Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 8. april 2006

Feltet.dk kort - 8. april 2006

08. april 2006 00:410
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Paris-Roubaix: Jannik Hyldtoft misser løbet
- Team Python Pro: Mærket i det hårde etapeløb i Tyskland
- Settimana Ciclistica: Sort uheld for Glud & Marstrand Horsens
- Paris-Roubaix: Van Petegem ved godt mod
- SIF Cykling: Klar med ungdomshold i 2007
-GP Zonnegem: Adelfred nummer tre
-Circuit des Ardennes: Glenn Bak tæt på bjergtrøjen
- T-Mobile: U23-samarbejde med Thüringer Energie
- Gasparetto: Comeback i Grote Scheldeprijs
- Pais Vasco: Ikke Rebellins bedste dag
- Pais Vasco: Sastre på en syvendeplads
- Paris-Roubaix: Høj usikker på egen form
- Tour de France: Basso glad for enkeltstartsrute
- Paris-Roubaix: Boonen ikke glad for Arenberg
- Circuit de la Sarthe: Ventede 20 minutter på sejren
- Paris-Roubaix: Eisel satser på top ti
- Paris-Roubaix: Vejret i Roubaix overskyet
- Pais Vasco: Rebellin bevarer chancerne
- LIVE-opdatering: Følg Pais Vasco fra kl. 15.00
- Rabobank: Klar til Ardenner-klassikerne
- Giro d´Italia: Rabobank har holdet klar

De korte nyheder opdateres løbende...


Paris-Roubaix: Jannik Hyldtoft misser løbet
Som Feltet.dk allerede har berettet om i dag, så har vejret været meget omskifteligt i og om Roubaix. Rytterne fra Team Festina Vejle har været ude og køre på pavé’erne var der både solskin, men også korte perioder med regnvejr. Mens rytterne slappede af, ordnede de 3 ledere på turen rytternes cykler. Denne klargøring af cyklerne foregik i MEGET blandet vejr: Sol, regn og hagl på skift.

Rytterne fra Herning CK bor ikke på samme hotel som Team Festina, hvilket ærgrer det danske hold lidt: ”Det kunne have været hyggeligt, at have nogle dansker at tale med,” forklarer Anders Reckweg.

Beklageligvis er der kun 5 ryttere fra Team Festina Vejle, der stiller til start. Jannik Hyldtoft Hansen måtte melde afbud, da han endnu ikke er helt frisk, og dermed klar til at deltage i dette fantastiske løb.

De øvrige ryttere er meget optimistiske og håber bare på, at de ikke vil blive ramt af uheld.

Ude på Pavéerne har, traditionen tro, de første tilskuere været på pletten længe. Flere steder kunne man se øltelte og lignende blive stillet op - alt tegner til at stemningen ikke bliver mindre intens end andre år. Mange kommer nok også for at se Boonen. På motorvejen fra Belgien til Frankrig var der lørdag middag en sand indvandring af Frankrig, da Belgien kørte over grænsen til Roubaix for at gøre sig klar til morgendagens løb.




Team Python Pro: Mærket i det hårde etapeløb i Tyskland
Den 8. april om formiddagen kørets 2. etape i Cottbuser Junioren Etappenfahrt, det var en enkeltstart over 11 km. Alle Team Pythons ryttere kom igennem uden defekter, dog var de mærkede efter gårsdagens hårde etape på 92 km., hvor der blev kørt med en gennemsnitsfart på 43,5 km. i timen.

Eftermiddagens etape er løbets 3. et gadeløb i Cottbus over 25 omgange, alt i alt 70 km., efter 10 omgange sad Morten Øllegaard, Rasmus Krogh og Christian Ranneries stadig med i frontgruppen, der bestod af ca. 40 ryttere af de 88 startende. Jesper Juul Andreasen måtte slippe feltet pga. et maveonde. Ved afslutningen af 3. etape sidder Christian og Morten med hovedfeltet hjem.

