- Luis Perez: Henter første prof-sejr
- Friedensfahrt: Serpellini sejrede, Gasperoni tager førertrøjen
- Vuelta a Catalunya: Team CSC overrasket over trøje-forsvar
- Martin Mortensen: Sejr i Frankrig
- Lance Armstrong: Tilbage til L’Alpe d’Huez
- Janek Tombak: På vej til Jartazi-7 Mobile?
- Saul Raisin: Vil vinde Tour de France
- Fabian Cancellara: Min Tour er på under 10 km.
- Vuelta a Catalunya: Jeg er ikke god nok til at forsvare trøjen
- Vuelta a Catalunya: Hushovd meget tilfreds med enkeltstart
- Edvald Boasson: Flere storhold jagter norsk stortalent
- Juniorlandstræner: To rigtig gode danske kort til VM
- Feltet.dk: Ny besøgsrekord mandag
De korte nyheder opdateres løbendeLuis Perez: Henter første prof-sejr
Andalusia-Paul Versans rytteren Luis Perez vandt i dag 2. etape af Vuelta Cyclista a Catalunya efter et langt udbrud, men endte alligevel med hænderne i vejret bare 11 sekunder foran feltet.
”Det var min første sejr som professionel. Jeg har flere gange forsøgt mig med udbrud og i dag lykkedes det endeligt,” jublede den 29-årige rytter efter sejren til Reuters. ”Det var dog meget tæt og jeg troede ikke på det før jeg krydsede stregen.”
Tilbage til toppen
Friedensfahrt: Serpellini sejrede - Gasperoni tager førertrøjen
I dag blev 4. etape af ”Fredsløbet” kørt, hvor italieneren Marco Serpellini (Unibet) vandt etapen, som gik fra Karlsbad til Teplitz over 176 km.
Løbets førertrøjen skifter ejer fra Danilo Hondo (Lamonta) til italienske Christian Gasperoni (Naturino).
-mere senere…
Tilbage til toppen
Vuelta a Catalunya: Team CSC overrasket over trøje-forsvar
Fabian Cancellara formåede overraskende at holde førertrøjen på 2. etape i Vuelta Cyclista a Catalunya, der blev vunder af Andalucía-Paul Versans Luis Pérez, der efter et langt udbrud kom alene til mål bare 11 sekunder før feltet.
"Vi havde egentlig ikke regnet med at holde trøjen hos Cancellara, fordi der var mange stejle stigninger på ruten, så vi havde lavet en aftale på holdet om, at det var ikke et trøjeforsvar vi gik efter rent taktisk," fortæller sportsdirektør Kim Andersen.
I stedet tog først Caisse d'Epargne og siden Lampre-Fondital ansvaret i feltet. I den samlede stilling er Cancellara fortsat tre sekunder foran Vladimir Karpets, det danske Pro Tour mandskab har dog fortsat ikke planer om at tage ansvaret i feltet.
"Etapen onsdag er faktisk ikke så kuperet, så det er ikke umuligt, at Fabian kan holde trøjen en dag mere, men det er ikke noget vi vil køre tungen ud af halsen for," slutter Kim Andersen.
Tilbage til toppen
Martin Mortensen: Sejr i Frankrig
Danske Martin Mortensen, der til daglig kører for den franske klub Velo Club de Roubaix, vandt i går Critérium de Douchy-les-Mines ved at slå Franck Perque, tidligere verdensmester på bane, i spurten. Treer blev Kevin Lalouette, der forleden vandt en U23 world Cup.
Resultat1 MORTENSEN Martin VCR 2:12:52
2 PERQUE Franck NOG 0:00:00
3 LALOUETTE Kévin NOG 0:00:10
4 CIRONE Gilles AIX 0:00:14
5 PAGE Kieran AIX 0:00:14
6 JAUNET Anthony NOG 0:00:14
7 LAVALARD Gerald DOU 0:00:14
8 HERBLOT Jérémie DOU 0:00:14
9 DEBRABANT Fabrice RAI 0:00:14
10 DEROO David VCR 0:00:14
Tilbage til toppen
Lance Armstrong: Tilbage til L’Alpe d’Huez
Mens de fleste af os (de få privilegerede, der kan modtage Eurosport, der er den eneste europæiske tv kanal, der udover RAI 3 transmitterer Giro d’Italia!!!) sad og så den spændende afslutning på 8. etape til Passo Lanciano - så var en vis Lance Armstrong igen på vej op af L’Alpe d’Huez i de franske alper.
