Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 14. november 2006

Feltet.dk korte - 14. november 2006

14. november 2006 06:250
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Peter Riis: Skifter tilbage til Team ALB-Gold
- Christian Andersen: Ærgerligt Kvist skifter
- Brian Holm: Skærper tonen mod Discovery
- Rasmus Damsgaard: Afviser kritik
- Ballerup Super Arena: 125 ryttere til start!
- 6-dages: Zabel og Risi i front igen
- Team Tinkoff: Vil også ha’ Mancebo
- Ivan Quaranta: Ny kontrakt med Navigators
- Floyd Landis: Ven hacker dopinglaboratorium
- Alessandro Ballan: Vil vinde Paris-Roubaix
- Julekalenderen: Dagens låge åbnes kl. 10.00
- Shoppen: Forudbestil Cykelsporten 2006
- Australien: Årets ryttere kåres på næste fredag

De korte nyheder opdateres løbende


Peter Riis: Skifter tilbage til Team ALB-Gold


Det danske MTB-rytter Peter Riis skifter tilbage til din tidligere arbejdsgiver Team ALB-Gold. Før denne sæson skiftede Peter Riis netop væk fra Team ALB Gold og til Team Cannondale-Vredestein, men nu vender han tilbage til Team ALB-Gold.

Tilbage til toppen



Christian Andersen: Ærgerligt Kvist skifter


Det danske kontinentale hold Team Designa Køkken mistede i dag Thomas Vedel Kvist, som skifter til QuickSteps talenthold, hvilket du kan læse meget mere om på Feltet.dks forside.

"Team Designa Køkken har dog rigeligt med kompetente afløsere på plads, idet holdets 2007-trup ser stærkere ud end nogensinde. Jeg havde helst set Thomas Kvist fortsætte på holdet, navnlig pga. hans skadesplagede 2006-sæson, men forstår omvendt også godt at det er fristende for en ung rytter som Thomas Kvist, når store internationale talenthold henvender sig. Vi har igennem længere tid vidst at Thomas skiftede hold, så der har været tid til at få en anden stærk rytter ind på holdet," forklarer Christian Andersen.

Team Designa Køkken har indtil videre skrevet kontrakt med følgende ryttere i 2007: René Jørgensen, Michael Reihs, Daniel Holm Foder, Jens-Erik Madsen, Jakob Fuglsang, Andreas Frisch, Jesper Odgaard Nielsen, Fredrik Johansson, Martin Mortensen, Mads Christensen, Michael Tronborg, Kasper Jebjerg og Thomas Guldhammer.

Tilbage til toppen



Brian Holm: Skærper tonen mod Discovery


Der er ingen tvivl om, at T-Mobile er godt rasende på Discovery Channel. Det tyske mandskab mener, at det amerikanske mandskab er løbet fra en klokkeklar aftale om, at alle Pro Tour mandskaber skal stille krav om en DNA-test forud for en kontraktunderskrivning. Det ser ikke ud til at være tilfældet da holdet skrev kontrakt med Ivan Basso.

I dag langer den danske sportsdirektør, Brian Holm, endnu engang ud efter det amerikanske mandskab i de danske medier. Og der bliver ikke lagt fingre imellem i den tidligere danske toprytteres retorik.

”Jeg begynder at tvivle på Bassos intelligens,” siger han til Ritzau. ”Jeg forstår ikke, at han ikke tænker lidt mere på sporten, men bare kører videre, som om intet var hændt.”

Går Ivan Basso således hen og vinder Tour de France næste år vil sporten være til grin, mener Brian Holm. Den danske sportsdirektør venter således, at de resterende Pro Tour hold vil boykotte de løb, hvor Discovery Channel stiller til start med den italienske rytter. ”Det ville ikke forbavse mig,” siger Holm.

”Mange folk prøver at komme dopingen til livs i cykelsporten, og så kommer der, som det ser ud indtil videre, nogle tossehoveder fra USA og ødelægger det,” lyder det fra Holm, der mener, at sagen er et udtryk for, hvorfor cykelsporten er i problemer.

Tilbage til toppen



Rasmus Damsgaard: Afviser kritik


Den norske anti-dopingchef Anders Solheim kaldte i går Team CSCs nye anti-doping program for et PR-stunt. Ifølge nordmanden kan det danske mandskab umuligt kontrollere sig selv.

”Det bliver som at sætte bukken til at passe havresækken,” sagde han til NRK. ”Hvorfor lader de ikke et uafhængigt antidopingorgan tage prøver for sig? Dette er ikke måden at vinde troværdighed på. Præmisserne for testningen bør fastsættes af et uafhængigt organ. Hvem skal ellers anmelde udøveren, hvis der foreligger en eventuel sag? Er det holdet selv?”

Men en af hovedmændene bag det nye initiativ, Rasmus Damsgaard, afviser kritikken, da man bl.a. arbejder på at få de officielle organer ind i samarbejdet, ligesom man vil lade alle resultater være tilgængelige for UCI og WADA.

”Vi arbejder på at få en aftale i stand med Anti Doping Danmark eller et andet uafhængigt agentur - det kunne også være det norske - som skal analysere resultaterne af vores dopingkontrol. Derfor har Anders Solheim ganske enkelt ikke ret i sine udtalelser om, at vores initiativ er som at sætte bukken til at passe sækken med havre eller ræven til at vogte gæs”, siger Rasmus Damsgaard til Politiken.

Samtidig understreger Bjarne Riis at man ikke er bange for at fyrer rytter, hvis en af de i alt 800 test viser tegn på doping.

”Indledningsvis vil påfaldende registreringer medføre øget kontrol af de berørte, og uden at jeg vil komme nærmere ind på enkelthederne, kan jeg da godt afsløre, at vi også har vedtaget et sanktionssystem,” siger team-ejeren.

Formanden for Anti-Doping Danmark, Jens Evald, afviser dog fortsat et samarbejde, bl.a. da planerne, ifølge Evald, strider mod rytternes retssikkerhed.

”Der er ikke noget i den fremlagte plan, som tyder på, at vi skal spille en rolle i deres antidopingarbejde,” siger han til Jyllands-Posten, men understreger samtidig, at han synes at planen skal have en chance.

Tilbage til toppen



Ballerup Super Arena: 125 ryttere til start!


Efter en pause siden EM i banecykling i oktober måned er DBC nu klar med en række stævner i Ballerup Super Arena. Der køres 5 torsdage i træk og førstkommende torsdag den 16. november, hvor der lægges ud med bl.a. Begynderløb for ungdom og damer, Veteran-DM i sprint og forfølgelsesløb samt parløb og andre løbsformer for rutinerede har ikke mindre end 125 ryttere meldt sig til start ved stævnet. Når man tager i betragtning, at nationalholdseliten er til World Cup i Australien, og andre ryttere ikke er kommet i gang med vintersæsonen endnu, vidner det om stor interesse for arrangementerne i Ballerup.

Det store antal aktive betyder, at de indledende heats til veteran-DM køres allerede fra kl. 17,00, medens der fra kl. 19,30 er finaler samt de nævnte begynderløb, parløb, m.m.

Tilbage til toppen



6-dages: Zabel og Risi i front igen


Erik Zabel og Bruno Risi er tilbage i førerpositionen før finaleaftenen. Parret har dog ligeså mange point som Franco Marvulli og Iljo Keisse efter 5. dagen i Olympiahalle.

Danske Marc Hester og makkeren Matthé Pronk er på 11. pladsen før finalen.

Samlet efter 5. dagen
1 Erik Zabel - Bruno Risi, 284 p.
2 Franco Marvulli - Iljo Keisse, 284 p.

1 omgang efter:
3 Danny Stam - Peter Schep, 219 p.

2 omgange efter:
4 Juan Llaneras - Isaac Galvez, 150 p.

3 omgange efter:
5 Robert Bartko - Andreas Beikirch, 121 p.

5 omgange efter:
6 Christian Grassmann - Christian Lademann, 153 p.

8 omgange efter:
7 Andreas Müller - Alexander Aeschbach, 118 p.

11 omgange efter:
8 Paolo Bettini - Marco Villa, 129 p.

13 omgange efter:
9 Stefan Löffler - Sebastian Frey, 94 p.

14 omgange efter:
10 Andreas Kappes - Erik Mohs, 118 p.

18 omgange feter:
11 Marc Hester (DEN) - Matthé Pronk, 99 p.

19 omgange efter:
12 Gerd Dörich - Frank Kowatschitsch, 62 p.

22 omgange efter:
13 Christian Bach - Roger Kluge, 125 p.
14 Angelo Ciccone - Fabio Masotti, 117 p.

Tilbage til toppen



Team Tinkoff: Vil også ha’ Mancebo


Den russiske ølmillionær Oleg Tinkoffs bankkonto har tilsyneladende ingen bund. Hans hold, Tinkoff Credit Systems, der fra næste sæson får professionel kontinentalstatus, er igen på hvervetogt.

Efter af have udtryk stor interesse for Tyler Hamilton (der iflg. flere kilder selv netop har udtalt at han har tegnet kontrakt for 2007 - men ikke med hvem), Jan Ullrich og sågar på et tidspunkt for Ivan Basso, har Tinkoff Credit Systems nu kastet krogen ud efter den gamle AG2R kaptajn Francisco Mancebo.

Mancebo, der i lighed med de ovennævnte ryttere også er impliceret i Operation Puerto, kan igen køre frit, efter det spanske cykelforbund frikendte alle Operation Puerto rytterne i sidste måned.

Iflg. den spanske website todociclismo.com skulle Tinkoff have tilbudt Mancebo en to-årig kontrakt til en årsløn af ca. 4.5 millioner kr.

Tilbage til toppen



Ivan Quaranta: Ny kontrakt med Navigators


Den 31-årige italienske rytter Ivan Quaranta har iflg. cyclingnews.com tegnet kontrakt med det lille amerikanske mandskab Navigators for 2007.

Quaranta startede sin karriere hos Polti i 1996 og kørte senere for Mobilvetta Design, Alexia, Saeco, Formaggi Pinzolo Fiave' og sidst i 2005 for Domina Vacanze. I 2006 har han - så vidt vides - ikke haft nogen professionel kontrakt.

Hans store gennembrud kom i 1999, hvor han vandt to etaper i Giro d’Italia. Han gentog bedriften de næste to år og vandt således sammenlagt 6 etaper i den store italienske tur, hvor han tilsyneladende efter behag gav den daværende store sprinterstjerne Mario Cipollini baghjul. Han vandt i disse år også etaper i Tyskland Rundt, Holland Rundt og Tour of Quatar og er sammenlagt noteret for 32 sejre.

Quarantas indsats blev efter 2004 sæsonen ringere og ringere, og han endte med en fyreseddel. Potentialet og talentet er helt klart tilstede. Spørgsmålet er snarere om motivationen også er det.

Tilbage til toppen



Floyd Landis: Ven hacker dopinglaboratorium


Iflg. den franske sportsavis L’Equipe har en ven af Floyd Landis hacket sig ind i det franske dopinglaboratorium Châtenay-Malabry, der analyserer alle dopingtests i forbindelse med Tour de France, og med laboratoriets computere som afsender udsendt en mail, hvori Landis bliver frikendt for dopingmisbrug.

Mailen blev blandt andet sendt til IOC (Den Internationale Olympiske Kommite), UCI (Det internationale Cykelforbund) og WADA (World Against Doping Agency).

Hackerne havde dog ikke hørt ordentlig efter i fransktimerne, så alene det dårlige sprog var nok til at afsløre dem med det samme.

Tilbage til toppen



Alessandro Ballan: Vil vinde Paris-Roubaix


Lampre-Fondital rytteren Alessandro Ballan er netop kommet hjem fra 14 dages ferie i i Ægypten ved Det Røde Hav, hvor han har snorklet og nydt opholdet sammen med konen Daniela og datteren Star på godt 1 år.

”Den 25. november starter jeg på cyklen igen. Måske vil jeg også køre noget cross, hvis der er nogen, der inviterer mig. Det synes jeg er enormt sjovt”, siger 27-årige Ballan til Gazetta dello Sport i dag. De daglige træningsture foregår ofte i selskab med ryttere som fx Rebellin, Moletta og Tosatto.

Ballan har haft et godt år. Dog er det kun blevet til en enkelt sejr, da han i februar vandt Trofeo Laigueglia. Derudover har han haft fine placeringer med fx tredje pladser i E3 Prijs Vlaanderen, Polen Rundt, Tirreno-Adriatico - og ikke mindst - Paris-Roubaix.

”I 2007 vil jeg gerne bytte nogle af topplaceringerne for sejre i stedet for. Og allerhelst vil jeg vinde Paris-Roubaix. Men Flandern Rundt er også ok. Selv om jeg synes, det er en skam, at de har taget Koppenberg ud af løbet i 2007”.

På lørdag er Ballan inviteret til den stiftende generalforsamling i sin egen fanklub på en restaurant i Salvatronda di Castelfranco Veneto. Han har allerede doneret adskillige trofæer til en permanent udstilling i restauranten fx den pokal han vandt i Trofeo Laigueglia og hans cykeltrøje fra Paris-Roubaix.





Tilbage til toppen



Julekalenderen: Dagens låge åbnes kl. 10.00


Feltet.dk har i samarbejde med Juhl Cycling (www.juhlcycling.dk) lavet en julekalender, som startede den 7. november. Hver dag vil der være 5 cykeltrøjer på auktion i 5 størrelser (1 Medium, 2 Large og 2 X-large) i dag er det en Leisure Ride cykeltrøje, som er rigtig fed.

Hver trøje sælges naturligvis på hver sin selvstændige auktion, dvs. at der hver dag frem til den 1. december vil åbne 5 auktioner.

Hver auktion vil starte fra 100 kr., men hvis du er helt sikkert på, at du bare må have en af trøjerne, så vil der være en "Køb nu pris" på 549,-. Hvis en bruger vælger at købe en af trøjerne med det samme, så vil auktionen blive afsluttet før tid, og der vil IKKE blive lavet en ny auktion på det pågældende produkt. Der vil IKKE blive lagt porto oveni auktionprisen.

Du finder auktionerne her: www.feltet.dk/auktion.


Dagens trøje er:


Dagens auktioner starter den 13. november kl. 10.00 og afsluttes den 7. december kl. 20.00

Tilbage til toppen



Shoppen: Forudbestil Cykelsporten 2006


Magasinet udkommer ca. 23. november og vil igen i år være fyldt med masser af godt læsestof og flotte fotos fra cykelløb i ind- og udland.



Magasinet har en stærk dansk vinkel i år, idet der er en række spændende portrætter af ”morgendagens” mænd, hvor Cykelsporten 2006 giver et bud på, hvem de 8 største herretalenter i Danmark er netop nu.

Desuden er der interviews med en række danske ryttere: Lars Bak, Michael Rasmussen, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen, Alex Rasmussen, Mie Bekker Lacota, Trine Schmidt Hansen, Michael Mørkøv, Marc Hester m.fl.

Og så er der foruden de uundværlige statistikker fra den danske sæson på bane og landevej også som tidligere år en resultatdel med fyldestgørende dokumentation fra alle betydende løb i Danmark og i udlandet - igen illustreret med en række fotos i topklasse.

Magasinet er i år redigeret og skrevet af Henrik Elmgreen, men denne gang i samarbejde med Feltet.dk.

Magasinet koster 75,- (99 kr. incl. porto), du har mulighed for at forudbestille allerede nu.


Forudbestil Cykelsporten 2006



Tilbage til toppen



Australien: Årets ryttere kåres på næste fredag


På fredag kåres årets ryttere i Australien. Vinderne vil blive offentliggjort den 24. november i Arts Centre i Melbourne.

"Finalisterne viser nogle af de største talenter i sporten i Australien," forklarer formanden for det australiske cykelforbund Mike Victor.

Du kan se alle kategorierne og finalisterne på det australiske cykelforbunds hjemmeside: www.cycling.org.au

Tilbage til toppen

Læs også
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?