I morgen søndag går det så løs med løbet’s 4. og sidste etape over 130 km.


Settimana Ciclistica: Sort uheld for Glud & Marstrand Horsens
Fjerde etape af Settimana Ciclistica Lombarda bød på flere måder på både op- og nedture for Glud & Marstrand Horsens, der før etapen havde hele tre førertrøjer at forsvare. Alt gik fint på etapens første del, hvor holdet forhindrede konkurrenterne til Rune Udby og Håvard Nybøs trøjer at få point i de respektive spurter. Udbys trøje var herefter udenfor rækkevidde af konkurrenterne, mens Nybøs trøje også syntes at være sikret.

Men da rytterne ramte de første skrappe bjerge i egnen omkring Bergamo, vendte lykken brat. André Steensen sad ganske vist helt i front, da rytterne passerede den første stigning på 6oo højdemeter, og han var klar til at forsvare sin intergiro-trøje i spurten ved foden af bjerget. Men på nedkørslen blev han involveret i et styrt, og han nåede først op til feltet igen kort før spurten, som i stedet blev vundet af De Nobile fra Immobiliare-Universal Café. De Nobile overtog herefter intergiro-trøjen med 13 point foran André Steensen med 11 point.

Men modgangen sluttede ikke her. Da de to sidste bjerge var meget hårde - det sidste steg 10-14 pct. over 5,7 km - valgte løbsledelsen at tage ryttere, der lå bag de tre hovedgrupper, ud af løbet. Det gik ud over Rune Udby, Håvard Nybø, Kaspar Schjønnemann og Michael Berling og dermed også over to sikre førertrøjer.

Dagens etape blev vundet af Graziano Gasparre fra Amore & Vita-McDonalds, mens Michael Skelde kom i mål som nummer 51 (6,22 min efter vinderen). Troels Vinter blev nr. 60 (+ 14,25 min), Roy Hegerberg nr. 71 (+18,34 min) og André Steensen nr. 97 (s.t.).

I den samlede stilling fører Gesink fra Rabobank stadig løbet, 30 sek foran Gasparre. Skelde er nr. 35, Troels Vinter nr. 62, André Steensen nr. 70 og Roy Hegreberg nr. 90. Der er 103 ryttere tilbage af de 170 startende ryttere.

Sidste etape køres lørdag på de samme veje som Lombardiet Rundt og slutter i Bergamo, og trods den hårde medfart på lørdagens etape, har André Steensen ikke helt opgivet håbet.

"Jeg er ret forslået og har en del hudafskrabninger efter styrtet, så jeg er ikke sikker på, om jeg overhovedet kan gennemføre sidste etape. Men jeg vil gøre et forsøg på at tilbageerobre intergiro-trøjen i den indlagte spurt efter 68 km", siger André Steensen.


Paris-Roubaix: Van Petegem ved godt mod
"Mindst muligt uheld og sørge for at være i front!" Sådan lyder den simple taktik ifølge Peter van Petegem, der vandt Paris-Roubaix for tre år siden.

Selv mener han, at han er klar til morgendagens strabadser. "Benene føles rimeligt gode," siger han til Sporza radio. "Jeg er kommet godt til kræfter siden sidste søndag. Jeg behøver ikke at tage revance. Jeg kører for mig selv. Jeg viste sidste wekend, at jeg er i form og i stand til at køre finalen," lyder det selvsikkert.

"Taktisk er det vigtigt at have mindst muligt uheld og at sikre sig, at man er med fremme. Det er altid den stærkeste, der vinder i Paris-Roubaix," tilføjer han, idet han også pointerer, at han ikke mener, at han har noget at skulle bevise. "Hvis jeg vinder søndag, vil det være en skøn dag, hvis jeg ikke vinder, men har kørt et godt løb, så… min karriere er delvist overstate. Det er jo ikke sådan, at jeg skal bevise ret meget mere. Jeg tager, hvad der kommer."

