- Viasat: Jørn Mader på besøg i 1. Etape
- UCI - Tre store arrangør: Krigen fortsætter
- Bjarne Riis: Sastre er en kommende tour-vinder
- Handicapcykling: Karen Jacobsen tog endnu en medalje
- Dopingrazzia: Ingen Ullrich DNA alligevel
- Filippo Pozzato: Forlader Quick Step-Innergetic
- VM: Lars Bak mentalt på toppen
- Brian Holm: Riis ved godt det bare er drillerier
- VM: Zabel ind blandt VM-favoritterne
- VM: Piil ude - Johansen inde
- Holbæk løbet: Flot debut til Morten Reckweg i A-klassen
- Tour de Moselle: Topresultat af Mortensen før VM
- Cross: Sven Nys åbnede sæsonen med sejr
- Stem: På Ballerup Super Arena
De korte nyheder opdateres løbendeViasat: Jørn Mader på besøg i 1. Etape
I denne uge får cykelmagasinet 1. Etape besøg af en legende i dansk tv, nemlig den navnkundige cykelkommentator, Jørn Mader.
Han kommer i studiet for blandt meget andet at snakke om den kommende weekends VM-løb. I udsendelsen kigges der nærmere på ruten og på, hvem der er favoritter til at snuppe VM-titlen, og så er der sidste nyt fra den danske lejr.
Der er også gode råd til motionister - i denne gang er der tips til, hvordan man gør cyklen klar til efterårstræningen.
1. Etape kan følges torsdag kl. 20 på Viasat Sport 1.
Tilbage til toppen
UCI - Tre store arrangør: Krigen fortsætter
Krigen mellem de tre store arrangører, ASO (blandt andet Tour de France), RCS (blandt andet Giro d’Italia) og Unipublic (blandt andet Vuelta a Espana) og UCI fortsætter med uformindsket styrke. De seneste dage har begge partner spillet med musklerne.
Først gav den internationale cykel union (UCI) ASO en bøde på 7,200 Euro for skandalen under dette års udgave af Paris-Roubaix, hvor en tog bom gik ned i finalen. Tre ryttere, Peter van Petegem, Vladimir Gusev og
Leif Hoste fortsatte alligevel i deres jagt på Fabian Cancellara og kørte i mål på 2. til 4. pladsen. Efter løbet blev de tre ryttere diskvalificeret af kommissærerne.
Udover bøden forlanger UCI nu også, at ruten skal ændres til næste år, så løbet ikke længere skal passere en tog bom. ASO svarer ifølge Procycling.com igen. ”En nu finale i Paris-Roubaix, som ikke indeholder passeringer af tog bomme, er umulig, med mindre at vi lader rytterne cykle i mere end 300 kilometer, hvilket er utænkeligt. Hvis UCI ikke kan indse dette, så trækker vi løbet fra ProTouren.”
Denne udvikling fik de tre ProTour løb til at svare igen, så en planlagt overrækkelse af ProTourens hvide førertrøje til
Alejandro Valverde efter Vueltaen i går, blev aflyst med kort varsel. Dette fik så Valverdes hold til at udsende en pressemeddelelse, hvor i de udtrykker deres utilfredshed med arrangørernes beslutning.
Dermed kan man konstatere, at selvom partnerne i denne konflikt har afholdt gentagende møder, er de ikke kommet tættere på hinanden. Dermed kan konflikten fortsætte under det kommende VM, hvor alle igen skal mødes.
Tilbage til toppen
Bjarne Riis: Sastre er en kommende tour-vinder
Team CSC’s spanske kaptajn, Carlos Sastre, har haft den hidtil bedste sæson i sin karriere, da han blev nummer fire i både Tour de
France og Vuelta a España. Han var også en vigtig del af det hold, der hjalp Ivan Basso til sejren i Giro d’Italia. Den 31-årige bjergrytter har med andre ord deltaget i alle de tre store etapeløb i samme sæson, hvilket kun ganske få ryttere kan prale af at have præsteret. Team CSC’s danske holdejer, Bjarne Riis, mener dog, at Sastre kan udvikle sig endnu mere, og at podiets øverste trin er inden for rækkevidde.
”Jeg tror, han kan vinde et af de store etapeløb. Det har været en rigtig god sæson for Carlos. Man kan se, at han er utrolig stabil, og det er det, der er vigtigt. Han har mange muligheder,” siger Bjarne Riis til Cyclingnews.com.
Riis udtrykker, at han er fuldt ud tilfreds med, hvordan Vueltaen har forløbet for hans hold, og at alle rytterne har gjort det godt.
”Det havde været rart, hvis vi var endt på podiet, men bortset fra det, har holdet gjort det fremragende, og Carlos har været fortræffelig. Vi havde et stærkt hold til Vueltaen, de gjorde det godt, vi var aggressive og traf nogle gode beslutninger under løbet. Det er meget positivt for os,” fortæller han.
Tilbage til toppen
Handicapcykling: Karen Jacobsen tog endnu en medalje
Karen Jacobsen fik afsluttet hendes deltagelse ved VM i handicapcykling med en flot bronzemedalje i linjeløbet over 46.4 km. Hun var toneangivende fra start til mål og fik også splittet feltet i atomer, så de kom hjem i en gruppe på 5 og de 2 ”lynkinesere” Ya Ping Ye og Ji Rong Wang tog henholdsvis guld og sølv.
Løbet blev kørt ved UCI’s hovedkvarter i Aigle, hvor de gennemkørte en 11.6 km rundstrækning 4 gange i regnvejr.
Karen er meget godt tilfreds med sin indsats efter at have været plaget af maveonde i starten af VM. Hun ser nu frem til en vinterpause, hvorefter hun vil forberede sig til næste års VM i Bordeaux, før hun vil forsøge at gentage triumfen ved de Paraolympiske Lege i Beijing i 2008, som er det overordnede mål.
Tilbage til toppen
Dopingrazzia: Ingen Ullrich DNA alligevel
Efter husransagelsen i Jan Ullrichs bolig i Schweiz sidste onsdag, er der tilsyneladende ikke, som først offentliggjort, medtaget DNA prøver.
Iflg. Süddeutsche Zeitung i fredags, skulle DNA prøven have været brugt til en sammenligning med de blodprøver, som det spanske politik i foråret fandt i laboratorier i relation til Operation Puerto sagen.
Nu siger politimester Herbert Ammann iflg. Het Laatste Nieuws, der ikke er medtaget DNA prøver. ”Det er en fabel” citerer HLN ham for at sige.
Efterfølgende har Het Laatste Nieuws forsøgt at få en kommentar fra domstolen i Bonn, der forestod ransagelserne, men uden held. Talsmanden udtalte dog, at proceduren kunne ”tage op til to år”.
Tilbage til toppen
Filippo Pozzato: Forlader Quick Step-Innergetic
Holdmanager
Patrick Lefevere greb ned i lommen - og så var den stort set tom. Det betyder et farvel årets Milano-San Remo vinder, Filippo Pozzato.
”Det er virkelig en skam, men mit budget har altså også en overlægger”, siger Lefevere til Sportwereld.be. ”Jeg ville virkelig gerne have beholdt ham, men efter at have forhandlet kontrakter med både Boonen og Bettini - og nu netop også med Steegmans og Van Petegem - så havde jeg simpelthen ikke penge nok til at opfylde hans lønkrav”.
Adskillige hold er interesseret i den hurtige italiener. Deriblandt Liquigas, T-Mobile og Astana. Efter sigende skulle Cofidis også spøge ude i kulissen.
Det er lige før, man kan håbe, at Astana ikke kommer til fadet. Hvis de fortsætter med den hidtidige indkøbspolitik, kommer de til at være cykelsportens svar på fodboldens Chelsea. Og så kan det godt blive en anelse kedeligt at se cykelløb næste sæson.
Tilbage til toppen
VM: Lars Bak mentalt på toppen
Lars Bak er blandt Brian Holms tre udvalgte til søndagens linjeløb ved verdensmesterskaberne i Salzburg. Og den 26-årige dansker er sprængtfyldt af selvtillid efter et flot Vuelta a Espana. Team CSC rytteren fik markeret sig flot på flere etaper og sluttede på en samlet 21. plads.
”Mentalt betyder det meget, at jeg kan køre lige op med Paolo Bettini, Danilo di Luca og de andre VM-favoritter, der har været med her i Spanien”, siger Lars Bak til Ekstra Bladet.
Sidste år vandt Bak talenternes Tour de France, Tour de l´Avenir, men har i år været lidt plaget af et styrt i Tirreno-Adriatico, men mener alligevel, at han igen i år er blevet stærkere.
”Mentalt er jeg stærkere nu, end jeg har været før. Fordi jeg har taget endnu et skridt op i hierarkiet og nu kan blande mig på det bedste niveau”, siger Bak, der har meldt afbud til enkeltstarten onsdag for helt at hellige sig linjeløbet.
Tilbage til toppen
Brian Holm: Riis ved godt det bare er drillerier
Brian Holm er sammen med Rolf Aldag ved at bygge et helt nyt T-Mobile mandskab op fra bunden. Planen er at holdet i fremtiden skal have færre stjerner og flere ryttere, der kan finde ud af at passe sig selv, også når de ikke er ude til løb. Derfor har holdet sagt farvel til stjerner som Andreas Klöden,
Matthias Kessler og Steffen Wesemann og har i stedet hentet flere unge talenter.
”Jeg har simpelthen haft en fornemmelse af, at holdet var blevet for stort, at der var for mange dagsordener internt. Det var som om, der var for stor respekt blandt sportsdirektører for de største navne på holdet,” siger Brian Holm til B.T. og understreger, det for fremtiden bliver Rolf Aldag og ham selv, der kommer til at bestemme på det tyske mandskab.
Den nye ledelse er på jagt efter ryttere som Jens Voigt, der dog allerede har kontrakt med Team CSC for næste sæson. Alligevel har både Brian Holm og Rolf Aldag lagt pres på Team CSC ledelsen - også gennem pressen.
”Selvfølgelig vil Jens Voigt gerne skifte til os, men jeg har hele tiden vidst, at det ikke kommer til at ske, og Bjarne Riis ved godt, at det har været drillerier fra min side gennem pressen. Jeg respekterer jo Team CSC og Bjarnes ryttere,” siger Holm.
Brian Holm og Rolf Aldag skulle have omkring 100 mio. at gøre med i den kommende sæson, men det er langt fra sikkert at man får brugt hele budgettet.
”Vi har en ide om at bygge et nyt hold op, og det tager tre sæsoner. Men folk kan være helt rolige - vi kommer til at købe nogle af de tunge drenge. Det bliver bare ikke lige nu,” siger han.
Tilbage til toppen
VM: Zabel ind blandt VM-favoritterne
Veteranen Erik Zabel indskrev sig med sejren på sidste etape af Vuelta a Espana sig blandt favoritterne til det forestående VM i Salzburg. Det tyske mandskab kommer til start uden flere af landet største profiler og det er således naturligt, hvis holdet vælger at satse på den rutinerede Milram-rytter, der også selv synes oplagt.
”Jeg har altid været vant til at køre mange løb, og lige nu føler jeg mig mere frisk og veloplagt, end da året begyndte. Ruten i Østrig ligner den i Lissabon for fem år siden, og jeg har da gode minder fra opgaven i Portugal”, sagde Zabel efter etapesejren.
Tilbage til toppen
VM: Piil ude - Johansen inde
Desværre har Jakob Piil i dag måtte melde afbud til VM, grundet et stort siddesår, som også var årsagen til at han i sidste uge måtte udgå på 1. etape af 3-Länder-Tour.
Til at erstatte Piil har UK-chef Brian Holm udtaget den danske mester Allan Johansen.
Tilbage til toppen
Holbæk løbet: Flot debut til Morten Reckweg i A-klassen
Løbet var på 4 store omgange af 41,5 km - i alt 166 km på en kuperet rute, der bød på næsten alt, hvad der kunne findes af bakker.
Løbet blev præget af mange udbrudsforsøg, hvor det afgørende udbrud blev etableret på næstsidste omgang. I dette udbrud sad 2 ryttere fra Team Vision Bike, en Hering Elite rytter samt Morten Reckweg fra Team Festina Vejle.
Thomas Bendixsen fra Vision Bike slap væk fra gruppen på afslutningen af sidste omgang og kom i mål ca. ½ minut foran forfølgerne. Morten Reckweg blev nummer 4. Morten blev syg i ugen op til Junior VM. Først i ugen op til Bell Cup finalen kunne han igen træne mere en 1 - 2 timer pr. dag.
"Jeg har kæmpet med en virus, som ifølge min læge ikke kunne klares med antibiotika. Det har været en lang sej kamp - især fordi jeg ikke har kunnet træne uden at få det dårligt. Først i ugen op til Bell Cup finalen i
Viborg kunne jeg igen holde ud at sidde på cyklen i mere end 2 timer ad gangen, og i denne uge har jeg trænet på fuld kraft. Det er så dejligt, at min debut i A-klassen blev så god, som det var tilfældet i dag," fortalte Morten Reckweg efter løbet.
Tilbage til toppen
Tour de Moselle: Topresultat af Mortensen før VM
Danske Martin Mortensen lavede et flot resultat forud for VM, hvor han sluttede som nummer 5 samlet i etapeløbet Tour de Moselle.
”Jeg er godt tilfreds. Desværre blev enkeltstart i etapeløbet aflyst, der vil jeg gerne have haft mulighed for at teste mig selv før VM. Vi vinder etapeløbet, da en af mine holdkammerater vandt løbet,” sagde Martin Mortensen til Feltet.dk før afrejsen til Salzburg, hvor han skal forsøge at hente et topresultat.
Samlet slutstilling1 BROUSSE Paul - V. C. DE ROUBAIX - 08:56:25
2 NOLF FREDERIEK - WIELERGROEP BEVEREN +0'17
3 CLAIN Mérédic - V. C. DE ROUBAIX +0'17
4 NEIRYNCK Stijn - WIELERGROEP BEVEREN +0'17
5 MORTENSEN Martin - V. C. DE ROUBAIX +0'17
6 GUERET Florent - REMY MEDER HAGUENAU +0'17
7 NARI Olivier - TEAM LAPIERRE +1'11
8 CIGOLOTTI Damien - V. C. LYON VAULX +1'11
9 BEURET Laurent - TEAM MEGA BIKE +1'11
10 BELOV Stanislav - UVCA TROYES +1'11
Tilbage til toppen
Cross: Sven Nys åbnede sæsonen med sejr
I går startede den belgiske cykelcross sæson med Steenbergcross, som blev kørt i Erpe-Mere. Ikke overraskende vandt Sven Nys fra Rabobank.
I år er der lagt op til en spændende sæson, hvor vi helt sikkert vil se flere store dueller imellem Rabobank, Fidea og Palmas Colltrop holdet.
Sven Nys vandt dagens løb foran Zdenek Stybar og
Erwin Vervecken begge fra Fidea. 1-0 til Rabobank!
Resultat1 Sven Nys (Bel) Rabobank
2 Zdenek Stybar (Cze) Fidea Cycling Team
3 Erwin Vervecken (Bel) Fidea Cycling Team
4 Sven Vanthourenhout (Bel) Rabobank
5 Christian Heule (Swi) Stevens Racing Team
6 Niels Albert (Bel) Palmans-Sapim-Collstrop
7 Davy Commeyne (Bel) Palmans-Sapim-Collstrop
8 Bart Aernouts (Bel) Rabobank
9 Klaas Vantornout (Bel) Morgan Blue
10 Jonathan Page (USA) Cervélo
Tilbage til toppen
København: Byens bedste sportsoplevelse?
Det er nu, at du som cykelelsker har mulighed for at støtte op omkring banecykelsporten. En af kandidaterne til ”Byens Bedste Sportsoplevelse” i 2006 er nemlig 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena. Stem på dette arrangement og støt banecykelsporten.
Du kan stemme fra mandag den 11. september kl. 12:00 til og med mandag den 18. september kl. 11:59 på
www.byensbedste.aok.dk.
Tilbage til toppen