- Prix des Flandres: Reihs nummer 5
- Gent-Wevelgem: Ljungqvist klar til start
- Circuit de la Sarthe: Trængsel på skadestuen
- Pais Vasco: Contador tilfreds, selvom han ikke vandt
- Pais Vasco: Sinkewitz bedste T-Mobile-rytter
- Gent-Wevelgem: Afbud fra McEwen
- Circuit de la Sarthe: Schumacher heldig
- Pais Vasco: Davide Rebellin stadig i spil
- Circuit de la Sarthe: Team CSC ser frem til enkeltstart
- Pais Vasco: Schleck fortsat med i kampen om sejren
- Giro d´Italia: Saunier Duval udtager Simonis støtter
- Decoplan GP: Grønt gadeløb i Hadsten
- T-Mobile: Endnu ingen sejr
- Flandern Rundt: TV rekord i Flandern
- Gent-Wevelgem: Flere stærke navne til start
- Circuit de la Sarthe: 100% for Basso
- Circuit de la Sarthe: Basso ser på Tour-enkeltstart
- Ivan Basso: Træningslejr skal finpudse form
De korte nyheder opdateres løbende...Prix des Flandres: Reihs nummer 5Søndagens "Prix des Flandres", et løb der tidligere har været højt rangeret, men nu ikke længere er på UCI-kalenderen, var et langt stykke hen ad
vejen med de samme ryttere, som om lørdagen. Team Designa Køkkens ryttere kørte endnu engang et flot løb og fik lidt bedre styr på det russiske Omnibike-mandskab, der ellers har domineret de franske landeveje den seneste måned.
Reihs blev en rigtig flot nummer 5 og René Jørgensen nummer 17, mens både Allan Bo Andresen og Thomas Kvist endnu engang fik kørt nogle gode og vigtige løbskilometer.
Gent-Wevelgem: Ljungqvist klar til startEfter sine to styrt i sidste søndags Flandern Rundt var Ljungqvist forbi hospitalet for at blive tjekket igennem. I går var Ljungqvist så endnu en tur på hospitalet, for at få taget yderligere nogle røntgenbilleder. Heldigvis fik Ljungqvist endnu engang den samme besked, at intet var brækket. Derfor er han nu klar til at stille til start i morgendagens Gent-Wevelgem.
”Jeg havde en rigtig dårlig dag i går, men dagen i dag har været meget bedre, takket været vores gode massører. Nu har jeg det forhåbentligt endnu bedre i morgen. Jeg starter, også må vi se hvordan det går. Jeg regner dog med at være klar til Paris-Roubaix,” skriver Ljungqvist på sin hjemmeside, marcusljungqvist.com
Circuit de la Sarthe: Trængsel på skadestuenDet var ikke kun Stefan Schumacher fra Team Gerolsteiner, der måtte en tur i asfalten på dagens etape i Circuit de la Sarthe. De to amerikanere, Tyler Farrar fra Cofidis og Saul Raisin fra Crédit Agricole, var ligeledes impliceret i styrtet umiddelbart før mål, og det gjaldt også Ceramica Panaria rytterne Brett Lancaster og Guillermo Bongiorno. Om nogen af dem kan fortsætte i løbet, er endnu ikke afklaret.
Bongiorno kom på cyklen umiddelbart efter styrtet, men Farrar og Lancaster måtte behandles på stedet, inden de kunne fortsætte i mål. Til gengæld ser det ud til, at Saul Raisin er definitivt ude. Det frygtes, at han har pådraget sig et kravebensbrud, og derudover har han slået hoften og fået skrammer i ansigtet og en flænge over øjenbrynet.
Alle de involverede ryttere blev kørt på hospitalet til yderligere undersøgelser.
Pais Vasco: Contador tilfreds, selvom han ikke vandtSom Joseba Beloki udtalte inden løbet startede, blev anden etape vigtig i kampen om den samlede sejr. Liberty Seguros-Würth prøvede at afgøre løbet, da de på dagens sidste stigning angreb med Contador og Osa. De to ryttere fik kontakt til Bertagnoli (Cofidis), som var kørt lidt forinden. Sammen fik de tre ryttere oparbejdet et forspring ned til feltet på små tyve sekunder på toppen af stigningen. På nedkørslen ned mod mål fik Samuel Sanchez kontakt til de tre ryttere, og sammen med Contador, fortsatte de to mod mål, hvor Sanchez var suveræn i spurten. Resten af favoritterne kom i mål to sekunder efter de to ryttere.
“Jeg ville gerne have vundet, men det vigtigste i dag var at tage sekunder til det samlede klassement. Jeg havde en god følelse igennem hele etapen, derfor lykkedes det mig også at tage tid, selvom afslutningen egentligt ikke passede mig ret godt, da vi ikke sluttede på en stigning,” udtalte Contador efter etapen.
Contador havde efter etapen også store roser til sin holdkammerat Osa. ”Osa var meget stærk i dag, måske bedre end mig, og han lavede et kæmpe stykke arbejde.”
Den gode form på dagens etape overrasker dog Contador. ”Det er ikke meningen, jeg skal vinde. Mit mål er at være i god form i april, men uden at tænke på sejre. Hvis det var sejre, jeg ville have, så havde jeg valgt at køre nogle lettere løb.!”
Pais Vasco: Sinkewitz bedste T-Mobile-rytterPatrik Sinkewitz rullede over målstregen med et tilfreds ansigtsudtryk på dagens etape i Baskerlandet Rundt. Det blev til en fjerdeplads, og det er et resultat, som han godt kan leve med.
"Patrik viste allerede fra den første dag, at han har trænet godt i de forløbne uger og at han kan sidde med på stigningerne. Også Bernhard Kohl er i god form. Det rakte ikke til en sejr i dag, så vi fortsætter med at forsøge," udtaler sportsdirektør Frans van Looy til holdets hjemmeside.
Det gælder dog ikke holdets luxembourgske nyanskaffelse, Kim Kirchen, som stadig slås med rygproblemer. Han sluttede dagens etape i grupettoen. "Kim ruller med og gør på den måde noget godt for konditionen," erklærer van Looy, som regner med, at hans Luxembourgske rytter er klar igen, når det gælder de wallonske klassikere i slutningen af måneden.
Gent-Wevelgem: Afbud fra McEwenAustralske
Robbie McEwen har meldt afbud til morgendagens klassiker, Gent-Wevelgem. McEwen hørte ellers til favoritterne, men han har pådraget sig en halsbetændelse, så Davitamon-Lotto holdet kommer altså til start uden deres sprinter-es.
Circuit de la Sarthe: Schumacher heldigStefan Schumacher fra det tyske Gerolsteiner hold var impliceret i et styrt umiddelbart før målstregen på dagens etape. Heldigvis kom han ikke alvorligt til skade. "Virkelig ærgerligt. Stefan havde en stor del i Frösis succes. Han har fået en masse hudafskrabninger, men jeg håber, han hurtigt kommer igen," udtalte Hans-Michael Holczer efter dagens etape, som gav det tyske hold dets syvende sæsonsejr.
Pais Vasco: Davide Rebellin stadig i spilMed en femteplads på dagens etape og en foreløbig samlet fjerdeplads er Gerolsteiners Davide Rebellin stadig i spil. "Davide kørte et godt løb og holdt sig absolut skadesløs. Han forbliver i spil," erklærede sportsdirektør Christian Wegmann efter dagens 155 km fra Irún til Segura. Tidsmæssigt er der heller ikke det store spring op, idet Rebellin kun har to sekunder op til den nye mand i førertrøjen, Samuel Sanchez fra Euskatel-Euskadi.
Til gengæld er løbet slut for Ronny Scholz. En betændt tand har fået krammet på den unge rytter. "Den svækker ham naturligvis meget. Der var ingen mening i at køre videre,"udtalte Christian Wegmann.
Circuit de la Sarthe: Team CSC ser frem til enkeltstartTeam CSC og T-Mobile tog ansvar på den 193 kilometer lange etape fra Mouilleron-Le-Captif til Saint-Mars-La-Jaille. Etapen endte i en massespurt, hvilket passer det danske Pro Tour mandskab godt forud for morgendagens enkeltstart.
”Vi har gode muligheder for at køre et godt resultat hjem, så vi kan lige så godt forsøge at holde styr på feltet inden enkeltstarten i morgen eftermiddag, som vi satser hårdt på - ikke mindst for Ivans vedkommende”, sagde sportsdirektør
Alain Gallopin efter etapen.
Pais Vasco: Schleck fortsat med i kampen om sejrenSelvom Frank Schleck er fortsat med i kampen om den samlede sejr i Vuelta a Pais Vasco, efter en ottendeplads på dagens kuperede etape.
"Frank sad fint med og forsvarede sin placering uden problemer. Han ser fortsat godt ud, og det er bestemt til hans fordel, at der stort set kun er hårde etaper i løbet hernede”, sagde Kim Andersen efter etapen.
Den luxembourgske mester er nu nummer fem i det samlede klassement, hvor Euskaltel-Euskardis Samuel Sanchez overtog den samlede føring da han kom i mål sammen med Alberto Contador to sekunder foran en lille forfølgergruppe, hvor Frank Schleck sad med.