På spørgsmålet om, hvordan han ser på styrkeforholdet til Tom Boonen, så svarer han lakonisk: "Det vil da være rart at ankomme til velodromen med Boonen, for så vil det jo betyde, at man i værste fald slutter som toer."

Davitamon-Lottos hold til Paris-Roubaix:
Peter van Petegem, Nico Mattan, Leon Van Bon, Henk Vogels, Tom Steels, Wim Vansevenant, Gert Steegmans og Bert Roesems.


SIF Cykling: Klar med ungdomshold i 2007
SIF Cykling præsenterede nyt tøj for sponsorer og presse lørdag den 8. april. Her blev nyheden om fusionen mellem MMC (Midt Jyllands Mountainbike Club) og SIF Cykling også præsenteret. SIF Cykling er nu een af Danmarks største cykelklubber med ca. 100 medlemmer. Her blev endnu en nyhed afsløret, da SIF Cykling vil have et ungdomshold fra sæsonstart 2007. Allerede nu i ”Ældste drenge”, bliver der satset på, man træner sammen på "Holdkørsel", og at drengene får en ”hold følelse".

Cheftræner for holdet Per Trosborg udtaler: ”Vi har set nødvendigheden i, at vi også har et hold, der kan tage kampen op mod bl.a. Vejle, GLS, Odder og flere andre. Vi kan også se andre klubber har meldt ud, at de også satser på netop ungdoms holdene. Derfor dette nye tiltag.”

Er der potientelle emner på holdet, som vil kunne gøre sig gældende, også hvis man tænker længere frem?

”Ja, helt klart og flere af drengene er helt sikre emner, som vil nå langt! Vi skal jo gerne være fødekæde til Team Designa Køkken, og dermed få de unge mennesker på Silkeborg Cykel College,” tilføjer Per Trosborg.

SIF Cyklings ”Ældste hold” stiller til start søndag til sæsonens første cykelløb i Hobro. SIF Cyklings Ungdoms afdeling tæller i 2006 ca. 35 ryttere fra 9 til 16 år - heraf 3 piger.




GP Zonnegem: Adelfred nummer tre
118 km med hård regn og blæst var hvad det belgiske kermesse løb GP Zonnegem kunne byde på. Det skulle dog mere til at skræmme Martin Adelfred, som fra start gik i udbrud sammen med 2 andre. Selvom der blev arbejdet hårdt bagfra lykkedes det de 3 ryttere i front at holde hele vejen til mål. Her blev Adelfred overspurtet af de to belgiere og måtte tage til takke med 3. pladsen.

Flot kørt af Martin Adelfred, som i dag kørte sit første U23 løb. En anden som også kørte sit første U23 løb var Jacob Kodrup. Jacob kom ind med den næste gruppe, hvor Jacob besatte 10. pladsen. Tredje og sidste placering til Odder gik til Søren Pedersen som kom ind på 24. pladsen.

112 ryttere havde valgt at starte i Zonnegem.




Circuit des Ardennes: Glenn Bak tæt på bjergtrøjen
I dag blev 2. etape af Circuit des Ardennes kørt, hvor det blev til endnu en sejr til Omnibike Dynamo Moscow i Frankrig. Det var russeren Sergey Kolesnikov, som kørte alene til mål og vandt foran franske David Arassus (UV Aube) og holdkammeraterne Yury Trofimov og Eduard Vorganov.

Jonas Aaen (Team GLS) var bedste dansker på en 53. plads 1.58 efter dagens vinder. Samlet er Jonas Aaen også bedste dansker på en 61. plads.

I bjergkonkurrencen er Glenn Bak tæt på at erobre bjergtrøjen. I øjeblikket er danskeren et point efter franske Sébastien Harbonnier, der har 22 point.

