- Grand-Prix François Faber: Dansk sejr
- Viasat: Golf frem for cykelsport
- Team CSC: De unge ryttere skal lære
- GP Herning: Team Designa Køkken yderst tilfredse
- GP Herning: GLS - Der manglede lige det sidste
- Grenland Grand Prix: Også stor Team GLS succes
- GP Herning: Surt show for Popov
- Giro delle Regioni: Lund igen med fremme
- Grenland Grand Prix: Ny sejr til Glud & Marstrand Horsens
- Rheinland-Pfalz Rundfahrt: Endnu en sejr til Greipel
- AUKTIONEN ER SLUT
- ProTour statistik: Valverde øger sin føring
- GP Herning: Martin Pedersen har brækket kravebenet
- GP Industria: Endnu en sejr til Cunego
- Tour de Romandie: Savoldelli står sikkert af
- Manager: Dyst imod dine venner m.m. i Giro-spillet
- Manager: Over 250 hold ikke godkendt, men oprettet
De korte nyheder opdateres løbendeGrand-Prix François Faber: Dansk sejr
Det lykkes i dag for Morten Knudsen, der kører for det luxembourgske hold CC Differdange, at hente årets første sejr. Det skete i det prestigefulgte Grand-Prix François Faber, som blev kørt for 82. gang. Knudsen kørte solo de sidste 7 km og sejrede med 58 sek. til nr. 2.
Det var fjerde gang en dansker sejrede i løbet, der tidligere er blevet vundet af Bla. Jesper Agergaard, Alex Pedersen og Jack Olsen.
Tilbage til toppen
Viasat: Golf frem for cykelsport
Efter at have vist Tour de Romandie live hele ugen ofrer Viasat nu løbet her, hvor det hele skal afgøres. Når Valverde, Jaksche og Contador i morgen kører ud på enkeltstarten, havde Viasat planlagt at vise den fra 16.15 til 17.45. Den plan er nu ændret radikalt.
Årsagen skyldes Thomas Bjørns forhåbentlig store succes i European Tour-turneringen Andalusien Open i San Roque i Spanien.
Dermed lyder den nye plan fra Viasat Sport som følgende.
European Tour fra kl.13.00 - 16.00
Motorsport: DTM-løbet fra kl. 16.00 - 17.30.
Hvornår Tour de Romandie bliver vist meldes der ikke noget om.
Tilbage til toppen
Team CSC: De unge ryttere skal lære
Under pressekonferencen, efter dagens GP Herning, faldt snakken på Kasper Klostergaard, og det at være neo-professionel hos Team CSC. Klostergaard har længe været i tvivl om hvilken slags ryttere han skulle udvikle sig til, og de løb som han er blevet kastet i, mens han har været under Bjarne Riis' vinger, har været af så forskellig art, at man heller ikke her kan se, hvilken retning Riis synes den unge ryttere skulle gå i. Det er imidlertid helt naturligt, mener Riis.
"Der er ingen neo-ryttere hos os, der ved hvilken retning de skal gå i. Det hele er så nyt, og der er så meget at lære. Før Kasper (red. Klostergaard) kom til os, havde han et fuldtidsjob. Nu har han hele dagen til at træne i. Nogle gange ved de unge ryttere slet ikke, hvad de skal få tiden til at gå med. De går hjemme og laver ingen ting, spiser for meget, og så får de svært ved at holde vægten."
Riis understreger dog også, at sådan er det for alle. Det tager tid at lære at leve som en professionel, men man skal aldrig være bange for at spørge.
"Tit er det jo for sent, når de spørger. De skal aldrig være bange for at gribe 'knoglen' og spørge om det er rigtigt, det de gør. Det er bedre at spørge i forvejen, så skal der ikke bruges tid på at rette op på det de gør forkert."
Noget Allan Johansen kunne nikke genkende til: ”De unge ryttere skal lære af deres fejl, og igennem fejlene blive nogle bedre ryttere.”
Riis understreger også, at hvis rytterne ikke var indstillet på, at lære noget nyt så kunne de ligeså godt stoppe som cykelryttere, da de ikke længere ville have en fremtid indenfor sporten.
Tilbage til toppen
GP Herning: Team Designa Køkken yderst tilfredse
GP Herning var et af Team Designa Køkkens store sæsonmål og derfor var det også et meget tændt Designa-mandskab, der i eftermiddag stillede til start.
”Inden start var holdets klare målsætning, at vi skulle køre efter et topresultat og at en top-10 placering ville betyde "bestået",” udtaler holdets manager Jørgen Foder.
”Holdet kørte et rigtig flot og veldisponeret løb fra start til slut, hvilket betød at holdet fik både Michael Reihs og René Jørgensen med i det afgørende 17-mandsudbrud.”
Med cirka 25 km til mål fik Allan Johansen og Rik Reinerink opbygget et lille forspring til den resterende gruppe, hvilket skulle vise sig at være det afgørende udbrud. Team Designa Køkken var tæt på at komme med i det udbrud.
”René Jørgensen var så tæt på som man kan være, men manglede lige de sidste meter i at komme helt op til de to. De to ryttere fra henholdsvis Team CSC og Skil-Shimano havde godt med holdkammerater i den nu 15-mands store forfølgergruppe, hvilket betød at de meget hurtigt fik opbygget et afgørende forspring. Det stod således hurtig klart at vinderen skulle findes blandt de to.”
Med både Reihs og Jørgensen i gruppen bagved, havde Designa Køkken rytterne god ikke opgivet håbet.
”Bagved forsøgte både Michael Reihs og René Jørgensen flere gange at komme fri, men desværre uden held.”
Team Designa Køkkens Michael Reihs kunne notere sig for en flot 6. plads, godt fulgt op af René Jørgensen på 13. pladsen. Dermed tangerede holdet sidste års flotte præstation.
Allan Bo Andresen og
Jakob Fuglsang også begge et flot løb og sluttede på hhv. 24. og 28. pladsen i det stærke internationale felt, hvor kun 50 ryttere af de næsten 150 startende ryttere gennemførte.
Tilbage til toppen
GP Herning: GLS - Der manglede lige det sidste
Team GLS havde gode forhåbninger inden dagens GP Herning, men der manglede lige det sidste, for at kunne levere et stort resultat.
”Det blev ikke rigtig vores dag i dag”, siger Jimmy Hansen, Team GLS om dagens GP Herning. ”Moe har 3 uheld undervejs, her iblandt et styrt, og både holdet og Moe bruger mange kræfter på at få ham tilbage i front igen”. Ellers kører holdet et flot løb. Kasper Jebjerg, Lars H. Thomsen og Michael Mørkøv yder en kanonindsats for at køre Moe tilbage i frontgruppen. Det lykkes og både jeg selv og Thomas Kristiansen sidder deroppe, da de kommer op. Thomas Kristiansen bliver bare ved med at imponere mig. For mit eget vedkommende, sad jeg egentlig hvor jeg skulle det meste af dagen. Jeg var rigtigt godt kørende på grusstykkerne, og sad også fint i sidevinden indtil det gik galt: SKIL mandskabet sætter sig frem og kører med 4-5 mand og tempoet trækkes meget hårdt op. Jeg bliver presset ud i vejsiden af en Hollænder og må slippe mit hjul. Det skal ikke være nogen undskyldning, men lige dér var jeg bare ikke stærk nok til at få lukket hullet igen”, lyder det fra en ærlig, men også ærgerlig Jimmy Hansen. ”Det betød at jeg og de øvrige GLS’ere kom til at sidde i gruppe 2”, fortæller han.
”De andre valgte at stå af, for at spare kræfter til i morgen. Jeg kørte løbet færdigt. Dels var der stadig en præmie at køre om, og dels mangler jeg lidt kilometer p.g.a. den sidste tids uheld.” Om søndagens løb i Århus, siger Jimmy Hansen: ”Vi tror på det i morgen. Humøret på holdet er fint. Det har været en hård dag. Moe var fantastisk. Kan han være lige så stærk i morgen, og undgå uheld, så ser det rigtig godt ud for os. Vi er klar til Colliers Classic”
Tilbage til toppen
Grenland Grand Prix: Også stor Team GLS succes
Ligesom at Glud & Marstrand har stor succes hos i senior klassen, har Team GLS det i junior klassen. Allerede i går vandt Nicolai Olesen første etape og det kunststykke gentog han i dag.
”Jeg vandt igen”, lød meldingen i telefonen fra Norge efter dagens 100 km linieløb. Nymark holdet havde bebudet at de ville angribe på hele etapen, og ”det gjorde de faktisk også”, fortæller Nicolai Olesen, og fortsætter: ”Jeg kunne ikke gøre andet end at sidde med hver gang, og det lykkedes faktisk. De kørte i højre og venstre, men jeg kom med hver gang. Da vi mangler 2 km kommer der en lille stigning. Her kommer jeg af sted med en norsk rytter, men vi bliver hentet 500 meter før mål. Jeg får lagt mig ind på hjul i 3. position, og bliver der til der mangler 150 - 200 meter. Her åbner jeg spurten, og har ikke brugt flere kræfter, end at jeg stadig er den hurtigste til sidst, fortæller en glad GLS rytter.
Søndagen byder på 110 km i et kuperet terræn. ”Jeg har ca. 25 sekunders forspring i det samlede klassement. Jeg er stadig alene, så taktikken bliver nogenlunde som i dag. Holde mig fremme, og håbe på at jeg kan være med i finalen”, slutter Nicolai Olesen fra Norge.
Tilbage til toppen
GP Herning: Surt show for Popov
Med i dagens danske klassiker, GP Herning, var også Rabobanks unge talenthold. Holdets bedste blev hollandske Martyn Maaskant, som med en 10. plads leverede et flot resultat til det hollandske hold. Men det kunne være endt bedre for holdet, som også havde stortalentet Evgeny Popov med i det afgørende udbrud på 17 ryttere. Eventyret kom dog ikke til at vare længe for den russiske rytter.
Med feltet rundt kørte også en motorcykel, som tog tid på, hvor langt udbryderne var foran feltet. Denne motorcykel var netop kørt op foran gruppen, og holdt ind til siden, for at starte tidstagningen. Det så Popov imidlertid ikke, så han bragede lige ind i motorcyklen, da gruppen passerede tæt forbi den. Her skulle man tro at russeren ikke ville kunne undgå at styrte, men det gjorde han. Han hoppede nærmest over styret på cyklen, og landede som en anden kat på fødderne. Herefter skottede det ikke på gloser fra den talentfulde ryttere, som med høje udråb som "assholes" og "you are idiots," viste at russere faktisk godt kan engelsk når det kommer til stykket.
Popovs cykel ville ikke mere efter sammenstødet, og da hans følgebil var låst nede bag forfølgerfeltet, måtte han pænt stå og køle af i vejsiden, mens de øvrige ryttere suste forbi. Popov sluttede som en beskeden nr. 40, 5 minutter og 37 sekunder efter vinderen af stævnet, Allan Johansen.
Tilbage til toppen
Giro delle Regioni: Lund igen med fremme
Dagens 156 kilometer lange etape blev vundet af franskmanden Yann Huguet.
Anders Lund sad endnu engang med helt fremme og kom ind på en flot syvendeplads. Samlet rykker Lund en plads frem, så han nu er på ottendepladsen. Det er stadigvæk verdensmesteren Grabovskiy som fører samlet.
Resultat af 4. etape1 Yann Huguet (Fra) Frankrig 4.34.33 (36.845 km/t)
2 Yukiya Arashiro (Jpn) Japan
3 Maxim Belkov (Rus) Rusland
4 Greca Bole (Slo) Slovenien 0.14
5 Greg Van Avermaet (Bel) Belgien
...
7 Anders Lund (Den) Danmark
57 Andre Steensen (Den) Danmark 2.06
75 Thomas Kvist (Den) Danmark 10.22
92 Jan Almblad (Den) Danmark 13.44
94 Kristoffer Gudmund Nielsen (Den) Danmark
Samlet stilling efter 4.etape 1 Dymytriy Grabovskiy (Ukr)
Ukraine 15.19.08
2 Maxim Belkov (Rus) Rusland 0.03
3 Jelle Vanendert (Bel) Belgien 0.07
4 Greg Van Avermaet (Bel) Belgien 0.17
5 Simon Clarke (Aus) Australien
...
8 Anders Lund (Den) Danmark
43 Andre Steensen (Den) Danmark 4.13
70 Thomas Kvist (Den) Danmark 16.22
103 Jan Almblad (Den) Danmark 47.59
105 Kristoffer Gudmund Nielsen (Den) Danmark 51.59
Tilbage til toppen
Grenland Grand Prix: Ny sejr til Glud & Marstrand Horsens
Alexander Kristoff fra Glud & Marstrand Horsens tog sin anden sejr på to dage, da han lørdag vandt anden etape af Grenland Grand Prix i Norge.
Kristoff kom med i et syvmandsudbrud på tredje af i alt 9 omgange på den 149 km lange etape, og gruppen holdt til mål, hvor Alexander Kristoff altså igen var den hurtigste i spurten.
En mindre gruppe kom ind et halvt minut efter, mens feltet blev distanceret med 2½ minut.
Med bonussekunder for sejren fører Kristoff nu Grenland Grand Prix med et halvt minut til nærmeste konkurrent inden tredje og sidste etape køres søndag.
Tilbage til toppen
Rheinland-Pfalz Rundfahrt: Endnu en sejr til Greipel
Ligesom på første etape var den unge tyske sprinter, Andre Greipel, også på dagens etape hurtigst, da en massespurt afgjorde 4. etape.
Samlet er det stadigvæk Frank Højs holdkammerat, Rene Haselbacher, som fører. Løbet slutter i morgen med en 148 kilometer lang etape.
Resultat af 4. etape1 Andre Greipel (Ger) T-Mobile Team 4.35.51 (42.5 km/h)
2
Olaf Pollack (Ger) T-Mobile Team
3 Werner Riebenbauer (Aut) Team Vorarlberg
4 Rene Weissinger (Ger) Skil-Shimano
5 Steven Caethoven (Bel) Chocolade Jacques-Topsport Vlaanderen
6 Jurgen Van Loocke (Bel) Landbouwkrediet-Colnago
7 Rene Haselbacher (Aut) Gerolsteiner
8 Hilton Clarke (Aus) Navigators Insurance Cycling Team
9
Heinrich Haussler (Ger) Gerolsteiner
10 Tilo Schüler (Ger) Team Milram
...
88 Frank Høj (Den) Gerolsteiner 0.54
Samlet stilling efter 4. etape 1 Rene Haselbacher (Aut) Gerolsteiner 16.01.18
2 Pablo Urtasun Perez (Spa) Kaiku 0.05
3 Ricardo Serrano (Spa) Kaiku 0.07
4 Thomas Ziegler (Ger) T-Mobile Team 0.08
5 Gerhard Trampusch (Aut) Team Wiesenhof Akud 0.10
6 Bert Dewaele (Bel) Landbouwkrediet-Colnago 0.14
7 Björn Glasner (Ger) Team Lamonta
8 Steven Kleynen (Bel) Landbouwkrediet-Colnago 0.16
9 Lars Wackernagel (Ger) Team Wiesenhof Akud 0.17
10 Alberto Losada (Spa) Kaiku 0.22
...
89 Frank Høj (Den) Gerolsteiner 26.23
Tilbage til toppen
AUKTIONEN ER SLUT
Her klokken 18.00 sluttede auktionen og vinderen blev Claus Ladefoged som havde det højeste bud på 7750 kroner. Claus Ladefoged vil senere i dag blive kontaktet af Feltet.dk.
Tilbage til toppen
ProTour statistik: Valverde øger sin føring
Med sin flotte sejr på dagens etape i Tour de Romandie, øger
Alejandro Valverde stille og roligt sin føring i ProTour konkurrencen. I morgen køre løbets afsluttende enkelstart og Valverde skal køre utroligt dårligt, hvis han ikke i den samlede stilling også vil score mange point. Dermed vil han for alvor slå et stort hul ned de øvrige ryttere i ProTour konkurrencen.
Med sejren i dag har Valverde nu vundet fire ProTour sejre i denne sæson og er dermed oppe på en delt førsteplads over flest sejre. Det er selvfølgelig Tom Boonen han deler førstepladsen med.
Her finder du hele ProTour statistikken:
Pro Tour statistik 2006Tilbage til toppen
GP Herning: Martin Pedersen har brækket kravebenet
Som Feltet.dk allerede frygtede i sin liveopdatering, har den unge Team CSC rytter, Martin Pedersen, brækket sit kraveben. Dette kunne Bjarne Riis efter løbet bekræfte.
"Det var en dum fejl Martin lavede. Han kørte alt for hurtigt ind i et sving på et grusstykke, og så styrtede han. Det er ærgeligt, men det må man lære af." udtalte Bjarne Riis.
