Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 10. august 2006

Feltet.dk korte - 10. august 2006

10. august 2006 00:430


- Bobby Julich: Urimelig mistanke mod succesfulde ryttere
- GLS: Tilfredse med DCUs dopinglinje
- Jens Voigt: Er stolt af sin præstation
- Route de France Féminine: Villumsen fortsat i gult
- Volta a Portugal: Portugisisk succes på 6. etape
- Phonak-mekaniker: Vi er allesammen skidesure på ham
- Vuelta a Burgos: Alberto Contador styrtede
- Junior VM: Marcel Kittel vandt - danskeren udenfor top 20
- Manuel Beltran: Fra amerikansk til italiensk
- Vuelta a Burgos: Sejr til Mayo og Gutierrez
- Phonak: Endegyldigt færdig med sportssponsorater
- BEC Cup: Drenge og piger kørte flot cykelløb
- Christophe Detilloux: Amerikanerne kører som raketter
- Michael Boogerd: Vandt foran Knaven og Schleck
- VM juniorer: Venezuelanske ryttere på motorvejen
- Saul Raisin: På cyklen igen
- Manager: Vuelta startlisten er opdateret
- UCI: Udleverer ikke Ullrich-blodprøver
- Pat McQuaid: Ros til Jens Voigt

De korte nyheder opdateres løbende


Bobby Julich: Urimelig mistanke mod succesfulde ryttere


Team CSC rytteren, Bobby Julich, er i sit seneste indlæg på ESPN inde på, hvor meget Floyd Landis sagen har ødelagt for cykelsporten. ”Jeg har snakket med andre ryttere i feltet om, hvordan de ser på hele situationen. Og selvfølgelig er der en følelse af stor skuffelse. Alle er triste over, at sådan noget som dette kan ske.”

Men ifølge Julich er det endnu værre, at rytterne ikke længere bliver taget seriøst. Lige meget hvem som vinder et løb, vil mistanken - ifølge den amerikanske rytter - nu klæbe til dem, hvilket får ham til at stille sig selv nogle spørgsmål. ”Hvorfor overhovedet dyrke sport? Eller hvorfor være succesrig i sport? Du vil jo blive set på som den skyldige. Bare fordi du er den mest succesfulde, vil du blive linket til doping.”

Især irriterer det Julich, hvis vennen Jens Voigt skal udsættes for denne mistanke, fordi han netop har vundet Deutschland Tour. ”Jeg tror på Jens Voigt, lige så meget som jeg tror på mig selv. Men på grund af denne succes vil der skabes tvivl om hans præstation. Alt dette skyldes hvad der er sket med Landis og cykelsporten på det seneste. Det er ikke fair og det er ikke rigtigt.”

Julich fortæller derudover, at rytterne i Tyskland havde snakket om, hvad man som rytter kunne gøre for at ændre dette. Forslag som at samtlige ryttere skulle afgive blodprøve og hårprøve den 1. januar, og at der skulle bedre test til, blev dog alle skubbet lidt i baggrunden, eftersom rytterne indså, at de allerede var den mest testede sportsgren.

Generelt føler rytterne sig lige nu jagtet af nogle journalister, som det ifølge Julich ikke ses i andre sportsgrene, ”Floyd fik ikke engang muligheden for at få resultatet af B-prøven, før hele verden vidste, at A-prøven var positiv. Siden fandt vi ud af, at Justin Gatlin var testet positiv i april måned. Både hans A og B-prøve var allerede analyseret og færdig for fire måneder siden. Dermed havde han tid til at forsvare og forberede sig selv. Vi følte at Floyd havde fortjent den samme mulighed.”

Ifølge Julich er det vigtigt, at de test som bliver brugt, hele tiden bliver bedre og mere korrekte, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved resultaterne af dem. ”I stedet for en klar afgørelse efter Floyds positive A- og B-prøver, har han nu mulighed for at protestere, så det kommer til at tage måneder. Så det kommer til at køre videre, og hver uge eller hver anden, vil der komme nye informationer, hvilket vil få vores sport til at se endnu værre ud.”

Selv om Julich lige nu er meget skuffet over hele situationen, er han indstillet på at kæmpe videre for at gøre sporten bedre.

