- Team CSC: Ung dansker kastes for løverne
- Team CSC: Cuesta klar til comeback
- Liberty Seguros: Beloki klar til at starte sæsonen
- Dreidaagse de Panne: Sanchez tabte til Hoste og uheld
- Ciclista a Mallorca: Masotti vandt massespurt
- Dreidaagse de Panne: De Jongh vandt over helbredsproblemer
- Flandern Rundt: Bettini - Boonen er vores kaptajn
- Flandern Rundt: Quick Step super stærke
- UCI: Nyt kontinentalhold præsenteret i Tyskland
- Patrick Lefevere: De kalder mig en ågerkarl
- Emil Lindgren: Svensk MTB rytter overfaldet
- Team Kvickly Odder: Til start i Frankrig
- Team Tinkoff: Sejr på Mallorca
- Euskaltel: Under pres
- Thomas Lövkvist: Vil vinde den hvide-trøje i Tour´en
De korte nyheder opdateres løbende...Team CSC: Ung dansker kastes for løverneDen unge danske rytter, Martin Pedersen, kastes nu for løverne. Da Team CSC i dag satte navnene på deltagerne i
Gent-Wevelgem og Paris-Roubaix, kunne Martin Pedersen læse sit navn begge steder. Den kun 22-årige dansker, for dermed allerede i sin første sæson som professionel får lov til at køre det vel nok største endagsløb på den internationale cykelkalender.
Da Feltet.dk i november måned sidste år snakkede med Martin Pedersen, udtalte han, ”Jeg tror ikke man kan smide mig ud i alt for mange forkerte løb, det gælder om at prøve lidt af hvert.” Man kan hvis roligt sige, at han nu får lov til at prøve lidt af hvert.
CSCs hold til de to løb bliver ifølge team-csc.com: Kurt-Asle Arvesen, Fabian Cancellara, Allan Johansen, Marcus Ljungqvist, Lars Michaelsen, Christian Müller, Martin Pedersen og Luke Roberts.
Ligesom i Flandern Rundt, mangler CSC også her deres to stærke kort i
Matti Breschel og Stuart O´Grady, men alligevel er det et stærkt hold CSC har udtaget. Et hold som burde kunne køre med i finalerne.
Team CSC: Cuesta klar til comebackEfter et uheld på en træningstur i starten af marts fik Team CSCs nye spanske rytter, Iñigo Cuesta, en korsbåndsskade. Heldigvis for CSC og Cuesta, er han nu igen klar til at tørne ud på de europæiske veje. På mandag starter det klassiske etapeløb, Vuelta Ciclista al Pais Vasco, og ifølge team-csc.com er Cuesta med på holdet.
Resten af CSCs stærke hold til det spanske løb er: Michael Blaudzun, Iñigo Cuesta, Bobby Julich, Peter Luttenberger, Carlos Sastre, Fränk Schelck, Nicki Sørensen og Jens Voigt.
Liberty Seguros: Beloki klar til at starte sæsonenJoseba Beloki er nu klar til at starte sæsonen. Den 32-årige spanier, som ikke siden sit grimme styrt i
Touren i 2003, har leveret nogen topresultater, skal på lørdag køre GP Indurain, for så i næste uge at stille til start i Vuelta al País Vasco.
Sportsdirektør Marino Lejarreta, har i samarbejde med Manolo Saiz, udtaget følgende ryttere til GP Indurain. Joseba Beloki, Alberto Contador, David Etxebarria, Dani Navarro, Isidro Nozal, Aitor and Unai Osa, Sergio Paulinho og Jose Antonio Redondo. Redondo stiller dog ikke til start i Pais Vasco.
Dreidaagse de Panne: Sanchez tabte til Hoste og uheldAllerede efter første etape, hvor Luis León Sanchez kom ind på en god fjerdeplads 12 sekunder efter den forreste trio, begyndte han at se frem til eftermiddagens enkeltstart. Årsagen var, at han tidligere har haft stor succes med at køre dobbeltprogrammer.
Dagens enkeltstart blev dog ikke den succes, han havde håbet på. For det første var han tvunget til at køre enkeltstarten på Kashechkin´s enkeltstartscykel. Ifølge Liberty Seguros-Würth skyldes det, at man havde været tvunget til at bruge det samme materiale som i Criterium International…
Alligevel startede Sanchez fremragende, og da man første gang så ham på skærmen, 100 meter før mellemtiden, lignede han en, som ville få bedste tid med omkring 10 sekunder. Der skete så dagens andet uheld, da han punkterede og tabte over tyve sekunder.
Resten af enkeltstarten faldt derefter lidt sammen for Sanchez, der dog alligevel kunne være tilfreds til sidst, da han sluttede løbet som samlet treer.
Ciclista a Mallorca: Masotti vandt massespurtDagens 169 kilometer lange etape i og omkring Palma, havde kun to små kategori 4. stigninger og derfor sluttede det også som ventet i en massespurt. Her viste rytteren fra det italienske landshold, Fabio Masotti, sig at være den stærkeste.
Danske Søren Petersen var med feltet hjem, men tabte 24 sekunder, da der opstod et lille hul i feltet på den sidste kilometer.
Resultat af 2. etape1 Fabio Masotti (Ita) Italian National Team 3.47.32
2 Francisco Pacheco (Spa) Comunidad Valenciana-Garcamp
3 Sebastian Pagdags (Ger) Ked-Bianchi Rad-Team Berlin
4 Jorge Montenegro (Arg) Soctec
5 Sebastian Frey (Ger) Team Sparkasse
...
163 Søren Petersen (Den) Team Lamonta 0.24
Samlet stilling efter 2. etape1 Nikolay Trusov (Rus) Tinkoff Restaurants 3.56.22
2 Pedro Romero (Spa) Spiuk-Extremadura 0.02
3 Mikhail Ignatiev (Rus) Tinkoff Restaurants
4 Pavel Brutt (Rus) Tinkoff Restaurants 0.04
5 Francisco Pacheco (Spa) Comunidad Valenciana-Garcamp 0.09
...
148 Søren Petersen (Den) Team Lamonta 1.43
Dreidaagse de Panne: De Jongh vandt over helbredsproblemerPå formiddagens etape i Dreidaagse de Panne, vandt den 32-årige
Steven De Jongh en flot sejr. Sejren bliver ikke mindre af, at De Jongh i sidste uge havde problemer med at trække vejret, og at det først var i sidste øjeblik, han fik lov til at køre løbet.
”Holdet arbejdede fantastisk i dag. Vi var fem Quick Step - Innergetic ryttere med i den forreste gruppe. Med 12 kilometer til mål angreb jeg sammen med Rosseler, og fik Corioni (Lampre-Fondital) med os. Med det samme fik vi et godt forspring ned til resten. I finalen var Rosseler fantastisk. Han arbejdede for at holde forspringet, så jeg kunne vinde. Dagens sejr er en stor tilfredsstillelse for mig,” udtalte De Jongh her til aften.
Sejren var Quick Step - Innergetic tyvende sejr i denne sæson.
Flandern Rundt: Bettini - Boonen er vores kaptajnI morgen vil Paolo Bettini og vinderen af årets første klassiker Milano-Sanremo, Filippo Pozatto, forberede sig til Flandern Rundt. De vil starte deres trænings rute ved Oudenaarde og derefter køre stigningerne Oude Kwaremont, Paterberg og Koppenberg.
“Flandern Rundt er et af mine favorit løb. Derfor besluttede jeg at komme til Belgien nogle dage tidligere for at træne på ruten. Vi starter løbet med Tom som vores kaptajn, og han vil blive beskyttet. Det er meget vigtigt, at vi som et hold, bliver ved ham i de afgørende momenter, og at vi ikke laver nogen fejl,” udtalte Bettini i dag fra Belgien.
Flandern Rundt: Quick Step super stærkeUd over den forsvarende mester, Tom Boonen, på holdet stiller Quick Step - Innergetic op med et yderst stærkt mandskab til søndagens Flandern Rundt.
Serge Baguet, Paolo Bettini, Tom Boonen, Wilfried Cretskens, Kevin Hulsmans, Nick Nuyens, Filippo Pozzato og Kevin Van Impe er navnene på de otte ryttere, som skal forsøge at forsvare titlen.
Mesteren Boonen valgte på formiddagens etape af Dreidaagse De Panne ikke at stille til start, for at minimere risikoen for at få en skade. “Sidste år styrtede jeg i De Panne og slog hånden. I år vil jeg gerne køre løbet uden at være skadet på forhånd,” udtalte Boonen i dag efter at have fuldt afslutningen af De Panne på TV.
Angående formen til Flandern Rundt er Boonen også meget optimistisk. “Jeg føler mig i endnu bedre form, end jeg var på samme tidspunkt sidste år. Vores hold er meget stærkt, måske endda det stærkeste. Jeg håber vejret bliver godt og tørt, da det minimere muligheden for styrt.”
UCI: Nyt kontinentalhold præsenteret i TysklandIflg. byen Hannovers overborgmester Herbert Schmalstieg er cykelsport ”den smukkeste sport i verden”. Og det er jo sikkert én af grundende til, at den driftige messeby er co-sponsor for et nyt kontinentalhold, der netop er blevet holdt over dåben, skriver Radsport-news.com i dag.
Holdet hedder ”Heinz von Heiden Hannover”, og Hans fra heden er en lokal entreprenørvirksomhed, der sammen med byen og en række mindre sponsorer har tilvejebragt det årlige budget på omkring 300.000 euro.
Holdet består af 12 semiprofessionelle ryttere under ledelse af ex-prof. Roman Jördens. Rabobank rytteren Grischa Niermann, der kommer fra Hannover, står fadder til det nye hold og vil hjælpe med gode råd.
”Heinz von Heiden Hannover“ har pt. indbydelser til start i blandt andet Niedersachsen-Rundfahrt fra den 19. til den 23. april samt Fredsløbet, der starter 20. maj - og for øvrigt slutter i Hannover.
Patrick Lefevere: De kalder mig en ågerkarlNår mange løbsarrangører kontakter Quick Step holdet og hører, hvad det koster at få holdet - med Tom Boonen - til start, får de lynhurtigt en brat tilbagevenden til virkelighedens ubarmhjertige verden. Eller uvirkelighedens? I hver fald er manager Patrick Lefevere ikke en populær mand i den slags kredse: Rent faktisk kalder de ham en ”dikkenek” (bogstaveligt oversat betyder det ”tyknakke”) - men i den konkrete kontekst er ordet ågerkarl vel nok det mest korrekte.
”UCI har faste tariffer. Men de er kun vejledende mindstetariffer. Og da vi nu har verdensmesteren på holdet, skal jeg selvfølgelig have kompensation for de mange penge, det har kostet at sætte Boonen på kontrakt til og med 2008”, siger Lefevere.
I kriterier kan Boonen sætte sin egen pris. Tidligere gik rygterne på at fx Armstrong forlangte mindst 50.000 euro for et kriterium, og Lefevere siger i et interview med Sportwereld.be, at Boonen sagtens kan få mere. Han henviser fx kriterierne i Diksmuide og Herentals sidste år, hvor tilskuerne flokkedes i tusindtal på grund af Tornado-Tom effekten.
”Vores hovedsponsorer må bruges Tom i deres markedsføring. Mindre sponsorer har mere begrænsede muligheder. Det har vi styr på. Men til alle de mange Boonen fanklubber, der i øjeblikket skyder op som paddehatte, og som misbruger hans navn til at producere baseball caps, t-shirts og så videre - til dem vil jeg lige påpege, at den går ikke”, siger en lidt ærgerlig Lefevere, der selvfølgelig vil sælge sin egen merchandise.
Han mener, at Boonen hysteriet har antaget hidtil ukendte dimensioner, og sammenholder det med Museeuws popularitet - men ganget med tre.
Tjaa - det er vel ikke specielt sjovt at blive skældt ud for at være en ågerkarl. Men han kan jo græde hele
vejen til banken.
Emil Lindgren: Svensk MTB rytter overfaldetDen svenske MTB rytter, Emil Lindgren, blev i går overfaldet under træning forud for weekendens world cup løb i Curacao. ”Jeg kørte omkring 50 km/t, da to mænd hoppede ud på vejen og skubbede mig i jorden. Siden stjal de min cykel og kastede sten efter mig,” udtaler Lindgren til Cykelnytt.
Det svenske landshold anmeldte sagen til arrangørerne af world cup løbet, som satte både politiet og militæret med helikopter ind i eftersøgningen af de to mænd. Arrangørerne har ligeledes sat vagter op langs hele ruten.
På trods af styrtet og de slag Lindgren fik ved overfaldet, forventes det stadigvæk at han stiller til start på lørdag.
Team Kvickly Odder: Til start i FrankrigTeam Kvickly Odder skal i den kommende weekend deltage i 2 store løb i det nordlige Frankrig, lørdag den 1. april gælder det La Boucle de l Àrtois et UCI 1.2 løb over 167 km. Mattias Carlsson er blevet nummer 2 i det løb, da han kørte for Odder.
Søndag den 2. april gælder det Prix des Flandres Francoises, som var UCI løb i 2005, Brian Henriksen er blevet nummer 2 i bjergkonkurrencen tidligere i det løb. Brian Henriksen er med som leder på turen og har tidligere kørt begge løb, og han tror på at Lars Werenberg, Alexander Gustafsson og Jacob Kodrup vil klare sig bedst i begge løb. Udover de 3 ryttere deltager Christian Pedersen, Martin Adelfred, Peter Hansen, Søren Pugdahl og Morten Lambert.
Team Tinkoff: Sejr på MallorcaVi har tidligere her på Feltet.dk - nok mest med et glimt i øjet - skrevet om det lidt besynderlige russiske kontinentalhold, Team Tinkoff, der er sponseret af den russiske mikrobryggerikæde Tinkovs Restaurants, der også er co-sponsor for Bo Hamburgers Miche-hold. En af rytterne på holdet er såmænd ingen ringere end sponsoren selv, den 38-årige multimillionær Oleg Tinkoff.
Nu må vi nok undskylde vores tidligere skepsis og anerkende det russiske hold som et fuldt ud seriøst foretagende. I går satte Team Tinkoff nemlig fustagerne under tryk på den 41. udgave af kategori 2.2 løbet Cinturon Ciclista a Mallorca, da Nikolay Trusov vandt prologen på 7.1 kilometer. En anden Team Tinkoff rytter - tidligere juniorverdensmester i enkeltstart, Mikhail Ignatiev - tog fjerdepladsen. Og minsandten om ikke der også var en Tinkoff rytter på sjettepladsen nemlig Alexander Serov. Sponsor Oleg Tinkoff er ikke udtaget til den seks mand store trup.
Cinturon Ciclista a Mallorca består af fem etaper og slutter på søndag. Der er dansk deltagelse ved Søren Petersen fra Team Lamonta. Løbet er kørt siden 1964 og blev i både 1994 og 1995 vundet af danske Frederik Bertelsen.
Euskaltel: Under presDet baskiske Pro Tour mandskab er under pres. Holdet er en af de få mandskaber, der endnu ikke har hentet en sejr i denne sæson og samtidig står holdet overfor at skulle forlænge med holdets hovedsponsor Euskaltel.
Det baskiske telefonselskab har meddelt at man ikke vil komme med en udmelding før tidligst i starten juli. Men stiller ikke holdets manager Julian Gorospe tilfreds.
”Det ville være godt, hvis de kunne beslutte sig før, senest i maj, for ellers vil truppen nemt kunne blive splittet”, siger han til den spanske avis AS.
Skal rytterne vente helt frem til juli før forhandlingerne kan indledes kan det meget nemt betyde at de bedste ryttere søger væk fra holdet. Bl.a. er Haimar Zubeldia flere gange blevet sat i forbindelse med Discovery Channel.
Euskaltel betaler ca. halvdelen af det baskiske mandskabs budget på 5 mio. euro om året, mens hovedparten af det resterende budget kommer fra de baskiske kommuner. Men vælger telefonselskabet at smække kassen i, så er det slut erklærer Gorospe.
”Jeg vil ikke lede et hold i den næstbedste række. Jeg har allerede kæmpet i fjorten år for at få dette baskiske hold frem og jeg vil ikke fortsætte et arbejde som andre så kan udnytte,” understreger Gorospe.
Thomas Lövkvist: Vil vinde den hvide-trøje i Tour´enSæsonstarten har ikke helt levet op til forventningerne hos svenske Thomas Lövkvist, selvom det blev til en samlet sjetteplads i Middelhavet Rundt og en niendeplads i Vuelta a la Comunidad Valenciana. Til gengæld blev det til en lidt anonym 19. plads i Paris-Nice.
I de næste uger venter Baskerlandet Rundt, samt Ardenner-klassikerne Amstel Gold Race, Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege. Herefter holder Lövkvist en pause inden han bruger Schweiz Rundt som opvarmning til Tour de France. Her håber han på måske at vinde løbets ungdomskonkurrence.
”Hvis det efter den første bjergetape ser ud til at jeg kan vinde den hvide-trøje, så vil jeg kæmpe for den. Ellers vil jeg gå efter etapesejre,” siger han til velo-club.net.
Lövkvist der allerede som 19-årig blev professionel drømmer da også om en dag at tage løbets samlede sejr. ”Tour de
France er det største løb i verden. At vinde det er formentlig enhver rytters drøm og det er det også for mig,” slutter det svenske stortalent.