- Frank Høj: På vej til Unibet?
- CK Aarhus: Deltager i internationalt etapeløb
- GP Quest-France Plouay: Tre danskere i top 10
- Godefroot: Overrasket over Klödens holdskifte
- Ludwig: Rominger pressede prisen op
- René Haselbacher: I tæt kontakt med Astana
- Pro Tour: Licens til Unibet?
- Giro del Veneto: Ny Acqua & Sapone sejr
- Martin Mortensen: Den bedste vandt
- Distrikt Sjælland: Udtager Bruttotrup til Européen des Jeunes
- Team CSC: Skoda med positivt udgangspunkt
- Feltet.dk: Følg U23 DM linjeløbet og Vueltaen
- Andreas Klöden: Skifter til Astana
- Feltet.dk: Nyt handelssted! Køb, salg og auktioner
- Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!
- Manager: Sidste chance for at sætte et hold i Vuelta spillet!
De korte nyheder opdateres løbendeFrank Høj: På vej til Unibet?
Frank Høj er ifølge flere belgiske hjemmesider på vej til Team Unibet.com, som arbejder på at få licens til den allerbedste række blandt de professionelle cykelhold.
33-årige Høj, der har en forkærlighed for de belgiske forårsklassikere, har de sidste to sæsoner kørt for tyske Team Gerolsteiner, og det har bestemt ikke været de bedste sæsoner i karrieren. Skulle historien vise sig at være sand, så kan Frank Høj blive holdkammerat med landsmanden Glenn Bak. Det kræver dog, at Glenn Bak også bliver tilbudt en professionel kontrakt efter sit ophold på holdet som prøverytter.
Tilbage til toppen
CK Aarhus: Deltager i internationalt etapeløb
CK Aarhus Elite team deltager i internationalt etapeløb i Norge fra den 1. - 3. september. Løbet hedder ”Roserittet” og er på den europæiske tour og UCI kat. 2.2.
”Vi har i flere år deltaget med succes i det norske løb og flere af rytterne har da også kørt det flere gange, men vi har også taget nogle af vores kommende talenter med. Løbet er i år hævet i niveau og blevet registreret på den europæiske tour, så der er flere stærke hold med i år, hvor CK Aarhus skal stå sig prøve mod de udenlandske teams. Denne ekstra udfordring er holdet klar på, da forberedelser har været gode i år og rytterne møder op topmotiveret,” udtaler CK Aarhus’ pressechef Henrik Dann Andersen.
Holdet består af: Jacob Schneevoigt, Mads Nielsen, Morten Meisner, Martin Wang Hjørngaard, Eskil Vammen og Jesper Laustsen (Udlånt fra Randers).
Tilbage til toppen
GP Quest-France Plouay: Tre danskere i top 10
Mens mændene først i morgen kører ProTour-løbet GP Quest-France Plouay, kørte kvinderne i dag World Cup-løbet af samme navn, og her gjorde tre danskere sig bemærket ved at køre i top 10.
Ingen kunne røre suveræne Nicole Brändli, der vandt sin første sejr i World Cup’en, men efter hende kørte de tre Bianchi-ryttere, Mette Fischer Andreassen, Trine Hansen og Dorthe Lohse Rasmussen, sig i mål som henholdsvis nummer fire, fem og otte.
I den samlede World Cup bevarede engelske Nicole Cooke sin føring.
Tilbage til toppen
Godefroot: Overrasket over Klödens holdskifte
Den tidligere team manager for T-Mobile og nuværende rådgiver for Astana-holdet, Walter Godefroot, er overrasket over Andreas Klöden beslutning om at forlade T-Mobile til fordel for Astana.
"Jeg er virkelig meget overrasket," siger den 63-årige belgier. "Hos Astana bliver Klöden under ingen omstændigheder kaptajn, for den rolle har Alexandre Vinokourov helt klart."
Hos T-Mobile ville Klöden være den oplagte kandidat til en Tour-kaptajn, ikke mindst fordi han jo tidligere er sluttet på en andenplads i det franske løb, hvor han i år ligeledes kom på podiet. Reaktionen fra T-Mobile er da også noget syrlig. "Vi har givet ham et overordentligt godt tilbud. Han skulle indtage en fremtrædende rolle på holdet og overtage ansvar for holdet og for cykelsporten i Tyskland," erklærede kommunikationschef hos T-Mobile, Christian Frommert og tilføjer: "Han har i stedet besluttet sig for hjælperrollen. Og når det er sådan, og han ikke vil tage udfordringen op, så er det også bedre, at man skilles."
