Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 11. februar 2006

Feltet.dk kort - 11. februar 2006

11. februar 2006 13:050
Artiklen fortsætter efter videoen.
- GP Costa Azul: Chavanel slog McEwen
- Tyler Hamilton: CAS afviser appel - karantæne opretholdt
- Alex Rasmussen: Det gik relativt nemt
- Billeder: DM i Parløb
- 6-dagesløb: Nyt seksdagesløb til Odense?
- 6-dagesløb: Worre lover flere starter til talenter
- 6-dagesløb: Gilmore og Keisse holder fast i føringen
- Trofeo Laigueglia: Bettini klar til ny sejr
- Manager: Dyst imod dine venner m.m.
- Manager: Over 150 hold ikke godkendt, men oprettet
- Girlpower: Sidste nyt fra turen i Schweiz
- Team Pyhon Pro: Første danske mesterskab i hus
- Christiansen: Rasmussen og Mørkøv blandt de 5 bedste
- Glud & Marstrand Horsens: Træningslejr ved Saint Tropez
- Glud & Marstrand Horsens: Stresset periode for Berling
- ASO: Ja tak til Pro Tour møde
- Tour de Langkawi: Ukrainsk sejr på enkeltstart
- Feltet.dk: hacket

De korte nyheder...





GP Costa Azul: Chavanel slog McEwen
Den unge Bouygues Telecom rytter Sebastian Chavanel vandt 3. etape af GP International Costa Azul, ved at slå supersprinteren Robbie McEwen (Davitamon-Lotto) og gårsdagens vinder Enrico Degano (Barloworld) i massespurten.

Robbie McEwen fører dog fortsat løbet samlet med 20 sekunder til østrigeren Berhard Eisel.

Resultat af 3. etape
1. CHAVANEL, Sébastien (FRA) BOUYGUES TELECOM 4:30:24
2. MCEWEN, Robbie (AUS) DAVITAMON-LOTTO
3. DEGANO, Enrico (ITA) BARLOWORLD
4. PINEAU, Jérôme (FRA) BOUYGUES TELECOM
5. NEVES, Bruno (POR) MADEINOX-BRICA-CANEL
6. EISEL, Bernhard (ØST) FRANÇAISE DES JEUX
7. BONOMI, Giosue (ITA) BARLOWORLD
8. SEROV, Alexander (RUS) TINKOFF RESTAURANTS
9. TORRE, Jorge (POR) PAREDES ROTA DOS MOV
10. COSTA, Pedro (POR) VITORIA-ASC

Samlet stilling
1. MCEWEN, Robbie (AUS) DAVITAMON-LOTTO 13:04:40
2. EISEL, Bernhard (ØST) FRANÇAISE DES JEUX 0’20“
3. LOPES, Pedro Miguel (POR) LA ALUMINIOS-LIBERTY 0’20”
4. BONOMI, Giosue (ITA) BARLOWORLD 0’22”
5. CARDOSO, Manuel (POR) CARVALHELHOS-BOAVIST 0’22”
6. MARTIAS, Rony (FRA) BOUYGUES TELECOM 0’24”
7. NEVES, Bruno (POR) MADEINOX-BRICA-CANEL 0’25”
8. SOEIRO, Pedro (POR) RIBERALVES-ALCOBAÇA 0’25”
9. VEELERS, Tom (HOL) RABOBANK 0’26”
10. CARDOSO, Pedro (POR) MAIA-MILANEZA 0’26”


Tyler Hamilton: CAS afviser appel - karantæne opretholdt
Den internationale arbitrere sportsdomstol CAS har afvist Tyler Hamiltons appel og har således opretholdt den nuværende karantæne, der løber frem til d. 22 september i år.

Tyler Hamilton leverede i 2004 under Vuelta a Espana en positiv dopingprøve for brug af bloddoping. Han har under hele retssagen bebudet sin uskyld og gør det stadig.

”Jeg mener ikke at nogle atlet skal blive udsat for ustabile test eller anklaget via metoder, der ikke er fuldt ud valide eller som genererer forskellige resultater,” skriver han på sin hjemmeside.

