- Tour de Suisse: Største sejr i karrieren
- Girlpower: Klar til DM efter et godt forår
- Team Phonak: Landis skal nok blive klar til Touren
- Tour de Suisse: Rasmussen gik sukkerkold
- Comunidad Valenciana: ASO skal overveje tour-eksklusion
- Kazakhstanske mesterskaber: Kashechkin ny mester
- Tour de France: Frygter ASO spansk politiaktion?
- Tour de Suisse: Det gik for stærkt for Schleck
- WADA: Cykelsporten på rette vej
- Gilberto Simoni: Snart far igen
- Lomme Driessens: Belgisk cykellegende død
- Sponsormangel: Store løb i fare
- Vuelta a España: Taber retssag efter 17 år
- Ivan Basso: Træner enkeltstart med Riis
- Post Danmark Rundt: Profilere din by for 40.000
- Jakob Piil: Sygdom årsag til formsvigt
- Manager: Dyst imod dine venner m.m. i Tour-spillet
- Pro Cycling Manager: Forudbestil nu og få gratis Tour-hold
De korte nyheder opdateres løbendeTour de Suisse: Største sejr i karrieren
”Dette er muligvis den bedste sejr i min karriere, fordi jeg her slog store navne som Jaksche og Ullrich,” udtalte Koldo Gil efter sejren på dagens kongeetape i Tour de Suisse. Samtidigt havde Gil mange store ord til sin holdkammerat Marchante.
”Jeg vil gerne takke min holdkammerat, Jose Angel Marchante, fordi han angreb først på stigningen, og dermed forberedte mit angreb. Da jeg angreb, var både Ullrich og Jaksche allerede trætte grundet Marchantes angreb, så det var en stor hjælp.”
Gil fører nu med 34 sekunder ned til Jaksche og 54 sekunder ned til Ullrich. Med udsigt til en 30 kilometer lang enkeltstart på søndag, må man formode, at Gil på kommende to etaper skal forsøge endnu et udbrudsforsøg for at skaffe sig et større forspring.
Tilbage til toppen
Girlpower: Klar til DM efter et godt forår
Trine Schmidt, som er en 1/3 af “Girlpower“, fortæller på hjemmeside, at hun har haft et forår, hvor det er blevet til mange podieplaceringer. Bl.a. er det blevet til placeringer foran de bedste hollandske ryttere.
”Det tegner rigtig rigtig godt, da Holland stort set altid har en rytter på podiet ved VM, og da de stillede med nogle af deres bedste ryttere, giver det selvfølgelig en god moral,” smiler Trine Schmidt i sin dagbog.
Læs meget mere på:
www.feltet.dk/girlpower.
Tilbage til toppen
Team Phonak: Landis skal nok blive klar til Touren
Alt syntes klappet og klart for Floyd Landis da feltet i Dauphiné Libéré ramte bunden af Mont Ventoux på løbets fjerde etape. Phonak holdet havde længe siddet i front for at holde alle inden for behørig rækkevidde, men pludselig må den amerikanske kaptajn slippe de bedste og Floyd Landis ender hele 9.30 min. efter vinderen
Denis Menchov i målet på toppen.
Men ifølge team-manager John Lelangue er det ikke et problem med henblik på Tour de France. “Da vi så at han ikke var på toppen, hvilket egentlig heller ikke var målet, så var det bedre at tage det roligt og bruge det som noget god træning,” siger han således til Velonews. ”Floyd har allerede været stærk i begyndelsen af sæsonen og du kan ikke toppe igennem hele sæsonen.”
Floyd Landis har i denne sæson vundet
Amgen Tour of California i februar,
Paris-Nice i marts og Tour de Georgia i april, men har siden frem til Dauphiné Libéré holdt løbspause. Det forventes at Floyd Landis først igen stiller til start når årets Tour de
France skydes i gang i Strasbourg d. 1. juli.
Tilbage til toppen
Tour de Suisse: Rasmussen gik sukkerkold
Med 17 kilometer til mål på dagens etape i Schweiz lignede Michael Rasmussen en vinder af kongeetapen, men pludselig gik den danske bjergged kold og blev overhalet af Gerrans, som han tidligere på bjerget nemt havde sat. Årsagen var, at han simpelthen var gået sukkerkold.