Anledningen var en 50 års fødselsdag for en af Armstrongs venner, Joe Aragona. Fødselaren havde ud over vennen Armstrong også inviteret Jim Ochowicz, der er tidligere sportsdirektør for 7-eleven og Motorola. Desuden deltog endnu en ven ved navn Jeff Garvey.
Jim Ochowicz lagde hårdt ud og fik efterhånden oparbejdet et forspring på et par minutter til Armstrong og Aragona, mens Garvey hang langt bagefter. Men kort før toppen blev han hentet af de to forfølgere, og minsandten om ikke den 50 årige fødselar spurtbesejrede den 7- foldige Tour vinder.
Tilbage til toppen
Janek Tombak: På vej til Jartazi-7 Mobile?
Den hurtige 29-årige estiske sprinter Janek Tombak forhandler iflg. Sportwereld.be i dag åbenbart med manager Jef Braeckevelt fra Jartazi-7 Mobile holdet. Tombak røg ud efter syv års ansættelse sidste år i forbindelse med storvasken hos Cofidis og måtte derefter tage til takke med en plads på det særdeles beskedne estiske kontinentalhold Kaley Chocolate Team.
Tilbage til toppen
Saul Raisin: Vil vinde Tour de France
Han er måske ikke særlig realistisk - men humøret ser heldigvis ikke ud til at fejle noget. Saul Raisin er stadig indlagt efter sin alvorlige ulykke i Circuit de Sathe, men det går hastigt fremad. På hjemmesiden www.saulraisin.com
fortæller han, at han snart regner med at vende tilbage og vinde Tour de France. Indtil træningen påbegyndes, går tiden med genoptræning, og pt. sker der små forbedringer hver dag.
Tilbage til toppen
Fabian Cancellara: Min Tour er på under 10 km.
Der er ingen tvivl om, at Fabian Cancellara og Team CSC har ambitioner om at tage sejren på den indledende prolog i Tour de France i Luxembourg. Men herefter vil alt omhandle Ivan Basso.
”Hele min Tour vil være på under 10 km. Efter det vil jeg gøre alt for at hjælpe Ivan til at sejre,” sagde den schweiziske rytter i går til Velonews.com.
Efter Tour de France er sæsonen dog langt fra ovre. ”Efter det har jeg fortsat mål. Jeg vil gerne vinde verdensmesterskabet (i enkeltstart, red.) i Østrig.”
Tilbage til toppen
Vuelta a Catalunya: Jeg er ikke god nok til at forsvare trøjen
Det var ikke før, end da Fabian Cancellara gennemkørte den syv kilometer lange rute til den indledende enkeltstart i Katalonien i går formiddags, at han overvejede at gå efter sejren. Den schweiziske rytter har ikke været til start siden sejren i Paris-Roubaix og havde derfor ikke de store forventninger til at hente sejren. Cancellara var dog alligevel tre sekunder bedre end de nærmeste konkurrenter og stiller derfor til start i førertrøjen på løbets anden etape.
”Jeg ved at jeg ikke er i god nok form til at forsvare trøjen,” sagde han dog i går efter sejren til Velonews.com, men havde heller ikke et bud på, hvem der overtager trøjen. ”Det er svært at spå om, hvem der kan vinde dette løb. Der er en del ryttere som mig, der vender tilbage efter forårsklassikerne. Andre bygger op mod Touren. Jeg vil holde øje med de mindre spanske hold, der altid har ambitioner i de nationale løb.”
Tilbage til toppen
Vuelta a Catalunya: Hushovd meget tilfreds med enkeltstart
Gårsdagens 7 km. lange enkeltstart i Katalonien var en vigtig test for norske Thos Hushovd. Credit Agricole-rytteren satser nemlig på at forsøge at tage den gule førertrøje i Tour de France i år og her er en god prolog indsats altafgørende for sprinterens chancer.
”Jeg satser virkelig på prologen i år. Køre jeg godt der er der kun kort vej til førertrøjen. At forsvare den grønne trøje og etapesejre er dog fortsat hovedfokus,” siger Hushovd til NTB.
Hushovd var 13 sekunder efter Fabian Cancellara på den korte enkeltstart og det var han ganske godt tilfreds med. ”Jeg kom godt igennem selvom det tog lidt tid at komme i jeg. Jeg kom ikke ordentlig op i tempo før der var gået en kilometer. Det er længe siden jeg har kørt en kort enkeltstart med 100 procent.”
Den norske rytter vil nu sammen med sin træner Atle Kvålsvoll finde en rute meget lig, den som rytterne skal igennem i Luxembourg, hvor Tour de France i år skydes i gang, for at træne specifikt frem mod prologen til sommer.
Tilbage til toppen
Edvald Boasson: Flere storhold jagter norsk stortalent
Det norske stortalent Edvald Boasson Hagen har imponeret i de første måneder som senior, bl.a. med en andenplads i Colliers Classic, samt to etapesejre, en andenplads på enkelstarten og en tredjeplads sammenlagt i Thüringen Rundfarht. Det har nu fået Quick Step, Rabobank og Credit Agricole til at henvende sig til den bare 19-årige rytter, der dog selv forventer at blive i Norge mindst et år mere.
”Det er dejligt at være eftertragtet,” siger han til Aftenposten, men understreger samtidig. ”Jeg bliver i Norge et til to år mere.”
Foreløbig har han da også kontrakt med Team Maxbo Bianchi for 2007 og sportsdirektør Gino Van Oudenhove vil meget gerne holde lidt længere på sin unge rytter.
”Det er bedst at han bliver. Han har fortsat meget at lære. Edvald føler sig tryk på vores hold og vi har et godt program. Jeg ved at han kan udvikle sig videre hos os. Hvis han kommer videre til et Pro Tour hold om to år vil han fortsat kun være 21 år,” siger han til den norske avis.
Tilbage til toppen
Juniorlandstræner: To rigtig gode danske kort til VM
Team Vejles Morten Reckweg har allerede flere gange i denne sæson vist rigtig lovende takter og nu ser Team GLS Nicki Østergaard ud til at følge trop. Det giver ifølge juniorlandstræner Morten Bennekou to rigtig gode kort til VM.
”Niki Østergaard er i stormende fremgang,” beretter landstræner Morten Bennekou overfor Feltet.dk. ”Han vandt to løb sidste weekend og jeg havde ham i sidste uge inde til en test, hvor han leverede et fantastisk resultat. Morten Reckweg leverede ligeledes en fantastisk test. Så jeg har højst sandsynligt to rigtige gode kort igen i år til VM.”
Sidste år havde de danske juniorryttere domineret hele foråret og stillede således til start ved VM i Østrig som løbets store favoritter, men måtte tage hjem uden medalje. Alligevel er landstræneren optimistisk omkring de danske muligheder.
”Det kan godt være at bredden i toppen ikke er helt så fantastisk som sidste år, men det er som forventet. Hvis man skal se lyst på det er det måske en fordel, at vi ikke har været lige så dominerende som vi var sidste år. Det gør måske at de andre lande vil være lidt mere ligeglade med os og at vi får lov at køre med i udbrud. Det var ikke rigtig muligt sidste år.”
Så skal man selvfølgelig ikke glemme, at verdensmester Mie Bekker Lacota skal forsvare sit mesterskab hos pigerne.
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Ny besøgsrekord mandag
Feltet.dk slår alle besøgsrekorder i øjeblikket. I sidste uge besøgte over 100.000 hjemmesiden, hvilket var klar ny rekord. Mandag blev besøgsrekorden for blot en dag slået. Den tidligere rekord var på godt 16.000 besøgende - mandag besøgte 19.446 siden. Rekorden kunne have været over 20.000, hvis serveren ikke var gået ned mandag eftermiddag. Desværre må vi aflyse live-opdateringerne indtil Feltet.dk får installeret den nye webserver. Vi håber og satser meget på, at den nye webserver er oppe og køre i denne uge.
Feltet.dk takker for den massive interesse, som vi i øjeblikket oplever.
Tilbage til toppen