”Jeg vil også fortsat støtte dannelsen af en union til at hjælpe med at beskytte atleters rettigheder. Mit mål er sørge for at andre atleter ikke vil opleve den enorme smerte og forfærdelige byrde at blive uretmæssig anklaget.”

Med sine 34 år er det formentlig ikke sandsynligt, at han vender tilbage til cykelsporten, hvad han dog tidligere har proklameret.


Alex Rasmussen: Det gik relativt nemt
Den nykåret danske mester i Parløb Alex Rasmussen var godt tilfreds efter, at han havde vundet DM i parløb fredag aften. Men konkurrencen manglede lidt, da han sammen med GLS-rytteren Michael Mørkøv vandt det danske mesterskab.

”Det gik relativt nemt... Vi vandt de første par spurter, derefter sad vi og ventede på et øjeblik, hvor vi kunne tage en omgang,” forklarer Alex Rasmussen og påpeger at titlen ikke betyder så meget for ham.

”Titlen er altid rar at have, men det er min 15 DM titel, så den er ikke så vigtig, som de første var.”

Det næste mål for Alex Rasmussen bliver medaljer ved World Cup stævnet i Sydney. Han håber på hele 3 medaljer i de 3 discipliner, som han stiller til start i (Scratch, Holdløb og Parløb.)


Billeder: DM i Parløb
Feltet.dk har oprettet endnu en billede kategori her på siden fra gårdagens DM i Parløb.

Du kan se billeder ved at klikke her


6-dagesløb: Nyt seksdagesløb til Odense?
Planerne om en ny overdækket bane i Odense er allerede vedtaget og der skulle også være fundet finansiering til projektet. Men ud over perfekte træningsfaciliteter arbejdes der også på at få et nyt seksdagesløb til byen.

”Det er da vores målsætning at få et seksdagesløb op at stå i Odense, og den termin, vi arbejder frem mod, og som vi allerede har sikret os, det skulle kunne lade sig gøre at få, hedder begyndelsen af december 2009", fortæller formanden for Cykling Odense og chef for eliteoverbygningen Team Odense Energi, Claus Rasmussen til Politiken.

Claus Rasmussen understreger dog at finansieringen af løbet endnu ikke er på plads. Byggeriet er planlagt til at gå i gang til januar og det vil formentlig tage omkring 10 måneder at opfører den nye bane.


6-dagesløb: Worre lover flere starter til talenter
I denne sæson har både Alex Rasmussen og Michael Mørkøv måtte frasige sig muligheder for flere starter i seksdagesløb rundt omkring i Europa, men det lover DCUs direktør Jesper Worre vil ændre sig næste vinter.

”Jeg tror, der er basis for, at både Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, som jo specielt har ytret ønske om flere seksdages starter, kan få lov til fire-fem stykker af slagsen, men i de forløbne måneder har det i høj grad handlet om at udvikle fysikken med et omfattende landevejsprogram,” forklarer han overfor Politiken, og understreger samtidig, at han tror det kommer de to til gode ved det kommende VM.


6-dagesløb: Gilmore og Keisse holder fast i føringen
Det belgiske par Matthew Gilmore og Iljo Keisse holder fast i føringen ved 6-dagesløbet i Hasselt. Parret har scoret 121 point og er en omgang foran de øvrige konkurrenter.

3 par er 1 omgang efter, det er Tom Steels og Marco Villa, Robert Slippens/Danny Stam samt Kurt Betschart og Peter Schep.

Imens det kører godt for belgierne på hjemmebanen, så går det knap, så godt for de to danske par, som der deltager. De er kørt agter ud og er 3. sidst og sidst. Værst er det gået for Michael Smith Larsen og Jacob Moe Rasmussen, som der er 8 omgange efter og kun har fået scoret 15 point.