Tilbage til toppen
Ludwig: Rominger pressede prisen op
Den snart forhenværende team manager hos T-Mobile, Olaf Ludwig, giver Klödens manager, Tony Rominger, en stor del af skylden for at det ikke blev til en forlængelse med holdkaptajnen. "Rominger pressede priserne op. Jeg forsøgte at få det hele ned på en fornuftig basis. Men det lykkedes ikke," erklærer Ludwig til Sport1.de.
Tilbage til toppen
René Haselbacher: I tæt kontakt med Astana
I går forlød det via et schweizisk nyhedsagentur, at René Haselbacher ligesom Andreas Klöden,
Matthias Kessler og
Gregory Rast skulle have skrevet under på nye kontrakter med Team Astana
Endnu er det dog ifølge Haselbacher selv ikke så langt, selvom det meget vel kan blive resultatet: "Der føres meget intensive samtaler med min manager, Tony Rominger. Faktum er, at forhandlingerne er særdeles fremskredne, og at det nu kun drejer sig om formaliteter," siger han på sin personlige hjemmeside.
Hvornår, der ventes en kontraktunderskrivelse, er stadig uvist, men det kan være lige på trapperne. "Det kan allerede ske under Vueltaen eller før
VM i Salzburg," hedder det.
Tilbage til toppen
Pro Tour: Licens til Unibet?
Ifølge flere belgiske medier, så har Unibet-holdet fået besked fra UCI’s licenskommission, at de kan regne med at få tildelt en Pro Tour licens, hvis de kan stille den krævede bankgaranti og levere de dokumenter, som skal til.
"Bankgarantien er ikke noget problem. Vi leder i øjeblikket efter ryttere, med hvem vi også rent sportsligt kan klare os på ProTour-niveau bestehen," udtalte Jacques Hanegraaf, som er holdets rådgiver i går til diverse medier i Belgien.
Tilbage til toppen
Giro del Veneto: Ny Acqua & Sapone sejr
I dagens store italienske endagsløb Giro del Veneto vandt Acqua & Sapone rytteren
Rinaldo Nocentini (Acqua & Sapone) en tæt spurt foran Raffaele Ferrara (Androni Giocattoli) og Sergio Marinangeli (Naturino-Sapore Di Mare).
Giro del Veneto podiet / Foto: Sirotti
Rinaldo Nocentini vinder / Foto: Sirotti
Rinaldo Nocentini jubler / Foto: Sirotti / Foto: Sirotti Resultat1Rinaldo Nocentini-Acqua & Sapone
2Raffaele Ferrara-Androni Giocattoli - 3C C.
3Sergio Marinangeli-Naturino-Sapore Di Mare
4Luca Mazzanti-Panaria-Navigare
5
Gabriele Missaglia -Selle Italia
6Giairo Ermeti-Team LPR
7Paolo Longo Borghini-Ceramica Flaminia
8Manuele Spadi-Ceramica Flaminia
Tilbage til toppen
Martin Mortensen: Den bedste vandt
Før U23 DM enkeltstarten havde Martin Mortensen håbet på at kunne gøre en god figur, og det må man sige, at han gjorde med en sølvmedalje. Martin Mortensen mener også, at det var den rigtige finder, som vandt i går.
Læs mere på:
www.feltet.dk/mortensenTilbage til toppen
Distrikt Sjælland: Udtager Bruttotrup til Européen des Jeunes
Distrikt Sjælland skal deltage i 9e Critérium Européen des Jeunes
med 6 ryttere, de vil blive udtaget efter linieløbet ved DM.
Brutto truppen består af følgende ungsdomsryttere :Patrick Clausen, CK Fix
Patrick Henriksen, DCR Ballerup
Sebastian Lander,
Køge CR Niels Olsen, Roskilde CR
Samuel Ravn, Roskilde CR
Mads Meyer, Køge CR
Mathias Lisson, Roskilde CR
Kristoffer Larsen, Køge CR
Stefan Olsen, Køge CR
Tilbage til toppen
Team CSC: Skoda med positivt udgangspunkt
Ligesom Alm. Brand i går udtalte til Politiken, udtaler Skoda Danmarks marketingchef Peter Lorentzen, i dag til BT. Firmaet forventer at blive orienteret om hele udviklingen, før en eventuel forlængelse kan komme på tale. Skoda er dog tilfredse med, det de har kunnet notere sig indtil videre.
”Vores udgangspunkt er positivt. Vi havde stor respekt for beslutningen om at suspendere Ivan Basso, og vi har også med tilfredshed noteret os ansættelsen af Rasmus Damsgaard. Det virker til, at Riis virkelig vil problemerne til livs,” siger Peter Lorentzen fra Skoda.
Skodas sponsor kontrakt med Team CSC udløber til nytår.
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Følg U23 DM linjeløbet og Vueltaen
Feltet.dk vil have direkte opdatering fra U23 linjeløbet på imorgen (søndag). Samtidig kan du naturligvis følge 2. etape af Vueltaen.
Husk også Feltet.dk har direkte opdatering allerede fra Vueltaens første etape, som køres i dag. Du kan følge med fra kl. 19:30.
Tilbage til toppen
Andreas Klöden: Skifter til Astana
Fredag aften meddelte Andreas Klöden på sin personlige hjemmeside, at han skifter til det kasakhiske Astana hold til den kommende sæson.
Den 31-årige tysker forklarer sit valg med det nye Astana-holds styrke:
“Udslagsgivende for min beslutning er først og fremmest det faktum, at jeg med ryttere som bl.a. Alexandre Vinokourov og Andrey Kashechkin kommer til et stærkt hold, som i den kommende sæson kan nå meget langt.
Afskeden med T-Mobile efter denne sæson vil helt sikkert ikke falde mig let efter så mange år, men jeg ser også fremad med spænding og glæder mig til en ny udfordring!”
Ifølge flere tyske medier, får Andreas Klöden følgeskab af Matthias Kessler, som også skulle have valgt at tage imod tilbuddet fra Astana.
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Nyt handelssted! Køb, salg og auktioner
Feltet.dk har åbnet dørene op for en helt ny version af "Recycling". Brugerne har nu mulighed for at købe og sælge alt indenfor cykelsporten. Desuden er der mulighed for at byde på auktioner, som vil køre løbende på denne side.
Feltet.dk håber, der vil blive taget godt i mod det nye initiativ. Hvis man har spørgsmål, kommentarer eller ideer til videreudvikling er I velkommen til at kontakte os på
recycling@feltet.dkEr du forhandler eller grossist, og er du interesseret i at få en auktion på Feltet.dk, så kan du kontakte os på ovenstående mailadresse eller på telefon 51558966. Vi har allerede aftaler med nogle af Danmarks største grossister!
De første auktioner allerede igenDu har mulighed for at blive ejer af en lækker Cannondale Caad 7, som Per P. Cykler (
www.perponline.dk) har sat på auktion.
Cannondale Caad 7 cyklen har en værdi af 11.995 kroner, du kan købe cyklen for 10.000, hvis du slår til nu. Klik på "Køb nu" til højre på auktionssiden, så er cyklen din! Tilmed har du sparet næsten 20% (1.995,-)
Ligeledes har Python Pro (
www.pythonpro.com) sat en splitterny og lækker Python Pro DK06CM cykel på auktion. Denne cykel kan du købe for 3.000 kr. under den vejlende udsalgspris, hvis du slår til nu!
Du finder handelsstedet på www.feltet.dk/auktionTilbage til toppen
Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!
Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.
Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.
Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.
I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.
Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.
Bogen koster KUN 99,- + Porto, BESTIL HERTilbage til toppen
Manager: Sidste chance for at sætte hold i Vuelta spillet!
Holdene skulle nu være på plads i managerspillet. Husk at tjekke, om du har valgt nogle ryttere, som skal udskiftes før starten.
Der er præmier for omkring 40.000 kroner i spillet, så skynd dig at tilmelde dig, før det er forsent!!
DELTAG HERTilbage til toppen