- Glud & Marstrand: Steensen med i front i Kroatien
- Glud & Marstrand: Skelde toer i Belgien
- Tirreno-Adriatico: Petacchi - det var min fejl
- Tirreno-Adriatico: Sejren smagte godt
- Paris-Nice: Julich formentlig med i morgen
- Tirreno-Adriatico: Team CSC ser frem til i morgen
- Shop: Tilbud på Cykelsporten 2003 og 2004
- Milano-Sanremo: De første hold klar
- Spar Nord Løbet: Etapeløb for alle klasser
- DM 2006: Hjemmesiden i luften
- CCI Differdange: Klar til Paris-Troyes
- Cr. International: Rasmussen sendt til start
- Team CSC: Uden kaptajn i Milano-San Remo
- Tirreno-Adriatico: Tre stigninger for meget for Zabel
- Feltet.dk: Følg 6. etape af Paris - Nice fra 14:30
De korte nyheder opdateres løbendeGlud & Marstrand: Steensen med i front i KroatienI et anderledes hårdt og bjergrigt terræn i Kroatien sad André Steensen med i front, da en 40-mands frontgruppe rev sig løs på et bjerg med 50 til mål i løbet Nagrade.
Steensen blev nr. 14 i et meget kringlet opløb. De øvrige Glud & Marstrand Horsens-ryttere kom ind med den efterfølgende gruppe.
I morgen gælder det UCI løbet
Porec Trophy for de unge danske ryttere.
Glud & Marstrand: Skelde toer i BelgienMichael Skelde fra Glud & Marstrand Horsens fik en lovende optakt til søndagens Omloop van het Waasland-Kemzeke, da han lørdag blev toer i kermesseløbet i Wetteren mellem Antwerpen og Gent.
Skelde kom med i et firemands udbrud godt midtvejs i det 115 km lange løb, og gruppen kom i mål med ca. et minuts forspring til feltet.
Alle ryttere fra Glud & Marstrand Horsens gennemførte, og fra Skelde roser især debutanten Flemming Rasmussen.
"Jeg blev positivt overrasket over Flemming. Han sad fantastisk godt med, og kørte et flot debutløb", siger Skelde, der samtidig fremhæver, at kun 80 af de 170 startende gennemførte.
Tirreno-Adriatico: Petacchi - det var min fejlFor tredje gang under dette års
Tirreno-Adriatico fik superparret Zabel/Petacchi ikke timet finalen, så for tredje gang blev det kun til en andenplads.
”Al ære til Hushovd, han lavede en flot spurt. Mine holdkammerater lavede et flot stykke arbejde, men jeg lavede en fejl. Jeg fortalte Zabel at han skulle starte tidligt og derfor blev jeg også nødt til at starte tidligt. At lave en 230 meter spurt i modvind, er for meget, også for mig,” udtalte Petacchi efter etapen.
Selvtilliden frem mod
Milano-Sanremo er dog stadigvæk tilstede hos den italienske favorit.
”Min form er god, måske bedre end den var sidste år. I dag lavede jeg en fejl, men det vigtigste er, jeg har det godt frem mod Sanremo.”
Tirreno-Adriatico: Sejren smagte godtFor første gang i sin karriere lykkedes det i dag Thor Hushovd at slå Petacchi og Freire i en mand til mand duel. Derfor var det også en meget glad Hushovd som udtalte sig efter etapen til NTB.
”Jeg skal love for, at denne sejr smagte godt. De to ryttere er jo ikke hvem som helst. Det er dejligere at slå dem, end en eller anden halvkendt franskmand.”
Hushovd har i denne vinter ændret sin træning, og det må siges at have båret frugt allerede nu.
”Jeg viser jeg er blandt verdens bedste sprintere. Der kom en rytter op på siden af mig, og åbnede spurten, så jeg fik kastet mig ind på hans hjul. Det var akkurat sådan jeg havde bestemt mig for at gøre undervejs. Jeg ville ikke gå ind i bussen efter etapen og irritere mig over en fejl, eller manøvrer, jeg ikke fik gjort.”
Sejren var Hushovds første i år, og dermed har han vist at formen er i top inden Milano-Sanremo.
Paris-Nice: Julich formentlig med i morgenUheldene fortsætter med at vælte ned over Team CSC og på dagens etape var det så Bobby Julichs tur til at komme en tur i asfalten.
”Han har slået ryggen lidt, men formentlig ikke mere, end at han vil være i stand til at starte i morgen. Der venter en hård, afsluttende etape, og det er oplagt, at der vil komme en del angreb. Frank er fortsat rigtig godt kørende og han er meget opsat på at forsøge sig”, sagde Bjarne Riis efter etapen.
