Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 31. marts 2006

Feltet.dk kort - 31. marts 2006

31. marts 2006 01:210
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Paris-Roubaix: Vejle kører juniorløbet
- Glud & Marstrand Horsens: Til Italien via Holland
- Martin Mortensen: På piller
- Le Triptyque Chateaux: Dobbelt Rabobank sejr
- Tom Boonen: Petacchi har ikke en chance
- Dario Pieri: Får sparket
- Ciclista a Mallorca: Parinusa slog Rovny
- George Hincapie: Boonen er til at slå
- Route Adélie: Dumoulin snuppede sejren i finalen
- Roberto Heras: Domstol afviser appel
- Team CSC: Ljungqvist trådte kæden af
- Pais Vasco: Lampre satser på Vila og Petrov
- Denis Menchov: Går efter Tour de France
- Alexandre Vinokourov: Jeg skal forbedre mig i bjergene
- Herning CK: Klar til indledningsløb
- Team CSC: Klar til start i Herning og Århus
- Flandern Rundt: Sunderland tror på CSC sejr
- Flandern Rundt: James Vanlandschoot ikke til start
- Jacob Moe Rasmussen: Teknologi skal sikre DM-titel
- Esbjerg CR: Klar til sæsonstart i Tyskland
- Flandern Rundt: Gert Steegmans klar

De korte nyheder opdateres løbende...


Paris-Roubaix: Vejle kører juniorløbet
Samme dag som denne klassiker, køres der på den sidste del af ruten, årets første junior World Cup. Navnet på denne første del er Paris Roubaix Juniors. Målgang for juniorrytterne er inden de professionelle cykelryttere ankommer, og juniorrytterne afslutter ligesom dem på cykelbanen i Roubaix.

Der er 3 gange blevet afholdt UCI løb på samme dag som de professionelle kører, og de sidste 2 gange har Vejle CK deltaget - i 2004 på en kombineret hold med italienske ryttere, mens Vejle CK sidste år stillede med deres eget hold. I 2004 deltog desuden Hedehusene Fløng Cykel Klub med et hold ligesom Odder Cykelklub. Sidste år deltog foruden Odder og Vejle følgende danske klubber: CK Fix samt Næstved BC.

I år er det første gang at løbet er en del af Junior World Cuppen, og løbet har skiftet navn fra Pavé Roubaix til Paris Roubaix Juniors. I år deltager kun 2 danske hold: Herning CK samt Team Festina Vejle, der er Vejle CKs junior team.

Udvælgelsen af de 2 hold blandt de mange danske klubber, der har ansøgt kan nok skyldes, at Martin Mortensen fra Herning CK kører på det lokale cykelhold Veló Club Roubaix samt at Vejle CK var med til at præge sidste års løb. I det afgørende 4 mandsudbrud sad første års juniorrytteren Morten Reckweg. Morten var uheldig at styrte indenfor de sidste 10 km og fik sit forhjul ødelagt. Da han endelig fik nyt forhjul, var det for sent.

Morten Reckweg vil kaptajn på året hold til Paris Roubaix Juniors. Morten bor i Jyllinge og går til daglig på Himmelev Gymnasium.

De øvrige ryttere er:
- Ricky Enø Jørgensen, der bor i Silkeborg og går i 10. klasse på Silkeborg Ungdomsskole.
- Kristian Lau Thomsen, der Bor i Odder.
- Jannik Hyldtoft Hansen, der bor i Tønder og går på Tønder Handelsskole
- Morten Gregersen, der bor i Esbjerg.
- Kasper Therkildsen, der bor i Vejle og går Rødkilde Gymnasium.


Glud & Marstrand Horsens: Til Italien via Holland
Lørdag deltager Glud & Marstrand Horsens med otte ryttere i det hollandske UCI 1.1-løb Hel van Het Mergelland, hvorefter det meste af holdet fortsætter til Italien for at deltage i det italienske etapeløb Settimana Ciclistica Lombarda fra 5. til 9. april.

