis kan vinde Tour de France.
”Han overrasker alle. Jeg havde aldrig troet, at han ville være så skarp på nuværende tidspunkt. Landis er en stor rytter og en ægte leder, men frem for alt ved han nøjagtigt, hvordan man får teamarbejdet til at fungere”, siger Merckx.
”Det er svært at føre en seriøs samtale med ham, for han griner hele tiden. Det er, som om han pludselig er blomstret op, efter han er fyldt 30. Og han har mange kvaliteter. Han er en stærk enkeltstarter, en god klatrer, og han er ikke bange”, slutter den belgiske rytter.
Bjarne Riis: Danmark har de største talenterTeam CSC har de seneste sæsoner hentet unge danske talenter som Brian Vandborg, Matti Breschel, Lars Bak, Kasper Klostergaard og Martin Pedersen til holdet. Og ifølge team-ejer Bjarne Riis er det ikke tilfældigt.
”Vi søger markedet der, hvor det er. De sidste tre år er der jo sket en udvikling i dansk cykelsport, som er meget interessant. Som vi selvfølgelig også følger med i. Jeg vil tro at Danmark i øjeblikket er et af de lande, der har de største talenter - måske endda de fleste talenter i forhold til, hvor mange ryttere der er. Jeg synes det er interessant at følge Danmark nu og jeg synes det er på sin plads. For fem år siden synes jeg det så anderledes ud,” lød det fra Riis i Cykelmagasinet 1. etape på Viasat Sport 1.
”Der er ingen tvivl om, at der er mange talenter. Jeg kan godt nævne de første 10 uden de store problemer. Det er åbenbart det rigtige der bliver gjort i Danmark i øjeblikket med de forskellige hold, og den måde det bliver bygget op på. Og Dansk Cykle Union har gang i noget fornuftigt,” pointerer Riis.
Men hvor mange der ender med at slå igennem i verdenstoppen vil Riis dog helst ikke give et bud på. ”En ting er at de er gode amatører, men noget andet er når de får professionel licens. Det nogle andre cykelløb der køres. Én der er god til at kører opad i amatørklasserne er måske ikke god til at kører opad som professionel.”
Brian Holm: CSC har valgt rigtigtTeam CSC har i valgt ikke at satse så hårdt på årets første løb som vi har set de seneste sæsoner, for i stedet at sparre rytterne til de tre store etapeløb Giro d´Italia, Tour de France og Vuelta a Espana.
”Det er lidt nemmere at gøre det nu end sidste år, fordi vi skulle finde en ny hovedsponsor eller forlænge et sponsorat. Vi er glade for at vi fik en sejr (Bobby Julich sejr på prologen i Paris-Nice, red.) for så fik vi ligesom hul på bylden og er ikke en af de få hold, der ikke har en sejr”, sagde sportsdirektør Kim Andersen i Cykelmagasinet 1. etape på Viasat Sport 1.
”Vi har meget ro på, men har også en del uheld. Jeg vil så også sige at jeg ikke synes vi har været usynlige. Vi har stadig været der uden at vi har vundet.”
Ifølge den danske sportsdirektør er det dog ingen katastrofe, hvis ikke holdet ikke henter en sejr i en af de store etapeløb i denne sæson. ”Jeg tror vi har rimelig ro på, men jeg tror ikke vi kommer til at vente tre år,” siger han.
Sportsdirektør på T-Mobile Brian Holm mener, at det er den helt rigtige strategi det danske mandskab har valgt i denne sæson.
”For mig at se så gør de det rigtige. Sidste år da de gjorde det modsatte tænkte jeg at de vinder aldrig nogensinde en Giro eller en Tour. Når de bruger rytterne så meget i løbet af sæsonen så kommer de aldrig igennem Tour de France. Vi kunne også se, at Jens Voigt han udgår fordi han er træt. Nu er jeg bange for at de møder op med noget bedre ben. De vil kunne forsvare en førertrøje i Tour de France - i Giro d´Italia. Jeg tror absolut de er inde på noget af det rigtige,” lød det fra Holm.
Tirreno-Adriatico: Quick Step i total kontrolDen olympiske mester Paolo Bettini er superform her fra sæsonstarten. Han har foreløbigt taget de to første etaper i Tirreno-Adriatico, og ifølge Davitamon-Lottos sportsdirektør Allan Peiper ser det ud til at fortsætte igen i dag.
”Det ser ud til at Quick Step har løbet under kontrol. Bettini ser virkelig stærk ud. Han har vundet de seneste to etaper. I morgen har vi en rundstrækning til slut med en tre kilometer lang stigning som man skal op ad tre gange. Jeg tror at på nuværende tidspunkt er Bettini den stærkeste og han har det stærkeste hold. Det ser ud til at blive endnu en Bettini etape i morgen og de andre hold kan kun forsøge at holde deres bedste mand så langt fremme så muligt,” vurderer han i cykelmagasinet 1. etape på Viasat Sport 1.
Søndag venter en 27 km. lang enkeltstart, en disciplin Bettini ikke er kendt for at mestre, men Peiper vil ikke udelukke at han alligevel løber af med den samlede sejr. ”Vi må se, hvad der sker på enkelstarten på søndag, men det ser ud til, at det fortsat vil gå Bettinis vej på nuværende tidspunkt.”
Gadeløb i København: Den 24. eller 25. juli?Endnu er planerne ikke helt på plads, men seksdagesarrangør Henrik Elmgreen, reklamemanden Ole Frederiksen (f-reklame) og den tidligere cykelrytter Brian Holm synes meget snart at være klar med et nyt gadeløb i København umiddelbart efter dette års Tour de France.
”Det kan blive mandag den 24. eller tirsdag 25. juli, så det er umiddelbart efter Tour de France, der jo slutter om søndagen. Og planen er altså at hente de store Tour-stjerner til Danmark og på den måde skabe en oplevelse for københavnerne”, siger Henrik Elmgreen til Ekstra Bladet.
Løbsarrangør Jesper Tikiøb har også i år planlagt to gadeløb umiddelbart efter Tour de France. Onsdag 26. juli køres der i Hadsten, og dagen efter i Silkeborg. Tikiøb hilser det nye initiativ velkomment, men ser ikke de store muligheder for et samarbejde.
Feltet.dk: Følg 5. etape af Paris - Nice fra 14:30Følg 5. etape af Paris - Nice af Paris - Nice i dag fra kl. 14:30 her på Feltet.dk.