"Lige pludselig fik jeg en sultkrise. På det tidspunkt, hvor jeg lå alene, ville juryen ikke lade min vogn komme frem til mig, så jeg kunne hverken få noget at spise eller drikke på de sidste 30 kilometer. Og det er ikke specielt hensigtsmæssigt på sådan en etape,” udtalte Rasmussen her til aften til TV2 Sporten.
På trods af ”nedturen” var Rasmussen dog yderst tilfreds med sin indsats. "Der er næsten fire uger til, at vi skal køre de første store Pyrenæer-etaper, og om fire uger fanger de mig ikke."
Tilbage til toppen
Comunidad Valenciana: ASO skal overveje tour-eksklusion
Det spanske professionelle kontinentalhold, Comunidad Valenciana, beder nu ASO om at genoverveje eksklusionen af holdet til dette års Tour de France.
Holdet har sendt et brev til ASO, hvori man gør opmærksom på, at det er flere år siden, at holdet har haft en rytter med en positiv dopingprøve. Ligeledes gør man opmærksom på, at offentligheder endnu ikke ved, hvorfor den nu forhenværende sportsdirektør José Ignacio Labarta blev arresteret i forbindelse med den politiefterforskning, der går under navnet Operation Puerto. Holdet mener således, at eksklusionen af holdet bygger på formodninger frem for fakta om sagen.
Overfor den spanske avis MARCA gør team-manager Vicente Belda også opmærksom på, at man mener, man bliver straffet for at være et spansk hold frem for et fransk.
”Der er hold, der har haft doping tilfælde, som har deltaget i Touren. Det er år siden, at vi har haft en dopingskandale. Vi har bestået alle doping kontroller,” siger Belda, der samtidig understreger, at ingen af hans ryttere er indblandet i politiundersøgelsen.
”De (politiet, red.) fangede en assisterede direktør hos AG2r og de kørte Touren, og Cofidis havde en stor skandale og de kørte også. De franske arrangører er mere tolerante med hold fra deres eget land.”
Det spanske mandskab har ikke deltaget i Tour de France siden 2003, hvor holdet undlod at trække Javier Pascual Llorente ud af løbet, til trods for at holdet vidste, at rytteren havde leveret en positiv dopingprøve for brug af EPO. Javier Pascual Llorente blev siden tildelt to års karantæne, da B-prøven også viste sig at være positiv.
Tilbage til toppen
Kazakhstanske mesterskaber: Kashechkin ny mester
Der blev i går afholdt nationalmesterskaber i linieløb i Kazakhstan. Titlen gik denne gang til Andrey Kashechkin fra Astana-Würth, der slog sidste års mester - og holdkammerat - Alexandre Vinokourov. Maxim Iglinsky fra Milram tog 3. pladsen på podiet.
Tilbage til toppen
Tour de France: Frygter ASO spansk politiaktion?
Med hensyn til den spanske dopingskandale, så er initiativet tilsyneladende i øjeblikket parkeret hos UCI, hvis licenskommission snarest muligt skal tage stilling til, om Astana-Würth kan få lov til at overtage den licens, som Liberty Seguros havde.
”At opnå en licens handler ikke kun om at have nok penge”, siger den nye tourboss Christian Prudhomme. ”Der er også en etisk dimension i denne problematik”, udtaler han i dag til Sportwereld.be.
Kontinentalholdet Cumunidad Valenciana var inviteret på et wildcard og var således nemme at skille sig af med, hvilket da også skete for et par dage siden. Men med Alexander Vinokourovs mandskab forholder sagen sig anderledes, da der her er tale om et ProTour hold, der automatisk har adgang til Touren. Den varme kartoffel ligger således på UCIs licenskommissions tallerken: Hvis kommissionen beslutter, at holdet ikke kan opretholde licensen, så kan arrangørerne, ASO, uden videre smide dem ud af årets Tour. Men - hvordan skal licenskommissionen tage stilling uden at have fyldestgørende informationer fra det spanske politis undersøgelser?
