Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 22. november 2006

Feltet.dk korte - 22. november 2006

22. november 2006 06:420
Artiklen fortsætter efter videoen.


- 6-dages: Fire par på omgangshøjde i Ghent
- Python Pro: Udvider til Norge
- UIV Cuppen: Danskerne godt med fremme
- Team Odense Energi: Kreutzfeldt og Ulrich forlænger
- Odder CK: Sikre sig to store talenter
- Lance Armstrong: Masser af uskyldige på dødsgangen
- T-Mobile: Hippiebus til salg
- Greg LeMond: Hårdere straffe til dopingsyndere
- Roberto Heras: Mangler oplysninger om dopingprøve
- Team CSC: Skriver kontrakt med Kolobnev?
- Fuerteventura-Canarias: Skriver kontrakt med Iker Flores
- Danielle Nardello: Har fundet en ny arbejdsgiver
- Glud & Marstrand: Lasse Bøchman vender tilbage
- Francesco Planckaert: Kontrakt med Flanders
- Claus Michael Møller: Folk tror alligevel, vi alle er dopede
- Paul Crake: Overført til Burwood hospital
- Flexpoint: Forlænger frem til Beijing 2008
- Julekalenderen: Kør på cykel med Led Zeppelin

De korte nyheder opdateres løbende


6-dages: Fire par på omgangshøjde i Ghent


Iljo Keisse og Robert Bartko er i front efter førstedagen af seksdagesløbet i Ghent. Det tyke par vandt løbets første jagt, mens Danny Stam og Peter Schep vandt aftenens anden jagt. Det hollandske par kunne dog på ingen måde hente det tyske, der fører på point. Bruno Risi og Leif Lampater samt Isaac Galvez og Juan Llaneras er ligeledes på omgangshøjde med det førende par.

Danske Marc Hester og makkeren Marco Villa er allerede to omgange efter. De får naturligvis mulighed for revanche her til aften, på løbets andendag.


Den samlede stilling efter tirsdagens konkurrencer
1 Iljo Keisse (BEL) - Robert Bartko (GER), 77 p.,
2 Danny Stam - Peter Schep (NED), 54 p.,
3 Bruno Risi (SUI) - Leif Lampater (GER), 49 p.,
4 Isaac Galvez - Juan Llaneras (SPA), 26 p.,

En omgang efter:
5 Franco Marvulli - Alexander Aeschbach (SUI), 63 p.,
6 Andreas Beikirch - Sebastian Frey (GER), 22 p.,

To omgang efter:
7 Marco Villa (ITA) - Marc Hester (DEN), 25 p.,
8 Andreas Müller - Christian Grassmann (GER), 18 p.,

Fem omgange efter:
9 Dimitri De Fauw - Wouter Van Mechelen (BEL), 66 p.,
10 Kenny De Ketele - Steve Schets (BEL), 44 p.,
11 Steven Deneef - Ingmar De Poortere (BEL), 7 p.,

Seks omgang efter:
12 Martin Liska - Jozef Zabka (SVK), 8 p.,
13 Matthé Pronk - Aart Vierhouten (BEL) 6 p.

Tilbage til toppen



Python Pro: Udvider til Norge


Pr. 1. december 2006 åbner Pyton Pro en salgs- og distributionskanal i Stavanger Norge.

”Python Pro sælger allerede en hel del cykler til norske kunder, men dette salg kunne givet vis være meget større, hvis vi var lokalt repræsenteret. Vi har derfor besluttet at sælge og distribuere lokalt i Norge via et samarbejde med et lokalt norsk firma. Den norske distributør har allerede fået sine første leverancer og vil derfor være lagerførende fra første dag,” siger Leif Nielsen fra Python Pro.

Læs mere på: www.pythonpro.no.

Tilbage til toppen



UIV Cuppen: Danskerne godt med fremme


Der er dansk deltagelse i UIV-cuppen i Gent, hvor Jesper Mørkøv (FIX-Rødovre) og Christian Ranneries (Team Pyton Pro Næstved) tørner ud for Danmark på de skrå brædder.

Jesper Mørkøv og Christian Ranneries kørte tirsdag første afdeling af UIV-cuppen i Gent, her kørte de sig ind på en 4. plads i parløbet.


