Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 18. oktober 2006

Feltet.dk korte - 18. oktober 2006

18. oktober 2006 00:350
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Stéphane Bergès: Indstiller karrieren
- Unibet.com: Hunt og Pasamontes bliver
- Frank Schleck: Går måske efter Pro Touren
- 6-dagesløb: Keisse og Villa i front
- Downhill: Tre ryttere udeblevet fra dopingkontrol
- Hawaii: Ironman-VM afholdes som planlagt
- Hans-Michael Holczer: At gribe chancen efter katastrofen
- Phonak: Næsten alle ryttere afsat
- Totschnig: Cykelsporten må starte på en frisk
- Jan Ullrich: Tvivlen om et snarligt comeback nager
- T-Mobile: Henter Jan Schaffrath
- Operacion Puerto: Droppes sagerne mod de spanske ryttere?
- Doping: Jonathan Vaughters fortæller om doping
- Doping: Ryttersammenslutning afviser etiske regler
- René Haselbacher: Comeback på banen


De korte nyheder opdateres løbende





Stéphane Bergès: Indstiller karrieren


Stéphane Bergès har valgt at indstille karrieren, det meddeler han på sin personlige hjemmeside. Agritubel-rytteren har ikke fået tilbudt en ny kontrakt, og derfor har han valgt at indstille karrieren. Den 31-årige franskmand har kørt 10 sæsoner i det professionelle felt og vundet to sejre.

Den første sejr kom tilbage i 2000, hvor Stéphane Bergès vandt 3. etape af Tour Down Under. I 2003 blev det til sejr på 2. etape af Tour de la Region Wallonie.

Stéphane Bergès har kørt for Big Mat, Ag2r og Agritubel.

Tilbage til toppen



Unibet.com: Hunt og Pasamontes bliver


I dag har Unibet.com forlænget med to ryttere, det er 32-årige sprinter Jeremy Hunt og 27-årige Luis Pasamontes, som har fået forlænget deres kontrakter for yderligere en sæson.

”Begge ryttere vil få den samme rolle på holdet, som de har haft i år. Hunt skal gøre sig gældende i sprinter finalerne i klassikerne, imens Pasamontes skal forsøge at bevise sit værd i etapeløbene,” forklarer holdets sportsdirektør Jacques Hanegraaf.

Tilbage til toppen



Frank Schleck: Går måske efter Pro Touren


Frank Schleck sluttede som den bedste Team CSC rytter på en samlet tredjeplads på Pro Tour-ranglisten og den luxembourgske rytter er nu klar til, hvis muligheden byder sig, at gå efter den samlede sejr på ranglisten til næste år. Det fortæller han i et interview med holdets hjemmeside, team-csc.com

”Jeg har snakket med Kim Andersen og Bjarne Riis om det, og det kan godt være, jeg forsøger at gå efter at vinde den. Men mit største objektiv vil være Tour de France, og så tror jeg det bliver noget med at se, hvordan tingene står efter første halvdel af sæsonen. Hvis der er muligheder for at vinde ProTouren, så skal det formentlig prøves,” fortæller Frank Schleck.

Dette års sæson er knap ovre, alligevel er næste års program så godt som på plads for Schleck.

”Første større mål bliver Paris-Nice, Baskerlandet Rundt og forårsklassikerne og så holder jeg min første løbspause og arbejder frem mod Touren, hvor jeg håber at komme med igen. Så regner jeg med at tage en pause mere, inden jeg sigter på Giro di Lombardia igen,” fortæller Schleck, der siger, at han har lovet sig selv at vinde Giro di Lombardia mindst en gang i sin karriere.

Frank Schleck har i denne sæson blandt vundet Amstel Gold Race og Tour de France etapen til Alpe D´Huez.

Tilbage til toppen



6-dagesløb: Keisse og Villa i front


Efter to hårde jagter tirsdag aften er Iljo Keisse og Marco Villa nu i front af 6-dagesløbet i Amsterdam. De to ryttere fører med en omgang ned til Danny Stam og Peter Schep, mens europamestrene, Bruno Risi og Franco Marvulli, er hele to omgange efter.