Tid er en særdeles vigtig faktor i sagen. Tour starten nærmer sig med hastige skridt, og jo nærmere vi kommer den 1. juli, jo mere drastisk og eksplosivt vil enhver form for officiel reaktion virke. Og her kan man måske kigge ASO lidt bag kulisserne og gætte på, hvad Leblanc, Prudhomme og ASOs ejerkreds i virkeligheden frygter allermest.
Den 13. juli kører hele Tour de France feltet ind i
Spanien og slutter på Pla de Beret. Her kunne feltet meget vel få en særdeles varm modtagelse af et stort opbud af spanske politi. Resultatet kunne blive kaotiske scener med ryttere, der bliver arresteret, lagt i håndjern og kørt væk, fordi de fx optræder på en overvågningsvideo fra ex Kelme lægen Eufemiano Fuentes klinik.
Med andre ord: ASO frygter en ny Festina skandale, der kunne blive ødelæggende for fremtidens Tour de France - og dermed for ASOs fremtidige indtjening.
Selv om UCIs licenskommission endnu ikke har taget stilling, så er det mere end påfaldende, at holdet Astana-Würth i udtagelsen af deres bruttotrup til Tour de France har valgt at se bort fra ryttere som Angel Vicioso,
Michele Scarponi og Unai Osa. Alle tre ryttere, der ville kunne yde en god indsats for holdet. Men - iflg. rygterne i de spanske medier - er de også alle tre indblandet i den aktuelle sag og er nogle af de navne, der ligger bag kodenumrene på de blodportioner, der blev fundet i Fuentes’ dybfryser.
Man kan kun håbe på et effektivt, og ikke mindst hurtigt, internationalt samarbejde for at få løst problemet. Nogen er nødt til at løfte den varme kartoffel op fra tallerkenen - ellers risikerer vi at få en gentagelse af 1998 Touren.
Tilbage til toppen
Tour de Suisse: Det gik for stærkt for Schleck
Da Koldo Gil (Saunier Duval), Jörg Jaksche (Würth) og Jan Ullrich (T-Mobile) på dagens afsluttende stigning for alvor satte tempo, måtte Fränk Schleck slippe dem. Dermed er ønsket om en samlet podium placering forsvundet.
"Fränk skulle nok have siddet med fremme i gruppen med Gil, Ullrich og Jaksche, hvis han skulle have været med i kampen om podiepladserne, men han havde simpelthen ikke mere at køre med. Han sagde, de kørte alt for stærkt, men nu får vi se - der er også en dag i morgen", sagde sportsdirektør Dan Frost efter etapen.
Selvom Schleck tidligt i Tour de Suisse havde udtalt, at benene ikke rigtigt var der, viste han på gårsdagens etape, at han kunne sidde med de bedste i mål. Derfor var Team CSC også begyndt at drømme om podiet.
"Inden vi kom herned havde vi været rigeligt tilfreds med dette resultat, men nu havde vi siddet godt med på de første etaper, så der var måske en lille forhåbning om noget mere. Men vi kan bestemt ikke være utilfredse", slår Dan Frost fast og understreger, at Schleck først kører mod at skulle ramme topformen 10 dage inde i Tour de France, hvor de værste konkurrenter i Tour de Suisse alle formentlig skal køre klassement fra dag et i Touren.
Tilbage til toppen
WADA: Cykelsporten på rette vej
Feltet.dk havde tidligere i dag en nyhed om, at cykelsporten i 2005 - i forhold til 2004 - havde fået procentvis flere positive dopingtest, dette viste sig dog ikke at være rigtigt.
Statistik2003 - 12,352 test - 3,93 procent postive
2004 - 13,199 test - 4,60 procent postive
2005 - 12,751 test - 3,78 procent postive
Dermed har cykelsporten i 2005 faktisk det laveste procentvise positive dopingtest de seneste tre år. På trods af denne fremgang, har sporten dog langt vej igen. Blandt de olympiske discipliner er cykelsporten stadigvæk en af klassens sorte får.
Tilbage til toppen
Gilberto Simoni: Snart far igen
Årets nr. 3 i klassementet i Giro d'Italia, Gilberto Simoni, har mobiltelefonen med når han er ude på træningsturerne i Trentino for at forberede sig til sin deltagelse i Tour de France, skriver Bicirace.com i dag. Han skal nemlig snart være far igen.
Simonis mål i Touren er iflg. ham selv at forsøge at vinde etapen til Alpe d'Huez samt at hjælpe David Millar.
Tilbage til toppen
Lomme Driessens: Belgisk cykellegende død
Den belgiske cykellegende, Lomme Driessens, er død. Efter lang tids indlæggelse på sygehuset som følge af en brækket arm, stødte der senere en alvorlig lungebetændelse til, og Driessens døde i nat i en alder af 94 år, fortæller Het Laatste Nieuws i dag.
Driessens var selv aktiv rytter i en enkelt sæson - 1932 - men uden større succes. Til gengæld fik han masser af succes senere i livet som sportsdirektør for så store navne som blandt andre Fausto Coppi, Eddy Merckx og Freddy Maertens. Som sportsdirektør stod han bag syv verdensmesterskaber, ti belgiske mesterskaber og syv Tour de France sejre for blot at nævne de største resultater.
Tilbage til toppen
Sponsormangel: Store løb i fare
Sponsorerne står ikke ligefrem i kø i Italien for tiden. Det har fået Egidio Event, der er arrangør af Baby Giroen, hvor danske Team GLS netop i øjeblikket yder en flot indsats, til at råbe vagt i gevær og udsende en pressemeddelelse, der klart opridser situationens alvor.
”Vi går til offentligheden på nuværende tidspunkt, fordi situationen er meget alvorlig. Vi kan ikke finde en titelsponsor, og de nuværende budgetter er alt for små. Vi står selvfølgelig ved vores løfter, men både Baby
Giroen (der slutter om 4 dage) og Giro d’Italia Femminile (der starter om to uger) er i fare for at dø”, siger Mario Poli, der repræsenterer Egidio Event.
Giro d’Italia Femminile er et af de største løb på kvindernes kalender. Baby Giroen har været kørt siden 1970 og har haft vindere som fx Danilo Di Lucca, Leonardo Piepoli, Gilberto Simoni, Marco Pantani og Francesco Moser.
Tilbage til toppen
Vuelta a España: Taber retssag efter 17 år
Tyskeren Raimund Dietzen, der i dag er 47 år gammel og sportsdirektør hos Geroldsteiner holdet, er netop blevet 3.5 millioner kroner rigere, fortælle dewielersite.net i dag.
I 1989 var Dietzen kaptajn på det spanske Teka hold og vandt da også en etape. På 13. etape passerede ruten gennem en uoplyst tunnel. Her styrtede den tyske rytter og måtte på grund af skaderne opgive sin karriere. Han anlagde derefter sag mod løbsarrangørerne Unipublic med påstand om, at den uoplyste tunnel var en sikkerhedsmæssig risiko.
Den spanske domstol fældede dom for et par dage siden. I retsbelæringen fastslog dommeren, at det ikke var muligt at stadfæste den konkrete årsag til styrtet. Men dommeren gjorde også klart, at løbsarrangøren, Unipublic, havde ansvaret for rytternes sikkerhed under løbet.
Unipublic blev således kendt skyldig og skal betale Raimund Dietzen en erstatning på 481.927 euro. Dvs. i alt ca. 3.5 millioner danske kroner.
Tilbage til toppen
Ivan Basso: Træner enkeltstart med Riis
Efter at have trænet i alperne i sidste uge, er Ivan Basso og Bjarne Riis i øjeblikket ifølge Bicirace.com i gang med at finpudse enkeltstartsformen frem mod Touren. Ifølge Basso så er formen bedre nu, end den var på samme tidspunkt sidste år.
”Jeg prøver at lytte til min krop, og ændrer på min træning, hvis det er nødvendigt. Indtil videre er det gået bedre sammenlignet med sidste år, og jeg er sikker på, at den forberedelse jeg har haft, gør at, jeg kan køre en stor Tour.”
Basso var i går ude på en seks timer lang træningstur sammen med Julich og Gustov.
Tilbage til toppen
Post Danmark Rundt: Profilere din by for 40.000
Hvis man som nyvalgt borgmester gerne vil give sin kommune optimal opmærksomhed, så kan man få det meget billigt. Når Post Danmark Rundt lørdag den 5.august starter på Torvet i Sorø, har borgmesteren, Ivan Hansen, kun betalt 40,000 kroner for denne oplevelse til byens borgere.
”Jeg er da glad for, at det er lykkedes at få min navnebror til Sorø,” udtaler borgmesteren til Sjællandske, med forhåbning om at Ivan Basso stiller til start. ”Og i øvrigt synes jeg også, det er god reklame for byen - det er rigeligt de 40.000 kr. værd,” slutter han af med.
Post Danmark Rundt starter i Frederikshavn den 2. august og slutter på Frederiksberg den 6. august.
Tilbage til toppen
Jakob Piil: Sygdom årsag til formsvigt
Feber, maveonde og kvalme natten mellem tirsdag og onsdag, det var hvad Jakob Piil, ifølge Ekstra Bladet, oplevede, efter at han måtte udgå af Tour de Suisse på tredjeetape.
”Det er jo positivt på den måde, at jeg nu har fået forklaringen på, hvorfor min form har svigtet. Jeg har trænet rigtig meget op til Schweiz Rundt, fordi jeg vidste, jeg skulle bruge løbet her som afsæt til at blive udtaget til Tour de France. Så det var frustrerende, at jeg ikke kunne få drev i cyklen,” udtaler Piil til den danske avis.
Piil fortsætter nu sin træning i Spanien, så han forhåbentligt er i topform når DM køres i
Esbjerg senere på måneden.
Tilbage til toppen
Manager: Dyst imod dine venner m.m. i Tour-spillet
Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets andet store etapeløb, Tour de France, er spillet allerede åbnet, og der er masser af flotte præmier at dyste om.
Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod kun dine vennerne, skolekammeraterne, familien eller arbejdskollegaerne.
Et er sikkert du får kamp til målstregen hele
vejen igennem.
Du kan deltage i Tour de France spillet på
http://www.feltet.dk/managerTilbage til toppen
Pro Cycling Manager: Forudbestil nu og få gratis Tour-hold
Udgaven ”Sæson 2006” af Pro Cycling Manager er lavet helt om, så spilleren involveres endnu mere ligesom væsentlige områder af gameplayet er ændret for at gøre spilfornøjelsen endnu større. Det har resulteret i den hidtil største og bedste udgave af spillet og det har da også fået den officielle ”Tour de France” mærkat. Pro Cycling Manager er mere end nogensinde noget enhver sand fan af cykelløb absolut må eje.
I Pro Cycling Manager får du ansvaret for et topprofessionelt cykelhold. Du hyrer og fyrer ryttere, du træner dem og holder nøje øje med deres form. Du finpudser dem til de store begivenheder (forårets og efterårets klassikere; Italien Rundt, Frankrig Rundt og Spanien Rundt osv.) samt hundreder af andre løb gennem flere sæsoner. Du styrer rytterne i realtid, 3D løb, ned til deres mindste bevægelser: angreb, kontraangreb, sprint, skiftevise føringer ... Du styrer det hele, men har du også det, der kræves for at blive en succesrig professionel sportsdirektør for et cykelhold?
[b]Gratis managerhold på www.feltet.dk/manager[/b]
Alle der forudbestiller Pro Cycling Manager spillet hos Feltet.dk får et gratis Tour de France hold på
www.feltet.dk/manager. Bemærk forudbestillingstilbuddet gælder kun frem til og med den 29. juni 2006. Betalingen skal også have fundet sted indenfor den tidsramme.
Brugeren skal blot logge ind og oprette sit hold. Når holdet er oprettet, så skal brugernavnet, password og holdets navn sendes i en mail til manager@feltet.dk. Så vil holdet blive aktiveret.
Spillet vejledende udsalgspris er 369,- uden fragt og forventes at udkomme den 30. juni 2006.
Bemærk Feltet.dks pris på 328,- er incl. spillet, fragt, ekspeditionsgebyr og det gratis managerhold på www.feltet.dk/manager.
Bestil her:
www.feltet.dk/shopTilbage til toppen