- Følg alle VM enkeltstarterne og linjeløbene
- Manolo Saiz: Træder ud af ProTour rådet
- Operacion Puerto: CONI arkiverer sagen mod Basso?
- VM: Rogers klar til forventningspresset
- Rabobank: Skuffet efter Vueltaen
- Rasmus Damsgaard: Cykelsporten kan blive dopingfri
- Brian Holm: Hjælperytter rolle til Johansen
- Allan Johansen: Ruten passer mig godt
- VM U23: Martin Mortensen klar til opgaven
- Belgien: Ny Criquielion på vej?
- VM U23: Alex Rasmussen går efter top 10
- Shoppen: Fragtfrit på udvalgte produkter!
- Recycling: Tilvalg virker igen
De korte nyheder opdateres løbendeFølg alle VM enkeltstarterne og linjeløbene
Du kan følge alle VM løbene her på Feltet.dk. Vi vil have live opdatering fra enkeltstarterne hos kvinderne, U23 herrerne samt herrerne. Desuden vil vi have live opdatering fra linjeløbene både hos U23, kvinderne og herrerne.
Så følg med fra i morgen, hvor vi starter med enkeltstarten for kvinderne og derefter følger U23 herrernes enkeltstart. Live opdateringen starter ca. kl. 12.00 i morgen.
Tilbage til toppen
Manolo Saiz: Træder ud af ProTour rådet
Den spanske team manager for det tidligere Liberty Seguros hold, Manolo Saiz, som er dybt involveret i den verserende dopingsag i
Spanien omkring Eufemiano Fuentes, er nu officielt ikke længere en del af UCI’s Pro Tour råd.
I en pressemeddelelse fra UCI meddeles det, at Roger Legeay, som er team manager for det franske Crédit Agricole hold, indtræder i "Conseil de l'UCI ProTour" i stedet for Manolo Saiz. Saiz sad i rådet som repræsentant for AIGCP.
Tilbage til toppen
Operacion Puerto: CONI arkiverer sagen mod Basso?
Ifølge BiciRace.com har CONIs anti-doping advokat Franco Cozenza antydet, at han skulle være indstillet på at droppe sagen med Ivan Basso pga. manglende beviser. Til trods for, at der forefindes indicier, der forbinder den italienske rytter med den dopingmistænkte spanske læge Eufemiano Fuentes, så er der tilsyneladende ingen beviser for, at Ivan Basso skulle have benyttet sig af doping.
Ivan Basso mangler fortsat at møde frem til endnu et møde i CONI d. 29. september, hvor netop spørgsmålet om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod Basso, er på dagsordenen. UCI har flere gange indikeret, at skulle der ikke blive rejst tiltale mod Ivan Basso, vil unionen tage sagen videre til den internationale sportsdomstol, CAS.
Tilbage til toppen
VM: Rogers klar til forventningspresset
Det er svært at pege på en større favorit ved dette års verdensmesterskaber end Michael Rogers på enkeltstarten torsdag. Den australske rytter har vundet disciplinen de seneste tre år og ved at forventningerne er store.
”Det er klart, at der er et stort pres, ikke fra mig selv, men fra holdet, generelt fra feltet og fra offentligheden. Sidste år klarede jeg det, så der er ikke nogen grund til, at jeg ikke skulle kunne klare det i år,” siger han i et interview med Velonews.com.
Rogers føler at han kom stærkere ud af Tour de
France end sidste år og er derfor optimistisk omkring sine muligheden. Siden har han været en tur i Østrig for at besigtige ruten, hvorefter han deltog i Regio Tour og herefter Tour of Britain. De seneste uger har han koncentreret sig specifikt på enkelstartscyklen og han føler sig på niveau med sidste år.
”Men (Fabian, red.) Cancellara er i form, (Jose Ivan, red.) Gutierrez og Sebastian Lang ligeså. Kvaliteten i feltet er meget bedre end sidste år, så jeg bliver nødt til at køre stærkere,” vurderer Rogers.