Team CSC må undvære Dave Zabriskie på morgendagens etape. Den amerikanske rytter har pådraget sig en betændelsestilstand i venstre achillessene og valgte at stå af undervejs på sjette etape.
Dermed er der kun fem ryttere tilbage på Team CSC holdet i Paris-Nice. Schleck, Julich, Voigt, Sastre og Peron.
Tirreno-Adriatico: Team CSC ser frem til i morgenDagens etape i Italien blev kørt på meget glatte veje og derfor var Team CSC mest glad for at være sluppet igennem etapen uden uheld.
Fokuset blev efter etapen også med det samme lagt på morgendagens 20 kilometer lange enkeltstart. ”Det bliver spændende at se, hvor langt fremme Ivan er på nuværende tidspunkt”, sagde Tristan Hoffman efter etapen.
Også Ivan Basso ser frem til etapen. ”Jeg betragter etapen i morgen som en vigtig test. Jeg mener ikke, at formen er til, at jeg skal køre efter sejren hernede, men jeg er klar til at køre etapen i morgen for fuld kraft. Mine mål i år er Giro’en og Tour’en, og det er slet ikke nu, jeg skal være i form. Men det er klart, at alle enkelstarter er vigtige for mig og den i morgen er et af forårets fikspunkter på vej mod de helt store mål.”
Shop: Tilbud på Cykelsporten 2003 og 2004Feltet.dks webshop har udvidet med flere produkter. Det er i første omgang magasiner, som webshoppen er udvidet med. Vi har fået flere magasiner af "Cykelsporten" på lager. Tidligere har vi kun solgt Cykelsporten 2005, men nu sælger vi også magasinet fra de tidligere år. (2003-2004).
Feltet.dk har lavet forskellige pakkeløsninger, hvor du kan kombinere nogle forskellige pakker, bl.a. købe Cykelsporten 2003 og 2004 i en samlet pakkeløsning eller hvad med Cykelsporten 2003 - 2005? Så du har alle magasinerne, måske dit nye samleobjekt?
Du kan se mere om magasinerne og bestille dem på
www.feltet.dk/shopMilano-Sanremo: De første hold klarNæste lørdag køres den 97. udgave af endagsløbet Milan-Sanremo. Davitamon-Lotto har udtaget deres bruttotrup til løbet, som indeholder følgende 10 ryttere: Mario Aerts, Christophe Brandt, Josep Jufré Pou, Björn Leukemans, Robbie McEwen, Gert Steegmans, Leon Van Bon, Wim Vansevenant, Johan Vansummeren og Henk Vogels.
Også Gerolsteiner er klar og har udtaget de 8 ryttere, som skal køre løbet: Heinrich Haussler, David Kopp, Andrea Moletta, Davide Rebellin, Stefan Schumacher, Fabian Wegmann, Peter Wrolich og Markus Zberg.
Spar Nord Løbet: Etapeløb for alle klasserHolstebro Cykle Club og Herning Cykle Klub har indgået aftale med Spar Nord Herning om hovedsponsorat på de klubbers løb. Løbet, som afvikles som etapeløb for alle klasser, køres fra den 13.- 15. april. Alle klasser skal ud på 3 etaper i de 3 Påskedage. 1. etape afvikles Skærtorsdag i byen Asp 10 km nordvest for Holstebro. 2. og 3. etape køres med start og mål på Pugdalvej i Vildbjerg, 15 km nordvest for Herning. 1. og 3. etape køres som landevejsløb, mens 2.etape køres som kriterium på 2 mindre rundstrækninger.
Spar Nord Løbet er for alle klasser, lige fra yngste drenge-pige ryttere over den danske elite i A-klassen, til veteranerne. Juniorklassen kører den 1. afdeling af den landsdækkende udtagelse cup, Bell Cup. Dette betyder at langt størstedelen af den danske juniorelite er til start i Påsken til Spar Nord Løbet.
Også A-klassen bliver spændende at følge. Der forventes at langt de fleste danske top teams og klubber stiller til start. Og det vil dermed blive den første rigtige styrkeprøve mellem de danske topryttere i sæsonen 2006. Et er i hvert fald sikkert, det lokale Team Herning Elite er opsat på at give den fuld gas på hjemmebanen, hvor holdet stiller talstærkt op. Dog må det midtjyske mandskab undvære 2 af holdets og landets bedste temporyttere. Martin Mortensen kører løb i Frankrig i Påsken, mens det unge talent Michael Færk er til
VM på bane, som afholdes i Frankrig.