”Kravebenet er brækket to steder, og han kan ikke blive opereret før om 2-3 dage, da der ellers er for stor infektionsrisiko. Jeg vil anslå, at Martin skal holde 5-6 ugers pause, og dermed er det selvfølgelig tvivlsomt, om han når at blive klar til DM i slutningen af juni,” siger Team CSC’s læge Piet Daneels.
Tilbage til toppen
GP Industria: Endnu en sejr til Cunego
Cunego bekræftede i dag endnu engang at han er i storform inden
Giroen starter i næste weekend. I det italienske endagsløb, GP Industria & Artigianato-Larciano, vandt han foran Daniele Pietropolli (Team Tenax Salmilano) og med Franco Pellizotti (Liquigas) på tredje pladsen.
Resultat af GP Industria & Artigianato-Larciano1 Damiano Cunego (Ita) Lampre-Fondital
2 Daniele Pietropolli (Ita) Team Tenax Salmilano
3 Franco Pellizotti (Ita) Liquigas
Tilbage til toppen
Tour de Romandie: Savoldelli står sikkert af
”Jeg forventer ikke han stiller til start i morgen. Det er det smarteste at gøre - han har intet her at vinde mere og alt at tabe, da Giroen kun er en uge væk. Jeg syntes det er bedre, at han nu tager det roligt hen over weekenden - og med udgangspunkt i at han får det bedre - starter træningen igen på mandag, som forberedelse til Giroen,” udtalte sportsdirektør for Discovery Channel, Dirk Demol, i går aftes til holdets hjemmeside.
Næsten hele det amerikanske hold havde store problemer på gårsdagens etape, men mens de fleste ryttere næsten udelukkende havde krampe problemer, måtte Savoldelli på de sidste 25 kilometer af etapen, stå af cyklen tre gange. Da der ikke var noget toilet ude på ruten, måtte han gemme sig i buske, for at ”komme af” med sine problemer.
Dirk Demol tror, at årsagen til problemerne skal findes, ved det mad holdet fik aften inden. ”Vi boede på samme hotel som Lotto rytterne, men de var alle sammen okay. Så vi er endnu ikke sikre på, hvad der er sket.”
At dette sker for Savoldelli er selvfølgelig ikke optimalt, men Demol fandt alligevel noget positivt. ”Det kunne have været meget værre. Det er meget bedre at det sker her i Romandiet, end i næste uges Giro.” Med en hentydning til hvad der skete for Ivan Basso sidste år.
Ifølge Demol var Savoldelli yderst skuffet efter etapen, da han med enkeltstarten på sidste etape, troede på den samlede sejr.
Tilbage til toppen
Manager: Dyst imod dine venner m.m. i Giro-spillet
Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets første store etapeløb Giro d’Italia er spillet allerede åbnet, og der er flere præmier end nogensinde før.
Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod kun dine vennerne, skolekammeraterne, familien eller arbejdskollegaerne.
Et er sikkert du får kamp til målstregen hele
vejen igennem.
Du kan deltage i Giro d’Italia spillet på
http://www.feltet.dk/managerTilbage til toppen
Manager: Over 250 hold ikke godkendt, men oprettet
Har du tjekket dine hold i managerspillet? Er de aktive og betalte? Hvis du ikke er helt sikker på dette, så skal du gøre følgende. Feltet.dk har konstateret at over 250 hold ud af alle dem, som er oprettet indtil videre ikke er betalt eller godkendt. Hvis holdene ikke bliver betalt og/eller gjort aktive inden 06/05-2006 klokken 13:00, så vil holdene ikke deltage i spillene.
- Log ind i managerspillet med dit brugernavn og kodeord.
- Klik på "Mine spil"
- Klik på "Giro d’Italia"
- Vælg derefter dette spil, som du vil tjekke. Når du har valgt spillet, så kan du se om betaling er modtaget, og om holdet er aktiveret.
Hvis det er det, så skal der stå følgende: Betalingsstatus: Godkendt
Hold status: Aktiveret
Står der ikke godkendt ved betalingsstatus, så skal du klikke på "Betal nu" for at betale dit hold.
Hvis der står deaktiveret ved "Hold status", så skal du rette dit hold, og køre alle trinene igennem for at få dit hold genaktiveret.
Held og lykke med Giro d’Italia spillet.
Er du endnu ikke med i spillet. Du kan deltage i Giro d’Italia spillet på
http://www.feltet.dk/managerTilbage til toppen