Resultat af 2. etape
1 Sergey Kolesnikov (Rus) Omnibike Dynamo Moscow 4.34.31
2 David Arassus (Fra) U.V. Aube 0.22
3 Yury Trofimov (Rus) Omnibike Dynamo Moscow
4 Eduard Vorganov (Rus) Omnibike Dynamo Moscow
5 Médéric Clain (Fra) V.C. Roubaix Lille Metropole
..
53 Jonas Aaen Jørgensen (Den) Team GLS 1.58
76 Jimmy Hansen (Den) Team GLS 4.56
77 Martin Mortensen (Den) V.C. Roubaix Lille Metropole
82 Anders Lund (Den) Team GLS 7.58
85 Kasper Jebjerg (Den) Team GLS 13.10
95 Jacob Moe Rasmussen (Den) Team GLS 35.53
105 Glenn Bak (Den) Unibet-Davo
118 Kristoffer Nielsen (Den) Team GLS

Samlet stilling efter 2. etape
1 Sergey Kolesnikov (Rus) Omnibike Dynamo Moscow 8.14.41
2 Borut Bozic (Slo) Perutnina Ptuj 0.20
3 David Arassus (Fra) U.V. Aube 0.23
4 Aleksejs Saramotins (Lat) Rietumu Bank-Riga 0.24
5 Yury Trofimov (Rus) Omnibike Dynamo Moscow 0.28
..
61 Jonas Aaen Jorgensen (Den) Team GLS 2.08
75 Martin Mortensen (Den) V.C. Roubaix Lille Metropole 5.05
76 Jimmy Hansen (Den) Team GLS 5.06
81 Anders Lund (Den) Team GLS 8.08
85 Kasper Jebjerg (Den) Team GLS
91 Jacob Moe Rasmussen (Den) Team GLS 35.54
92 Glenn Bak (Den) Unibet-Davo 36.00
117 Kristoffer Nielsen (Den) Team GLS



T-Mobile: U23-samarbejde med Thüringer Energie
Tyske Team T-Mobile vil I de kommende år indgå I et tæt samarbejde med Team Thüringer Energie, som er efterfølgeren for det tidligere TEAG Team Köstritzer. Thüringer Energie har I år UCI licens som Continental Team.

”Engagementet er en logisk følge af vores øgede satsning på talenter,” erklærer team manager Olaf Ludwig til holdets hjemmeside samtidi med at han pointerer, at samarbejdet med ”et af de bedste U23-hold“ vil være til fordel for begge sider. Af tidligere talenter, som i dag har etableret sig som professionelle, kan i flæng nævnes Sebastian Lang, Stephan Schreck, Eric Baumann, Patrik Sinkewitz, Thomas Ziegler og André Greipel.

”Springet til et prof-hold som T-Mobiles er for stort for mange i 21-22 års alderen,” fortsætter han og forklarer, at han gerne vil give dem ”mere tid til at modnes”. Derfor vil han ”parkere dem et til to år hos Thüringer Energie,“ hvorved de alligevel knyttes til T-Mobile meget tidligt. Som modydelse støtter Pro Tour holdet det lille hold via sine sponsorer og med know how, herunder specielt materiel som enkeltstartscykler eller vindtunneltests. Olaf Ludwig pointerer dog, at der ikke er tale om økonomisk støtte. ”Der bliver ikke tale om nogen betaling.“

T-Mobile startede allerede i begyndelsen af 2005 med et udviklingsprogram, hvor man inviterede fortrinsvis udenlandske ryttere med på træningslejre og konkurrencer mod holdets proffer.


Gasparetto: Comeback i Grote Scheldeprijs
Den italienske mester, Enrico Gasparatto, får sin sæsondebut på onsdag, når det belgiske endagesløb, Grote Scheldeprijs, køres.

Gasparetto, der i efteråret blev ramt af mononucleose (kyssesyge), regnes for en af Italiens største talenter, men man skal ikke regne med at se ham i Italiens største cykelløb i år. Han satser i stedet på Tour de France ogvil i sine forberedelser mod det franske treugers etapeløb køre Tour de Romandie og Volta a Catalunya.

Pais Vasco: Ikke Rebellins bedste dag
Team Gerolsteiners Davide Rebellin havde sat næsen op efter lidt mere end den 11. plads, det blev til i dette års udgave af Vuelta a Pais Vasco. Rebellin sluttede den afsluttende enkeltstart på en 41. plads, og det var med sportsdirektør Christian Wegmanns ord dermed "ikke den bedste dag" for italieneren.

Der var forståeligt nok også en smule skuffelse at spore i det tyske holds lejr, men man var trods alt stolte over præstationerne igennem løbet. "Vi har vist os fint her. Der manglede bare kronen på værket. Men sådan er cykelsport nu engang," lød det fra Wegmann, som dog også vurderer, at hans kaptajn er godt på vej formmæssigt. "Davide har efterladt et stærkt indtryk. Han kan bygge videre på disse præstationer og med sindsro se frem imod de kommende løb."


Pais Vasco: Sastre på en syvendeplads
Team CSC’s spanske humørbombe, Carlos Sastre, sørgede for at holde flaget højt for det danske hold på dagens afsluttende og temmelig kuperede 24 kilometer lange enkeltstart med start og mål i Zala. Carlos Sastre sluttede på en syvendeplads, 28 sekunder efter vinderen af etapen, Marchante fra Saunier Duval.

”Efter Frank Schlecks ufrivillige exit på grund af styrtet havde vi ikke længere mulighed for at gå efter noget i den samlede stilling, og i stedet måtte vi forsøge at prøve noget på de resterende etaper. Jens Voigt var med helt fremme i går, og i dag det var rigtig godt at se Sastre køre en flot enkeltstart, så vi i det mindste fik en nogenlunde positiv udgang på løbet, der også var en vigtig forberedelse til Ardenner-klassikerne,” sagde sportsdirektør Kim Andersen efter løbets afslutning.

I morgen er han sportslig leder for de CSC-ryttere, der skal køre det spanske endagsløb, Klasika Primavera.


Paris-Roubaix: Høj usikker på egen form
Frank Høj elsker Paris-Roubaix og som en af de få går han stadig og håber på regn søndag, hvor løbet skal afvikles. Selvom han fortsat er overbevist om at han en dag vinder den franske brostensklassiker er han dog usikker på egen form inden løbet.

”Jeg aner ikke, hvor jeg står. Nogle gange tænker jeg, at det er ret naivt at sætte næsen op efter at køre stærkt på søndag, men jeg er heller ikke noget rationelt menneske,” siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Resultaterne har ellers ikke rigtig været med den danske rytter både i 2005 og 2006, hvor formen ikke rigtig har nået det niveauet i 2004, hvor det blev til top-10 placeringer i Flandern Rundt og Paris-Roubaix.

”Skal jeg kigge helt nøgternt på det, så manglede der godt nok en del i Flandern Rundt, men jeg synes, at jeg har forberedt mig godt, vægten er god. Løbet passer perfekt til mig, på en god dag kan jeg stadig præge Paris-Roubaix, og jeg kender følelsen af at sidde med vinderben i det løb”, siger han uden tvivl medhenvisning til 2004-udgaven, hvor et tidligt angreb i modvind satte en stopper for hvad der ellers kunne have været den helt store triumf.

Tour de France: Basso glad for enkeltstartsrute
Ivan Basso besigtigede i denne uge den første lange enkeltstart i dette års Tour de France under det franske etapeløb Circuit de la Sarthe og den italienske Team CSC-kaptajn var meget positiv efter prøveturen.

”Jeg vil stadig hævde, at Jan Ullrich er den mest oplagte Tour-vinder, fordi løbet tæller så mange tempokilometer. Men det var da godt for selvtilliden at stifte bekendtskab med denne første enkeltstart, der får så stor betydning”, fortæller Ivan Basso til Politiken.