Resultat;
1. Michael Arends / Erik Mohs (Tyskland) 10 point

1 omgang efter:
2. Rene Schibli / Bruno Menzi (Schweiz) 8 point

2 omgange efter:
3. Steven Burke / John Bellis (England) 6 point
4. Jesper Mørkøv / Christian Ranneries (Danmark) 5 point

3 omgange efter:
5. Niels Pieters / Denis Kreder (Holland) 4 point
6. Beni Baumgartner / Tobias Baumgartner (Schweiz) 3 point

4 omgange efter:
7. Dave Mertens / Birger Lays (Belgien) 2 point
8. Jackie Simes / Tayler Brown (USA) 1 point

Tilbage til toppen



Team Odense Energi: Kreutzfeldt og Ulrich forlænger


Team Odense Energi skriver kontrakt med Daniel Kreutxfeldt og Lars Ulrich for 2007.

”Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre at Daniel Kreutzfeldt er at finde på Team Odense Energi i 2007. Daniel er en rytter med et stort potentiale, som her i 2006 havde en flot start, en stagnerende midtsæson for så igen at vise udvikling. Det bliver 2. sæson som eliterytter, og vi har stor tiltro til, at han vil udvikle sig,” forklarer teamchef Claus Rasmussen.

Daniel Kreutzfeldt er med på banelandsholdet dog ”kun” som reserve, men kommer med til div. World Cups og får starter i bl.a. pointsløb, hvor han klarer flot.

”Det giver meget erfaring, så når Daniel når næste udviklingsniveau, vil der klart blive noget at bygge på,” tilføjer Claus Rasmussen om Daniel Dreutzfeldt.

Den anden rytter, som holdet i dag har skrevet kontrakt med, det er Lars Ulrich. En ung rytter på samme alder, som Alex Rasmussen, Kasper Linde og Jakob Dyrgaard (alle 22 år). Tidligere har Lars Ulrich kørte for FIX Rødovre og var bl.a. med til at hjemkøre et dansk juniormesterskab i holdløb på landevejen.

Lars Ulrich er ikke en banerytter, men vil nok komme til at bruge banen en del for bl.a. der igennem at udvikle sig yderligere.

”Lars har ikke den store meritliste med sig, men det er vores vurdering, at han kan bibringe holdet stabilitet, og selvfølgelig vil er blive mulighed for at gå efter resultater også,” slutter Claus Rasmussen.

Tilbage til toppen



Odder CK: Sikre sig to store talenter


Jacob Kodrup kører også for Odder i 2007, Kodrup har kørt i Odder siden 1997 og føler, det er det rigtige at fortsætte i Odder, da de kører mange spændende løb i udlandet. Kodrup vil i den kommende sæson prøve at tilrette lægge sæson lidt bedre en 2006, hvor han stort set kørte løb fra midt i marts og helt hen til ultimo september. Kodrup blev i 2006 udtaget til landsholdet 3 gange, først til Colliers Classic i Århus, der efter Thüringen Rundfarht og til sidst Danmark Rundt.

Morten Høberg Nielsen skifter til Odder fra 1. januar. Høberg kommer fra Team GLS, han har kørt for dem i sæsonerne 2005 og 2006. Høberg er et af de største talenter fra årgangen 1988. Høberg skal køre sin første sæson som senior i Odder, men han har stor international erfaring. Høberg blev udtaget til verdensmesterskaberne i august måned i Belgien, og blev der en flot nummer 10 i linieløbet. Han valgte Odder blandt andet på grund af det internationale program klubben køre. Høberg havde i 2006 sæsonen flere flotte sejre, blandt andet vandt han 2. afdeling af Bell Cuppen i Odder.

Sportsdirektør Brian Henriksen glæder sig til at arbejde med både Kodrup og Høberg, men også de andre talentfulde ryttere Henriksen har lavet kontrakt med til den kommende sæson, teamet er oppe på 10 A.ryttere, ud de ovennævnte ryttere er det Lars Werenberg, Christian Moberg, Martin Adelfred, Kasper Eibye, Mads Rydicher, Morten Lambert og de 2 svenske ryttere Alexander Gustafsson og Erik Magnusson, begge ryttere flytter til Odder.

Tilbage til toppen



Lance Armstrong: Masser af uskyldige på dødsgangen


Tidligere syvfoldige Tour-vinder Lance Armstrong har overfor eurosport.com igen fastslået Discovery Channel holdets nul-tolerance holdning over for doping. Armstrong er stadig dybt involveret i holdet og samtidig også medejer.

”Hvis en rytter på Discovery Channel indrømmer doping eller bliver taget i en test og dømt, så er det ud”, sagde Armstrong.

Samtidig har han også en særdeles klar holdning til, hvordan testsystemet skal opbygges. Og han er alt andet end enig med de ideer som WADA pt. overvejer for at strømline testsystemet. WADA overvejer i øjeblikket at lade den fremtidige procedure være baseret på en enkelt urinprøve frem for den nuværende A og B prøve, der efterfølgende krydstjekkes for at sikre validiteten af resultatet.

”Behovet for test er stort. Men hvis rytternes menneskelige rettigheder ikke beskyttes og respekteres, så vil systemet aldrig komme til at fungere. Hvis rytterne ikke selv tror på systemet og på, at de bliver behandlet retfærdigt, så bliver det rent luftkastel. Og i et så restriktivt system kan en positiv test være ensbetydende med livslang karantæne dvs. det samme som en dødsdom. Med andre ord: Hvis systemet ikke fungerer ordentligt, kan vi få masser af uskyldige på dødsgangen”, sluttede texaneren.

Tilbage til toppen



T-Mobile: Hippiebus til salg


Står du og mangler den helt rigtige julegave til folkevognselskeren? Det tyske ProTour mandskab T-Mobile går ind i brugtvognsbranchen og vil i morgen sætte et helt specielt køretøj til salg på den tyske udgave af eBay, fortæller cyclingnews.com.

Bilen er en specialbygget og -udrustet folkevognsbus fra 1968 med navnet ”Hilde”. Den er selvfølgelig lakeret i holdets let genkendelige violet/magenta farver, og startprisen på auktionen bliver 7.777 euro dvs. omkring 55.000 danske kroner. Overskuddet går til ”Schools for Africa”.

Bussen har været brugt i PR-mæssige sammenhænge siden 2005 og har blandt andet deltaget i Tour de France og Tyskland Rundt i år.

T-Mobile købte samtidig med bussen også en 1968 Folkevogns ”boble”, som fik navnet ”Ulle”. Der forlyder ikke noget om, hvad der skal ske med den.





Tilbage til toppen



Greg LeMond: Hårdere straffe til dopingsyndere


USA's første Tour de France vinder i 1986, 1989 og 1990, Greg LeMond, var gæstetaler på WADAs årsmøde i Montreal i starten af denne uge. Og han lagde ikke skjul på, at han går ind for den hårde kurs.

”Hvorfor ikke livslang karantæne? Kun hvis en atlet tilstår og bidrager væsentligt til kampen mod doping, fortjener han endnu en chance”. sagde LeMond.

LeMond tilskriver i samme åndedrag sine egne dårlige resultater mod slutningen af karrieren fremkomsten af EPO og andre avancerede produkter:

”Dengang troede jeg, det var fordi jeg ikke trænede hårdt nok og kørte for få løb. Men siden da er jeg blevet klogere”.





Tilbage til toppen



Roberto Heras: Mangler oplysninger om dopingprøve


Roberto Heras blev under sidste års Vuelta a Espana testet positiv for EPO, men den spanske rytter har ifølge eget udsagn fortsat ikke modtaget de nødvendige oplysninger om B-prøven.

”Jeg er blevet beskyldt for at være testet positiv for EPO, men jeg kender ikke detaljerne de nødvendige deltager,” siger han til den spanske avis MARCA.

Den spanske rytter modtog en 20 siders rapport i forbindelse med A-prøven, men har endnu ikke modtaget nogen detaljeret beskrivelse af B-prøven.

”Vi har efterspurgt det fire gange og nu vil vi forsøge en femte gang, men vi har endnu ikke hørt noget,” siger Heras, der føler sig ude af stand til at forsvare sig uden de nødvendige oplysninger.

Tilbage til toppen



Team CSC: Skriver kontrakt med Kolobnev?


Ifølge tuttubici.web har Team CSC skrevet kontrakt med Alexandr Kolobnev.