Holdet i Hel van het Mergelland er en god blanding af unge og rutinerede ryttere: Rune Udby, Roy Hegreberg, Håvard Nybø, Flemming Ramussen, Thomas Guldhammer, Kim Marius Nielsen, Troels Rønning Vinther og André Steensen.

Sidste år var Roy Hegreberg bedste Glud & Marstrand Horsens-rytter på en 13. plads, men Hegreberg har været lidt afkræftet efter Tour de Normandie, hvor han måtte opgive at stille til start inden sidste etape på grund af et maveonde, der ramte det meste af holdet.

Sportsdirektør Jannik Skovlund vil derfor ikke på forhånd love top ti-placeringer i det stærkt besatte felt, der bl.a. rummer Rabobank og Milrams kontinental teams. "Men jeg er lidt spændt på at se, hvordan f.eks. André Steensen kan klare sig. Det er godt nok et langt løb på 188 km, men de sidste 30 km er forholdsvis flade, så hvis han sidder med her, er der måske muligheder".

Hel van Het Mergelland byder på 31 korte, men skrappe stigninger, og halvdelen af ruten er sammenfaldende med Amstel Gold Race.


Martin Mortensen: På piller
Den danske U23-rytter, Martin Mortensen, har fået en virus med sig hjem fra Afrika, hvilket har resulteret at danskeren har været lidt nede og været meget træt.

Læs mere om sagen på: www.feltet.dk/mortensen

Le Triptyque Chateaux: Dobbelt Rabobank sejr
I dag startede U25-etapeløbet "Le Triptyque des monts et Chateaux" i Belgien og endnu engang viste de unge Rabobank ryttere, at de er et niveau over deres direkte konkurrenter. På den 168,8 kilometer lange etape fra Flobecq til Basécles kom fire ryttere sammen til mål, og her lykkedes det de to Rabobank ryttere, Huub Duyn og Lars Boom, at slå Maarten Neyens og Dominique Cornu i spurten.

Team Designa Køkken er også til start i det belgiske løb og havde Chris Sørensen som bedste rytter på en 37. plads.

I morgen skal rytterne starte med en 8,8 kilometer lang enkeltstart, inden de om eftermiddagen skal ud på hele 121,9 kilometer.

Resultat af 1. etape
1DUYN Huub-RB304:10:24
2BOOM Lars-RB300:00:00
3NEYENS Maarten-BLV00:00:02
4CORNU Dominique-BEL00:00:02
5POULHIES Stéphane-FRA00:00:20
37SØRENSEN Chris-DES00:02:25
68HANSEN Christian Alex-DES00:03:47
90MORTENSEN Martin-ROU00:03:47
91FRISCH Andreas-DES00:03:47
92FODER Daniel-DES00:03:47
93GOTTLIEB Morten-DES00:03:47
94BAK Glenn-UBD00:03:47
116THUSTRUP Kasper-DES00:19:51


Tom Boonen: Petacchi har ikke en chance
Den helt store favorit til at gentage sejren i Flandern Rundt på søndag Tom Boonen, levner ikke den italienske supersprinter Alessandro Petacchi mange chancer i den store belgiske klassiker.

”Du har brug for erfaring for at vinde Flandern Rundt,” skriver han i en klumme i Gazzetta dello Sport. ”Jeg så ham hverken i Grand Prix de Waregem eller GP E3 (Harelbeke, red.), hvor han sluttede syv minutter efter.”

Milram-rytteren har ellers igennem vinteren forberedt sig til brostensklassikerne med hjælp fra den tidligere verdens-etter Michele Bartoli.


Dario Pieri: Får sparket
Italienske Dario Pieri er blevet fyret af sit italienske Team L.P.R mandskab, da han ikke har kunnet leve op til holdets vægtkrav. Pieri er tidligere blevet nummer seks i Paris-Roubaix, men blev fyret fra sin tidligere arbejdsgiver Lampre pga. vægtproblemer, men fik chancen hos Team L.P.R, der nu har fyret rytteren af samme grund.

Dario Pieri var ellers formentlig en af årsagerne til, at det lille italienske hold fik tildelt et wildcard til årets Paris-Roubaix, men kommer nu til start uden den store italiener.

Ciclista a Mallorca: Parinusa slog Rovny
Tyskeren, Stefan Parinusa, fra Team Sparkasse holdet, vandt dagens etape, da han slog russeren Ivan Rovny i spurten. Med 40 kilometer til mål skulle rytterne over kategori 1. stigningen Coll De Puig Major, og her kom 11 ryttere afsted fra feltet. På nedkørslen og det flade stykke ind mod mål, fik Parinusa og Rovny slået et lille hul ned til de resterende ni ryttere, og det forspring holdte ind til mål.

Pedro Romero fra Spiuk-Extremadura overtog den samlede føring, men har tre Tinkoff Restaurants ryttere lige efter sig.

Søren Petersen kom i mål små ti minutter Parinusa og ligger nu nummer 92 i den samlede stilling.

Resultat af 3. etape
1 Stefan Parinusa (Ger) Team Sparkasse 3.18.56
2 Ivan Rovny (Rus) Tinkoff Restaurants s.t
3 Francisco Pacheco (Spa) Comunidad Valenciana-Garcamp 0.16
4 Gabriel Rasch (Nor) Maxbo-Bianchi
5 Pavel Brutt (Rus) Tinkoff Restaurants

94 Søren Petersen (Den) Team Lamonta 9.52

Samlet stilling efter 3. etape
1 Pedro Romero (Spa) Spiuk-Extremadura 07.15.36
2 Mikhail Ignatiev (Rus) Tinkoff Restaurants s.t
3 Pavel Brutt (Rus) Tinkoff Restaurants 0.02
4 Ivan Rovny (Rus) Tinkoff Restaurants 0.04
5 Francisco Pacheco (Spa) Comunidad Valenciana-Garcamp 0.07
...
92 Søren Petersen (Den) Team Lamonta 11.17


George Hincapie: Boonen er til at slå
Alle peger på Tom Boonen som den helt store favorit til at gentage sidste års sejr i Flandern Rundt. Men den rutinerede George Hincapie vil ikke nøjes med at slås om andenpladsen.

”Tom har haft en fantastisk år, han er en fantastisk rytter, men han er ikke uslåelig,” pointere han til Eurosport.com.

Holdet satser foruden George Hincapie på vinderen af 3 dage ved Panne Leif Hoste, Stijn Devolder og russeren Vladimir Gusev. Og netop antallet skal sikre holdet sejren.

”Den bedste mulighed, hvis du er i et udbrud med ham er at have en rytter mere med dig, og så bare at angribe, det er i virkelig det eneste du kan gøre.”


Route Adélie: Dumoulin snuppede sejren i finalen
I dag kørtes den tyvende udgave af Route Adélie. Efter 185 kilometer kom en gruppe på seks ryttere samlet til mål, og her snød den lille bjergrytter, Samuel Dumoulin, sine konkurrenter i spurten og kom i mål med et lille forspring.

Resultat af Route Adélie
1 Samuel Dumoulin (Fra) Ag2r Prévoyance
2 Aitor Galdos Alonso (Spa) Panaria 0.02
3 Anthony Geslin (Fra) Bouygues Telecom
4 Lilian Jégou (Fra) Française des Jeux
5 David Le Lay (Fra) Bretagne - Jean Floc’h
6 Alberto Martinez (Spa) Agritubel
7 Laurens Ten Dam (Ned) Unibet 0.53
8 Mirko Allegrini (Ita) Panaria 0.56
9 Moises Duenas Nevado (Spa) Agritubel 0.58
10 Erki Pustep (Est) Ag2r Prévoyance


Roberto Heras: Domstol afviser appel
Domstolen i Castilla-León har afvist at behandle Roberto Heras’ appel, om at få omstødt den to-årige karantæne han blev tildelt, efter han sidste år blev testet positiv for EPO under Vuelta a Espana, skriver den spanske avis MARCA.

Appellen er afvist med henvisning til, at sagen retmæssigt skal føres ved den internationale arbitrære sportsdomstol CAS. Retten afviser dog ikke, at ville tage stilling til sagen i så fald, at CAS skulle stadfæste den to-årige karantæne.