På ruten er der to stigninger og dem vil Rogers forsøge at udnytte til sin egen fordel.
”Jeg vil forsøge at drage fordel af min styrke og tage tid op af stigningen (på starten af ruten, red.). Jeg bliver nødt til at starte relativt hurtigt ud. Herefter kommer den flade sektion og jeg vil forsøge at holde tempo. Med ca. 15 km. til mål er der en relativ hård stigning, så det vil jeg forsøge at drage fordel af,” siger Rogers.
Tilbage til toppen
Rabobank: Skuffet efter Vueltaen
Efter Vueltaen er slut, kan sportsdirektør Adri van Houwelingen, fra Rabobank holdet evaluere på en skuffende indsats. Sidste år vandt
Denis Menchov løbet og to etaper, mens de i år ikke fik noget som helst med hjem.
“At vi tog tomhændet hjem var absolut en skuffelse. Det vil jeg på ingen måde skjule. Vi vidste fra start af, at vi ikke kunne spille en rolle i klassementet. Vi forventede dog at vinde en eller to etaper ved enten Menchov eller Rasmussen. De begge to løb dog hurtigt enten fysisk eller mentalt tør for energi, da Vueltaen lå for tæt efter Touren.”
Resten af rytterne tilbage i Vueltaen kunne ikke løfte holdets resultater, efter at de to kaptajner var udgået. “Holdet var sat op til at støtte Menchov og Rasmussen i bjergene. De er alle gode ryttere, men ikke ryttere som selv kan gøre noget, efter deres kaptajner forlod løbet. Allerede der vidste vi, at det ville blive meget svært. Vi kan ikke bebrejde rytterne noget, de gav sig alle sammen 100 procent. Det var dejligt at se, og vi havde en god holdånd.”
Adri van Houwelingen har dog ros til den danske rytter, for at kæmpe til det allersidste, selvom han ikke havde noget at kæmpe med. “Michael var mentalt stærk, men han var ikke i form. Ti minutter inden han gav op, prøvede han alt hvad han kunne. Han blev ved med at sige, at han ville kæmpe for det. Han gjorde hvad han sagde, indtil han til sidst ikke kunne mere.”
Tilbage til toppen
Rasmus Damsgaard: Cykelsporten kan blive dopingfri
Rasmus Damsgaard har overfor TV2 Sporten givet opskriften på, hvordan cykelsporten i fremtiden kan blive dopingfri. Hvis man analyserer den spanske dopingsag, er det tydeligt at se, at størstedelen af dopingen bliver indtaget under vinterperioden, så derfor forslår Damsgaard, at to tredjedele af alle test bliver fortaget i denne periode. Resten skal fortages i forbindelse med løbene.
"Det drejer sig om, at man skal time de test rigtigt, og alle udøvere ved, at det bedste tidspunkt at tage de her ting på er uden for konkurrence," udtaler Damsgaard til den danske TV station og fortsætter. "Jeg tror sagtens sporten kan overleve, hvis den ser problemerne i øjnene, og det synes jeg egentlig, der er flere hold, der har antydet, de vil gøre."
Tilbage til toppen
Brian Holm: Hjælperytter rolle til Johansen
Da Brian Holm i går skulle udtage en erstatning for Jakob Piil, valgte han at springe sine to reserver, Michael Blaudzun og Martin Pedersen over, og i stedet for udtage Allan Johansen. Udskiftningen har også resulteret i, at Holm har måttet skifte strategi.
”Allan er jo ikke en VM-rytter i stil med Piil. Jeg kan ikke sige, at han ikke har en chance, men hvor Piil var manden, vi ville køre for i finalen, tror jeg mere, Allan får en rolle som hjælper for Nicki Sørensen og Lars Bak,” udtaler Holm til Berlingske Tidende.
Tilbage til toppen
Allan Johansen: Ruten passer mig godt
Allan Johansen er meget glad for at komme til VM, selvom han var meget skuffet over ikke at være udtaget fra starten af.
”Jeg var stærkest i foråret og op til DM, mens jeg de seneste måneder har manglet fem procent og været slemt forfulgt af styrt. Men jeg synes ikke helt, jeg fik kredit for mine mange gode indsatser, da Brian Holm valgte tre andre. Motivationen forsvandt ærligt talt lidt, da jeg under Polen Rundt fik at vide, at jeg ikke skulle til VM, så den seneste uge har jeg nok ikke trænet så hårdt, som jeg burde. Men heldigvis har jeg da en lille uge endnu, så jeg skal nok blive klar,” udtaler Allan Johansen til Ritzau
Motivationen er nu tilbage i top, og Johansen glæder sig til at komme i gang med VM projektet. ”Sådan som Lars Bak og Nicki Sørensen har kørt i Spanien, bliver det spændende at se, om ikke vi kan drille de store nationer. Jeg forventer et åbent løb, og ruten passer mig godt, fordi den er både hård og lang uden at være en decideret bjergrute,” slutter den danske mester af med.
Tilbage til toppen
VM U23: Martin Mortensen klar til opgaven
Team Herning Elites Martin Mortensen er klar til at kæmpe for en medalje ved VM i U23 enkeltstarten onsdag eftermiddag. På den kuperede rute i Østrigske Salzburg skal Mortensen se, om han kan forbedre sin super præstation for 2005, hvor det blev til en 4. plads i VM løbet.
”Martin er klar til opgaven, han har forberedt sig godt. Selvom han ikke har haft en lige så god sæson som sidste år, så har de sidste halvanden måned stort set gået efter planen og hans synes selv, at formen er på det rigtige sted. Så er det bare at håbe alt lykkes og at det er Martins dag i morgen”, udtaler Frank Hyldgaard fra Herning Cykle Klub.
Den 39,5 kilometer lange kuperede rute er ikke nogen ulempe for Herning rytteren. Specielt er der en stigning på 12%, godt nok kun på 200 meter, men den kan sagtens ødelægge rytmen for nogle af rytterne, så det gælder om at komme godt over dette punkt, som efter det stejle stykke bliver ved med at stige et par kilometer.
Tilbage til toppen
Belgien: Ny Criquielion på vej?
Et gammelt ordsprog siger, at æblet ikke falder langt fra stammen. Og nu er der måske en ny belgisk storrytter på vej. Claude Criquielions søn, 25 årige Mathieu Criquielion, vandt i går sin første sejr, da han efter 5 kilometers solokørsel kom først over målstregen i et professionelt løb i Viane i Østflandern, fortæller Het Laatste Nieuws i dag.
Claude Criquielion var professionel fra 1979 til 1991 og vandt omkring 60 sejre. Han kunne køre etapeløb og blev fx nr. 5 i klassementet i Tour de France i 1986 og kom på podiet som nr. 3 i Vueltaen i 1980. Men han var endnu bedre i klassikerne og vandt fx Classica San Sebastian i 1983, Flèche Wallonne i både 1985 og 1989, Flandern Rundt i 1987 - og blev verdensmester på landevej i 1984.
Sønnen Mathieu er professional hos Landbouwkrediet-Colnago, hvor faderen for øvrigt er sportsdirektør. Han blev professionel sidste år, og i søndags kørte han fra det afgørende udbrud, der bestod af så garvede folk som Geert Omloop og Roger Hammond og vandt dermed sin første sejr.
I 1981 - for nøjagtig 25 år siden - var det for øvrigt farmand, der stod øverst på skammelen i samme løb.
Tilbage til toppen
VM U23: Alex Rasmussen går efter top 10
Efter et fremragende efterår, hvor han kørte en flot tredjeplads hjem i enkeltstarten i Post Danmark Rundt, ser Alex Rasmussen nu frem til morgendagens enkeltstart ved VM for U23 ryttere. Sammen med
Anders Lund har Rasmussen de sidste 2½ uge været på træningslejr i Livigno i Italien, og formen er helt perfekt.
”Jeg føler mig i hvert fald i rigtig god form og er faktisk blevet bedre og bedre dag for dag, selv om jeg har haft et mindre maveonde. Jeg tror, jeg er bedre end nogensinde,” udtaler Alex Rasmussen Fyens Stiftstidende.
Målet for Rasmussen er en top 10 placering. ”Inde i mit hoved har jeg sat mig et mål om en top 10-placering, men det er svært at sige noget om, for jeg har kun kørt en enkelt international enkeltstart. Det var ved EM, hvor jeg blev nummer ni, men det er ikke til at vide, om der er nye med.”
Feltet.dk følger enkeltstarten live i morgen, så det er muligt at følge Alex Rasmussen kamp om medaljer.
Tilbage til toppen
Shoppen: Fragtfrit på udvalgte produkter!
Tilbud 1: Drømmeholdet - historien om Team CSC
Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.
Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.
Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.
I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.
Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.
Bogen koster KUN 99,- i denne uge, da du kan spare portoen!
BESTIL HERTilbud 2: Pro Cycling Manager 2006 og Historien om Team CSC
Pro Cycling Manager 2006Udgaven ”Sæson 2006” af Pro Cycling Manager er lavet helt om, så spilleren involveres endnu mere ligesom væsentlige områder af gameplayet er ændret for at gøre spilfornøjelsen endnu større. Det har resulteret i den hidtil største og bedste udgave af spillet og det har da også fået den officielle ”Tour de France” mærkat. Pro Cycling Manager er mere end nogensinde noget enhver sand fan af cykelløb absolut må eje.
I Pro Cycling Manager får du ansvaret for et topprofessionelt cykelhold. Du hyrer og fyrer ryttere, du træner dem og holder nøje øje med deres form. Du finpudser dem til de store begivenheder (forårets og efterårets klassikere; Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a Espana osv.) samt hundreder af andre løb gennem flere sæsoner. Du styrer rytterne i realtid, 3D løb, ned til deres mindste bevægelser: angreb, kontraangreb, sprint, skiftevise føringer ... Du styrer det hele, men har du også det, der kræves for at blive en succesrig professionel sportsdirektør for et cykelhold?
Hovedfeatures- 50 hold, flere end 1200 ryttere og 465 forskellige 3D løb/etaper
- Mere realistiske løbsomgivelser
- Nye scenerier med rundkørsler, broer, tunneller…
- Nye tilskueranimationer, forskellige ryttertyper ...
- Nye løbskameraer: helikopter, motorcykel, målstreg ...
- Optag et løb fra start til slut og se gentagelsen sammen med vennerne
- Nyt, forenklet gameplay til både individuel tidskørsel og holdtidskørsel
- Flere løbsoplysninger under løbet om hold, ryttere, grupper, løbsprofiler ...
- Nye mål, nye konditions- og træningsprogrammer
- Ruterne i de større løb ændrer sig fra sæson til sæson
- Nyt læreprogram, så du kan lære om spillet og løbstaktik
- Ny mere aggressiv Al i tur mode og nye dristige løbstaktikker
Spillet vejledende udsalgspris er 369,- Drømmeholdet - historien om CSCDrømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.
Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.
Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.
I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.
Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.
Spillet vejledende udsalgspris er 125,- Samlet pris i denne uge 379 kr. -
BESTIL HERTilbage til toppen
Recycling: Tilvalg virker igen
Der har været perioder, hvor tilvalgene på salgsannoncerne på "Recycling" ikke har virket. Fejlen er nu helt præcis lokaliseret og rettet. Så du kan nu oprette annoncer med tilvalg, så dine cykeldele bliver hurtigere solgt!
Du er naturligvis velkommen til at slette dine nuværende annoncer og tilføje dem med tilvalg, hvis du ønsker dette.
Du finder Recycling på:
www.feltet.dk/auktion.
Tilbage til toppen