Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 16. november 2006

Feltet.dk korte - 16. november 2006

16. november 2006 14:050
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Dick Pound: Ingen problemer med validiteten af Landis test
- Fuerteventura-Canarias: Findes dette hold?
- Nicklas Axelsson: Lynopereret for testikelkræft
- Tenax: Henter rytter fra Lampre
- Chocolade Jacques: Kontrakt til talentfulde baneryttere
- Giro d'Italia 2007: Bjergenkeltstart til ære for Pantani
- Santiago Botero: Klar til colombiansk udfordring
- Post Danmark Rundt: Odense Kommune giver 120.000 kr.
- Oscar Pereiro: Truer Tour de France arrangørerne
- Unibet: Casper får debut i Australien
- Shoppen: Cykelsporten 2006 udkommer den 22. november
- Julekalenderen: Fed bjergtrøje på auktion


De korte nyheder opdateres løbende


Dick Pound: Ingen problemer med validiteten af Landis test


Floyd Landis og dennes forsvarer vejer morgenluft efter det er kommet frem, at det franske laboratorium, der foretog testen af den prøve fra Tour de France, der viste spor af testosteron, har begået en fejl i den efterfølgende behandling af prøven.

Men ifølge formanden for World Anti-Doping Agency (WADA), Dick Pound, er der intet i sagen, som skader prøvens validitet.

”Koden indeholder en lille fejl, men det har ingen effekt på validiteten af prøven. Ideelt ønsker du ingen form for fejl, administrativt eller andre fejl, der skal rettes senere i processen,” siger Pound til AFP.

”Nu bliver vi bare nødt til at vente og se tiden an. Det er en meget usædvanlig situation og det er meget sandsynligt, at mange af disse informationer er fremskaffet på ulovlig vis,” siger Pound med henvisning til, at det franske laboratoriums computersystem er blevet hacket.

Tilbage til toppen



Fuerteventura-Canarias: Findes dette hold?


Mystikken omkring det nye spanske Fuerteventura-Canarias mandskab bredder sig. Selvom holdet menes at have indledt forhandlinger med flere ryttere, så kender det spanske cykelforbund, ifølge den spanske avis AS, intet til dette nye mandskab.

Holdet skulle ellers have anskaffet sig et budget på omkring 1,2 mio. euro, men er altså fortsat uden licens.

Derudover mener AS at vide, at team-manageren Jorge Sastre skulle have særdeles gode forbindelser til den dopingmistænkte læge Eufemiano Fuentes og dennes søster Yolanda Fuentes, der begge er involveret i Operacion Puerto.

Holdet har ligeledes tilknyttet den tidligere Comunidad Valenciana manager Vicente Belda som konsulent, selvom denne ellers tidligere havde forsvoret nogensinde at vende tilbage til cykelsporten. Comunidad Valenciana mandskabet måtte lukke, da arrangørerne af Vuelta a Espana ikke ønskede holdet til start pga. dets meget tætte relationer til de omtalte dopinglæger.

Tilbage til toppen



Nicklas Axelsson: Lynopereret for testikelkræft


For godt to uger siden offentliggjorde en glad Nicklas Axelsson, at han havde skrevet en ny kontrakt med Selle Italia. Bare en uge senere fik den svenske rytter sit livs chok. Han var en tur på det lokale hospital, for at få fjernet nogle hæmorider, men endte med at blive indlagt til en lyn operation for testikelkræft.

Efter den hurtige vellykkede operation, gav de efterfølgende test positive nyheder. ”De prøver, som er blevet taget, viser, at jeg ikke havde kræft i andre organer, så det var dejligt,” udtaler svenskeren til den svenske avis, Falu Kuriren.

Nicklas Axelsson håber, at han kan vende tilbage til den professionelle cykelverden, selv om han er indstillet på, at det kan tage nogen tid. ”Prioritet et er at komme tilbage igen. Men det gælder om at have tålmodighed, og ikke starte med at træne for hurtigt.”

Tilbage til toppen



Tenax: Henter rytter fra Lampre


Det ambitiøse irske Tenax hold har holdet klar til 2007. Manager Fabio Bordonali har offentliggjort følgende ryttere: Alessandro Bertuola, Gabriele Bosisio, Claudio Cucinotta, Miculà Dematteis, Honorio Machado, Christian Murro, Ruslan Pidgornyy, Daniele Pietropolli og Cristiano Salerno.

Holdet har desuden skrevet kontrakt med 6 nye ryttere: Giairo Ermeti (Team LPR), Jure Golcer (Perutnina) samt Mauro Santambrogio (Lampre Fondital) samt tre ny-professionelle Roberto Ferrari, Sergio Laganà og Fabrice Piemontesi.

Tenax-holdet kører lige udenfor ProTouren og er et professionel kontinental hold.

Tilbage til toppen



Chocolade Jacques: Kontrakt til talentfulde baneryttere


Chocolade Jacques - T-Interim har forstærket 2007-holdet med de to talentfulde baneryttere Steve Schets (22 år) og Kenny De Ketele (21 år).

Dermed kommer Chocolade Jacques op på 4 baneryttere i 2007, da holdet allerede har skrevet kontrakt med Iljo Keisse og Matthew Gilmore.

Tilbage til toppen



Giro d'Italia 2007: Bjergenkeltstart til ære for Pantani


I 2007 skal Giro d’Italia-rytterne forberede sig på at køre en bjergenkeltstart, som er en hyldest til Marco Pantani's sejr i 1999, skriver Tuttosport, som også kan offentliggøre, at etapen kommer til at gå fra Biella til Oropa over 13,757 km.

I år havde arrangørerne, RCS Sport, ellers planlagt at gennemføre en bjergenkeltstart til Madonna del Ghisallo. Men ikke nok med denne bjergenkeltstart skulle rytterne også køre den afsluttende etape til Milano på sidste dagen af etapeløbet. Dette blev dog ændret bl.a. pga. rytterprotester.

Næste års bjergenkeltstart var egentligt planlagt opad Passo della Futa, men blev droppet af logistiske årsager, da man ikke kunne finde nok parkeringspladser.

Giro d'Italia præsentationen finder sted den 2. december i Milano.

Tilbage til toppen



Santiago Botero: Klar til colombiansk udfordring


Den 11. november valgte det colombianske cykelforbund indstille disciplinærsagen mod den tidligere enkeltstartsverdensmester Santiago Botero. Botero hører til blandt de mistænkte i Operacion Puerto og ifølge de spanske efterforskere er der kraftige indicier for hans kontakt med lægen Eufemiano Fuentes. Trods dette besluttede det colombianske cykelforbund altså sig for at frafalde tiltalen imod colombianeren. Dermed kunne Botero frit skifte til et nyt hold, da han tidligere hold Phonak er blevet opløst pga. dopingsager.

Den 34-årige rytter skifter til det colombianske hold EPM-Orbitel på en 1-årig kontrakt. Aftalen blev underskrevet onsdag aften i Medellin (Colombia). Dermed kommer Botero til at køre Colombia Rundt, Classic RCN Pilsen, Vuelta al Valle, Vuelta a Antioquia samt de nationale mesterskaber. Som det ser ud netop ud, så vil Botero kun et løb udenfor Sydamerika i 2007, og det bliver VM i Stuttgart (Tyskland.)

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Odense Kommune giver 120.000 kr.


Ifølge Fyens Stiftstidende giver Odense Kommune i 2006 et tilskud på 120.000 kroner til Danmarks største etapeløb Post Danmark Rundt. Det er dog langtfra det største tilskud som kommunen har givet i 2006.


Eksempler på tilskud Odense Kommune har givet i 2006:
Blomsterfestival: 750.000 kroner.
Denmark Open (badminton) - forarbejde til turnering i 2007: 500.000 kroner.
Lysfestival: 500.000 kroner.
Sommerkoncert på den ny havneplads: 400.000 kroner.
Nykredit Masters i golf (kvinder): 250.000 kroner.
Sejlads i 1000 år på Odense Havn: 250.000 kroner.
HCA Marathon: 250.000 kroner.
Odense Foto Triennale: 250.000 kroner.
Post Danmark Rundt: 120.000 kroner.

Tilbage til toppen



Oscar Pereiro: Truer Tour de France arrangørerne


Caisse d’Espagne-rytteren Oscar Pereiro er ikke tilfreds. Han er nemlig stadig ikke blevet tildelt sejren fra sommerens Tour de France, trods vinderen Floyd Landis er blevet testet positiv for doping. I øjeblikket overvejer Tour de France arrangørerne ASO, om der overhovedet skal kåres en vinder af det franske etapeløb.

”Jeg kommer ikke til Tour de France, hvis arrangørerne ikke kårer en vinder af løbet. I det tilfælde vil jeg i stedet køre Giro d'Italia og Vuelta a España,” forklarer Oscar Sio Pereiro til todociclisimo.com.

Oscar Sio Pereiro forklarer ligeledes, at han føler sig som et offer i krigen mellem UCI (Den internationale cykelunion) og ASO (Tour de France arrangørerne).

Tilbage til toppen



Unibet: Casper får debut i Australien


Den franske sprinter Jimmy Casper vil få sin debut på Unibet.com holdet, når han stiller til start i Tour Down Under, som næste år starter i Adelaide.

Jimmy Casper er noteret for 31 professionelle sejre og har i år bl.a. vundet 1. etape i Tour de France samt været indehaver af den grønne førertrøje. For to år siden vandt den franske sprinter også en etape i Post Danmark Rundt.

"Såvidt jeg har forstået så er Unibet.com garanteret en ProTour licens for 2007, derfor er vi naturligvis også meget glade for, at de stiller til start i vores løb," forklarer løbsdirektør Mike Turtur. "Det er dejligt at sige velkommen til et nyt hold i Tour Down Under, og især at sige velkommen tilbage til en rytter, som Casper, der har kørt Tour Down Under for nogle år siden med det franske hold Francaise des Jeux."

Både Unibet.com og Chocolade Jacques holdene er nu officielt blevet offentliggjort af løbsarrangørerne.

Tour Down Under vil i 2007 blive kørt fra den 16. - 21. januar.


UNIBET.COM
61. CASPER Jimmy
62. JACOBS Pieter
63. TEN DAM Laurens
64. COYOT Arnaud
65. GARDEYN Gorik
66. EICHLER Markus
67. CARRARA Matteo
68. LARSSON Gustav

Sportsdirektør: HANEGRAAF Jacques

CHOCOLADE JACQUES
71. D’HOLLANDER Glenn
72. BARBE Koen
73. CAETHOVEN Steven
74. GHYLLEBERT Pieter
75. HOVELYNCK Kurt
76. PAUWELS Serge
77. VEUCHELEN Frederik
78. RENDERS Sven

Sportsdirektør: PLANCKAERT Walter

Tilbage til toppen



Shoppen: Cykelsporten 2006 udkommer den 22. november


Magasinet udkommer ca. 23. november og vil igen i år være fyldt med masser af godt læsestof og flotte fotos fra cykelløb i ind- og udland.



Magasinet har en stærk dansk vinkel i år, idet der er en række spændende portrætter af ”morgendagens” mænd, hvor Cykelsporten 2006 giver et bud på, hvem de 8 største herretalenter i Danmark er netop nu.

Desuden er der interviews med en række danske ryttere: Lars Bak, Michael Rasmussen, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen, Alex Rasmussen, Mie Bekker Lacota, Trine Schmidt Hansen, Michael Mørkøv, Marc Hester m.fl.

Og så er der foruden de uundværlige statistikker fra den danske sæson på bane og landevej også som tidligere år en resultatdel med fyldestgørende dokumentation fra alle betydende løb i Danmark og i udlandet - igen illustreret med en række fotos i topklasse.

Magasinet er i år redigeret og skrevet af Henrik Elmgreen, men denne gang i samarbejde med Feltet.dk.

Magasinet koster 75,- (99 kr. incl. porto), du har mulighed for at forudbestille allerede nu.


Forudbestil Cykelsporten 2006



Tilbage til toppen



Julekalenderen: Fed bjergtrøje på auktion


Feltet.dk har i samarbejde med Juhl Cycling (www.juhlcycling.dk) lavet en julekalender, som startede den 7. november. Hver dag vil der være 5 cykeltrøjer på auktion i 5 størrelser (1 Medium, 2 Large og 2 X-large) i dag er det en fed bjergtrøje, som er på auktion.

Hver trøje sælges naturligvis på hver sin selvstændige auktion, dvs. at der hver dag frem til den 1. december vil åbne 5 auktioner.

Hver auktion vil starte fra 100 kr., men hvis du er helt sikkert på, at du bare må have en af trøjerne, så vil der være en "Køb nu pris" på 549,-. Hvis en bruger vælger at købe en af trøjerne med det samme, så vil auktionen blive afsluttet før tid, og der vil IKKE blive lavet en ny auktion på det pågældende produkt. Der vil IKKE blive lagt porto oveni auktionprisen.

Du finder auktionerne her: www.feltet.dk/auktion.


Dagens trøje er:


Dagens auktioner starter den 16. november kl. 10.00 og afsluttes den 10. december kl. 20.00

Tilbage til toppen

Læs også
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?