Direktøren i Spar Nord Herning, Jesper Skovhuus, er glad for at kunne være med til at bakke om dette kæmpe arrangement, hvor der vil komme mellem 800-900 ryttere til start i årets første etapeløb. Derudover forventes der 300-400 forældre og ledere til Spar Nord Løbet.
”At lave et løb, hvor der køres over 3 etaper for alle klasser, er et arrangement, vi er stolte over at blive hovedsponsor for. Vi håber rigtigt meget, at løbet bliver en stor succes for de 2 klubber og dermed også for os. Lad os håbe, at foråret vil vise sig fra sin bedste side i Påsken, så mange mennesker har lyst til at komme ud og følge rytterne langs vejkanten”, udtaler Jesper Skovhuus fra Spar Nord i Herning.
DM 2006: Hjemmesiden i luftenDen officielle hjemmeside til DM i 2006 er i luften.
Se mere på:
http://www.esbjerg2006.dkCCI Differdange: Klar til Paris-TroyesFor første gang i år er alle tre danskere med til start. Det sker i det franske UCI 1.2 løb Paris-Troyes. Efter Søren Nissen og Morten Knudsen efterhånden har et par løb i benene, er det Michael Tronborgs første løb i Europa i år. Michael skulle oprindeligt have ventet endnu en uge med sæson starten, men pga. sydom på holdet stiller Michael til start, dog uden de store ambitioner. ”Jeg er stadig i gang med sæson forberedelserne og har trænet hårdt hele ugen,” Udtaler Michael.
Derimod viste Søren Nissen i forrige weekend, stor styrke ved at sidde i udbrud, det meste af det franske UCI løb GP. Lilles, men måtte da lade sig hente, af feltet da der resterede 10 km. ”jeg vil helt klart prøve at være med i finalen igen, jeg mener selv jeg har styrken, men mangler stadig lidt rutine i den slags finaler,” siger Søren.
Hos den sidste dansker Morten Knudsen, er der også klar fremgang at spore. ”Jeg mangler stadig lidt topfart, men jeg har været med feltet hjem i de sidste par løb, hvilket er god træning frem mod nogle af de løb, som ligger lidt bedre til mig, mit første store mål bliver det italienske etapeløb Settimana Lombarda der starter d. 4 april,” udtaler Morten.
Cr. International: Rasmussen sendt til startDen danske bjergged Michael Rasmussen er mod sin vilje nødsaget til at stille til start i Criterium International, da Rabobank ellers ikke ville kunne stille til start i det nordfranske etapeløb pga. flere skader på holdet.
"I alt kører man knap 300 kilometer i løbet af to dage, så det er i sig selv ikke meget; Criterium International er et løb, der ikke rykker det vilde for mit vedkommende, men der er i stedet en masse stress på," fortæller han til Ekstra Bladet.
Løbet er del op i tre etaper på to dage. Lørdag startes der ud med en lang etape, mens man om søndagen sendes ud på en bare 100 km. lang kuperet etape allerede kl. 8.40, inden løbet afgøres sidst på eftermiddagen på en enkeltstart.
Team CSC: Uden kaptajn i Milono-San RemoIfølge den danske sportsdirektør på Team CSC, Kim Andersen, er det en slem streg i regningen at holdet må undvære Stuart O´Grady i Milano-San Remo, hvor holdet nu synes uden vinderchancer.
"Både Kurt Asle Arvesen og Karsten Kroon er godt kørende i Tirreno-Adriatico, men det vil nok være for meget at håbe på, at de kan kæmpe med om topplaceringerne i Milano-Sanremo," siger han til Politiken.
Tirreno-Adriatico: Tre stigninger for meget for ZabelMens holdkammeraten hos Team Milram, Alessandro Petacchi, på gårsdagens etape kom ind på en sjetteplads, så kneb det til sidst med kræfterne for tyske Erik Zabel.
Før etapen havde Zabel ellers førstepladsen i kikkerten, da han jo på de to første etaper var blevet toer efter Paolo Bettini. "Da Bettini var ude, tænkte jeg naturligvis på det føringen i det samlede, og vi arbejdede forbandet hårdt for det. Men det var ingen god dag for mig. På de sidste tre omgange kom jeg godt over stigningen to gange, men på den sidste stigning var der ikke mere i benene,"erklærede han efter etapen.
Dagens etape fører på løbets længste etape rytterne 219 km fra Paglieta til Civitanova Marche.
Feltet.dk: Følg 6. etape af Paris - Nice fra 14:30I lighed med de foregående dage er der også i dag LIVE-opdatering på Feltet.dk fra Paris-Nice. Følg 6. etape i dag fra kl. 14:30 her på Feltet.dk.