Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 22. september 2006

Feltet.dk korte - 22. september 2006

22. september 2006 00:210
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Houthulst: Første sejr til Glenn Bak
- Team CSC: Riis foretrækker stadigvæk DNA test af Basso
- VM: Norge med stor optimisme
- Pro-Tour: 2007-kalender med de tre store
- Team Milram: Afviser interesse i Ullrich
- Andreas Klöden: Ferie før holdsamling
- Unibet.com: Høj, Dekker m.fl. på vej?
- Erik Zabel: Kritiserer VM-tidspunkt
- VM: Iranske ryttere med visumproblemer
- Rabobank: Kontraktforlængelser med tre ryttere
- VM: Boogerd på vippen
- Fabian Cancellara: Klar til nye udfordringer
- Robbie McEwen: To WADA besøg inden for 15 timer
- Brian Vandborg: Riis måske alligevel interesseret
- VM: Danske arrangørdrømme i store problemer
- Tyler Hamilton: Karantænen overstået
- VM: Andreas Klöden ikke tilfreds
- VM: Sebatian Lang tilfreds med femteplads


De korte nyheder opdateres løbende


Houthulst: Første sejr til Glenn Bak


Løbet blev kørt i Houthulst over 112 km på en rundstrækning på 8 km, som altså skulle køres 14 gange.

”Der var meget åbent på ruten og en hård vind, som gjorde løbet meget hurtigt sorterede de bedste fra, så da vi havde kørt 4 omgange sad vi 20 mand og kørte rundt. Der var et hold som var godt repræsenteret fremme, og da der mangler 4 omgange kommer der 4 mand af sted, og de har 2 mand med. Hurtigt jagter vi dem og flere ryger af og i sidevinden. Jeg kan mærke overskud og kører derfor væk med to andre. Der bliver angrebet meget oppe i gruppen, men jeg har kanon ben og 2 km fra mål, kører jeg alene og kører væk. Jeg holder afstanden til mål og kan køre alene over stregen med 8 sekunder til gruppen,” forklarer Glenn Bak efter løbet til Feltet.dk.

”Sejren kom på et kanon tidspunkt for mig. Sæsonen er snart slut, og det giver en moral til at give den en ekstra skalle det sidste stykke tid,” tilføjer Unibet-rytteren Glenn Bak.

Glenn Bak har endnu ikke kontrakt for 2007, men han håber snart på en afklaring.


Resultat
1. BAK GLEN- FARSE02:32:00
2. SIX SEBASTIEN - MULTISPORT CYCLING TEAM0:08
3. VANMUYSEN ROEL -BOUWELSE WIELERVR. POLYDAK C.T. V.Z.W.0:10
4. ROSSELLE PEDRO - DELSOL TEAM - HEULE
5. KUYPERS BART - DELSOL TEAM - HEULE
6. KUYPERS NICO - VZW - CYCLING TEAM LISPANNE-DE HAAN
7. SMET GUYPACCO - ST MARTINUS CT - KERKSKEN0:12
8. VERCOUILLIE KRISTOF - W.C." SOENENS-GERMOND" INGELMUNSTER
9. VAN SPEYBROECK WESLEY - WIELERPLOEG CERDI-TEAM - INGELMUNSTER0:50
10. TAILLIEU KRISTOF - W.C." SOENENS-GERMOND" INGELMUNSTER




Tilbage til toppen



Team CSC: Riis foretrækker stadigvæk DNA test af Basso


Rygterne svirer fra Italien, at det Italienske forbund ikke mener, at sagen mod Basso er stærk nok til at fælde en dom. Dette får dog ikke Bjarne Riis til at juble.

”Jeg ville fortrække hvis Basso tog en DNA test. Beslutningen er hans og jeg kan ikke tvinge ham til det, men jeg ville bestemt gerne se det,” udtalte Riis i går fra Salzburg ifølge Bicirace.com.

Der har også været skrevet meget i pressen om, at forholdet mellem Riis og Basso er iskoldt, dette afviser Riis, selvom han også understreger, at det ikke er på samme niveau som tidligere.