Stillingen efter 2. døgn
1 Matthew Gilmore/Iljo Keisse (Belgien) 121 point

1 omgang efter
2 Tom Steels (Belgien)/Marco Villa (Italien) 88
3 Robert Slippens/Danny Stam (Holland) 85
4 Kurt Betschart (Schweiz)/Peter Schep (Holland) 39

2 omgange efter
5 Kenny De Ketele/Steve Schets (Belgien) 111
6 Gerd Dörich (Tyskland)/Alexander Aeschbach (Schweiz) 30

3 omgange efter
7 Wouter Van Mechelen/Dimitri De Fauw (Belgien) 156
8 Niki Terpstra (Holland)/Erik Weispfennig (Tyskland) 63
9 Lars Teutenberg/Andreas Kappes (Tyskland) 25

5 omgange efter
10 Steven Deneef/Ingmar De Poortere (Belgien) 42
11 Martin Liska/Jozef Zabka (Slovakiet) 36

6 omgange efter
12 Jimmi Madsen/Marc Hester (Danmark) 24

7 omgange efter
13 Nicky Cocquyt/Davy Tuytens (Belgien) 51

8 omgange efter
14 Michael Smith Larsen/Jacob Moe Rasmussen (Danmark) 15


Trofeo Laigueglia: Bettini klar til ny sejr
Når der på tirsdag bliver kørt Trofeo Laigueglia for 43. gang, så bliver det med Paolo Bettini, som en af de største favoritter. QuickStep har udtaget følgende hold til endagsløbet: Paolo Bettini, Davide Bramati, Ad Engels, Nick Nuyens, Filippo Pozzato, Ivan Santaromita, Leonardo Scarselli og Davide Vigao.

Sportsdirektør vil være Serge Parsani.


Manager: Dyst imod dine venner m.m.
Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets første ProTour løb, som er Paris - Nice den 5. marts 2006, hvor spillet også starter.

Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod vennerne, skolekammeraterne, familien og arbejdskollegaerne.

Et er sikkert du får kamp til målstregen!

Du kan deltage i ProTour spillet på http://www.feltet.dk/manager


Manager: Over 150 hold ikke godkendt, men oprettet
Har du tjekket dine hold i managerspillet? Er de aktive og betalte? Hvis du ikke er helt sikker på dette, så skal du køre følgende. Feltet.dk har konstateret at over 150 hold ud af alle dem, som er oprettet endnu ikke er betalt eller oprettet. Hvis holdene ikke bliver betalt og/eller gjort aktive inden 3. marts, så vil holdene ikke deltage i spillene.

- Log ind i managerspillet med dit brugernavn og kodeord.
- Klik på "Mine spil"
- Klik på "ProTour"
- Vælg derefter dette spil, som du vil tjekke. Når du har valgt spillet, så kan du se om betaling er modtaget, og om holdet er aktiveret.

Hvis det er det, så skal der stå følgende:
Betalingsstatus: Godkendt
Hold status: Aktiveret

Står der ikke godkendt ved betalingsstatus, så skal du klikke på "Betal nu" for at betale dit hold.

Hvis der står deaktiveret ved "Hold status", så skal du rette dit hold, og køre alle trinene igennem for at få dit hold genaktiveret.

Held og lykke med ProTour spillet.

Er du endnu ikke meget i spillet, så kan du tilmelde dig herunder:
TILMELD DIG PROTOUR SPILLET


Girlpower: Sidste nyt fra turen i Schweiz
Mie Lacota og Trine Schmidt har opdateret hjemmesiden www.feltet.dk/girlpower, hvor de fortæller omkring turen til World Cycling Centret i Schweiz. Pigerne har overstået de første 14 dage af opholdet, som varer en måned.

Siden er desuden opdateret med billeder og Maria Bornaks profil er opdateret. Se mere på www.feltet.dk/girlpower, hvor det også er muligt at skrive en kommentar til pigerne i Schweiz.


Team Pyhon Pro: Første danske mesterskab i hus
Christian Ranneries, Team Python Pro Næstved, kørte fredag den 10. februar Junior DM i 4000 meter holdløb på bane. Ranneries var en del af Distrikt Sjællands hold A, bestående af Christian Ranneries samt Jesper Mørkøv, Fix Rødovre, Rasmus Damm, KCK Herlev, og Kristian Sobota, Amager CR.

I de indledende heat kørte holdet, de 4000 m. på 4 min og 43 sek. nærmeste modstander var Distrikt Sjælland hold B, der kørte i tiden 4 min og 57 sek.

I finalen hentede hold A, hold B 4 omgange før mål. Hold A kørte i tiden 4 min 36 sek.




Morten Christiansen: Rasmussen og Mørkøv blandt de 5 bedste i verden
Michael Berling og Morten Christiansen fra Glud & Marstrand Horsens fik fredag aften sølv ved DM i 50 km parløb i Ballerup efter verdensmesteren Alex Ramussen og makkeren Michael Mørkøv.

Berling og Christiansen sluttede én omgang efter Rasmussen og Mørkøv, men 7 point foran Rydicher/Kristiansen på tredjepladsen.

"Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er blandt de fem bedste par i verden, og de var suveræne. Det betød at løbet ret hurtigt blev taktisk og fastlåst, så alle bare holdt øje med Alex og Mørkøv", siger Morten Christiansen, der selv stillede op uden forudgående banetræning.

"Vi fandt hurtigt ud af at time det, så Berling kørte spurterne, og vi holdt andenpladsen hele vejen. Men det gjorde sgu' lidt ondt til sidst", siger Morten Christiansen, der med en fortid på banelandsholdet ikke er helt uvant med at køre medaljer hjem.

Michael Berling havde haft nogle dage til at hvile sig oven på 6-dagesløbet, men han kunne godt mærke, at det har været en hård uge. "Benene var lidt tunge, og vi fandt hurtigt ud af, at der ikke var meget vi kunne stille op overfor Alex og Mørkøv. Vi fik ikke lov til at tage omgange, så vi fandt i stedet ud af at tilpasse spurterne, så vi kunne køre den hjem på point", siger Michael Berling, der nu kan se frem til et par ugers løbspause inden det går løs med et tæt internationalt forårsprogram.


Glud & Marstrand Horsens: Træningslejr ved Saint Tropez
Glud & Marstrand Horsens-holdet rejste fredag på en uges træningslejr ved Saint Tropez i Sydfrankrig, mens Michael Berling og Morten Christiansen først lige skulle køre en sølvmedalje i hus ved DM i parløb i Siemens Arena i Ballerup. Her skal holdet finpudse formen med lange ture og lidt internt væddeløb under knap så vinterlige himmelstrøg. Og måske bliver der også tid til en lille turistudflugt til det italienske løb Trofeo Laigueglia, der køres 14. februar.

Efter sølvmedaljen i parløbet glæder Morten Christiansen sig til en uges koncentreret træning. "Det bliver dejligt bare at skulle koncentrere sig om at træne og sove i en hel uge. Der er ikke lige en opvask man skal tage eller alle de andre praktiske opgaver, som man har derhjemme", siger Morten Christiansen, der lørdag morgen sammen med André Steensen og Troels Vinter tager flyveren til Nice for at slutte sig til holdet.


Glud & Marstrand: Stresset periode for Berling
Michael Berling bliver i Danmark for at indhente den del af sit økonomistudium han gik glip af under 6-dagesløbet i Ballerup.

Kroppen trænger også til en mere stabil døgnrytme efter de seneste ugers program. Først syv dages etapeløb i Thailand, hvor tidsforskellen er seks timer. Herefter hjem til Danmark igen for så at skulle omstille sig til at køre cykelløb med 50 km/t til klokken ét om natten.

"Jeg havde lidt krise først i løbet, og især lørdag var jeg meget presset", fortæller Michael Berling.

"Det var på grund af søvnmangel og så det hårde dobbeltprogram lørdag, hvor man skal ud og køre med fuld gas to timer efter at man er stået op. Men jeg synes, at jeg kom godt ud af 6-dagesløbet, og 800 km med 50 km/t på seks dage har helt sikkert givet noget", vurderer Berling, som vil bruge den kommende tid på nogle lange ture på landevejen indtil han starter landevejssæsonen med det belgiske UCI-løb Beverbeek Classic den 25. februar.





ASO: Ja tak til Pro Tour møde
Arrangørerne af Tour de France er klar til at mødes med parterne omkring Pro Tour´en, som sponsorerne, holdene og UCI har foreslået. Ja faktisk fortæller løbsdirektør Christian Prudhomme i et interview med procycling.com, hele tiden har været klar til diskussion og debat.

Prudhomme har dog lidt idéer til, hvordan diskussionen om det runde bord skal foregå. "Vi håber at det vil ske, da vi ikke har nogen problemer med at mødes med sponsorerne faktisk lige præcis det modsatte&Men vi bliver nødt til at klarlægge rollerne: Med UCI som dommer snarere end et aktivt medlem i diskussionen. Vi ønsker at finde en løsning."

Prudhomme understreger samtidig at denne debat udelukkende er skabt af UCI. Han peger således på, at UCI har skrevet kontrakt med holdene frem til og med 2008, mens at selv samme organisation kun har skrevet en kontrakt til og med 2006 med løbsarrangørerne, og som Prudhomme formulere det derefter helt selv kan vælge, hvem de ønsker at invitere til deres løb.

"Det er virkelig et problem. Alle har deres papirer, men de er ikke ens. Det var derfor vi foreslog Grand Tour Trophy, fordi vi blev nødt til at reagerer."

Første løb på Pro Tour kalenderen Paris-Nice skulle dog ikke være i fare, da holdsammensætning svarer består af de 20 Pro Tour hold, samt Agritubel. Prudhomme håber dog, at parterne forinden har mødtes og fundet en løsning.


Tour de Langkawi: Ukrainsk sejr på enkeltstart
Ceramica Panaria-Navigares ukrainske temporytter Sergiy Matveyev (Ceramica Panaria-Navigare) vandt den 16,2 km. lange enkeltstart i Tour de Langkawi i overbevisende stil. Han var således hele 32 sekunder bedre end nummer to, irske David McCann.

I den samlede stilling er David George (Sydafrika), til trods for, at han tabte 1.17 min. til vinderen, fortsat solidt i front. Nærmeste konkurrent Gabriele Missaglia (Selle Italia Diquigiovanni) hentede således kun et enkelt sekundt på sydafrikaneren, og måtte samtidig se sig overhalet af italienske Francesco Bellotti.

Resultat af 9. etape
1 Sergiy Matveyev (Ukr) Ceramica Panaria-Navigare 19:39.96 (49.43 km/t)
2 David McCann (Irl) Giant-Asia 0:32.77
3 Stef Clement (Hol) Bouygues Telecom 0:36.94
4 Bernard Van Ulden (USA) Navigators Insurance 0:41.70
5 Torsten Schmidt (Tys) Wiesenhof Akud 0:42.15
6 Benoit Poilvet (Fra) Credit Agricole 0:50.10
7 Francesco Bellotti (Ita) Credit Agricole 0:50.25
8 José Serpa (Col) Selle Italia Diquigiovanni 0:53.44
9 Edward Clancy (SBr) Great Britain 0:54.11
10 Cyril Lemoine (Fra) Credit Agricole 0:59.86

Samlet stilling
1 David George (SAf) South Africa 26.43.55
2 Francesco Bellotti (Ita) Credit Agricole 1.52
3 Gabriele Missaglia (Ita) Selle Italia Diquigiovanni 1.56
4 Cesar Grajales (Col) Navigators Insurance 2.31
5 Walter Pedraza (Col) Selle Italia Diquigiovanni 3.11
6 José Serpa (Col) Selle Italia Diquigiovanni 4.20
7 Jose Miguel Elias Galindo (Spa) Relax-Gam 4.41
8 Laurent Lefevre (Fra) Bouygues Telecom 4.46
9 Robin Sharman (SBr) Recyling.Co.Uk 4.57
10 Benoit Poilvet (Fra) Credit Agricole 5.15


Feltet.dk hacket
Feltet.dk blev lørdag morgen hacket.

Budskabet fra hackerne var en reaktion ovenpå Muhammed tegningerne. Målet for hackerne var, at fortælle at man ikke skulle gøre grin med Muhammed.
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Coppa Agostoni(1.1) 06/10

Tour de Vendée(1.1) 05/10

La Philippe Gilbert Juniors(2.1) 05/10-06/10

Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 06/10-10/10

Tour de Vendée(1.1) 05/10

La Philippe Gilbert Juniors(2.1) 05/10-06/10

Coppa Agostoni(1.1) 06/10

Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 06/10-10/10

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Tour de Kyushu(2.1) 11/10-14/10

Il Lombardia(1.UWT) 12/10

Chrono des Nations(1.1) 13/10

Hong Kong Cyclothon(1.1) 13/10

Trofeo Baracchi(1.1) 13/10

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger