Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 20. november 2006

Feltet.dk kort - 20. november 2006

20. november 2006 00:320


- Bjarne Riis: Ingen kommentarer til Skibbys indrømmelser
- DCU: Foreløbig ingen kommentarer til Skibbys indrømmelser
- Jesper Skibby: Tror ikke doping havde ændret karriereforløb
- 6-dages: Marc Hester kører med Villa
- Jesper Skibbys kæreste: Håber dæmoner er væk
- Jesper Skibby: Ca. 1,5 million på doping
- Oscar Freire: Bekymret for næste sæson
- Jesper Skibby: Et opgør med mig selv
- Jakob Piil: Kan opleves i Ballerup Super Arena
- Peter Riis: Jeg vil vinde Bundesligaen
- Julekalenderen: Kør på cykel med Rolling Stones

De korte nyheder opdateres løbende


Bjarne Riis: Ingen kommentarer til Skibbys indrømmelser


Den danske team-ejer og eneste tidligere danske vinder af Tour de France, Bjarne Riis, ønsker ikke at udtale sig om sin tidligere kollega, Jesper Skibbys, nye selvbiografi. Heller ikke da han får forelagt, at Jesper Skibby har haft et omfattende dopingmisbrug igennem mere end 10 år.

”Hvad vil du have, jeg skal svare på det, det skal jeg slet ikke kommentere,” siger Bjarne Riis til Ritzau.

Tilbage til toppen



DCU: Foreløbig ingen kommentarer til Skibbys indrømmelser


Jesper Skibbys dopingindrømmelser har vagt opsigt, ikke mindst fordi han i tiden efter Festina-skandalen tilbage i 1998 har optrådt som rollemodel for unge lovende talenter. Den rapkæftede rytter optrådte som eksemplet på, at det kunne lade sig gøre at hævde sig uden brug af ulovlige stimulanser. Men det har nu vist sig at være en stor løgn.

Hos DCU har man imidlertid ingen kommentarer. Man udbeder sig tid til at læse Jesper Skibbys selvbiografi igennem før man ønsker at udtale sig.

”Indtil da siger jeg intet i den forbindelse, men det er da helt klart, at vi hellere end gerne havde undværet en ny sag af denne slags”, siger DCUs direktør, Jesper Worre, til Politiken.

Tilbage til toppen



Jesper Skibby: Tror ikke doping havde ændret karriereforløb


I dag afholdte Jesper Skibby et yderst velbesøgt pressemøde i København. Jesper Skibby fortalte blandt andet, at han ikke tror at hans karriere havde forløbet sig anderledes, selvom han ikke havde dopet sig.

Ifølge Trap-friis.dk vandt Jesper Skibby 19 sejre i sin karriere, og tre af disse - to i Danmark Rundt og en i Giro d’Italia - blev vundet, inden han i startede af 1991 begyndte at tage doping. Derudover formåede han også at få tre andenpladser på etaper i Tour de France, inden han tog det forkerte valg.

Skibby Sejre
1999 - Team Home Jack & Jones
Getxo
Etape 5 - Tour de Luxembourg
Etape 3 - Postgirot

1998 - Team Home Jack & Jones
Omloop Vlaamse Ardennen

1996 - TVM
Etape 4a Post Danmark Rundt

1995 - TVM
Etape 9 Vuelta a Espana

1994 - TVM
Holland Rundt
Etape 4 Tirreno-Adriatico
Etape 1 og 6 Vuelta Astrurias
Etape 6 Holland Rundt

1993 - TVM
Etape 5 Tour de France
Etape 5 Holland Rundt

1991 - TVM
Etape 3 og 7 Vuelta a Espana
Etape 7 Tirreno-Adriatico

Jesper Skibby startede med Doping

1989 - TVM
Etape 19 Giro d’Italia

1988 - Roland-Colnago
Etape 5 Danmark Rundt

1987 - Roland
Etape 1 Danmark Rundt

Tilbage til toppen



6-dages: Marc Hester kører med Villa


Efter sidste uges skuffelse i München er Marc Hester i denne uge klar til 6-dagesløbet i Gent, og denne gang har han fået rutinerede Marco Villa som partner. Villa har i de sidste par 6-dagesløb kørt med Paolo Bettini, men eftersom Bettini har valgt at holde at holde lidt ferie, inden han starter landevejssæsonen, har den unge dansker fået fornøjelsen at erstatte ham.

Arrangørerne i Gent har valgt at lave flere spændende par, så det ser ud til at kampen bliver meget tæt. Par nummer 1 til 6 kan alle vinde samlet.

Startopstilling
1 Isaac Galvez - Juan Llaneras (SPA)
2 Iljo Keisse (BEL) - Robert Bartko (TYS)
3 Danny Stam - Peter Schep (HOL)
4 Bruno Risi (SWI) - Leif Lamparter (TYS)
5 Franco Marvulli - Alexander Aeschbach (SWI)
6 Andreas Beikirch - Sebastian Frey (TYS)
7 Kenny De Ketele - Steve Schets (BEL)
8 Matthé Pronk - Aart Vierhouten (HOL)
9 Dimitri De Fauw - Wouter Van Mechelen (BEL)
10 Marco Villa (ITA) - Marc Hester (DAN)
11 Steven Deneef - Ingmar Deportere (BEL)
12 Andreas Muller - Christian Grassmann (TYS)
13 Martin Liska - Jozef Zabka (SLO)

Tilbage til toppen



Jesper Skibbys kæreste: Håber dæmoner er væk


Jesper Skibbys kæreste, Mette Røpke, er stolt over, at Skibby har skrevet bogen. Over for B.T fortæller hun, at det at skrive bogen har været med til gøre cykelrytteren Jesper Skibby til mennesket Jesper Skibby. Nu håber hun bare, at han endelig er sluppet af med de dæmoner, som har plaget ham de seneste mange år.

Tilbage til toppen



Jesper Skibby: Ca. 1,5 million på doping


Kortiko-steroider, væksthormon og EPO var bare en del af de medikamenter som Jesper Skibby tog i sin lange karriere som cykelrytter. Dette skriver han i sin bog ”Forstå Mig Ret” som udkommer på Ekstra Bladets Forlag onsdag. Ekstra Bladet har i dag offentliggjort et helt kapitel af bogen, og der kommer det frem, at det ikke er småpenge han har brugt på doping igennem årene.

”Jeg aner ikke, præcis hvor meget jeg har brugt på doping, men jeg vil tro, at jeg årligt brugte i omegnen af 140.000 kroner på det.”

Jesper Skibby havde lavet en aftale med sin ”kontakt”, som han konsekvent omtaler den leverandør, som igennem små 10 år leverede dopingmidlerne til ham, så han fik 7,5 procent af de præmie penge han kørte ind.

Dermed kan man konstatere, at Jesper Skibby nåede at forbruge ca. 1,5 millioner kroner på doping igennem sin karriere.

Tilbage til toppen



Oscar Freire: Bekymret for næste sæson


Den stærke spanske Rabobank rytter Oscar Freire lider stadig under problemer med bylder i skridtet. Siden han vandt Vattenfall Cyclassics i Hamborg i juli, har han stort set ikke kørt løb. Og situationen er nu så ugunstig, at han er bange for starten af næste sæson, skriver procycling.com i dag.

”Der er ikke sket nogen forbedring. Jeg har skiftet fysioterapeut; jeg er blevet scannet af en neurolog; jeg har været hos en akupunktør, og jeg har lavet strækøvelser, afslapningsøvelser osv. Men i stadet for at blive bedre, er det faktisk kun blevet værre”, siger Freire.

Tilbage til toppen



Jesper Skibby: Et opgør med mig selv


Det er ikke just klapsalver, som Jesper Skibby høster fra sine tidligere kolleger på landevejen efter nyheden om hans selvbiografi, Skibby - forstå mig ret, er blevet lanceret.

Hverken Allan Johansen eller Kim Andersen mener, at indrømmelserne gavner dopingdebatten, og Allan Johansen lægger ikke skjul på, at motivet for at komme med bogen på nuværende tidspunkt kan være økonomisk. ”Det er nok også et spørgsmål om at sælge noget, mens varen er varm. Det er måske det, Jesper tænker på,” siger han til Ritzau og tilføjer, at han ikke tror, at sporten kan få et totalt clean cut. ”Så var der mange, der skulle skrive en bog.”

Kim Andersen vurderer umiddelbart, at bogen betyder, at der kommer mere brænde på bålet. Hertil kunne man så passende spørge, om der ikke allerede er fuld gang i ilden.

Ingen af dem behøver dog ifølge Jesper Skibby være nervøse for afsløringer. Bogen er først og fremmest et opgør med ham selv. Læger, mekanikere og andre bliver ikke nævnt ved navn i bogen, ”Jeg laver ikke en vendetta mod cykelsporten. Jeg laver en vendetta mod mig selv. Det er mig og mit liv, jeg fortæller om, og hvis der er nogen, der bliver hængt ud i bogen, så er det mig selv,” siger Jesper Skibby til Ekstrabladet.

Han er ganske klar over, at konsekvensen kan blive, at han bliver uønsket i cykelsporten fremover, men fastholder, at motivet alene er at gøre op med sig selv og at give folk et andet billede af Jesper Skibby end det drengede og ubekymrede image, som han har haft i mange år.

”Bogen viser sine læsere, at det, jeg havde gang i, mens jeg var en stor cykelrytter, var totalt 'fucked up',” siger han ligeud.

Tilbage til toppen



Jakob Piil: Kan opleves i Ballerup Super Arena


Ved cykelstævnet på torsdag den 23. november i Ballerup Super Arena bliver der et glædeligt gensyn med Jakob Piil, Team CSC. Jakob Piil deltager i Omnium Ballerup over 3 afdelinger samt i det afsluttende 30 km parløb, hvor han danner par med Michael Smith Larsen fra Team Herning Elite. Men Piil/Smith Larsen kommer i hård kamp mod bl.a. de nybagte World Cup-sølvvindere, Alex Rasmussen/Michael Mørkøv, Team Odense Energi/Team GLS.

Tilbage til toppen



Peter Riis: Jeg vil vinde Bundesligaen


Feltet.dk kunne for et par dage siden rapporterer om, at danske Peter Riis skifter tilbage til sit gamle hold Team Alb-Gold, og det er med nye store mål for fremtiden.

"Min tid hos tyske Team Alb-Gold var præget af ordnede forhold, og jeg arbejdede sammen med mennesker, der havde samme motivation, som jeg selv. Jeg var godt tilfreds med forholdene, men skiftede alligevel til Cannondale-Vredestein i Holland efter sidste sæson med det formål at få mere professionelle forhold. Jeg tror ikke, at Cannondale-Vredestein ville i samme retning som mig, for der var nogle essentielle ting, som vi ikke kunne enes om i løbet af sæsonen," forklarer Peter Riis til Feltet.dk.

"Samtidig voksede Alb-Gold hurtigt, delvist motiveret af mit udsagn om mangel på professionelle forhold, så da Cannondale-Vredestein og jeg ved sæsonens afslutning blev enige om at skilles på trods af at min kontrakt på et år mere, var jeg ikke i tvivl om, hvor jeg skulle køre i 2007. Vi fik ydermere arrangeret, at min kammerat Allan Carlsen kunne få en plads på holdet, og Klaus Nielsen er der jo stadig, så jeg kan ikke ønske mig mere. Næste år er jeg formentligt tilbage i Bundesligaen, som jeg håber på at vinde samlet efter at være blevet nr. 2 i 2003 og 2005," tilføjer den danske MTB-rytter.

Det tyske hold satser naturligvis også hårdt på, at gøre det rigtigt godt i 2. afdeling af World Cup løbet i Offenburg (Tyskland).

Tilbage til toppen



Julekalenderen: Kør på cykel med Rolling Stones


Feltet.dk har i samarbejde med Juhl Cycling (www.juhlcycling.dk) lavet en julekalender, som startede den 7. november. Hver dag vil der være 5 cykeltrøjer på auktion i 5 størrelser (1 Medium, 2 Large og 2 X-large).

Dagens cykeltrøje er udformet med Rolling Stones logo, så nu har du mulighed for at give dine venner baghjul sammen med Rolling Stones!

Hver trøje sælges naturligvis på hver sin selvstændige auktion, dvs. at der hver dag frem til den 1. december vil åbne 5 auktioner.

Hver auktion vil starte fra 100 kr., men hvis du er helt sikkert på, at du bare må have en af trøjerne, så vil der være en "Køb nu pris" på 549,-. Hvis en bruger vælger at købe en af trøjerne med det samme, så vil auktionen blive afsluttet før tid, og der vil IKKE blive lavet en ny auktion på det pågældende produkt. Der vil IKKE blive lagt porto oveni auktionprisen.

Du finder auktionerne (NEDERST) på: www.feltet.dk/auktion.


Dagens trøje er:


Dagens auktioner starter den 20. november kl. 10.00 og afsluttes den 14. december kl. 20.00

Tilbage til toppen

Læs også
Endnu et fransk hold skifter cykelsponsor
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkea Samsic

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Circus - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger