- Bert Grabsch: Tak Andy Rihs!
- Vuelta a Espana: Dessel leder AG2r mandskabet
- Tre Valli Varese: Billeder
- Volta a Portugal: Møller sluttede som nummer 6 samlet
- Mads Kaggestad: På vej imod ny kontrakt
- Team CSC: Voigt holder lille pause
- Tre Valli Varese: Garzelli sejrede
- Python Pro: Nu repræsenteret i Brasilien
- Tour de Limousin: Pierrick Fedrigo vandt 1. etape
- Tom Kristensen: Klar til et 24 timers cykelløb
- Vejle Cykel Klub: 75 års jubilæums løb på søndag
- Odense Cykelbane: Den sidste omgang
- Manager: Tilmeld dig til Vuelta spillet
- Python Pro: Gode tilbud på cykelprodukter
- Rundt om Horsens: Tilmeld dig løbet nu
De korte nyheder opdateres løbendeBert Grabsch: Tak Andy Rihs!
Bert Grabsch har været en del af Phonak-holdet siden dets start, og han har derfor oplevet både opture og i særdeleshed alle nedturene med den ene dopingskandale efter den anden. Han har fuld forståelse for beslutningen om at lukke holdet og har ondt af team ejeren, som efter hans mening ikke har fortjent. ”På hele holdets vegne vil jeg gerne sige tak til Andy Rihs for hans engagement i os og i cykelsporten,” lyder det i en officiel erklæring
Drømmen om succes blev i stedet til et mareridt. ”Der lå en forbandelse over vores hold,” siger han. Bert Grabsch vil nu forsøge at finde et nyt hold, og det behøver ikke at være blandt den absolutte elite. Han vil meget gerne køre på et mindre hold og være med til at lære unge ryttere op i det professionelle game, som trods alt har givet ham så mange gode oplevelser. ”Jeg har skønne minder om mennesker som Andy Rihs og Jacques Michaud, om en teamledelse, som altid støttede mig og behandlede mig med respekt og om pragtfulde holdkammerater. Tak Andy Rihs, fordi De gav mig en enestående tid.”
På trods af det håbløse i den nuværende situation, så håber han, at det lykkes at finde en ny arbejdsgiver: ”Jeg vil køre cykelløb. Cykelsporten er vidunderlig. Den skal fortsat leve.”
Tilbage til toppen
Vuelta a Espana: Dessel leder AG2r mandskabet
En af de største positive overraskelser i dette års Tour de France, Cyril Dessel, melder sig nu også klar til Vuelta a Espana. Dessel sluttede på en samlet syvendeplads i det franske etapeløb og har tilsyneladende holdt formen, da han vandt det mindre franske etapeløb Tour de l´Ain i sidste uge.
Foruden Dessel stiller AG2r mandskabet til start med José Luis Arrieta, Mikel Astarloza, Inigo Chaurreau, David Navas, Hubert Dupont, Stéphane Goubert,
Jean-Patrick Nazon og Alexandre Usov.
Tilbage til toppen
Tre Valli Varese: Billeder
Garzelli vinder / Foto: Sirotti
Garzelli vinder / Foto: Sirotti
Garzelli og søn / Foto: Sirotti
Podiet: Nocentini - Garzelli - Ferrara / Foto: SirottiTilbage til toppen
Volta a Portugal: Møller sluttede som nummer 6 samlet
I dag blev 10. og sidste etape af Volta a Portugal kørt. Etapen gik fra Idanha-A-Nova til Castelo Branco og var en 39,6 km lang enkeltstart.
Enkeltstarten blev vundet af David Blanco fra Comunidad Valenciana, som kørte i tiden 53.54. Hvilket var 4 sekunder hurtigere end argentinske Martin Garrido og yderligere 7 sekunder hurtigere end Ben Day.
Danske Claus Michael Møller kørte også en flot enkeltstart og blev nummer fem 1½ minut efter etapevinderen.
Samlet betyder det, at David Blanco vinder løbet samlet, imens Claus Michael Møller avancerer til en 6. plads samlet.
Resultat af 10. etape1 David Blanco (Spa) Comunidad Valenciana 53.54
2 Martin Garrido (Arg) Duja-Tavira 0.04
3 Ben Day (Aus) Carvalhelhos-Boavista 0.11
4 Juan Gomis (Spa) Comunidad Valenciana 1.00
5 Claus Michael Møller (Den) Barbot-Halcon 1.30
6 Hector Guerra (Spa) L.A. Aluminios-Liberty Seguros 1.32
7 Joaquim Andrade (Por) Riberalves-Alcobaça 1.49
8 Candido Barbosa (Por) L.A. Aluminios-Liberty Seguros 1.52
9 Ricardo Mestre (Por) Duja-Tavira 2.14
10 Christian Pfannberger (Aut) Elk Haus-Simplon 2.39
Samlet slutstilling efter 10. etape 1 David Blanco (Spa) Comunidad Valenciana 38.33.54
2 Hector Guerra (Spa) L.A. Aluminios-Liberty Seguros 1.08
3 Candido Barbosa (Por) L.A. Aluminios-Liberty Seguros 1.50
4 Joao Cabreira (Por) Milaneza-Maia 2.37
5 Juan Gomis (Spa) Comunidad Valenciana 2.39
6 Claus Michael Møller (Den) Barbot-Halcon 2.41
7 Bruno Pires (Por) Milaneza-Maia 4.01
8 Carlos Pinho (Por) Barbot-Halcon 4.02
9 Ricardo Mestre (Por) Duja-Tavira 4.13
10 Rui Sousa (Por) L.A. Aluminios-Liberty Seguros 4.32
Tilbage til toppen
Mads Kaggestad: På vej imod ny kontrakt
Mads Kaggestad ser ud til at få en ny kontrakt med det franske ProTour hold Credit Agricole. Kontrakten bliver formegentligt underskrevet under Vueltaen, som nordmanden kører.
”Jeg fik beskeden under Tyskland rundt, at de ville have mig med videre. Dejligt at få sådan en besked så tidligt, sidste år kom jeg med på den sidste plads på holdet”, forklarer Mads Kaggestad til Drammens Tidende.
Endnu har Kaggestad ikke snakket løn eller kontraktens længde, men nordmanden håber på en 2-årig kontrakt.
Tilbage til toppen
Team CSC: Voigt holder lille pause
Jens Voigt har i den seneste tid hentet hele seks sejre. Alligevel stiller han ikke til start i Eneco Tour, der indledes i morgen.
”Det kunne selvfølgelig have været fristende at lade Jens Voigt forsøge sig også i det løb, så fantastisk som han på det seneste har været kørende.
Men det ville være at drive rovdrift på ham,” forklarer sportsdirektør Kim Andersen, der erkender at holdet derved ikke stiller til start med et egentlig vinderemne i løbet, til Politiken.
I stedet stiller Voigt til start i to endagsløb i Italien, Polen Rundt og Hessen Rundt og derefter måske også VM.
”Tyskerne har store forventninger til ham, men der er endnu næsten seks uger til medaljeopgøret i Østrig,” lyder det lidt pessimistisk fra Kim Andersen.
Tilbage til toppen
Tre Valli Varese: Garzelli sejrede
I dag blev et af de store løb, Tre Valli Varese, udenfor ProTouren kørt. Endagsløbet endte med sejr til Liquigas-rytteren Stefano Garzelli, som sejrede foran
Rinaldo Nocentini (Acqua & Sapone) og
Giuliano Figueras (Lampre-Fondital).
I morgen køres Coppa Agostoni og fredag køres Coppa Bernocchi.
Resultat1 Stefano Garzelli (Ita) Liquigas 5.19.15 (37.430 km/t)
2 Rinaldo Nocentini (Ita) Acqua & Sapone
3 Raffaele Ferrara (Ita) Team Androni Giocattoli-3C Casalinghi 0.03
4 Giuliano Figueras (Ita) Lampre-Fondital 0.04
5 Luca Mazzanti (Ita) Ceramica Panaria-Navigare 0.06
6 Santo Anzà (Ita) Selle Italia Diquigiovanni
7 Juan Mauricio Soler (Col) Acqua & Sapone
8 Andrea Tonti (Ita) Acqua & Sapone
9 Fabio Gilioli (Ita) Team Universal Caffe'-C.B. Immobiliare 0.11
10 Sergio Barbero (Ita) Selle Italia-Serramenti Diquigiovanni 0.15
..
24 Bo Hamburger (Den) Miche 0.41
Tilbage til toppen
Python Pro: Nu repræsenteret i Brasilien
Den danske cykelproducent Python Pro vil fra dags dato være repræsenteret i Brasilien via et lokalt distributionsselskab. Ejeren af det brasilianske selskab er en dansker ved navn Peter Ahm, som i en årrække har boet i Brasilien og i al den tid udelukkende har beskæftiget sig med cykling. Distributørens hjemmeside findes på adressen
www.pythoncycling.com.brForuden at drive virksomhed indenfor import og salg af cykeludstyr er Peter Ahm også "ejer" af Brasiliens største cykelklub, og han driver også det semiprofessionelle cykelhold Team Americas, se
www.teamamericas.com.br. Peter Ahm er derfor en person med stor viden om cykling og cykelbranchen i Sydamerika, og dermed også en samarbejdspartner, som Python Pro har store forventninger til.
Tilbage til toppen
Tour de Limousin: Pierrick Fedrigo vandt 1. etape
I dag startede etapeløbet Tour de Limousin, hvor Bouygues Telecom fortsatte den flotte stil fra klassikeren San Sebastian, hvor det blev til sejr. I dag vandt Bouygues Telecom igen, da Pierrick Fedrigo kom først over stregen og sejrede foran Leonardo Duque (Cofidis). 2 sekunder efter kom Shinichi Fukushima (Team Vang) i mål på 3. pladsen.
Samlet fører Pierrick Fedrigo naturligvis også etapeløbet, som køres over 4 etaper samt slutter på fredag.
Resultat af 1. etape1Pierrick Fedrigo-Bouygues Telecom3'38'15
2Leonardo Duque-Cofidiss.t.
3Shinichi Fukushima-Team Vang0'02
4Gilles Canouet-Agritubels.t.
5Anthony Charteau-Crédit Agricoles.t.
6Frédéric Guesdon-Française des Jeuxs.t.
7Yann Pivois-Bretagne-Jean Floc'hs.t.
8Yukiya Arashiro-Team Vangs.t.
9Cédric Herve-Bretagne-Jean Floc'hs.t.
10
Danny Pate -Tiaa-Crefs.t.
Tilbage til toppen
Tom Kristensen: Klar til et 24 timers cykelløb
Tom Kristensen, verdens førende ekspert inden for 24-timers-sport, har fået en ny ambition: at vinde 24-timers-løbet for mountainbikehold i Vilhelmsborg-skoven ved Århus!
Med sig har Tom Kristensen tre mand fra det førende danske mountainbikehold, Team Rivette, nemlig den tidligere danske mester i mountainbike, Klaus Vesterlund Nielsen, OL-deltageren Christian Poulsen og den danske rekordholder i 24 timer solo, Kaare Aagaard.
”Jeg er ikke i klasse med de tre herrer, men når jeg får sådan et tilbud, kan mit konkurrencegen simpelt hen ikke sige nej. Måske jeg så kan bidrage med nogle af de teamwork-erfaringer, jeg har gjort i 24-timers-løbet på Le Mans,” siger Tom Kristensen.
24-timers-løb på mountainbike er en sport i kraftig vækst. Der er to løb på den danske kalender i 2006, hvor der køres i 4-mandshold- og solo-klasser for både damer og herrer. Der køres med kraftige lamper om natten på teknisk svære ruter, og løbene afgøres da også typisk i løbet af nattetimerne.
Det er anden gang, Arhus 1900mtb afvikler 24-timers-løb i Vilhelmsborg-skoven, og det lokale hold er forsvarende vindere - men det vil Tom K og Team Rivette nu forsøge at ændre på.
Tom Kristensen er selv aktiv mountainbiker og bruger sporten til at holde sig i form til de krævende racerløb i DTM-serien og selvfølgelig på Le Mans. Tom kører et par mountainbikeløb i Danmark om året, men det er første gang, han skal prøve kræfter med 24 timer på to hjul.
Team Rivette er det førende danske MTB-hold og har senest vundet 24-timers løbet for hold i Hørsholm, det største af sin art i Nordeuropa. Holdet består af seks ryttere, der alle hører til den absolutte elite i Danmark. Tom Kristensen bliver altså nu det syvende medlem af holdet.
Løbet starter lørdag den 26. august til 13.00 og slutter altså et døgn senere.
Tilbage til toppen
Vejle Cykel Klub: 75 års jubilæums løb på søndag
På søndag den 20. august køres der 75 års jubilæums løb for Vejle Cykel Klub. Samtidig bliver 4. afdeling af Post Cuppen kørt, imens 7. adeling af Bell Cuppen også bliver afviklet.
4. afdeling Post Cup A klassen - Start kl. 10.00
7. afdeling Bell Cup Junior herre - Start kl. 10.10
Start og mål på Grønlandsvej i Vejle.
Adidas bakkespurtVejle Cykelklub og Adidas Cycling præsenterer Bakkespurt i alle klasser på den store omgang.
A og Junior kører om bakkepoint på hver omgang, der gives 5, 3 og 1 point.
Resterende klasser kører spurt kun på første omgang.
Præmier:A-klasse Herre
Nr. 1 800,00 kr.
Nr. 2 400,00 kr.
Nr. 3 200,00 kr.
Junior Herre
Nr. 1 300,00 kr.
Nr. 2 200,00 Kr.
Nr. 3 100,00 kr.
Resterende klasser, Adidas præmie til vinderen af spurten.
Spurten finder sted på Gl. Ribevej ved Koldingvej.
Tilbage til toppen
Odense Cykelbane: Den sidste omgang
Odense Cyklebane lukker ned og genopstår i løbet af godt et års tid som en ny multiarena hvor der ud over cykling også vil være installationer til atletik og tennis. Den sidste officielle løbsomgang på den gamle cementbane på Højstrupvej i Odense køres fredag den 18. august. En epoke er dermed slut, men ifølge Odense Cykelbane står en ny og spændende fremtid for døren.
Det hele startede søndag den 27. juli 1948 og nu, 58 år efter, siges der farvel til den gamle udendørs cementbane. Ifølge Claes Larsen sker det dog i glæde og forventning om en ny strålende fremtid for den Odenseanske banecykling. Med en cyklebane med tidssvarende træbelægning er man efter en ombygning klar til at fastholde og udbygge den odenseanske banecyklings høje nationale- og internationale niveau og med arrangørambitioner som Europamesterskaber, 6-dagesløb, fra efteråret 2008, hvis alt går vel.
Afskeden med cementbanen bliver markeret med 5 afdeling af Cup Danmark. Her dyster bl.a. Alex Rasmussen i spidsen for Team Odense Energi mod Michael Mørkøv, Team GLS, der er den førende rytter i Cup Danmark. Som det sidste programpunkt sluttes der af med det traditionsrige Thorvald Ellegaards Mindeløb.
”I 1948 var det den dengang 7 årige Bent Arne Andersen, der i hvid skjorte med Dannebrogsflag kørte den første officielle omgang, ifølge historiebøgerne - Bent Arne får naturligvis også æren at køre ’Den sidst omgang’,” fortæller Claes Larsen. Tilstede ved arrangementet vil også være repræsentanter for de kommende samarbejdspartnere fra atletik og tennis.
Program fredag 18. august 2006:18.00 - Portene åbnes
18.15 - 1845Løb for børn og ungdom
19.00Velkomst ved formand Claus Rasmussen
19.00 - 20.30Cup Danmark ( i alt 9 løb)
19.30Rådmand Jane Jegind gør status og fortæller om fremtiden
20.30 Thorvald Ellegaards Mindeløb
21.20Flaget stryges, og der er plads til overdækningen
Tilbage til toppen
Manager: Tilmeld dig til Vuelta spillet
Vuelta a España arrangørerne Unipublic har offentliggjort den foreløbige startliste til Vueltaen. Holdene er derfor opdateret i managerspillet, så det er noget nemmere at sætte sit Vuelta hold. Startlisten kan dog blive ændret, men du vil modtage en mail, hvis du har valgt nogle ryttere, som du skal have udskiftet før starten.
DELTAG HERTilbage til toppen
Python Pro: Gode tilbud på cykelprodukter
Python Pro indfører noget helt nyt på PythonPro.com deres egen webshop, hvor det er muligt at købe meget billige cykeldele. Webshoppen er udviklet af firmaet JJnet.dk, som også står bag Feltet.dk.
Ideen med denne Webshop er, at Python Pro via webshoppen kan sælge, hvad de måtte have af restvarer og demoudstyr til
stærk nedsatte priser. Alle varerne i webshoppen er 100% nye og ubrugte (og sælges med normal garanti i henhold til købeloven), men kan have været brugt til udstilling, eller eventuelt er det bare en rest Python Pro har tilbage.
Produkterne på Python Pros webshop sælges kun til kunder i Danmark, Norge og Sverige.
Af gode tilbud lige nu kan f.eks. nævnes: Af gode tilbud lige nu kan f.eks. nævnes DANMARKS BILLIGSTE CYKELSLANGER !!!!
- Racerslanger "Super-thin" 700x18/25C kun kr. 9,95 v/20 stk.
- Langærmet cykeltrøje sort/blå kun kr. 89,00 (produktionsfejl, læs mere på shoppen)
- Hjulsæt A-class 320, super letvægts hjulsæt kun kr. 890,00
- Komplet Dura Ace gruppe med Trigon Kulfiber kranksæt til kun kr. 6.390,00 (kun 5 stk. tilbage)
- Lækker mørkeblå Python cykeltrøje i Cool Plus fiber til kun kr. 99,- (sidste års model)
- Komplet DK03GA cykel med Ultegra og Ritchey WCS til kun kr. 8.990,00 (kun 6 stk. tilbage)
- Komplet DK03FA cykel med Shimano 105 til kun kr. 6.990,00 (kun 1 stk. tilbage)
- Python Pro bibs rød/hvid/sort til kun kr. 149,00 (produktionsfejl, læs mere på shoppen)
Du finder webshoppen på
www.pythonpro.comTilbage til toppen
Rundt om Horsens: Tilmeld dig løbet nu
Den 20. august lyder startskuddet til Danmarks hårdeste motionscykelløb "Rundt om Horsens".
- Vælg mellem 4 forskellige ruter.
- Tilmelding på selve løbsdagen.
- Chip-tidtagning.
Se alt omkring løbet på:
www.rundtomhorsens.dk ..hvornår har du sidst startet i et felt på 300 deltager? Hver rute starter med samlet start.