Tilbage til toppen



GLS: Tilfredse med DCUs dopinglinje


Under Post Danmark Rundt meddelte hovedsponsoren for det danske kontinentalhold Team GLS, at man ville stoppe sit engagement i dansk cykelsport, hvis ikke DCU var hårdere i deres dopingudmeldinger. Nu erklærer pakkedistributøren sig dog tilfreds med DCUs og UCIs tilgang til dopingproblematikken.

”Hvis både den danske og den internationale cykelunion fortsætter kampen mod doping i samme grad, som det sker lige nu, så er vi ikke nervøse for at blive i sporten,” siger salgs- og markedtingsdirektør Keld Rørmose til Ritzau.

Til gengæld kræver man nu flere resultater af mandskabet på dansk jord og det mener team-manager Tom Breschel kan løses ved at ledelsen får mere fokus på U23 rytterne.

“Vi arbejder med en plan, hvor vi sender juniorrytterne til løb sammen med andre hold, mens vi selv koncentrerer os om U23-rytterne og seniorerne,” siger Breschel, der dog afviser, at det er en nedprioritering af juniorerne på holdet.

Det har åbenbart stillet GLS tilfreds, for rytterne har tilsyneladende fået besked om, at pakkedistributøren fortsætter som hovedsponsor.

”Den besked, vi har fået, er, at GLS fortsætter. Så det er det, som vi forholder os til indtil videre,” siger Thomas Oredsson til Frederiksborg Amts Avis.

Tilbage til toppen



Jens Voigt: Er stolt af sin præstation


Team CSC rytteren Jens Voigt mener ikke, at der er nogen grund til at man skulle betvivle hans resultater som professionel cykelrytter. Nogle vil måske mene, at det ser mærkeligt ud når en tung rytter som Voigt går hen og vinder et løb som Deuthsland Tour, men det afviser den tyske rytter, der altid har haft et godt ry når det gælder doping.

“Jeg kan kun sige, at jeg holder hovedet højt og nyder disse øjeblikke, for jeg ved, hvordan jeg har nået dette resultat, og jeg har ingen grund til at skamme mig. Tværtimod er jeg meget stolt over det, jeg har præsteret. Det har været nogle af de herligste dage i mit liv, og jeg har arbejdet knaldhårdt for at nå hertil,” siger Team CSC rytteren.

Voigt vil nu forsøge at videreføre den gode form i Polen Rundt og Hessen Rundfahrt og måske også VM, hvor han dog bebuder, at han kun stiller til start, hvis han tror på, at han kan gøre sig gældende.

Tilbage til toppen



Route de France Féminine: Villumsen fortsat i gult


På 5. etape af Route de France Féminine skulle danske Linda Villumsen forsøge at forsvare førertrøjen. Etapen gik fra Chateaumeillant til Nantiat over 125 km. Etapen endte med at cirka 25 ryttere rev sig løs fra feltet. De holdt sammen helt til mål, og det var med to danskere i frontgruppen. Linda Villumsen sad med og forsvarede sikkert den gule førertrøje. Men også Lise Horslund Christensen sad med og kørte i mål på en 9. plads.

Dagens etape blev vundet af Safi-Pasta rytteren Diana Ziliute foran Judith Arndt og Svetlana Bubnenkova.


Resultat af 5. etape
1 Diana Ziliute (Ltu) Safi-Pasta Zara Manhattan 3.29.40
2 Judith Arndt (Ger) T-Mobile Professional Cycling
3 Svetlana Bubnenkova Stolbova (Rus) Fenixs-Colnago
4 Evy Van Damme (Bel) Vlaanderen-Caprisonne-T Interim
5 Nicole Brändli (Swi) Bigla Cycling Team
6 Natalia Boyarskaya (Rus) Fenixs-Colnago
7 Magali Le Floch (Fra) T-Mobile Professional Cycling
8 Marina Jaunatre (Fra) French National Team
9 Lise Horslund Christensen (Den) Bianchi Aliverti Kookai
10 Suzanne Ljungskog (Swe) Buitenpoort-Flexpoint Team
..
15 Linda Villumsen Serup (Den) Buitenpoort-Flexpoint Team
26 Mette Fischer Andreasen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 2.53
28 Dorte Lohse Rasmussen (Den) Bianchi Aliverti Kookai
68 Maja Adamsen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 24.10


Samlet stilling efter 5. etape
1 Linda Villumsen Serup (Den) Buitenpoort-Flexpoint Team 15.15.58
2 Amber Neben (USA) Buitenpoort-Flexpoint Team 1.30
3 Noemi Cantele (Ita) Bigla Cycling Team 2.15
4 Suzanne Ljungskog (Swe) Buitenpoort-Flexpoint Team 2.51
5 Loes Gunnewijk (Ned) Buitenpoort-Flexpoint Team 2.53
6 Natalia Boyarskaya (Rus) Fenixs-Colnago 3.18
7 Diana Ziliute (Ltu) Safi-Pasta Zara Manhattan 3.20
8 Svetlana Bubnenkova Stolbova (Rus) Fenixs-Colnago 3.40
9 Kimberly Anderson (USA) T-Mobile Professional Cycling 3.49
10 Judith Arndt (Ger) T-Mobile Professional Cycling 3.57
..
24 Dorte Lohse Rasmussen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 6.33
32 Lise Horslund Christensen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 12.04
42 Mette Fischer Andreasen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 18.24





Tilbage til toppen



Volta a Portugal: Portugisisk succes på 6. etape


I dag blev 6. etape af Volta a Portugal kørt. Etapen gik fra Santo Tirso til Fafe over 150.2 km. To ryttere kom i mål før et stærkt reduceret feltet. Etapen blev vundet af Ricardo Mestre (Duja Tavira) vandt etapen med 1 minut og 33 sekunder ned til landsmanden Tiago Machado (Carvalhelhos-Boavista).

Feltet kom i mål 2.36, hvor Sylvester Szmyd (Lampre-Fondital) vandt spurten og dermed tog 3. pladsen.

Samlet fører overtager Ricardo Mestre førertrøjen.


Resultat af 6. etape
1 Ricardo Mestre (Por) Duja-Tavira 3.46.36
2 Tiago Machado (Por) Carvalhelhos-Boavista 1.33
3 Sylvester Szmyd (Pol) Lampre-Fondital 2.36
4 Candido Barbosa (Por) L.A. Aluminios-Liberty Seguros
5 Ruggero Marzoli (Ita) Lampre-Fondital
6 Jose Rodrigues (Por) Carvalhelhos-Boavista
7 Pedro Cardoso (Por) Milaneza-Maia
8 Daniel Petrov (Bul) Milaneza-Maia
9 Unai Yus (Spa) Paredes Rota D.M.-Beira T
10 Christian Pfannberger (Aut) Elk Haus-Simplon
..
20 Claus Michael Møller (Den) Barbot-Halcon 2.36
134 Mads Christensen (Den) Team-Barloworld 21.20


Samlet stilling efter 6. etape
1 Ricardo Mestre (Por) Duja-Tavira 24.48.24
2 Tiago Machado (Por) Carvalhelhos-Boavista 1.47
3 Gustavo Cesar (Spa) Kaiku 1.56
4 Candido Barbosa (Por) L.A. Aluminios-Liberty Seguros 2.13
5 Pedro Cardoso (Por) Milaneza-Maia 2.33
6 Rui Sousa (Por) L.A. Aluminios-Liberty Seguros
7 Nuno Ribeiro (Por) L.A. Aluminios-Liberty Seguros
8 Daniel Petrov (Bul) Milaneza-Maia
9 André Vital (Por) Madeinox-A.R. Canelas
10 David Blanco (Spa) Comunidad Valenciana 2.34
..
20 Claus Michael Møller (Den) Barbot-Halcon 2.52
134 Mads Christensen (Den) Team-Barloworld 1.02.38

Tilbage til toppen



Phonak-mekaniker: Vi er allesammen skidesure på ham


Hvis Werner Lenk i disse dage bliver spurgt om Floyd Landis, så kommer svaret prompte: "Vi er alle sammen skidesure på ham. Han har handlet ansvarsløst. Vi havde været tilfredse med en ottende- eller niendeplads. Nu er han opdaget, og vi risikerer alle at blive arbejdsløse," siger den 48-årige mekaniker i et interview med Sport1.de.

Lenk har kontrakt som mekaniker hos Phonak-holdet, og den skulle egentlig forlænges til udgangen af 2008. Team-ejer Andy Rihs havde i Paris lovet ham en to-års kontrakt, men det er muligt, at han kommer til at se i vejviseren efter den forlængelse. De fleste regner med, at iShares, som skulle have overtaget sponsoratet efter høreapparatvirksomheden i stedet ved pressemødet på tirsdag vælger at meddele, at man trækker sig.

Lykkes det ikke at finde en ny sponsor, skal alle ryttere og øvrige medarbejdere ud og finde sig et nyt job. Spoigneurs og mekanikere har det endnu sværere end rytterne. "En mulighed var T-Mobile. Men uden Olaf Ludwig har jeg ikke længere så gode kort der," siger Lenk, som selv har en søn, der var godt på vej til en karriere i cykelsporten. Farmand frarådede ham dog at satse på cykelsporten: "Der går det så kaotisk til. Hvis ikke man er en Ullrich, Zabel eller Voigt, så har man det svært." Sønneke hørte efter fars ord, og byttede sin kontrakt hos Team Wiesenhof ud med en studieplads på universitetet i Leipzig.
Werner Lenk selv håber dog på også fremover at være en delæ af den verden, han trods alt elsker.

Tilbage til toppen



Vuelta a Burgos: Alberto Contador styrtede



Foto: Team Astana


Team Astanas Alberto Contador styrtede efter gårsdagens etape i Vuelta a Burgos, efter at have gennemført løbets kongeetape med en femteplads som resultat. Contador var på vej ned ad stigningen efter etapen, da han kørte ind i holdbussen.

Han blev hurtigt tilset af holdets læge, Sergio Quilez, som befandt sig ved foden af stigningen og derfor var på stedet I løbet af få minutter.

Contador, som indledningsvis var bevidstløs, blev i ambulance transporteret til General Yagüe hospital i Burgos, hvor han blev undersøgt. Undervejs til hospitalet var han dog kommet til bevidsthed.

Alberto Contador havde et lignende uheld i 2004, hvor han styrtede på første etape af Vuelta a Asturias. I stedet for at udgå, valgte han at fortsætte, og i første omgang opdagede man slet ikke, hvor alvorligt han var kommet til skade. Et par dage efter løbet faldt han om hjemme, og på hospitalet opdagede man en blødning i hjernen. Efter et kirurgisk indgreb kunne han i 2005 vende tilbage til cykelsporten, hvor han startede sæsonen med i Tour Down Under at vinde sin første sejr på løbets kongeetape.

Tilbage til toppen



Junior VM: Marcel Kittel vandt - danskeren udenfor top 20


I dag blev junior enkeltstart for herrerne kørt på en 23.6 km lang enkeltstart, og enkeltstarten endte med tysk sejr til Marcel Kittel foran to franske ryttere Etienne Pierret og Tony Gallopin, som var hhv. 11 og 33 sekunder efter dagens vinder.

Set med danske øjne fik juniorrytterne baghjul, da Niki Østergaard kom ind på 22. plads og var 02:05.25 efter vinderen. Verdensranglisten nummer 1, Morten Reckweg, måtte tage sig til takke med en 62. plads ud af 69 ryttere, der gennemførte. Morten Reckweg var 04:39.77 efter vinderen.

Der er dog en årsag til, at Morten Reckweg ikke klarede det bedre på dagens enkeltstart, han døjer nemlig med ondt i hovedet og halsen. Set med danske briller må man håbe, at han bliver klar til herrer junior løb, som køres på søndag over 122.4 km.

Tilbage til toppen



Manuel Beltran: Fra amerikansk til italiensk


Spanske Manuel Beltran forlader Discovery Channel-holdet ved udgangen af denne sæson til fordel for italienske Liquigas.

Den 35-årige Beltran, som kom til det daværende US Postal fra konkursramte Team Coast i 2002, har skrevet under på en et-årig kontrakt med Liquigas.

Tilbage til toppen



Vuelta a Burgos: Sejr til Mayo og Gutierrez


5. etape af Vuelta a Burgos gik fra Miranda de Ebro til Burgos over 174 km. Feltet kom næsten samlet til mål. En rytter rev sig dog løst, og det var Caisse d'Epargne-rytteren José Ivan Gutierrez, som kom afgørende fri af feltet og vandt dermed sin anden etapesejr. José Ivan Gutierrez vandt også 3. etape, som var en enkeltstart over 13 kilometer.

Carlos Torrent (Vina Magna-Cropu) blev nummer to foran Simone Cadamuro (Milram).

Samlet kunne ingen dog true Iban Mayo (Euskaltel) som vandt etapeløbet med 49 sekunder ned til nærmeste konkurrent, som var José Antonio Pecharroman fra Comunidad Valenciana. Yderligere 2 sekunder efter var Relax GAM-rytteren Daniel Moreno.


Resultat af 5. etape
1José Ivan Gutierrez-Caisse d'Epargne-Illes B.3'51'22
2Carlos Torrent-Vina Magna-Cropu0'04
3Simone Cadamuro-Team Milrams.t
4Aaron Kemps-Astanas.t
5Ricardo Serrano-Kaikus.t
6Marco Marcato -Androni Giocattoli-3C C.s.t
7Kurt Hovelynck-Chocolade Jacquess.t
8Jorge Ferrio-3 Molinos Resorts.t
9José Joaquin Rojas-Astanas.t
10Javier Megias-Saunier Duvals.t


Samlet slutstilling
1Iban Mayo-Euskaltel-Euskadi15'45'32
2José Antonio Pecharroman-Comunidad Valenciana0'49
3Daniel Moreno-Relax-GAM0'51
4David Herrero-Euskaltel-Euskadi0'54
5Alexis Rodriguez-3 Molinos Resort0'56
6Ricardo Serrano-Kaiku 1'01
7Mauricio Soler-Acqua & Sapone 1'07
8José Ivan Gutierrez-Caisse d'Epargne-Illes B. 1'10
9Ezequiel Mosquera-Comunidad Valenciana 1'22
10Sergio Ghisalberti-Team Milram 1'23

Tilbage til toppen



Phonak: Endegyldigt færdig med sportssponsorater


Det schweiziske firma Phonak Hearing Systems er færdige med at sponsere inden for sportens verden, fortæller virksomhedens danske direktør Søren Hougaard i dag til reklame- og PR-branchens fagblad Markedsføring.

”Jeg er lettet over, at vi ikke længere skal forbindes med en sport, der virker som ét stort dopingcirkus og som både etisk og moralsk har vist sig at ligge langt fra de værdier, som Phonak står for”, siger Søren Hougaard. Floyd Landis sagen blev for ham dråben, der fik bægeret til at flyde over.

”Vi kan ud af vores aktiekurser aflæse, at sponsoratet heldigvis ikke har skadet Phonak rent kommercielt, men for mine medarbejdere og mig handler det ikke kun om bundlinien. Vi har alle i Phonak Danmark fundet det frustrerende, at vi har støttet en sport, hvor brugen af doping tilsyneladende er så udbredt. Og mange af os har måttet høre for alle cykelholdets skandaler både fra kunder, samarbejdspartnere og venner, og det er opslidende i længden”, siger Søren Hougaard.

”Vi er afhængige af, at forbrugerne har tillid til os, da det kan være en meget personlig sag at skulle anskaffe sig et høreapparat. Det kan derfor være frustrerende at blive forbundet med voksne mænd, der snyder for at vinde. Som sponsor skal vi kunne bryste os og være stolte, og det har desværre været vanskeligt i lange perioder”, siger Søren Hougaard.

Phonak er nu ved at undersøge forskellige muligheder inden for kultur, da virksomheden fortsat mener, at et sponsorat er en rigtig god måde at komme i dialog med kunderne på.

”Men vi har også lært lektien og ved nu hvilke negative konsekvenser, et sponsorat kan have. Derfor holder vi os også foreløbigt langt væk fra professionel sport,” siger Søren Hougaard og oplyser, at Phonaks nye sponsorat bliver offentliggjort midt i oktober.

Tilbage til toppen



BEC Cup: Drenge og piger kørte flot cykelløb


Vejrguderne var med Roskilde Cykle Ring, rytterne og BEC ( Bankernes EDB Central), da dyrskuepladsen i Roskilde lagde asfalt til årets to første afdelinger af BEC Cup for ældste drenge- og pigeklasse. Med 33 drenge og 3 piger til start var der lagt op til flot cykelløb, og allerede i første afdeling, et pointløb over 10 omgang blev der kørt aggressivt. Sebastian Nielsen, CK Fix i Rødovre tog 3 af de indlagte spurter, men kunne ikke blande sig i den sidste spurt om dobbelt pointtal. Den spurt tog Thomas Scmidt fra Greve sig af. Sebastian Nielsen kunne dog kåres som samlet vinder af 1. afdeling foran Thomas Scmidt og med DCR Ballerups Thore Bradtberg på 3. pladsen.

2. afdeling var et linieløb med 15 omgange på en rundstrækning, som blev præget af mange udbrudsforsøg, men det var også et løb, hvor favoritterne undervejs havde sparet på kræfterne til afslutningen. Mikkal Ravn fra Slagelse kørte solo på sidste omgang, og han vandt 2. afdeling foran Thore Bradtbjerg og Sebastian Nielsen.

Samlet føres BEC cup af Sebastian Nielsen, CK fix med 18 point foran Thore Bradtbjerg med 17 og Thomas Schmidt med 16.

Mellem de to afdelinger blev der kørt medaljeløb for ryttere uden licens, og det var en række rigtig flotte tider, som de deltagende ryttere præsterede. BEC Cup fortsættes med 3. og 4. afdeling d. 23. august på dyrskuepladsen, hvor der igen vil blive kørt medaljeløb mellem de to afdelinger.

Resultat 1. og 2. afd:
Sebastian Nielsen,CK Fix,18 p
Thore Frederik Bradtberg,DCR Ballerup,17 p
Thomas Schmidt,Greve CC,16 p
Mikkel Lindendorf Ravn,Slagelse CR,15 p
Daniel Mielke,Roskilde CR,12 p
Mathias Øllegaard,HFCK,12 p
Jannick Berg,CK Fix,4 p
Dion Jimmy Hansen,HFCK,4 p
Frederik Bjørke Schwartz,DCR Ballerup,3 p
Frederik Mortensen,Greve CC,3 p
Simon Frederiksen,Roskilde CR,2 p
Kevin Nyberg Simper, Korsør CC,2 p
Christian Dideriksen,Amager CR,1 p
Nicolai Kjellerup Jacobsen,Greve CC,1 p
Nicholas Rathmann Lerche,Roskilde CR,
Anders Vind,HFCK
Mathias Holm,CC Gladsaxe
Frederik Parmo,Greve CC
Anders Bjerremand,HFCK
Alex Clausen,CK Fix
Jonathan Enevoldsen,Team Cycling Ringsted
Nicklas Dahl Jakobsen, Team Cycling Ringsted
Patrick Jonatan Dalsmund,Team Cycling Ringsted
Dennis Daniel Christensen,Ordrup CC
Joachim Florian T. Clausen,Team Cycling Ringsted
Rune Marseen Jensen,Næstved BC
Casper Folsach,DCR Ballerup
Peter Skovbro Nygaard,HFCK
Rasmus Frank Jørgensen,HFCK
Jon Henningsen,Næstved BC
Jacob Molin Nielsen,Roskilde CR
Morten Søgaard Madsen,Roskilde CR
Anders Keller,Slagelse CR
Alexander Kemp Egsted,Roskilde CR
Pernille Ott Frendorf,Greve CC
Mette Meyer,Korsør CC
Mie Poulsen,Korsør CC

Tilbage til toppen



Christophe Detilloux: Amerikanerne kører som raketter


Det er ikke kun WADA, UCI, løbsarrangørerne og holdmanagere, der langer ud efter rytternes dopingmisbrug. Også blandt rytterne selv er der skarpe kritiske røster, fortæller Sportwereld.be. Én af dem er belgieren Christophe Detilloux fra Française des Jeux, der ikke er bange for at sige, hvad han mener.

”Der er ikke sket en dyt. Der bliver stadigvæk kørt alt for stærkt. Selv efter Fuentes og Landis skandalerne er cykelsporten ikke blevet renere på nogen måde”, siger den 32-årige rytter, der heller ikke har meget tilovers for Vuelta a Espana.

”Jeg vil hellere blive hjemme end at køre rundt tre uger i røven på ”tunede motorer”. I realiteten kunne vi lige så godt melde afbud til Vueltaen, for vi har ikke en chance alligevel”, siger han.

Og når han nu er i gang, så får de amerikanske ryttere samtidig også et drag over nakken: ”I et stort cykelland som Belgien med rigtig mange professionelle, har vi omkring en 4 - 5 topryttere. Men de omkring 20 amerikanske ryttere, der er i feltet, kører alle sammen som raketter”.

Tilbage til toppen



Michael Boogerd: Vandt foran Knaven og Schleck


Det er kriteriernes tid, og i går var det hollænderen Michael Boogerds tur til at vinde, da han endte øverst på podiet i Peperbus Spektakel i Zwolle. Servais Knaven besatte andenpladsen, mens CSCs Frank Schleck denne gang måtte tage til takke med at blive 3er.

Tilbage til toppen



VM juniorer: Venezuelanske ryttere på motorvejen


Politiet i den belgiske by Gent blev noget overraskede, da de i går fik en melding om, at tre cykelryttere befandt sig på motorvej E40 mellem Gent og Bruxelles. Der blev straks sendt en patruljevogn af sted, og de kunne så konstatere, at oplysningen var helt korrekt, kan man i dag læse i Het Laatste Nieuws.

De tre ryttere var alle fra Venezuela og deltagere i verdensmesterskaberne for juniorer i Francorchamps, hvor de skal i ilden henholdsvis i dag og i morgen. I mellemtiden ville de bruge onsdagen til lidt sightseeing i Bruxelles, og som de forklarede politiet, så motorvejen ud til at være den korteste vej mellem de to byer.

Tilbage til toppen



Saul Raisin: På cyklen igen


Den unge amerikanske rytter Saul Raisin fra Crédit Agricole, der i foråret kom ud for et livsfarligt styrt under Circuit de Sarthe, steg i går på cyklen igen og var i stand til at gennemføre en træningstur sammen med sin far på omkring 50 kilometer, fortæller Het Laatste Nieuws i dag.

Den 23-årige Raisin styrtede 4. april på første etape af Circuit de Sarthe og blev indlagt med en særdeles alvorlig hjernerystelse. Han gennemgik straks en større hjerneoperation, men efter operationen faldt han i dyb coma og var i flere dage i en meget kritisk tilstand. Først efter ti døgn vågnede han af comaen.

Saul Raisin har været professionel siden 2003. I 2004 fik han kontrakt med det franske mandskab Crédit Agricole. I 2005 gjorde han sig blandt andet positivt bemærket med ekstrem flot kørsel på kongeetapen af Deutschland Tour. Han regner selv med at gøre comeback i 2007.

Tilbage til toppen



Manager: Vuelta startlisten er opdateret


Vuelta a España arrangørerne Unipublic har offentliggjort den foreløbige startliste til Vueltaen. Holdene er derfor opdateret i managerspillet, så det er noget nemmere at sætte sit Vuelta hold. Startlisten kan dog blive ændret, men du vil modtage en mail, hvis du har valgt nogle ryttere, som du skal have udskiftet før starten.

DELTAG HER

Tilbage til toppen



UCI: Udleverer ikke Ullrich-blodprøver


Det internationale cykelforbund vil ikke udlevere blod fra Jan Ullrich for at de spanske efterforskere kan sammenligne med det, der er fundet hos lægen Eufermiano Fuentes.

"Det blod, der er i vores besiddelse fra dopingkontroller af ryttere, tjener kun forskningsmæssige formål," erklærede præsidenten for UCI, Pat McQuaid, under sit besøg ved det netop afsluttede Deutschland Tour.

McQuaid tilføjede desuden, at det ville være imod UCI’s regler at udlevere blod til en DNA-sammenligning med de blodposer, som de spanske efterforskere fandt hos Eufemiano Fuentes og José Batres. Ved en sammenligning af DNA ville efterforskerne let kunne afgøre, om der var tale om blod fra den nu fyrede T-Mobile kaptajn.

Jan Ullrich selv har hidtil nægtet at lade sig DNA-teste.

Tilbage til toppen



Pat McQuaid: Ros til Jens Voigt


UCI-præsident Pat McQuaid roste vinderen af Deutschland Tour 2006, Jens Voigt fra Team CSC. ”En professionel cykelrytter, som opliver vores sport og gør den troværdig,” udtalte han til dpa.

Samtidig erklærede han, at UCI bruger omtrendt 3,49 mio. euro om året på dopingkontroller, og at der siden indførelsen af blodprøver i 1997 er foretaget 2.500 tests. Ifølge McQuaid gælder det nu om at få genoprettet ”cykelsportens troværdighed”. ”Vi må af med dem, der doper sig,” lød det endvidere.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Coppa Agostoni(1.1) 28/09

Cro Race(2.1) 26/09-01/10

Coppa Agostoni(1.1) 28/09

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 01/10

Tour de Vendée(1.1) 01/10

Trofeo Baracchi(1.1) 01/10

Binche - Chimay - Binche(1.1) 03/10

Elfstedenrace Friesland(1.1) 04/10

Tour of Peninsular(2.1) 04/10-08/10

Paris - Bourges(1.1) 05/10

Tour de Kyushu(2.1) 06/10-09/10

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkea Samsic

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Circus - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger