- Bane EM: Jessen 2’er i Keirin finalen
- Andrea Peron: Indstiller karrieren
- Bane EM: Kasper Jessen med helt fremme
- Bane EM: Guld til Iljo Keisse i Dernypace
- Bane EM: Casper Jørgensen i finalen i Dernypace
- Bane EM: Mørkøv og Madsen ude af Dernypace
- Kasper Jessen: Drømmer om top 3
- Saunier Duval: Iker Camaño på holdet fra 2007
- Brian Vandborg: Skifter til Discovery Channel
- Ivan Basso: Frikendes og kører Lombardiet?
- 1. Etape: Ser tilbage på 2006-sæsonen
- Svensk undersøgelse: Doping effekt holder længere
- Alex Rasmussen: Fynboen klar for Team CSC i 2008?
- Alex Rasmussen: Klar til endnu en OL-disciplin
- Marc Madiot: Raser mod Johan Bruyneel
- Kasper Jessen: Satser benhårdt på OL
- Johan Bruyneel: Jeg forhandler ikke med Jan Ullrich
- Bane EM: Alex Rasmussen føler sig klar
- Jartazi-7 Mobile: Målrettet arbejde for fremtiden
- Feltet.dk: Vind flotte præmier
De korte nyheder opdateres løbendeBane EM: Jessen 2’er i Keirin finalen
Kasper Jessen er ved at lave et rigtigt stort resultat ved bane
EM i Ballerup Super Arena. Onsdag aften blev 3. afdeling kørt af Sprinters Omnium. Her lykkedes det ikke blot danskeren at komme med i finalen, men også at køre sig frem til en andenplads. Det betyder, at Kasper Jessen avancerer til en samlet andenplads efter den suveræne hollænder Tim Veldt, som ligner en sikker guldmedalje vinder.
”Jeg kæmper nu ikke længere for en top 10 placering, nu kæmper jeg for medaljer. Jeg håber på, at jeg kan vinde sølv,” sagde Kasper Jessen til TV2 Zulu efter dagens sidste afdeling. I morgen afsluttes løbsserien med sprint. Og det bliver altså en spændende dag set med danske øjne.
Tilbage til toppen
Andrea Peron: Indstiller karrieren
35-årige Andrea Peron ser ud til at indstille karrieren efter denne sæson. Nyheden er dog endnu ikke bekræftet af Team CSC. Italieneren kører sit sidste store løb for Team CSC på lørdag, hvor han er til start i Lombardiet Rundt. Søndag stiller han til start i par-enkeltstart sammen med holdkammeraten og verdensmesteren i enkeltstart Fabian Cancellara.
Tilbage til toppen
Bane EM: Kasper Jessen med helt fremme
I sprinternes Sprinters Omnium er danske Kasper Jessen kommet rigtigt godt fra snart og efter de to første afdelinger ligger han faktisk til en medalje (bronze). Hollandske Tim Veldt virker suverænt og fører med 10 point ned til den nærmeste.
Senere i aften køres 3. afdeling, som er Keirin, hvor Kasper Jessen også har kvalificeret sig til finalen. Med et dansk topresultat i Keirin finalen, så vil det begynde at se rigtig godt ud for danskeren.
Stillingen efter 2. afdelinger1Tim Veldt-Holland27
2Adam Ptacnik-Tjekkiet17
3Kasper Jessen-Danmark16
4Jaroslav Jerabek-Slovakiet15
5Damian Zielinski-Polen15
6Sergey Borisov-Rusland12
7Peter Bazalik-Slovakiet10
8Lukasz Kwiatkowski-Polen10
Tilbage til toppen
Bane EM: Guld til Iljo Keisse i Dernypace
I finalen i Dernypace var Iljo Keisse suveræn, han førte næsten finalen over 30 km fra start til mål. Casper Jørgensen sad længe i 4. position og kørte efter medaljen, men kunne tilsidst ikke holde sin position.
"Jeg forsøgte at køre efter medaljen, men jeg var ikke helt god nok. Jeg har lyst til at forsøge at forbedre mig indenfor denne disciplin," forklarer Casper Jørgensen efter finalen til Tv2 Zulu.
Resultat1. Iljo Keisse, Belgien
2. Matte Pronk, Holland
3. Stefan Löffler, Tyskland
..
6 Casper Jørgensen, Danmark
Tilbage til toppen
Bane EM: Casper Jørgensen i finalen i Dernypace
Selvom Michael Mørkøv og Jens Erik Madsen ikke kom videre i Derny Pace, så må man sige, at det alligevel er blevet en okay aften for Danmark, da Casper Jørgensen er gået videre til finalen.