Team CSC: Ljungqvist trådte kæden af
Marcus Ljungqvist og Kurt-Asle Arvesen var i går ude at træne forud til weekendens Flandern Rundt. På et brostensstykke trådte den stærke svensker simpelthen kæden af. ”Kæden kunne ikke modstå de 1000 watt,” udtaler Arvesen til sin hjemmeside kurtaslearvesen.com.

Som resultat af dette måtte Arvesen trække Ljungqvist til den nærmeste cykelbutik. Nu er det så bare at håbe på, at kæden holder når Flandern Rundt starter på søndag.

Ellers kan Arvesen glæde sig over at være klar til løbet. ”Har fået trænet godt de to seneste dage, og er frisk og klar til Flandern på søndag.”


Pais Vasco: Lampre satser på Vila og Petrov
Lampre-Fondital er klar til i den kommende uge at køre Vuelta Pais Vasco og senere hen Klasika Primavera.

Patxi Vila og Evgueni Petrov vil i Pais Vasco være rytterne som kører for det samlede klassement. Til at støtte de to ryttere har man udtaget Salvatore Commesso, Marco Marzano, Marius Sabaliauskas, Giuliano Figueras, Gorazd Stangelj og Ruggero Marzoli.

Dagen efter Pais Vasco er kørt, gælder det så endagsløbet Klasika Primavera. Her kommer både Damiano Cunego og Morris Possoni med, mens Stangelj tager en pause.

“Vi kan lave gode resultater i begge løb. Vila og Petrov kører for klassementet, mens Figueras og Commesso vil køre en etapesejr,” udtaler sportsdirektør Bontempi om Pais Vasco. Cunego kører Primavera for endnu engang at teste sin form.


Denis Menchov: Går efter Tour de France
Russiske Denis Menchov vandt i 2003 den hvidetrøje i Tour de France efter en samlet 11. plads og blev spået en stor fremtid i verdens største cykelløb. Men efter skiftet til Rabobank måtte han skuffet trække sig ud af løbet sidste år. Senere tog han sejren i Vuelta a Espana (efter Roberto Heras deklassering), men vil igen i år satse på klassementet i Tour de France.

”Sidste år led han under fysiske og mentale problemer. Jeg tror at han fuldt ud er klar til at køre efter klassementet,” siger Rabobanks team-manager Theo de Rooij i et interview med velo-club.net.

”Der er mere eller mindre 10 kandidater til at overtage efter Armstrong. Denis er ikke blandt de største favoritter, som er Basso og Ullrich, men han har ligesom Landis, Evans osv. mulighed for at kæmpe om en god samlet placering.”


Alexandre Vinokourov: Jeg skal forbedre mig i bjergene
Efter skiftet til Liberty Seguros-Würth satser Alesandre Vinokourov nu alt på årets Tour de France. Kasaken betragter Jan Ullrich og Ivan Basso som de to største konkurrenter og han ved godt, at der fortsat er brug for forbedringer.

”Specielt i bjergene. I kampen mod uret ved jeg, at jeg er mere eller mindre på niveau med alle andre, men på stigningerne er der, hvor jeg må forsøge at gøre en forskel i forhold til de andre”, siger han i et interview med AS.

Han mener samtidig at den unge Alejandro Valverde mangler erfaring før han kan køre med om sejren og vurdere Francesco Mancebo til at være for svag på enkeltstarterne.

Herning CK: Klar til indledningsløb
Lørdag eftermiddag skal Herning Cykle Klubs ryttere dyste om sæsonens første skammeplaceringer. Det sker ved klubbens interne indledningsløb, som traditionen tro er startskuddet for den danske cykelsæson. Løbet afvikles som enkeltstart med start og mål i Gullestrup. Herfra køres der distancer fra 6 km til 27 km alt efter alder. Første rytter skydes af sted kl. 12.00 fra Gullestruphallen.

Senior og junior skal ud på 27 km og i begge klasser vil der efter alt sandsynlighed være tæt kamp om de første pladser. I junior er Morten Brink dog storfavorit og skal forsøge at forsvare sidste års sejr. Den bund solide og stærke rytter har tempodisciplinen som favorit disciplin og hans klubkammerater skal virkelig yde deres optimale, hvis Brink skal fravristes titlen.

Hos senior rytterne stiller 2 af landets bedste tempokører ikke op. Michael Færk er i fuld gang med speciel træning på banen op mod verdensmesterskaberne, som afvikles i Frankrig i Påsken. Sidste års nr. 4 til U23 VM i enkeltstart opholder sig i øjeblikket i Frankrig. Derfor er forhåndsfavoritten Christian Knørr, som sammen med Færk og Mortensen er Hernings spydspidser i tempodisciplinen. Knørr kan dog ikke tillade sig at tage let på opgaven, for der er ingen tvivl om at den unge Simon Jul og den nytilkommende Morten Knudsen vil gøre alt for give Knørr kamp til stregen.


Team CSC: Klar til start i Herning og Århus
Et af verdens største cykelhold, Team CSC, er klar til årets udgaver af de danske UCI 1-dagscykelløb, Grand Prix Herning - "En forårsdag på heden" og Colliers Classic i Århus, der afvikles henholdsvis lørdag den 29. april og søndag den 30. april 2006.

"Vi glæder os meget til at komme, og der er ingen tvivl om, at vi kører for at vinde begge dage. Vi vil naturligvis være specielt opmærksomme på de danske kontinental teams, der vil gøre alt for at slå os. Vi har Michael Blaudzuns sejr i Grand Prix Herning at forsvare, og i forhold til Colliers Classic vil vi køre, så vi undgår at blive sat uden for indflydelse i finalen, som det skete for os sidste år”, siger Dan Frost, sportsdirektør hos Team CSC.

På grund af en lang skadesliste, er der endnu tvivl om holdets sammensætning til løbene.

”Det bliver dog overvejende danske ryttere. De er topmotiverede, har godt lokal kendskab og løbene har stor betydning for dem”, fastslår sportsdirektøren.

Stuart O’Grady har også udtalt, at han formentlig er klar til at køre de to danske løb.

Læs meget mere om de to løb på:
www.hck.dk (Grand Prix Herning)
www.concept-event.dk (Colliers Classic)


Flandern Rundt: Sunderland tror på CSC sejr
Team CSCs australske sportsdirektør Scott Sunderland betragter Tom Boonen som søndagens helt store favorit, men mener samtidig at det danske mandskab er optimalt forberedt forud for den belgiske klassiker.

”Vi har ingen deciderede storfavoritter, men vi har flere kort at spille på; Karsten Kroon, Marcus Ljungqvist, Kurt-Asle Arvesen og Fabian Cancellara har fået timet formen optimalt, og de er alle meget opsatte på at sidde med helt fremme,” siger han til holdets hjemmeside (team-csc.com).

De tre førstnævnte har alle kørt sig til top-10 placeringer i de belgiske opvarmsningsløb de seneste uger, men Fabian Cancellara vandt enkeltstarten i Tirreno-Adriatico. ”Jeg synes vores resultater på det seneste berettiger til en vis optimisme. Vi har efter min bedste overbevisning mulighed for at køre med om sejren,” siger Sunderland.

Holdet har brugt de seneste dage til at se nærmere på nogle af løbets afgørende punkter.





Flandern Rundt: James Vanlandschoot ikke til start
Landbouwkrediet - Colnago rytteren, James Vanlandschoot, er også sat på sygelisten og dermed ude af Flandern Rundt, meddeler holdet i en pressemeddelelse.

Vanlandschoot styrtede i fronten af feltet i Driedaagse van De Panne i går og gik dermed glip af en pæn samlet placering. Til trods for problemer med håndleddet kørte han alligevel enkeltstarten om eftermiddagen, men i går aftes viste en undersøgelse, at håndleddet rent faktisk var brækket. Den belgiske rytter måtte på hospitalet og have lagt en gips.


Jacob Moe Rasmussen: Teknologi skal sikre DM-titel
Den mest vindende danske rytter de seneste sæsoner Jacob Moe Rasmussen, mener at det er for svært at hamle om med Team CSC i den samlede start ved DM i Esbjerg. Derfor kastet han sig over enkeltstartsdisciplinen. Den 31-årige rytter har allieret sig med vinduesfabrikken Velfac i Horsens, samt fået Ingeniørhøjskolen i Horsens til at udvikle apparater, der kan måle rytterens aerodynamik under testen. Ligeledes har han fået specialfremstillet en Pinarello enkeltstartscykel.

”Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der bliver overrasket over denne plan, for jeg har aldrig tidligere stillet op på enkeltstart ved DM. Og udelukkende kørt disciplinen, når jeg har været tvunget til det i forbindelse med etapeløb,” siger GLS-rytteren til Politiken.

Jacob Moe Rasmussen ved godt, at han på nuværende tidspunkt formentlig er noget bagefter sidste års podievindere Michael Blaudzun, Lars Bak og Brian Vandborg, men tror alligevel på, at det kan lade sig gøre. ”Hvis jeg ikke troede på, det kan føre til, at jeg bliver dansk mester, ville jeg aldrig have kastet mig ud i dette projekt.”

Til gengæld skulle Bjarne Riis og Team CSC også været interesseret i projektet, da vindtunnel-test er vanskeligt at få arrangeret.

Esbjerg CR: Klar til sæsonstart i Tyskland
Man kan mærke på alle medlemmer i Esbjerg Cykel Ring, at sæsonen nærmer sig hastigt, for vinteren har været lang og sej og efter, at rytterne nu har brugt rigtig mange træningstimer både i klublokalerne og på landevejen, så nærmer vi os sæsonstarten. Sæsonpremieren under Danmarks Cykel Union indledes først den 9. april i Hobro og Ringsted, men allerede førstkommende weekend skal mange af ECRs ryttere i aktion, når der lørdag køres i Tyskland og søndag i Haderslev.

Kalle Corneliussen, Henriette Frederiksen, Karina Hegelund Nielsen og Heidi Christiansen drager lørdag til Hütner Berge, hvor Tyskerne indleder deres landevejssæson, og hvor de skal prøve formen af mod de øvrige danskere, der stiller op til start, men ikke mindst mod de mange tyskere, der også har kæmpet sig gennem en lang vinter og er klar til en ny cykelsæson.

Søndag gælder det de ”Syd & Sønderjyske” klubber, hvor ryttere fra Esbjerg, Varde, Vejen, Kolding, Tønder, Agerskov, Bov, Sønderborg, Rødekro og Haderslev indleder sæsonen på landevejene omkring Haderslev. Indledningsløbet er et af de mange landevejsløb, der hvert år arrangeres blandt de mange ”Syd & Sønderjyske” cykelklubber, og traditionelt stiller der rigtig mange lokale ryttere op til årets første landevejsløb.

Når sæsonen for alvor indledes den 9. april, deles klubbens ryttere idet damerne drager til Sjælland, hvor sæsonen indledes med første afdeling af damernes landsdækkende Vittoria Dame Cup, og Esbjergs 4 seniordamer skal her prøve kræfter med hele den danske dameelite.

De øvrige ryttere drager til Hobro, hvor sæsonen indledes på jysk grund, og her kunne det måske være interessant at kigge lidt på ECRs Juniorer, der med den nye sammensætning skal prøve kræfterne af for første gang, og måske lige pudse formen helt af inden det i Påsken går løs ved Herning og Holstebros etapeløb for juniorer.


Flandern Rundt: Gert Steegmans klar
På søndag køres en af de største klassiker, nemlig Flandern Rundt, og der er helt sikkert langt op til et spændende løb. Heldigvis kan Davitamon-Lotto fansene også ånde lettet op, da Gert Steegmans bliver klar til klassikeren. Gert Steegmans styrtede på 2. etape af ”3 dage ved Panne” og pådrog sig et dybt snitsår på venstre albue.

Udover Gert Steegmans har Davitamon-Lotto holdet valgt at satse på Bart Dockx, Bert Roesems, Wim de Vocht, Leon Van Bon, Peter Van Petegem, Henk Vogels og Vim Vansevenant.
Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?