Giro d´Italia: Saunier Duval udtager Simonis støtterSpanske Saunier Duval-prodi har udtaget de meste af det hold, der skal forsøge at sikre
Gilberto Simoni sin tredje sejr i Giro d´Italia.
Med sig i det italienske etapeløb før Simoni således den meget stærke italienske klatre Leonardo Piepoli og de unge stortalenter Riccardo Ricco og Ruben Lobato. Derudover kommer holdet til at bestå af Angel Gomez, Manuele Mori, Marco Pinotti og Francisco Ventoso.
Oprindeligt var holdets sidste plads tiltænkt Koldo Gil Perez, men da han i øjeblikket er ude med en skade, bliver han måske erstattet af Guido Trentin.
Decoplan GP: Grønt gadeløb i HadstenDet traditionsrige gadeløb i Hadsten, der i år løber af stablen onsdag den 26. juli, skifter navn til Decoplant Grand Prix. Concept har således indgået en 2-årig aftale med firmaet Decoplant, der leverer plantemiljøer til erhvervsvirksomheder over hele landet.
”Vi har altid valgt de mere alternative løsninger i vores markedsføring, og derfor er det også naturligt for os nu at satse på en mere alternativ markedsføringsform som for eksempel et cykelløb. Vi tror på, at den eksponering, vi får ved at kommunikere via en event som gadeløbet i Hadsten, er bedre og mere synlig end det vi ellers kunne få for de samme økonomiske ressourcer via andre kanaler, siger Claus Stoustrup, der er direktør for Decoplant, som ligger i Herskind ved Galten.
Han fortæller desuden, at Decoplant samtidig vil bruge samarbejdet til kunde - og medarbejderarrangementer og ikke mindst til at øge kendskabsgraden til virksomheden.
Hos løbsarrangør Jesper Tikiøb er der stor tilfredshed med det nye samarbejde: ”Vi er meget glade for, at vi ny har fundet en ny, stærk partner til de næste to år. Det skaber god ro for os, og dermed øget overskud til at fokusere på det sportslige og på at få aftalerne med de øvrige samarbejdspartnere på plads”, siger Tikiøb, og fortsætter: ”Desuden er vi meget tilfredse med, at Decoplant har planer om at bruge samarbejdet aktivt og integrere det i virksomheden, dens produkter og den eksisterende markedsføring. Så vi ser frem til i fællesskab at kunne komme med en masse blomster-glade budskaber, og uden at ville afsløre alt for meget, så tør jeg godt sige, at samarbejdet vil kunne ses tydeligt, når løbet skydes i gang den 26. juli.”
Det er 13. gang i år, at Concept Tryk afvikler løbet, og ambitionerne er klare: ”Vi ønsker at afvikle et løb på samme høje niveau som sidste år, og glæder os til endnu en gang at præsentere et spændende og farverigt felt af både danske og internationale topryttere og Tour-stjerner i Hadsten.
T-Mobile: Endnu ingen sejrDet tidligere så magtfulde og succesrige T-Mobile (tidligere Telekom) -mandskab har problemer. Store problemer. Til trods for massiv sponsorstøtte med store budgetter og et stjernespækket mandskab er der endnu ikke vundet en eneste sejr.
”Det gik skidt i Flandern Rundt”, indrømmer holdmanager Olav Ludwig. ”Strategien slog fejl, og en 9. plads (Andreas Klier red.) passer ikke rigtig til vores forventninger. Vi er nødt til at skabe nogle resultater i løbet af de næste uger”, udtaler han til ARD Sport. Netop 9. pladsen til Klier gav dog T-Mobile holdet sine første ProTour point i denne sæson.
T-Mobile stiller i dag op i det franske etapeløb Circuit de Sarthe. Men uden det store navn, Jan Ullrich, der ellers skulle have haft sæsondebut i løbet. Ullrich er hæmmet af en knæskade og skal have ro.
Ludwig indrømmer, at holdet - til trods for CSC- lignende træningslejre med teambuilding m.m. - endnu ikke har fundet rigtigt sammen. Flandern Rundt var et godt eksempel på det problem, hvor man så en ensom Andreas Klier i finalen uden hjælperyttere, mens den senere vinder Tom Boonen havde masser af støtte fra flere holdkammerater.
”Vi er ikke ligefrem forfulgt af held i øjeblikket. Jeg håber, at Steffen Wesemann bliver klar igen til Paris-Roubaix, da dette løb ikke rigtig ligger til Klier”, slutter en hårdt trængt Ludwig.
Flandern Rundt: TV rekord i FlandernSøndagens tv transmission fra Flandern Rundt 2006 slog alle hidtidige seerrekorder i den belgiske provins, fortæller Het Laatste Nieuws i dag. I gennemsnit var der 1.098.000 seere, hvilket er 113.000 mere end i 2004, der var den tidligere rekord.
Ved starten af den direkte transmission klokken 13.00 var der 508.000 seere. Lidt efter 14.00 rundede man millionen. Og da Tom Boonen satte tommelskruerne på op af Koppenberg, var der 1.150.000. Ved afslutningen af løbet var der i alt 1.534.000 seere.
Den hidtidige tv rekord for højeste antal seere var finalen i French Open i 2003, hvor Kim Clijsters og Justine Henin tiltrak i alt 1.238.000 seere.
Gent-Wevelgem: Flere stærke navne til startKonkurrencen bliver skrap i morgen i den belgiske semiklassiker Gent-Wevelgem. Mange af de ryttere, der klarede sig mindre godt end forventet eller havde diverse mekaniske uheld i Flandern Rundt, har nu meldt deres ankomst ved startlinien i Gent. Blandt dem er den 29-årige Luca Paolini fra Liquigas mandskabet. I Flandern Rundt punkterede han netop i det øjeblik, hvor Tom Boonen satte det afgørende angreb ind, skriver dewielersite.net i dag.
”Det var ærgerligt, for jeg følte mig i god form. Jeg har trænet specielt netop med henblik på Flandern Rundt siden november. Men det handler jo ikke bare om at være klar rent fysisk - det er også et spørgsmål om held. Forhåbentlig kan jeg slå til i morgen i Gent-Wevelgem”, siger rytteren fra Milano.
Sidste år blev Rabobank rytteren Juan Antonio Flecha toer i semiklassikeren efter en kontroversiel afgørelse, der måske i realiteten fratog ham sejren. I år får han et forstærket hold bag sig, hvor veteranen Erik Dekker netop er kommet på startlisten.
”Dekker bliver en klar forstærkning i et løb som dette. Han har selv bedt om at komme med, og han vil blive en god støtte for Flecha”, siger holdleder Frans Maassen.
Circuit de la Sarthe: Basso satser 100%Når Ivan Basso i dag stiller til start i det franske etapeløb Circuit de la Sarthe er det for at vinde. Det er kravet fra team-chefen Bjarne Riis, der vil have den italienske kaptajn til at køre alle løb, som var det en afgørende etape i Tour de
France eller Giro d´Italia.
”Selvfølgelig kan man godt sige, at Circuit de la Sarthe er forberedelse til Giro og Tour. Men det er det på den måde, at han stiller op for at prøve at vinde, fordi det er, hvad det handler om også i de to store etapeløb,” siger Bjarne Riis til Politiken.
”De kommende dage skal gribes an med maksimalt skærpet koncentration, som det er nødvendigt, når det om fem uger bliver alvor i
Giroen og om tre måneder i Touren.”
Ligeledes lægger den danske team-chef stor vægt på, at også resten af truppen tilvendes rollen som hjælperytter for den italienske kaptajn og derfor kører holdet udelukkende for Ivan Basso chancer i det franske etapeløb. Team CSC stiller foruden Ivan Basso til start med Bobby Julich, Giovanni Lombardi, Andrea Peron, Volodomyr Gustov og Brian Vandborg. Desuden er danske Bo Hamburger (Miche) til start, han kører dog næppe for at hjælpe Basso.
Circuit de la Sarthe: Basso ser på Tour-enkeltstartDet er langt fra nogen tilfældighed, at Ivan Basso i dag kommer til start i det franske etapeløb Circuit de la Sarthe. Løbet byder uden tvivl på masser af sidevind og ikke mindst en 8 km. lang enkeltstart, men giver samtidig muligheder forud for Tour de France. Løbet afvikles således på de samme landeveje som der skal køres på under på den 52 km. lange enkeltstart i Rennes og det giver Team CSC-kaptajnen optimale muligheder for at udse de vigtigste punkter på enkeltstartsruten.
Ivan Basso: Træningslejr skal finpudse formIvan Basso skal køre for at vinde siger Bjarne Riis og det gælder derved også i de kommende Ardenner-klassikere Fleche Wallone og Liège-Bastogne- Liège, hvor han næste gang stiller til start efter Circuit de la Sarthe er overstået. Forinden skal han dog igennem en lille intensiv træningslejr.
”Det sker med mit hjem som base, og herfra arbejder vi intenst med de væsentligste momenter i fem dage, hvorefter jeg er sikker på, at vi kan sige til os selv, at vi nu har været igennem den optimale formopbygning,” fortæller Bjarne Riis til Politiken.