Den russiske rytter har den seneste sæson kørt for hollandske Rabobank, hvor det bl.a. er blevet til en samlet fjerdeplads i Vuelta a la Comunidad Valenciana, hvor han også vandt 1. etape. Derudover er det blevet til en femteplads i Polen Rundt, syvendeplads i Sachsen Tour og en niendeplads i Rund um den Henninger Turm.

Tilbage til toppen



Fuerteventura-Canarias: Skriver kontrakt med Iker Flores


Det nye spanske kontinentalhold har offentliggjort en et-årig kontrakt med den nuværende Euskaltel-rytter, Iker Galarza Flores.

Den baskiske rytter blev efter en samlet sejr i Tour de l´Avenir udråbt til en af cykelsportens største talenter, men har siden aldrig fået det store gennembrud i det professionelle felt. Det blev dog i 2003 til en samlet 18. plads i Vuelta a Espana.

Det nye spanske mandskab har ligeledes kontrakt med Adrián Palomares (Kaiku), Mikel Artetxe (3 Molinos Resort), Dailos Díaz (Orbea), David Bernabéu, Manolo Lloret, José Adrián Bonilla ( Comunidad Valenciana), samt de nyprofessionelle Antonio Piedra og David Belda.

Tilbage til toppen



Danielle Nardello: Har fundet en ny arbejdsgiver


Ifølge La Gazzetta dello Sport har Danielle Nardello fundet en ny arbejdsgiver for den kommende sæson. Den italienske rytter har skrevet kontrakt med den italienske team-manager Davide Boifava.

Boifava er nuværende team-manager for Androni Giocattoli-3C Casalinghi som næste år fusionere med Team LPR. Ifølge den italienske sportsavis skulle også Raffaele Ferrara have skrevet kontrakt med mandskabet.

Danielle Nardello kørte i denne sæson for tyske T-Mobile, men den nye ledelse på mandskabet ønskede ikke at forlænge den italienske rytters kontrakt.

Tilbage til toppen



Glud & Marstrand: Lasse Bøchman vender tilbage


Glud & Marstrand Horsens har tegnet kontrakt med Lasse Bøchman for 2007. Lasse kørte også for Glud & Marstrand Horsens i 2005, men valgte at skifte til Team GLS i 2006.

”Nu er Lasse tilbage, og jeg glæder mig meget til at arbejde med Lasse i 2007," sagde sportschef Lars Udby efter kontrakt underskrivelsen. ”Lasse er en meget stærk allround-rytter, som vi har store forhåbninger til ikke mindst i de udenlandske UCI løb, hvor Lasse kan udnytte både hans råstyrke og gode enkeltstart.”





Tilbage til toppen



Francesco Planckaert: Kontrakt med Flanders


Den belgiske familie Planckaert, med de mangeårige og stolte cykeltraditioner, holder lige akkurat fast i den ubrudte linie af ryttere i det professionelle felt siden 1964 med det sorte af neglene, da Eddy Planckaerts søn, Francesco Planckaert, iflg. hans manager er i gang med at forhandle kontrakt med det lille belgiske kontinentalmandskab Flanders, fortæller Sportwereld.be i dag.

I alt får holdet 13 ryttere i 2007 sæsonen. Én af dem er Marc Streel, tidligere Team Home - Jack & Jones rytter i 1999.

Det lille mandskab har også fået nye sponsorer, der forekommer at være lidt i periferien af, hvad man normalt ser. Den mest prominente af de nye sponsorer er en virksomhed ved navn ”Babes Only”.

Tilbage til toppen



Claus Michael Møller: Folk tror alligevel, vi alle er dopede


Danske Claus Michael Møller, der i dag er 38 år og synger på sidste vers i karrieren hos det portugisiske hold Barbot-Halcon, kørte i 1994 sammen med Jesper Skibby på det hollandske TVM mandskab. Han afviser iflg. TV2s hjemmeside i dag, at doping var almindeligt på holdet.

”Jeg har aldrig set det, og der var ikke nogen, der tilbød mig noget”, siger han. Han tror ikke på, at Skibbys bog vil flytte ret meget.

”Det generer mig ikke, at Jesper har skrevet bogen. Det gavner omvendt ikke cykelsporten, men det skader måske heller ikke, for folk tror alligevel, at alle er dopede," konstaterer Claus Michael Møller.