”Vi er venner, men det er normalt, at det nu er blevet mere forretningsmæssigt. Det er stadigvæk for tidligt at sige, om han vil køre for Team CSC i næste sæson. Vi må afvente hvordan sagen slutter.”

Tilbage til toppen



VM: Norge med stor optimisme


Selvom Norge ligesom Danmark kun kan stille til start med tre ryttere - Kurt Asle Arvesen, Thor Hushovd og Gabriel Rasch - er optimismen i top inden søndagens linieløb.

”Det ville have været fint med ni ryttere på holdet, men vi må køre på nationer som Belgien, Italien og Spanien. De vil styre løbet,” udtaler Hushovd til NTB.

Hushovd er yderst tilfreds med ruten og især med, at de sidste ti kilometer på hver omgang ind mod mål er meget lette. Hvilket ifølge Hushovd burde betyde, at sprinterne kan sidde med i finalen, da der er tid til at køre eventuelle udbrud ind igen.

Team CSCs Kurt Asle Arvesen er også fortrøstningsfuld. ”Jeg har sjældent været i så god form, som jeg er nu. Jeg er frisk og rask, og glæder mig til på søndag,” udtalte Arvesen i dag til Syklingensverden.com.

Tilbage til toppen



Pro-Tour: 2007-kalender med de tre store


Både Giro d´Italia, Tour de France og Vuelta a España står opført på den foreløbige Pro Tour kalender for 2007. Det sker, selvom der fortsat hersker stor uenighed mellem UCI og netop arrangørerne bag de tre Grand Tours om den stærkt omdiskuterede løbsserie. UCI har dermed ignoreret kravene fra de tre løbsarrangører om reformer.

2007-kalenderen er dermed identisk med dette års, uagtet at de tre store løbsarrangører har erklæret deres vedholdende utilfredshed med Pro Touren i sin nuværende form og i stedet har søgt om tilladelse til at danne deres egen løbsserie. Af Pro Tourens 27 løb står de tre arrangører bag de 11.

Tilbage til toppen



Team Milram: Afviser interesse i Ullrich


Der har i den seneste tid verseret rygter om, at det tysk-italienske Milram-hold sammen med bl.a. Discovery Channel og Astana skulle være interesseret i at skrive kontrakt med Jan Ullrich.

Det afvises dog af Milrams team manager, Gianluigi Stanga: "Vi har ikke interesse i at skrive kontrakt med Jan Ullrich, og fører hverken forhandlinger med ham eller hans manager."

Tilbage til toppen



Andreas Klöden: Ferie før holdsamling


Det var ikke nok, at Andreas Klöden vendte sit rygnummer, som rytterne ofte gør, når de udstyres med nummer 13. Enkeltstarten ved VM i Salzburg blev bestemt ingen succes for den snart forhenværende T-Mobile-rytter, som allerede under løbet virkede som en, der i tankerne allerede var et helt andet sted. Det blev under alle omstændigheder ikke lige den sæsonafslutning, som han måske havde håbet på. Enkeltstarten var desuden Klödens sidste optræden i T-Mobile-trøjen.

"Nu holder jeg først ferie og kommer mig efter denne sæson. Jeg må hurtigt få slået en streg over dette VM og vende mig mod nye opgaver," siger han til Sport1.de. I begyndelsen af november holdes mødes han for første gang med sit nye hold, Astana, i Schweiz, hvor der bl.a. skal tages mål til cykler.

Afslapning bliver der bestemt ikke tale om, når det fra næste år igen går løs for det kasakhiske hold med sæde i Schweiz. "Han kan godt indstille sig på, at han kommer til at arbejde meget hos os," lyder det fra hans kommende holdkaptajn, Alexandre Vinokourov.

Med kontrakten hos Astana må Andreas Klöden formentlig afskrive alle forhåbninger om at køre egen chance i Tour de France, men med vanlig sans for at give grobund for spekulationer i pressen erklærer han: "Hvorfor skulle jeg ikke vinde Touren?" I samme åndedrag skynder han sig dog at moderere udtalelsen. "Så vinder 'Vino' bare, og jeg vil glæde mig på hans vegne."

Tilbage til toppen



Unibet.com: Høj, Dekker m.fl. på vej?


Team-manager Koen Terryn fra det nye Pro Tour mandskab Unibet.com er på rytterjagt. Foreløbig skulle det belgiske mandskab have kontrakt på 21 ryttere, men holdet skal som minimum have 25 ryttere på kontrakt i slutningen af oktober.

Danske Frank Høj er flere gange blevet sat i forbindelse med det belgiske mandskab, og det lader til, at det kun er formaliteter, der forhindrer en kontraktoffentliggørelse. Unibet.com skulle også være i forhandlinger med en af cykelsportens største talenter, Thomas Dekker. Den hollandske rytter vandt tidligere i år Tirreno-Adriatico, men har flere gange været på kant med ledelsen på det hollandske mandskab. Ikke mindst Dekkers tætte forhold til den italienske læge Luigi Cecchini har skabt forundring hos Rabobank-ledelsen, der også tog den unge hollænder af holdet kort før Tour de France.

Ligeledes skulle man være interesseret i at skrive kontrakt med Niels Scheuneman og Jukka Vastaranta.





Tilbage til toppen



Erik Zabel: Kritiserer VM-tidspunkt


Tysklands mest vindende rytter, Erik Zabel, retter en skarp kritik mod UCI og ryttersammenslutningen for valget af tidspunkt for afholdelsen af Verdensmesterskaberne, som han mener ligger alt for sent på sæsonen.

"VM-tidspunktet i slutningen af september er en katastrofe. Men UCI viser i den henseende meget lidt interesse for rytternes ve og vel, og ryttersammenslutningen med Francesco Moser i spidsen gør heller ikke meget for os," lyder det fra den 36-årige sprinter til rp-online.de.

En afholdelse i begyndelsen af august, som det var tilfældet indtil for ti år siden, ville efter Zabels mening være helt ideelt. "Naturligvis er dette tidspunkt fyldt med andre løb i cykelsportskalenderen, men ingen af dem er så vigtige som et verdensmesterskab," siger sølvvinderen fra linjeløbet i 2004.

Arrangørerne af 2007-udgaven i Zabels hjemland, Tyskland, som køres i Stuttgart, bliver heller ikke sparet. "Når jeg ser den planlagte rute for det næste VM, kan jeg kun sige, at nogen burde have spurgt rytterne. Hvis jeg havde noget at skulle have sagt, ville ruten ikke se sådan ud."

Ruten for næste års VM-linjeløb blev præsenteret torsdag aften, og Zabel, som ikke just er kendt for at have uld i munden, når han udtaler sig, påpeger blandt andet, at en nedkørsel kort før mål kan skabe farlige situationer.





Tilbage til toppen



VM: Iranske ryttere med visumproblemer


Det iranske landshold mangler ved verdensmesterskaberne på landevej i Salzburg. De seks ryttere fra Iran har ikke kunnet komme til Østrig på grund af visumproblemer.

Den iranske delegation informerede i et brev VM-arrangørerne om, at holdet ikke stiller til start søndag. Man havde for sent modtaget papirerne til visum-ansøgningerne for de pågældende ryttere, hedder det i brevet. Det afvises af arrangørerne, som erklærer, at man allerede den 29. august sendte de nødvendige bilag til den iranske ambassade i Wien.

De iranske ryttere, der skulle have repræsenteret deres land i Salzburg er: Ghader Mizbani Iranagh, Hossein Askari, Mehdi Sohrabi, Abbas Saeiditanha, Ahad Kazemisarai og Amir Zargary, som dog ikke var spået nogle chancer for at kunne blande sig i kampen om topplaceringerne.

Sidste år havde Iran ligeledes mulighed for at sende seks ryttere. Man valgte dog kun at stille op med tre, som alle udgik af løbet inden det var kørt til ende.

Tilbage til toppen



Rabobank: Kontraktforlængelser med tre ryttere


Team manager Theo de Rooij fra det hollandske Rabobank hold er nået til neighed med tre ryttere om en kontraktforlængelse på et enkelt år. Aftalen er indtil videre mundtlig og gælder Graeme Brown, Pedro Horrillo Muñoz og Grischa Niermann. Ifølge Rabobank vil de tre dog i nærmeste tid underskrive kontraktforlængelserne.

Grischa Niermann er den mest erfarne af de tre. Han kører i år sin ottende sæson for det hollandske hold og har kørt Tour de France seks gange i Rabobank-trøjen, fire gange Vuelta a España og to gange Giro d’Italia.

Tilbage til toppen



VM: Boogerd på vippen


Den hollandske Rabobank veteran Michael Boogerd har stadig - to dage før linieløbet i Salzburg - problemer med den betændelse i luftvejene, som han har sloges med siden starten på Vuelta a Espana. Faktisk har situationen forværret sig, fortæller De Telegraaf i dag.

Boogerd er nu på den tredje penicillinkur, og hans læge mener, at rytteren meget snart vil opleve en mærkbar forbedring.

”Jeg håber, det virker hurtigt, for ellers kan jeg ikke være der 100 %. Jeg kan sagtens træne, men jeg har store problemer med vejrtrækningen”, siger Boogerd.





Tilbage til toppen



Fabian Cancellara: Klar til nye udfordringer


Fabian Cancellara har i år fået opfyldt to af sine største ønsker som cykelrytter med sejrene på enkeltstarten ved verdensmesteskaberne i Salzburg samt forårsklassikeren Paris-Roubaix. Team CSC rytteren melder sig nu klar til nye udfordringer i de kommende sæsoner.

”Jeg er kun 25 år, og jeg mener ikke, at jeg er færdigudviklet som cykelrytter. Nye ambitioner kunne være at vinde løb som Milano-Sanremo, Flandern Rundt og linjeløbet ved verdensmesterskaberne”, fortæller Cancellara til Politiken.

Den schweiziske rytter har kontrakt med Team CSC for både 2007 og 2008.

Tilbage til toppen



Robbie McEwen: To WADA besøg inden for 15 timer


De såkaldte ”vampyrer”, dvs. kontrollanterne fra World Agency Against Doping, har travlt for tiden. Det fik australske Robbie McEwen at mærke midt i denne uge, da han som et led i organisationens ”uden for konkurrence” testprogram først fik besøg af WADA folkene tirsdag eftermiddag - og derefter igen onsdag morgen, fortæller Sportwereld.be i dag.

Efter en sidste træningstur sammen med holdkammeraterne og landsmændene Nick Gates og Henk Vogels i går formiddags, pakkede McEwen kufferten og drog til Salzburg, hvor han på søndag skal forsvare de australske farver i linieløbet.

Tilbage til toppen



Brian Vandborg: Riis måske alligevel interesseret


Bjarne Riis havde egentlig sagt til Brian Vandborg, at han skulle kigge sig om efter en ny arbejdsgiver. Men med gårsdagens flotte fjerdeplads på enkeltstarten ved verdens mesterskaberne i Salzburg er den danske team-ejer kommet i tvivl.

”Jeg er positivt overrasket over Brians indsats. Man kommer jo til at tænke på, om han virkelig skal presses så meget, før han leverer varen. Jeg skal klart i tænkeboks omkring hans fremtid,” siger Bjarne Riis til B.T.

Overfor Politiken uddyber Riis: ”Jeg har aldrig været i tvivl om hans evner som temporytter, men han har andre mangler, som bevirker, at jeg er usikker på, om det efter tre år fører til noget at fortsætte. Bliver vi ikke enige om en forlængelse, vil jeg imidlertid prøve at hjælpe ham, så godt jeg kan, til at få kontrakt andetsteds”, fastslår Bjarne Riis.

En ny arbejdsgiver kan, som vi tidligere har skrevet her på Feltet.dk, meget vel blive T-Mobile, hvor sportsdirektør Brian Holm er interesseret i at hente den unge danske rytter ind på holdet. Den danske sportsdirektør skal snart have et møde med resten af ledelsen på det tyske hold om, hvilke ryttere som holdet står og mangler. ”Det kunne meget vel være Brian, vi gerne vil have,” siger Holm.

Brian Vandborgs agent Rolf Sørensen vil ligeledes i de kommende dage henvende sig til flere Pro Tour mandskaber, hvor han skal forsøge at sælge den danske rytter på baggrund af den flotte enkeltstart. Brian Vandborg udtrykker selv stor lyst til at fortsætte, uanset om det skulle blive på Team CSC eller T-Mobile.

Tilbage til toppen



VM: Danske arrangørdrømme i store problemer


DCU har nu i et par år haft en drøm om at arrangere landevejs VM i 2009. Men til trods for stor optimisme omkring projektet er man løbet ind i store finansielle problemer. Det oprindelige projekt havde et budget på 28 millioner, men formand Tom Lund fortæller til Ekstra Bladet, at man nu mangler finansiering på omkring 10 millioner kroner.

”Udgifterne i forbindelse med arrangementet er blevet større, fordi Københavns Kommune har vist sig lidt svære at forhandle de endelige detaljer med,” fortæller Tom Lund.

”Og så er det blevet til afslag fra både Danmarks Radio og TV2 på vores ønske om, at de bliver host broadcaster.”

DCU har således bedt UCI om udsættelse for den endelige afgørelse. UCI vil træffe en afgørelse til januar og skal landevejs VM til Danmark skal finansieringen være på plads.

Tilbage til toppen



Tyler Hamilton: Karantænen overstået


Den to-årige karantæne, som Tyler Hamilton blev idømt for sin positive doping prøve fra Vuelta a España 2004, slutter officielt i dag, og den amerikanske rytter kan dermed igen køre nationale løb.

Det kan dog blive en kortvarig affære, for enkeltstartsbronzevinderen fra OL i Athen kan risikere en livsvarig karantæne, hvis han dømmes i sagen omkring den spanske læge, Eufemiano Fuentes.

Ifølge dokumenterne fra ‘Operación Puerto’ er der kraftige indicier på dopingmisbrug hos den amerikanske rytter, og UCI er bestemt ikke interesseret i at se ham tilbage i det professionelle felt.

"Han kan køre løb, der hører under USA Cycling fra i morgen (i dag, red.)," siger talsmand hos USA Cycling, Andy Lee til VeloNews og fortsætter: "Indtil USADA finder et eller andet i Puerto-sagen, kan han genoptage løbsdeltagelsen."

35-årige Hamilton har i øjeblikket ingen løbslicens. Den tidligere udløb den 31. December 2004, men via den amerikanske cykelunions hjemmeside han kan i løbet af Ganske kort tid købe sig til en international licens for den nette sum af 150 dollars.

Tilbage til toppen



VM: Andreas Klöden ikke tilfreds


Tour de France treeren Andreas Klöden kunne ikke køre med om sejren på torsdagens enkeltstart og landede med knap fem minutters tidstab udenfor top ti, ligesom den tidligere vinder David Millar.

"Jeg kan ikke være tilfreds med dette resultat," erklærer han til T-Mobiles hjemmeside. En forklaring på det manglende resultat har han dog ikke. "Jeg var egentlig godt forberedt og meget motiveret. Men jeg manglede ganske enkelt kræfterne."

Andreas Klöden har fravalgt at deltage i søndagens linjeløb, så VM er overstået for hans vedkommende.

Tilbage til toppen



VM: Sebatian Lang tilfreds med femteplads


Tyske Sebastian Lang nåede sit mål: En femteplads i torsdagens enkeltstart.

"Med femtepladsen nåede jeg mit mål og mærkede, at jeg er på rette vej mod VM 2007 i Stuttgart," erklærede den 27-årige tysker efter de 50,8 kilometers kamp mod uret. Lang kom i mål i en tid, der var 2:08 minutter langsommere end den nye verdensmester, Fabian Cancellara, fra Schweiz, som med tiden 1:00:11 t. vandt en overbevisende sejr, hele 1:29 minutter bedre end sølvvinderen og holdkammeraten hos Team CSC, David Zabriskie.

Sebastian Langs team manager hos Gerolsteiner, Hans-Michael Holczer var også ganske godt tilfreds med sin rytters præstation. "For det første er jeg tilfreds med resultatet. Seppl overgik minde forventninger, som lå på en placering mellem en femte og en 15. plads," sagde Hans-Michael Holczer efter løbet og tilføjede: "For det andet tog Sebastian et spring fremad og forbedrede sig i forhold til sidste år. Otter og nu femmer. Måske er der så en medalje i Stuttgart i sigte."

Tilbage til toppen

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?