For Michael Mørkøv og Alex Rasmussen gik det ikke meget bedre end på førstedagen. Det rent danske par er stadigvæk på en sjetteplads, nu hele 4 omgange efter det førende par.

Heller ikke for løbets tredje dansker, Marc Hester, går det bedre. Hans partner, Jens Mouris, er stadigvæk stærkt plaget af diare, så parret er nu hele 12 omgange efter på en suveræn sidsteplads.

Samlet stilling efter 2. dag
1 Iljo Keisse (BEL) - Marco Villa (ITA), 117 p.

1. omgang efter
2 Danny Stam - Peter Schep (HOL), 121 p.
3 Juan Llaneras - Isaac Galvez (SPA), 72 p.

2. omgange efter
4 Bruno Risi - Franco Marvulli (SWI), 129 p.
5 Robert Bartko - Andreas Beikirch (TYS), 74 p.

4. omgange efter
6 Michael Mørkøv - Alex Rasmussen (DAN), 91 p.
7 Aart Vierhouten (HOL) - Alexander Aeschbach (SWI), 46 p.
8 Matthé Pronk - Jos Pronk (HOL), 37 p.

6. omgange efter
9 Dimitri Defauw - Wouter van Mechelen (BEL), 74 p.
10 Wim Stroetinga - Niki Terpstra (HOL), 51 p.

10. omgange efter
11 Bobbie Traksel (HOL) - Gerd Dörich (TYS), 11 p.

12. omgange efter
12 Jens Mouris (HOL) - Marc Hester (DAN), 29 p.

Tilbage til toppen



Downhill: Tre ryttere udeblevet fra dopingkontrol


På grund af deres udeblivelse fra dopingkontrollen ved de tyske mesterskaber i Downhill den 8. oktober har det tyske cykelforbund indledt sag mod Markus Schlegel, Martin Ender og Julian Grenz.

Sagerne kommer på et rigtigt dårligt tidspunkt, hvor netop en gruppe tyske cross-ryttere er i søgelyset for et omfattende doping-misbrug.

Tilbage til toppen



Hawaii: Ironman-VM afholdes som planlagt


Verdensmesterskabet i ironman på Big Island, som er en del af hawaii-øgruppen, finder sted på søndag som planlagt, hvis ikke naturen igen stiller sig på bagbenene efter jordskælvet forleden.

Den legendariske konkurrence, som består af 3,8 km svømning, 180 km cykling og afslutningsvist de 42,195 km løb, et maraton udgør, finder sted andre stede, men det er konkurrencen på Hawaii, der er mest berømt. Årets løbsstrækning fører over en bro, som er blevet skadet af jordskælvet og derfor lukket for biltrafik, men der skulle ifølge arrangørerne ikke være fare for atleternes sikkerhed.

Efter en række mindre efterskælv ser det ud som om situationen igen faldet til ro. Skaderne på Big Island efter skælvet i søndags beløber sig til mindst 40 millioner dollar, og epi-centret var ikke langt fra start- og målområdet i Kailua-Kona. Flere bygninger er stærkt beskadiget eller helt ødelagte og flere skoler er stadig lukkede på grund af oprydningsarbejderne, men det skulle altså ikke få indflydelse på sportsarrangementet søndag.

Tilbage til toppen



Hans-Michael Holczer: At gribe chancen efter katastrofen


Team Gerolsteiners team manager, Hans-Michael Holczer, siger i et interview med Sport1.de, at han fortsat er positiv på cykelsportens vegne, også selvom man på det seneste har været vidne til optrævlingen af et omfattende doping-netværk omkring den spanske læge, Eufemiano Fuentes.

”Jeg ser det fra den positive vinkelt. Det er vores største chance. Øjensynligt er her blevet praktiseret ting i dimensioner, som overskrider mine forestillingsevner. Jeg havde aldrig troet, at sådan noget var muligt i det omfang. Katastrofen kan ikke overgås af noget, men som ved enhver katastrofe ligger her også en chance. Jeg har tillid til at vi sammen kan udnytte den chance,” erklærer han.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke støder ham, at de mistænkte ryttere måske frifindes og at for eksempel Discovery Channel ifølge forlydender skulle have taget kontakt med Basso og Ullrich, svarer han, at han bestemt ikke har problemer med ryttere, som er frifundet ved højeste instans, dvs. ved den internationale sportsdomstol. Det må man ifølge Holczer acceptere. ”Så er der spørgsmålet, om rytteren finder et andet hold. Jeg er ikke bange for, at sagerne løber ud i sandet. Vi må afvente de endelige efterforskningsresultater fra Spanien.” Omkring kontakten mellem Discovery Channel og Basso og Ullrich, så henviser han til, at det jo er dementeret af Bruyneel, og at han stoler på sin kollega (Basso dog har ifølge flere medier bekræftet henvendelsen fra Discovery, red.).

Selvom Hans-Michael Holczer har en klippefast holdning til doping, så er han også af den holdning, at man skal passe på med at dømme rytterne hårdere end nødvendigt. ”Man skal passe på ikke at sende en i fængsel i 100 år, som har stjålet et æble. Man må også sørge for, at den, der har udstået sin straf også på et tidspunkt får endnu en chance. Det betyder dog ikke, at han får den hos mig,” lyder det.

Samtidig undrer han sig over, at ingen ryttere har indrømmet deres dopingbrug. ”Det er kuriøst, at ingen af disse ryttere - på nær Camenzind kan jeg ikke komme på nogen - er stået frem og har sagt: ’Sådan forholdt det sig’.” Forklaringen er ifølge team manageren, at rytterne har opbygget en parallel verden til den, vi andre befinder os i. Det er imidlertid tid på høje tid med nytænkning.

“Hvis vi ikke gør cykelsporten renere, så har vi ingen chance I fremtiden. Vi har frasprungne sponsorer, delvist overkritiske medier og den ubetalelige imagekampagne, som associerer cykelsporten med doping. Jeg er spændt på, hvor længe det varer, inden man igen milimeter for milimeter kan begynde genopbygningen af det, der i metervis er styrtet sammen. Der må ske noget. Men jeg tror, at vi er på rette vej.”

Tilbage til toppen



Phonak: Næsten alle ryttere afsat


De fleste af Phonak-rytterne kan ånde lettet op. De har nemlig allerede fundet en ny arbejdsgiver til den kommende sæson efter at sponsoren for det schweiziske hold valgte at trække sig og det ikke lykkedes at finde en erstatning.

Som vi skrev i går har den 32-årige columbianer Victor Hugo Pena underskrevet en to-årig kontrakt med Unibet.com, hvor han er udset til at spille førsteviolin ved de store etapeløb. Det belgiske Continental Pro-Team drømmer om at overtage den ledige løbslicens fra Phonak fra den kommende sæson.

Stort set alle schweiziske ryttere fra Phonak har fået kontrakt andetsteds, og det glæder den snart forhenværende team-ejer Andi Rihs, som selvfølgelig har følt et specielt ansvar for sine landsmænds fremtid.

Syv af hans ryttere kører næste år fortsat for et Pro Tour hold: Martin Elmiger (Ag2r), Steve Zampieri (Cofidis) Steve Morabito, Gregory Rast og Michael Schär (alle Astana), Aurelien Clerc og Johann Tschopp (begge Bouygues Telecom). Derudover har Florian Stalder skrevet kontrakt med Team Vorarlberg, mens Alexandre Moos, som fremtidigt vil koncentrere sig om cykelcross, fundet en plads hos BMC Racing Team USA. Den eneste schweizer, som endnu ikke har sikret fremtiden på landevejen er den 22-årige David Vitoria, som i år har kørt sin første sæson som professionel. Uden nævneværdige resultater, kan det blive svært for den unge rytter.

Også de udenlandske ryttere på det schweiziske hold står for størstedelens vedkommende med en ny kontrakt på andre hold: Med Koos Moerenhout (Rabobank), Uros Murn (Discovery Channel), Bert Grabsch og Axel Merckx (begge T-Mobile) er yderligere fire ryttere sikret fortsat arbejde på Pro Tour hold. Spanske Luis Fernandez Oliveira kører I den kommende sæson for det nydannede spanske Professional Continental Team Karpin-Galicia, mens amerikanske Patrick McCarty skal træde i pedalerne for Slipstream Sports og Nicolas Jalabert for Agritubel.

Indtil nu har italienske Fabrizio Guidi og sydafrikanske Robert Hunter sammen med spanieren Jose Ignatio Gutierrez og kanadiske Ryder Hesjedal ikke fundet en erstatning for Phonak. Og derudover er der Santiago Botero og Jose Enrique Gutierrez, som begge er blandt de mistænkte i Operacion Puerto. Fremtiden for Floyd Landis, hvis positive dopingprøve indledte lukningen af det schweiziske hold, er også uvis. Miguel Martin Perdiguero har taget konsekvensen og har meddelt, at han stopper karrieren som professionel cykelrytter.

Tilbage til toppen



Totschnig: Cykelsporten må starte på en frisk


I et interview med OÖNachrichten siger Georg Totschnig, at cykelsporten er nødt til at starte på en frisk for at komme ud af den dopingskygge, der hænger som en tung sky over hans elskede sport. Den erfarne østriger, som blev kåret som årets cykelrytter i Østrig i år, har netop stoppet karrieren efter 13 år som professionel.

Georg Totschnig afviser ikke, at han på et tidspunkt vender tilbage i en rolle som træner eller sportsdirektør, men siger, at han vil bruge de næste par måneder til at få lidt afstand til cykelsporten.

De seneste måneders dopingafsløringer er naturligvis også noget, der har optaget den østrigske rytter, og hans råd lyder, at man starter på en frisk: “Den eneste vej er at begynde forfra, hvor alle arbejder sammen og med hinanden. Men jeg har følelsen af, at der ikke sker nogen ændring,” lyder det lidt nedslående fra den nu pensionerede rytter, som samtidig erklærer, at han kun har få venner, som han har tænkt sig at holde kontakten med.

“Der er et par enkelte: Jan Ullrich, Andreas Klöden, Matthias Kessler og Peter Wrolich. De kan fortsat regne med mig.”

Tilbage til toppen



Jan Ullrich: Tvivlen om et snarligt comeback nager


Indtil nu har han signalleret, at efterforskningerne nærmest ikke havde noget med ham at gøre, men nu ser det ud som om tvivlen på, om det lykkes at gøre comeback, er begyndt at nage. Et bevis herpå skulle være, at han har stoppet samarbejdet med sin mangeårige fortrolige og fysioterapeut Birgit Krohme.

Den nu 32-årige Jan Ullrich har aldrig været kendt for at lægge den store træningsiver for dagen med mindre det var absolut påkrævet, og det tyder det ikke på, at det er i øjeblikket med de efterhånden temmelig tungtvejende mistanker om doping, der klæber sig til ham.

Men f.eks. Ivan Basso ofte ses i træningstøj på sin cykel i fuld gang med at holde formen ved lige, så ser man nu ifølge de tyske medier kun den rødhårede tysker i sociale sammenhænge, som det vil ske ved Andras Klödens bryllup i Berlin på lørdag.

Ullrich afviser ganske vist fortsat alle beskyldninger om doping og har på sin hjemmeside antydet sagsanlæg mod det schweiziske forbund for den ”permanent ophidsede justitsmordkampagne”, som forbundet ifølge den tyskfødte rytter fører imod ham. Samtidig erklærer han, at hans manager, Wolfgang Strohband, allerede forhandler med potentielle arbejdsgivere. Imidlertid ser det ud til at troen på et snarligt comeback svinder.

Ifølge den tyske avis ’Süddeutsche Zeitung’ har Ullrich afbrudt samarbejdet med sin mangeårige fysioterapeut Birgit Krohme, der ellers siden 2001 har hørt til blandt inderkredsen hos Ullrich sammen med Rudy Pevenage og broderen Stefan Ullrich. De blev alle tre aflønnet af Jan Ullrich personligt.

Tilbage til toppen



T-Mobile: Henter Jan Schaffrath


Efter kun 11 måneder i sporrtsdirektør stolen forlader Jan Schaffrath det tysk-italienske Team Milram. Istedet bliver han i den kommende sæson ny sportsdirektør for tyske T-Mobile-Team. Det skriver holdet på sin hjemmeside.

Jan Schaffrath kørte for holdet som aktiv i perioden mellem 1998 og 2005 og var senest sportsdirektør hos Team Milram, hvor han egentlig havde kontrakt til 2008.

Som årsag for sit førtidige skifte angiver den 35-årige tysker "personlige årsager".

Tilbage til toppen



Operacion Puerto: Droppes sagerne mod de spanske ryttere?


Opercarion Puerto eller Fuentes-affæren, som den også kaldes risikerer nu at løbe ud i det rene ingenting. Resultatet kan meget vel være, at størstedelen af de mistænkte ryttere igen bliver startberettigede.

Det kongelige spanske cykelforbund, RFEC, vil træffe sin beslutning indenfor den nærmeste fremtid. "Vore jurister undersøger i øjeblikket situationen. I løbet af de næste dage vil vi offentliggøre vores beslutning," erklærer forbundets generalsekretær, Eugenio Bermudez, og tilføjer, at man i øjeblikket afventer en retsligafgørelse på forbundets klage over ikke at kunne anvende dokumenterne fra Operacion Puerto i sager mod ryttere.

Dommen, som afgjorde, at man ikke måtte bruge disse dokumenter, gør det ifølge Bermudez umuligt at straffe de spanske ryttere ved en sportsdomstol for deres involvering i sagen. Da størstedelen af de implicerede ryttere er spanske, herunder bl.a. Joseba Beloki, Angel Vicioso, Isidro Nozal, Unai Osa, Francisco Mancebo, Ruben Plaza og Oscar Sevilla, så kan resultatet blive, at de alle får lov til at stille til start igen i løbet af ganske kort tid.

Tilbage til toppen



Doping: Jonathan Vaughters fortæller om doping


Jonathan Vaughters, som er forhenværende holdkammerat med Lance Armstrong har i en privat samtale talt helt åbent om doping på det nuværende Discovery Channel hold.

Den franske sportsavis, L’Equipe, offentligør uddrag af en ’chat’ mellem Vaughters og Frankie Andreu, som ligeledes er tidligere kollega til Lance Armstrong. Heri forklarer Jonathan Vaughters åbent, hvordan Discovery Channel i 2005 benytter bloddoping og hvor forskellige stjernernes hæmatokritværdier er. De to rytteres ’chat’ stammer fra to dage før afslutningen af Tour de France 2005.

Dokumentet stammer fra bilagene i en sag, som Armstrong fører mod et forsikringsselskab og er stillet til rådighed af Andreus kone. Jonathan Vaughters har bekræftet sine udtalelser, idet han dog påpeger, at han ikke kan bevise sine udtalelser og at disse stammer fra tredjemand og er baseret på rygter.

Et faktum er dog, at amerikaneren efter sit skifte til det franske Credit Agricole hold kunne konstatere, at man her overhovedetikke fik nogle injektioner, og slet ikke 25 om dagen, som det angiveligt var tilfældet på det amerikanske hold. Han forklarer, at her blev det klart for ham, at ikke alle hold gjorde det som på US Postal.

I stedet for at køre Touren med en hæmatokritværdi tæt på grænsen på 50, så kørte Credit Agricoles kaptajn, Christophe Moreau, etapeløbet med en værdi på 39, skriver Vaughters. Heller ikke tyske Jan Ullrich var tæt på grænseværdien. Vaughters skal have fået at vide af sin tidligere holdkammerat, Kevin Livingston, som kørte Touren i 2001 som holdkammerat til tyskeren, at dennes værdi efter 2000 aldrig var over 42 i løb.

Vaughters leverer også en interessant erklæring for den meget omtalte episode under Touren i 2005, hvor Discovery Channel viste store svagheder på den første bjergetape fra Pforzheim til Elsass, og kun Armstrong kunne følge med frontgruppen på den sidste stigning. I Alperne og Pyrenæerne var det amerikanske holds ryttere dog tilbage i sædvanlig styrke. Forskellen ligger ifølge Vaughters i blodtransfusioner på hviledagen. "800ml rode blodlegemer, tappet direkte efter forberedelsesløbet Dauphiné Libéré, transporteret i køletasker af en motocykel," hedder det.

Tilbage til toppen



Doping: Ryttersammenslutning afviser etiske regler


De profesionelle rytteres sammenslutning (CPA) afviser i en erklæring endnu engang de skærpede regler, som ProTour-holdene har indført.

Ved et møde i forbindelse med weekendens Giro di Lombardia enedes medlemmerne af CPA om en afvisning af det etiske regelsæt i sin nuværende form, idet man henviser til, at den frivillige overenskomst blandt holdene i øjeblikket ikke har nogen mening, hvor nogle ryttere på den ene side bliver suspenderet på rene mistanker, mens andre kører videre, selvom der er undersøgelser i gang i den ene eller anden form.

Ryttersammenslutningen kræver ar regler, som "muliggør holdenes udeladelse eller suspendering af ryttere alene på baggrund af mistanker eller formodninger" stryges fra det etiske regelsæt. Samtidig bakker man op omkring sammenslutningens formand, Francesco Moser. Moser er i den seneste tid kommet i vælten på grund af udtalelser til italiensk tv, hvor han plæderede for en frigivelse af doping, men sammenslutningen hævder, at Mosers udtalelser er blevet forvrænget af medierne.

Tilbage til toppen



René Haselbacher: Comeback på banen


På torsdag, når der køres 4.000 meter forfølgelsesløb ved banemesterskaberne i Wien, gør østrigske René Haselbacher comeback på banen ti år efter VM i Manchester.

René Haselbacher sluttede sin karriere på banen i 1996, og nu gør han altså igen en afstikker tilbage til ’de skrå brædder’. ”Paris-Tours i sidste uge var oprindeligt tænkt som sidste indsats i år i Gerolsteiner-trøjen. Nu tager jeg lige banemesterskaberne med. Det bliver fedt at kunne køre foran hjemmepublikummet endnu en gang i Gerolsteiner-trøjen inden skiftet til Astana. Jeg håber, at der kommer mange tilskuere,” siger han på sin hjemmeside.

Beslutningen om at køre de østrigske banemessterskaber blev truffet ret spontant, og faktisk er det første gang, at en Pro Tour rytter stiller op. "I min tid som juniorrytter var jeg en udmærket førfølgelsesløbsrytter. Den disciplin ligger godt til mig. I løbet af de sidste to uger har jeg kørt et par testrunder på Dusika Stadion, og så besluttede jeg mig for at stille til start," lyder det fra den østrigske rytter, som glæder sig til spændingen før starten.

René Haselbacher startede ligesom flere andre landevejsryttere sin karriere på banen, men regner ikke med, at det bliver nogen let kamp om mesterskabet. "Den største omstilling ligger i distancen. Et landevejsløb tager timer og er tit 240 kilometer langt. På banen er det hele forbi efter 4:30 minutter,” forklarer han og påpeger, at banerytterens hurtighed ofte går tabt efter de lange landevejsløb.

Det er dog ikke meget, han har tabt. På sin testkørsel kørte han uden den perfekte udrustning med manuel tidstagning i tiden 4:35 minutter, mens han i 1996 kørte de 4.000 meter på 4:33,15 minutter. Skulle det gå optimalt på torsdag, så afviser han da heller ikke, at det kan blive til flere optrædender på banen med OL i Beijing som mål, men han pointerer samtidig, at landevejsløbene altid vil have første prioritet.

Tilbage til toppen

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?