Tilbage til toppen



Paul Crake: Overført til Burwood hospital


Den australske rytter Paul Crake, der styrtede på 8. etape af det New Zealandske løb Powernet Tour of Southland, blev i dag overført til Burwood hospitals rygradsafdeling. Der vil han blive, indtil lægerne giver grønt lys for hjemrejsen til Australien. Crake er i øjeblikket lam fra livet og ned.

Forude venter flere måneders genoptræning, før han kan cykle igen. Crake er i øvrigt også indehaver af rekorden for hurtigste opstigning i Empire State Building, hvor han løb opad de 1576 trin på 9 minutter og 33 sekunder. Cykelmæssigt var han i 2004 med på det australske VM-landshold i Verona. Han blev 3’er i sidste års åbne australske mesterskab på landevej, og i år blev han nummer 2 på 4. etape af Tour Down Under.

Hvis du ønsker at sende en opmuntrende e-mail til Crake, kan det gøres via det australske cykelforbunds hjemmeside på www.cycling.org.au

Tilbage til toppen



Flexpoint: Forlænger frem til Beijing 2008


Flexpoint har forlænget deres hovedsponsorat med dameholdet Buitenpoort - Flexpoint frem til OL i Beijing i 2008. Holdet ledes af kæresteparret Jean-Paul of Poppel og Mirjam Melchers og har haft stor succes i 2005 og 2006, hvor danske Linda Villumsen har kørt i de to forgangne sæsoner, men fra næste sæson er det slut. Linda skifter nemlig til T-Mobile, mens holdet var alligevel dobbelt danske islæt, da både Trine Schmidt og Mie Bekker Lacota skifter til holdet.

Manager Jean-Paul van Poppel er naturligvis glad for kontraktunderskrivelsen med Flexpoint for de næste to sæsoner.

”Aftalen med Flexpoint er helt optimal for de næste to sæsoner, og holdets eksistens er dermed sikkert for de næste to sæsoner.

Team Flexpoint har skrevet kontrakt med i alt fire ryttere for næste sæson Loes Markerink, Iris Slappendel, Mie Lacota og Trine Hansen.

Holdet bliver dermed: Annette Beutler, Loes Gunnewijk, Britt Jochems, Luise Keller, Mie Lacota, Susanne Ljungskog, Loes Markerink, Mirjam Melchers- van Poppel, Amber Neben, Madeleine Sandig, Trine Schmidt, Iris Slappendel og Suzanne Van Veen.

Tilbage til toppen



Julekalenderen: Kør på cykel med Led Zeppelin


Feltet.dk har i samarbejde med Juhl Cycling (www.juhlcycling.dk) lavet en julekalender, som startede den 7. november. Hver dag vil der være 5 cykeltrøjer på auktion i 5 størrelser (1 Medium, 2 Large og 2 X-large).

Dagens cykeltrøje er udformet med Led Zeppelin logo, så nu har du mulighed for at give dine venner baghjul sammen med Led Zeppelin!

Hver trøje sælges naturligvis på hver sin selvstændige auktion, dvs. at der hver dag frem til den 1. december vil åbne 5 auktioner.

Hver auktion vil starte fra 100 kr., men hvis du er helt sikkert på, at du bare må have en af trøjerne, så vil der være en "Køb nu pris" på 549,-. Hvis en bruger vælger at købe en af trøjerne med det samme, så vil auktionen blive afsluttet før tid, og der vil IKKE blive lavet en ny auktion på det pågældende produkt. Der vil IKKE blive lagt porto oveni auktionprisen.

Du finder auktionerne (NEDERST) på: www.feltet.dk/auktion.


Dagens trøje er:


Dagens auktioner starter den 22. november kl. 10.00 og afsluttes den 16. december kl. 20.00

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Coppa Agostoni(1.1) 06/10

La Philippe Gilbert Juniors(2.1) 05/10-06/10

Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 06/10-10/10

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Tour de Kyushu(2.1) 11/10-14/10

Il Lombardia(1.UWT) 12/10

Chrono des Nations(1.1) 13/10

Hong Kong Cyclothon(1.1) 13/10

Trofeo Baracchi(1.1) 13/10

Tour of Chongming Island(2.WWT) 15/10-17/10

Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 15/10-20/10

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger