Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 18. november 2006

Feltet.dk korte - 18. november 2006

18. november 2006 11:200
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Feltet.dk: Black Bull auktionen slutter om 2 dage
- Cykelcross: Rabobank dominans, men Fidea føring
- Wiesenhof: Skriver kontrakt med Pollack og Ludwig
- Francesco Mancebo: Ønsker at blive på AG2r
- Vuelta a Espana: 2007-ruten offentliggøres d. 13. december
- Post Danmark Rundt: Til Næstved i 2007?
- Bane-WC: Meares-søstrene sejrede i holdsprint
- Bane-WC: Australsk guld i kvindernes forfølgelsesløb
- Bane-WC: McLean sprinter sig til sejr
- Bane-WC: Ignatiev overlegen i pointløb
- Bane-WC: Anna Meares sætter verdensrekord
- Julekalenderen: Kør cykelløb med Pink Floyd trøje

De korte nyheder opdateres løbende


Feltet.dk: Black Bull auktionen slutter om 2 dage


Cyklen er 100% ny og ubrugt. Det er en komplet cykel. Leveres 90% samlet. Du skal selv montere styr, frempind, saddel og pedalarme, samt fastgøre kabelender. Alt andet er monteret. Den vejledende udsalgspris er 14.990 kr.

Auktionen slutter om 2 dage, så du skal være hurtig, hvis du skal nå at byde på cyklen.

Gå til auktionen

Tilbage til toppen



Cykelcross: Rabobank dominans, men Fidea føring


I dag blev GP Stad Hasselt kørt i Belgien, og det blev til kæmpre succes for det hollandske hold Rabobank, da de vandt løbet ved Gerben de Knegt, som kom i mål 15 sekunder foran Bart Wellens fra Fidea.

Rabobanks Sven Nys Sven Vanthourenhout besatte desuden 3. og 4. pladsen.

GP Stad Hasselt var 3. afdeling af GVA Trofee. Samlet før dagens løb førte Richard Groenendaal, men han er efter dagens afdeling faldet tilbage til 3. pladsen, imens Bart Wellens har overtaget den samlet føring foran Sven Nys.


Resultat
1Gerben de Knegt -Rabobank57'55
2Bart Wellens -Fidea Cycling Team 0'15
3Sven Nys-Rabobanks.t.
4Sven Vanthourenhout -Rabobank0'24
5Niels Albert-Palmans-Sapim-Collstrop0'44
6Erwin Vervecken -Fidea Cycling Team 0'57
7Bart Aernouts-Rabobanks.t.
8Zdenek Stybar-Fidea Cycling Team1'12
9David Willemsens-Frans Vos1'20
10Richard Groenendaal-Rabobank1'28


Samlet stilling efter 3. afdeling
1Bart Wellens-Fidea Cycling Team99
2Sven Nys-Rabobank94
3Richard Groenendaal-Rabobank88
4Gerben de Knegt-Rabobank83
5Niels Albert-Palmans-Sapim-Collstrop77
6Erwin Vervecken-Fidea Cycling Team74
7Sven Vanthourenhout-Rabobank74
8Bart Aernouts-Rabobank71
9Zdenek Stybar-Fidea Cycling Team59
10David Willemsens-Frans Vos57

Tilbage til toppen



Wiesenhof: Skriver kontrakt med Pollack og Ludwig


De to tyskere Olaf Pollack og Jörg Ludewig skifter deres magenta-farvet T-Mobile trøjer ud til fordel for Wiesenhof-Felt holdets trøjer. Dermed følger Pollack og Ludewig i Steffen Wesemann og Bas Gilings fodspor. Alle fire ryttere har nemlig det til fælles, at de ikke fik forlænget kontrakt med T-Mobile efter denne sæson.

Det tyske hold, Wiesenhof, vil næste år være et professionelt kontinentalt hold og håber dermed på af få et wild card til nogle af forårsklassiskerne samt Schweiz Rundt.

Tilbage til toppen



Francesco Mancebo: Ønsker at blive på AG2r


Team-manageren hos AG2r har flere gange offentligt gjort det klart, at han ikke ønsker Francesco Mancebo tilbage på sit mandskab, til trods for at holdet har kontrakt med ham også i 2007. Den spanske rytter blev suspenderet, da han blev sat i forbindelse med den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes i Operacion Puerto, men er nu ikke længere officielt under anklage i sagen.

Men den spanske rytter er ikke indstillet på, at skifte mandskab selvom det russisk-italienske profesionelle kontinentalhold, Team Tinkoff, har givet ham et kontrakttilbud for den kommende sæson. Det fortæller den spanske rytters manager til den franske sportsavis L´Equipe.

”Det er rigtigt, at vi har modtaget et relativt attraktivt tilbud fra Tinkoff. Det eneste problem er, at Paco (Francesco Mancebos kælenavn, red.) stadig har kontrakt med AG2r og det er vores intention at opfylde den kontrakt", fortæller David Plaza

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: 2007-ruten offentliggøres d. 13. december


Arrangørerne af Vuelta a Espana, Unipuclic, meddeler at ruten til næste års udgave af Spaniens største cykelløb bliver offentliggjort allerede d. 13. december i år. Det er bare 11 dage senere end, RCS, der den 2. december offentliggør næste års Giro d´Italia-rute.

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Til Næstved i 2007?


Næstved kan meget vel blive enten start- eller målby i næste års Post Danmark Rundt, skriver Sjællandske. DCU har således henvendt sig til kommunen og sagen blev i går behandlet i kommunens økonomiudvalg.

Borgmester Henning Jensen bekræfter, at sagen har været behandlet, men kan ikke komme nærmere ind på kommunens beslutning, da arrangørerne ønsker at bevare det som en hemmelighed indtil ruten bliver offentliggjort, hvilket formentlig sker i begyndelsen af februar.

Post Danmark Rundt afvikles næste år fra d. 1. til 5. august.

Tilbage til toppen



Bane-WC: Meares-søstrene sejrede i holdsprint


De australske kvinder fik på andendagen af World Cuppen i Sydney 3 guldmedaljer af 3 mulige. Et kan de specielt takke Anna Meares for, der satte verdensrekord i 500 meter på tid, men også hendes søster Kerrie Meares hjalp til. I finalen i kvindernes holdsprint stod Meares-søstrene over for tyske Jane Gerisch og Dana Gloss. Meares-søstrene kørte de 500 meter på 34.504, mens tyskerne kørte i 35.041.

I bronzekampen vandt Frankrig (Virginie Cueff og Clara Sanchez) med tiden 35.259 over Italien (Annalisa Cucinotta og Elisa Frisoni), der kørte i tiden 36.201


Finalen:
1. Australien 34.504
2. Tyskland 35.041

Bronzekampen:
3. Frankrig 35.259
4. Italien 36.201

Tilbage til toppen



Bane-WC: Australsk guld i kvindernes forfølgelsesløb


Efter kvalifikationen i kvindernes 3 km forfølgelsesløb var det fastlagt, at bronzekampen stod mellem Vilija Sereikaite fra Litauen og Alison Shanks fra New Zealand, men kampen om guldet stod mellem australske Katie Mactier og Wendy Houvenhagel fra Storbritannien.

I bronzekampen lagde Sereikaite ud med at tage 2 sekunder på sin modstander efter 100 meter. På de resterende 2000 meter kørte de to ryttere meget ens tider, og Sereikaite tog bronzen.

Mactier lagde i finalen ud med et hårdt tempo og fik næsten 3 sekunders til sin britiske modstander efter 1000 meter. Det voksede til lige over 3 sekunder ved 2000 meter. Men så måtte Mactier også sande at det høje tempo i starten nok havde kostet for mange kræfter. Houvenhagel hentede over 2 sekunder ind på australieren på de sidste 1000 meter. Det ændrede dog ikke på, at Mactier løb med guldet.


Finalen:
1. Katie Mactier (Australien) 3:38.742
2. Wendy Houvenhagel (Storbritannien) 3:39.706

Bronzekampen:
3. Vilija Sereikaite (Litauen) 3:40.887
4. Alison Shanks (New Zealand) 3:42.160

Tilbage til toppen



Bane-WC: McLean sprinter sig til sejr


Skotske Craig McLean tog sig sejren i mændenes sprint på en dag, hvor han lige var en tand bedre.

I kvalifikationen (200 meter på tid) kørte McLean 10.309 og vandt dermed 1. seedingen til 8.-delsfinalerne, hvor han slog canadiske Travis Smith. I kvartfinalerne røg ukrainske Andrei Vynokurov ud (nej, ikke årets vinder af Vuelta a España) i 2 matcher. Således var McLean semifinaleklar mod australske Mark French, mens Ross Edgar (Storbritannien) mødte Teun Mulder, der i Theo Bos’ fravær skulle forsvare hollænderne.

McLean sendte French ud efter blot 2 matcher, mens Edgar efter sejr i 1. match og decideren gjorde klar til en ren britisk finale. Inden den var afgjort, havde Mulder i 2 matcher snuppet bronzen.

I finalen startede Ross Edgar ud med en sejr i første match, men McLean vandt 2. match og fremtvang en decider, som han selv vandt. Dermed fører VM-sølvvinderen nu World Cuppen i sprint.

Man må sige, at det britiske hold har gjort sig selv til favoritter inden holdsprinten i morgen.

Finalen:
1. Craig McLean (Storbritannien) 2 matcher
2. Ross Edgar (Storbritannien) 1 match

Bronzekampen:
3. Teun Mulder (Holland) 2 matcher
4. Mark French (Austrslien) 0 matcher

Tilbage til toppen



Bane-WC: Ignatiev overlegen i pointløb


Mikhail Ignatiev tog endnu en guldmedalje til samlingen, da han kun en time efter at have vundet holdforfølgelsesløb også i sikker stil vandt mændenes pointløb over 30 km (120 omgange) med spurt for hver 10 omgange. Finalen var også med dansk deltagelse. Daniel Kreutzfledt vandt en omgang i kvalifikationen, da han kom rundt med en 8-mandsgruppe. Han sluttede på en 7.-plads i kvalifikationen og blev nummer 13 i finalen med 3 points.

I finalen lagde tyske Henning Bommel ud med at vinde 1. spurt, men så satte Igantiev sig ellers frem og vandt 2. og 3. spurt blev nummer 2 i 4. spurt vandt 5., 6. og 8. spurt samt blev nummer 2 i 9. spurt. Det gav 31 points New Zealandske Greg Henderson prøvede mod slutningen at tage en omgang, men han vandt kun 10., 11. og 12. spurt og endte på 17 points og en 2.-plads. Vasili Kiryienka fra Hviderusland tog også sin anden medalje ved World cuppen, da han efter guldet i scratch i går fik bronze i pointløb med 15 points efter at han blandt andet vandt 4. spurt.


Resultat
1. Mikhail Ignatiev (Rusland) 31
2. Gregory Henderson (New Zealand) 17
3. Vasili Kiriyenka (Hviderusland) 15
4. Mathieu Ladagnous (Frankrig) 10
5. Angelo Ciccona (Italien) 9

13. Daniel Kreutzfeldt (Danmark) 3

Tilbage til toppen



Bane-WC: Anna Meares sætter verdensrekord


Australske Anna Meares satte ny verdensrekord i 500 meter på tid ved World Cuppen i Sydney. Efter 500 meter for fuld gas hakkede hun 8 tusindedele af sin egen rekord fra OL i Athen 2004. Således at den nye verdensrekord nu lyder på 33.944.

Ifølge Meares selv og den australske cheftræner Martin Barras er Meares også i sin bedste form siden Athen. Hun har ikke haft nogle problemer med sin tidligere rygskade, og hendes forberedelse på 6 måneder havde været uforstyrret.

Meares satser på atter at finde den gode form frem til VM på Mallorca til marts, hvor hun vil forbedre årets sølvmedalje fra Bordeaux. Til gengæld er hun meget ærgret over, at hun ikke kan forsvare sin OL-guldmedalje i Beijing om knap 2 år, idet IOC og UCI har valgt at fjerne kvindernes 500 meter og mændenes 1000 meter til fordel for BMX.

Simona Krupeckaite fra Litauen fik sølv, mens hollandske Yvonne Hijgenaar vandt bronze.

Top-5
1. Anna Meares (Australien) 53.028 (Verdensrekord)
2. Simona Krupeckaite (Litauen) 51.721
3. Yvonne Hijgenaar (Holland) 51.574
4. Natallia Tsylinskaya (Hviderusland) 51.394
5. Shuang Guo (Kina) 51.117

Tilbage til toppen



Julekalenderen: Kør cykelløb med Pink Floyd trøje


Feltet.dk har i samarbejde med Juhl Cycling (www.juhlcycling.dk) lavet en julekalender, som startede den 7. november. Hver dag vil der være 5 cykeltrøjer på auktion i 5 størrelser (1 Medium, 2 Large og 2 X-large).

Dagens cykeltrøje er udformet med cykelmotiver kombineret med Pink Floyds logo, så nu har du mulighed for at give dine venner baghjul sammen med Pink Floyd!

Hver trøje sælges naturligvis på hver sin selvstændige auktion, dvs. at der hver dag frem til den 1. december vil åbne 5 auktioner.

Hver auktion vil starte fra 100 kr., men hvis du er helt sikkert på, at du bare må have en af trøjerne, så vil der være en "Køb nu pris" på 549,-. Hvis en bruger vælger at købe en af trøjerne med det samme, så vil auktionen blive afsluttet før tid, og der vil IKKE blive lavet en ny auktion på det pågældende produkt. Der vil IKKE blive lagt porto oveni auktionprisen.

Du finder auktionerne (NEDERST) på: www.feltet.dk/auktion.


Dagens trøje er:


Dagens auktioner starter den 18. november kl. 10.00 og afsluttes den 12. december kl. 20.00

Tilbage til toppen

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?