6 ryttere deltager i finalen, hvor der altså uddeles tre medaljer. Det vil dog være en overraskelse, hvis Casper Jørgensen henter en af de tre medaljer, men han er trodsalt på hjemmebane...
Tilbage til toppen
Bane EM: Mørkøv og Madsen ude af Dernypace
Efter det første løb i Derny Pace, hvor de 4 bedste ryttere går videre måtte danskerne Jens Erik Madsen og Michael Mørkøv desværre se sig slået ud, da danskerne blev nummer 5 og 6. Michael Mørkøv var dog uheldig, da hans pacekørers motor gik i stykker.
Michael Mørkøv får pace / Foto: Brian PoulsenCasper Jørgensen kører dog sit første løb i Dernypace snart, og det bliver spændende at følge Team
Odense Energi-rytteren i netop dette løb.
Tilbage til toppen
Kasper Jessen: Drømmer om top 3
Kasper Jessen var det danske islæt, som fik lov til at starte dette års Europamesterskaber for banerytterne. Danskeren håbede forud for Sprinters Omnium, at han kunne køre i top 10. Sprinters Omnium er fire discipliner, hvor den bedste rytter samlet bliver kåret som europamester.
”Jeg håber at lave et godt resultat, top 10 - så er jeg godt tilfreds. Det er et meget ungt landshold, som vi stiller, og vi har bestemt potentiale. Det har vi bevist ved at vinde bl.a. World Cup løb i Sydney. Jeg er stadig en ung rytter og lige sprint, som jeg kører, der gælder det om at have stor rå styrke, og det tager altså nogle år at opbygge. Men jeg vil da gerne stå på skamlen, men hvis jeg slutter i top 5, så vil jeg være meget glad,” forklarer Kasper Jessen til TV2 Zulu forud for, at Bane EM bliver skudt i gang.
Tilbage til toppen
Saunier Duval: Iker Camaño på holdet fra 2007
Saunier Duval-Prodir meddeler i dag, at man har skrevet kontrakt med Iker Camaño for de næste to sæsoner. Iker Camaño har kørt for det baskiske Euskaltel-Euskadi hold de sidste tre sæsoner, men han mener selv, at tiden nu er kommet til forandringer.
"Jeg har kørt i Euskaltel-Euskadi trøjen i tre år, og jeg har kun været tilfreds på holdet, som jeg altid vil tænke tilbage på med glæde, men jeg føler, at tiden er kommet til at søge nye udfordringer, at tage et trin opad, en slags nu eller aldrig,” siger Iker Camaño og fortsætter: ”Saunier Duval-Produr er et ambitiøst hold, som har alle de egenskaber, jeg behøver for at nå mine mål. Desuden er sponsorerne både entusiastiske og støttende.”
Det bliver da heller ikke et fuldstændigt fremmed miljø, Iker Camaño kommer til ved sit skifte. ”Jeg kender sportsdirektørerne Joxean ’Matxin’ Fernández og Sabino Angoitia rigtig godt. Det tog mig noget tid at tage beslutningen om at forlade Euskaltel-Euskadi, men det tog ikke mange minutter at sige ja til Saunier Duval-Prodir,” lyder det.
Tilbage til toppen
Brian Vandborg: Skifter til Discovery Channel
Brian Vandborg skifter til Discovery Channel, et meget spændende skifte for den unge dansker, som blev professionel for tre siden hos Team CSC. Danskeren havde kontakt med T-Mobile og Team CSC, men pludselig kom der to andre tilbud på bordet.
”Inden for et kvarter fik vi to tilbud: Det ene fra Unibet og det andet fra Discovery, og så var der ikke så meget tvivl om, hvad jeg skulle vælge," siger Brian Vandborg til TV2 Sporten.
Danskeren kender endnu ikke sin rolle, men han er selv meget tilfreds med skiftet og ser frem til at komme til at køre for holdet.
Tilbage til toppen
Ivan Basso: Frikendes og kører Lombardiet?
Ivan Basso udelukkelse har nu fundet sted i 104 dage. Men nu er der måske lys forude for den italienske stjernerytter. I hvert fald skriver den italienske sportsavis La Gazetta dello Sport idag, at den italienske olympiske komite, CONI, har frikendt Ivan Basso for brug af doping og i involvering med den spanske læge - Eufemiamo Fuentes.
Carmelo Jimenez Segado, som leder efterforskningen i dopingskandale, har kontaktet de italienske myndigheder, hvor han påpeger, at materialet fra det spanske politi er mangelfuldt.
Ivan Basso ser dermed ud til at blive frifundet og kan muligvis allerede stille til start i lørdagens sidste ProTour løb Lombardiet Rundt, som køres i netop Italien.
Tilbage til toppen
1. Etape: Ser tilbage på 2006-sæsonen
I denne uge ser 1. Etape tilbage på den sæson, der slutter, når årets sidste Pro Tour-løb, Lombardiet Rundt, køres på lørdag. Hvem overraskede, hvem skuffede, og hvad har været sæsonens højdepunkter? Det kigger Peter Piil og Brian Holm nærmere på.
Der er også en grundig analyse af Paris - Tours, som blev kørt i den forgangne weekend, og så ser vi nærmere på DM og EM i banecykling.
Hvis du har spørgsmål eller gode idéer til programmet, kan du skrive til etape@viasat.dk. I denne uge er der præmie til det bedste mail-spørgsmål. Det er der som vanligt også, hvis du mailer os et godt forslag til 1. Etapes populære Lirens/Ulirens-tavle.
1. Etape - torsdag kl. 20 på Viasat Sport 1
Tilbage til toppen
Svensk undersøgelse: Doping effekt holder længere
En svensk undersøgelse på Umeå universitet, af doktor, Anders Eriksson, dokumenterer, at selvom udøvere stopper med at bruge steroider, så holder effekten af doping langt længere end tidligere antaget, faktisk op til flere år efter man er stoppet med at tage det.
Derfor håber Arne Ljungqvist, som sidder i WADAs bestyrelse, at denne undersøgelse nu kan bruges til, at få gjort karantænen længere end to år.
”Det her er lige vand på vores mølle, som arbejder på at få hårdere straffe. Jeg har ikke læst Anders Erikssons rapport endnu, men vi har længe forsøgt at få klarlagt disse forhold. At effekten af steroider holder længere end to år, har nogen af troet længe,” udtaler Ljungqvist til den svenske avis Göteborg Posten.
Tilbage til toppen
Alex Rasmussen: Fynboen klar for Team CSC i 2008?
Alex Rasmussen imponerede under dette års Post Danmark Rundt, hvor den 22-årige fynbo hentede en tredjeplads på etapen til Odense, samt på enkeltstarten i Helsingør. Det fik Alex Rasmussen og Bjarne Riis til endnu engang at snakke sammen om fremtiden, men enige om, at Alex Rasmussen holder fast i planen om at satse på banesporten frem til OL i Beijind.
”Jeg skal lige have lidt mere erfaring, men det er min opfattelse, at hvis jeg fortsætter udviklingen, så kan jeg se frem til en kontrakt fra 2008”, siger Alex Rasmussen til Ekstra Bladet.
Tilbage til toppen
Alex Rasmussen: Klar til endnu en OL-disciplin
I weekenden slog Alex Rasmussen Jimmy Madsens 13 år gamle danske rekord i 4000 meters forfølgelsesløb med tiden 4.28 min. Og det store danske talent er klar til, foruden parløbet og 4000 meters holdforfølgelsesløb, også at satse på denne OL-disciplin.
”Så jeg vil nok forsøge at komme til at køre 4000 meter forfølgelsesløb ved et par World Cup-stævner og eventuelt et
VM inden Beijing,” siger han til Ekstra Bladet.
”Hvis det passer i OL-tidsplanen, kunne det være fedt at prøve at komme med også i denne disciplin.”
Tilbage til toppen
Marc Madiot: Raser mod Johan Bruyneel
Johan Bruyneel er ikke specielt populær blandt sportsdirektørerne i øjeblikket. Francaise des Jeux team-manager Marc Madiot raser således over, at den belgiske team-manager bl.a. har snakket med Ivan Basso om et skifte til trods for, at den italienske rytter har kontrakt med Team CSC. Det modstrider direkte mod Pro Tour-holdenes indbyrdes aftaler.
”Det er en skandale, at Bruyneel på den måde taler med en rytter som Basso, og hele sagen er besynderlig,” lyder det fra Madiot ifølge Ekstra Bladet.
Det rygtes at også Team Milram har haft kontakt med Ivan Basso.
Tilbage til toppen
Kasper Jessen: Satser benhårdt på OL
Den danske sprinter Kasper Jessen satser benhårdt på at kvalificere sig til OL i Beijing, men det kræver, at han kommer til udlandet og træner. Den danske rytter har tidligere i en periode boet i Schweiz for at kunne træne på UCIs træningsfaciliteter og er nu igen på jagt efter en udenlandsk træningslokalitet, der kan give ham perfekte træningsforhold.
”Hvis jeg kommer til at træne de rigtige steder og får økonomisk hjælp, så er en top 10-placering ved OL ikke umulig”, siger Kasper Jessen til JydskeVestkysten.
Kasper Jessen satser fortrinsvis på sprint og keirin disciplinerne og er klar til selv at betale for bolig og mad ved et evt. udenlandsophold.
Tilbage til toppen
Johan Bruyneel: Jeg forhandler ikke med Jan Ullrich
I går havde den spanske avis, AS, historien om, at Johan Bruyneel og Discovery Channel havde afgivet et tilbud på at få Jan Ullrich til holdet for de to kommende sæsoner. Jan Ullrichs manager, Wolfgang Strohband, benægtede at der allerede var afgivet et konkret tilbud, men tilføjede, at der blev snakket sammen imellem de to partner.
Denne historie har nu resulteret i, at Johan Bruyneel på holdets hjemmeside dementerer nyheden. ”Jeg forhandler i øjeblikket ikke med Jan Ullrich om at få ham på Discovery Channel holdet. Jeg syntes Jan er en klasse rytter, men vores hold for 2007 er næsten på plads, og Jan vil ikke være en del af holdet.”
Tilbage til toppen
Bane EM: Alex Rasmussen føler sig klar
Efter en lang landevejssæson, som har budt på mange store succeser, er bane sæsonen nu startet for Danmarks måske bedste banerytter, Alex Rasmussen. I dag stiller han til start i Tempo Omnium ved EM i Ballerup Super Arena, hvor der skal køres Scratch, Udskilningsløb, Pointløb og 3 km individuel forfølgelsesløb. Alle fire discipliner som passer Alex Rasmussen rigtig godt, og hvor han er blandt de store favoritter til at tage en medalje, alligevel er det torsdagens Parløb med Michael Mørkøv, som har den største prioritering.
”Vi forventer at vinde parløbet, og det er klart vores førsteprioritet, fordi det er en OL-disciplin, og der derfor er mest prestige i det. Omnium tager jeg mere, som det kommer. Jeg vil selvfølgelig gerne vinde, og ligger jeg til det efter de første discipliner, kører jeg efter det. Ellers sparer jeg eventuelt nogle kræfter,” udtaler Rasmussen til Fyens Stiftstidende.
Tilbage til toppen
Jartazi-7 Mobile: Målrettet arbejde for fremtiden
Der har gennem længere tid verseret rygter om, at det belgiske kontinentalmandskab Jartazi-7 Mobile skulle satse benhårdt på at blive et fuldgyldigt professionelt hold allerede fra næste sæson. Det viser sig nu ikke at være tilfældet.
”Selvfølgelig har vi ambitioner i den retning, men så langt er vi ikke endnu. Men vi er godt på vej. For det første har vi jo indgået en samarbejdsaftale med Cofidis, som er en del af ProTouren. Det betyder, at unge ryttere kan blive modnet stille og roligt hos os og derefter tage skridtet videre til Cofidis”, siger Wim De Wolf til cyclingnews.be. De Wolf er ny i holdledelsen og sammen med manager Patrick Stallaert har han ansvaret for fremtidig udvikling og strategi.
Holdet tænker ikke kun på at bygge opad. Fundamentet skal også være i orden, og det har man sørget for ved at tilknytte ikke mindre end tre rene amatørhold, der fra følgende sæson alle vil modtage finansiel støtte fra hovedsponsoren, den store belgiske tekstilvirksomhed Jartarzi.
To af de tre hold kommer fra Østflandern. Nemlig Thompson Cycling Team fra Geraardsbergen og Team Labiekesvrienden fra Denderhoutem. Det tredje hold er baseret i Litauen og hedder Litubel-Forte d'Oro.
Jartazi-7 Mobile har allerede litauiske ryttere på holdet. Vytautas Kaupas har netop forlænget sin kontrakt for 2007, og desuden kommer U23 rytteren Mindaugas Striska. Evginy Sladkov fra Kasakhstan, der blev nr.13 i Tour de L’Avenir i år, er ligeledes ny på holdet fra næste sæson.
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Vind flotte præmier
I resten af oktober måned kører Feltet.dk en konkurrence, hvor du kan vinde:
1 stk Bog "Et liv på kanten" signeret af B.S. Christiansen.
5 stk Pro Cycling Manager 2006
5 stk Pro Cycling Manager 2005
5 stk Historien om Team CSC
Alle præmievinderne vil blive kontaktet direkte pr. mail i starten af november. Hvis du allerede har oprettet en bruger på www.feltet.dk/auktion så deltager du naturligvis også i lodtrækningen om disse præmier.
Eneste krav for deltagelse er, at man kan oprettet en bruger og aktiveret brugeren.
Opret bruger - klik herFeltet.dk ønsker alle held og lykke.
Tilbage til toppen