”Mit indtryk er nemlig, at jeg har gode chancer på den. Ja, jeg vil sige, det er fra mit synspunkt den bedste temporute, jeg hidtil har været ude for i Touren.”

Ivan Basso har i denne sæson stillet til start i tre enkeltstarter og det er foreløbig blevet til en ottendeplads på den 20 km. lange enkeltstart i Tirreno-Adriatico, en andenplads på den 8,3 km. lange enkeltstart i Criterium International og en førsteplads på den 8,8 km. lange enkeltstart i Circuit de la Sarthe.


Paris-Roubaix: Boonen ikke glad for Arenberg
Storfavoritten Tom Boonen meldte sig ved gårsdagens pressemøde klar til ’Helvede i Nord’ på et indbudt pressemøde Café Al'Allumette nær Roubaix, beretter Ekstra Bladet.

”Formen er lige så god som til Flandern Rundt. Måske endog bedre,” sagde Boonen, der aldrig har været generet af presset.

I forhold til sidste år, hvor den belgiske verdensmester for første gang vandt den nordfranske klassiker, er det berygtede brostensstykke i Arenberg-skoven, der efter en lille restaurering igen er blevet tilføjet ruten.

”Jeg er ikke ret glad for, at Arenberg er tilbage”, siger Boonen. ”Det er en strækning, hvor man enten har heldet eller ikke har det.”


Circuit de la Sarthe: Ventede 20 minutter på sejren
Stefan Schumacher måtte vente 20 minutter, inden hans sejr i Circuit de la Sarthe var officielt bekræftet. Efter de næsten 700 løbskilometer var det nemlig kun hundrededele af sekunder, der skilte ham fra de nærmeste konkurrenter.

"Jeg sad i holdbussen i tyve minutter og ventede på bekræftelsen af resultatet," fortæller den 24-årige Gerolsteiner-rytter, der havde stor ros til holdkammeraterne for deres store arbejde. "Holdet kørte hele dagen i front for mig. Vi knoklede som dyr. Jeg er lettet og overlykkelig over, at det rakte."

Hans-Michael Holzcer var også en glad man defter at en rytter fra hans hold endnu engang stod øverst på sejrsskamlen. Stefan Schumachers sejr var den ottende for det tyske hold i denne sæson. "Det var et dejligt resultat og en god basis for videre gerninger. Stefan har vist sin klasse," lød de rosende ord om den unge rytter, idet han dog også havde ros til de øvrige ryttere. "Det var et nervepirrende spil om sekunder. Men vi vandt med lidt held og en klippeklar holdindsats. Holdet med Stefan i spidsen arbejdede flot."

Paris-Roubaix: Eisel satser på top ti
Indtil nu er Bernhard Eisels bedsste resultat i Paris-Roubaix en 22. plads fra 2003, men i år har han store forventninger til et endnu bedre resultat.

”Målet er en plads i top ti. Rent fysisk er jeg godt med, som jeg også viste i Flandern Rundt og Gent-Wevelgem. Nu mangler jeg bare den smule held, som er nødvendig i et løb som Paris-Roubaix,” fortæller han på sin hjemmeside.

Hans FdJeux-hold har heller ikke overladt tingene til tilfældigheder. Der er blevet fremstillet 20 nye cykler hos materialesponsoren Lapierre. ”Materiellet passer perfekt i år. Vi har haft gode muligheder for at teste det. Jeg har fået monteret MTB-bremser både for og bag, dobbelte bånd på styret og en komfortabel saddel.”

Det er også blevet til besigtigelse af årets fjerde Tour-etape med mål i St. Quentin. ”Der er krummer i den afslutning. Vi kiggede på de sidste 65 km. Der er meget vind, og ruten køres på smalle gader. Tre til halvanden km før mål går det opad, og efter nedkørslen skal vi dreje skarpt, inden det på de sidste 1000 meter igen går opad,” fortæller han.


- Paris-Roubaix: Vejret i Roubaix overskyet
Feltet.dk er i øjeblikket i Roubaix, hvor de spændt venter på morgendagens løb. Det tegner naturligvis til at blive et spændende løb, men hvad siger vejrudsigten. I øjeblikket er der cirka 10 grader og overskyet.

Det har regnet lidt i nat, men vejene er blevet tørre igen. Løbsarrangørerne er også ved at gøre nabobyen Lille klar til cykelløb, hvor der er sat vejspærringer op rundt omkring, så rytterne kan komme sikkert videre til Roubaix, hvor de slutter løbet inde på den legendariske cykelbane i Roubaix.


Pais Vasco: Rebellin bevarer chancerne
Efter gårsdagens etape, hvor Gerolsteiners Davide Rebellin bevarede sin tredjeplads samlet og ikke satte tid til i forhold til løbets førende rytter, så har han stadig muligheder for avancement på dagens afsluttende enkeltstart.

Sportsdirektør Christian Wegmann var derfor meget tilfreds. "Davide har fortsat alle chancer. Han er i god form."

LIVE-opdatering: Følg Pais Vasco fra kl. 15.00
Feltet.dk opdaterer selvfølgelig også fra dagens afsluttende etape i Ciclista a Pais Vasco. Du kan følge løbet her på Feltet.dk fra kl. 15.00 via menuen til venstre under LIVE.


Rabobank: Klar til Ardenner-klassikerne
Rabobank har holdene klar til dette års Ardenner-Klassikere og for Oscar Freire, Erik Dekker, Joost Posthuma, Bram de Groot og Pieter Weening bliver det et par travle uger i det de både stiller til start, i Amstel Gold Race, Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege.

Til gengæld tager Michael Boogerd en pause mellem Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege og kommer således ikke til start i Fleche Wallone. Det samme gælder for Tirreno-Adriatico vinderen Thomas Dekker og spanske Juan Antonio Flecha.

Vinderen af sidste års Vuelta a Espana Denis Menchov, der måtte udgå på gårsdagens etape af Vuelta Cyclistica al Pais Vasco, kommer til start i Fleche Wallone og Lige-Bastogne-Lige. Det samme gælder den russiske landsmand Alexander Kolobnev.

Til sidst, men ikke mindst, kommer Jan Boven til start i Fleche Wallone.


Giro d´Italia: Rabobank har holdet klar
Ikke overraskende var Michael Rasmussen at finde i Rabobank trup til Giro d´Italia, der starter den 6. maj. Den danske rytter er dog til gengæld ikke sat på andre opgaver før det italienske etapeløb.

Michael Rasmussen er dog ikke tiltænkt en rolle i klassementet, hvor det hollandske mandskab stiller til start med forhåbninger til den nye colombianske rytter Mauricio Ardila. Der ud over stiller holdet også til start med den australske Graeme Brown.

Holdet vil være fuldendt med Alexander Kolobnev, Theo Eltink, Grischa Niermann, Marc Wauters, Marc de Maar og Mathew Hayman.
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Kampioenschap van Vlaanderen(1.1) 20/09

Adriatica Ionica Race(2.1) 18/09-22/09

Kampioenschap van Vlaanderen(1.1) 20/09

VM - Herrer (Enkeltstart)(CM) 22/09

VM - Kvinder (Enkeltstart)(CMW) 22/09

Gooikse Pijl(1.1) 22/09

Paris-Chauny(1.1) 22/09

VM - Herre Junior (Enkelt...(CM) 23/09

VM - U23 Herrer (Enkeltst...(CM) 23/09

VM - Dame Junior (Enkelts...(CMW) 24/09

Omloop van het Houtland(1.1) 25/09

VM - Herre Junior(CM) 26/09

VM - Dame Junior(CMW) 26/09

VM - U23 Herrer(CM) 27/09

VM - Kvinder(CMW) 28/09

VM - Herrer(CM) 29/09

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger