- Profronde van Stiphout: Landis slog Rasmussen
- Feltet.dk: Vi søger varer til vores webshop
- Région Wallonne: Andenplads til Arvesen
- Køb PCM 2006 - få PCM 2005 gratis
- Discovery Channel: Paulinho og Vaitkus på kontrakt
- Levi Leipheimer: Vender tilbage til Discovery
- Kontraktforhandlinger: Kamp om tysk talent
- Igor Astarloa: Skifter til Team Milram
- Brødrene Aistrup: Skifter til Team Konica Minolta
- Karsten Kroon: Går efter sejren i Benelux Tour
- Andy Schleck: Vil ligeledes gerne med i Vueltaen
- Fabian Cancellara: Går efter VM-guld
- Doping: Karantæne blot ved mistanke?
- Michael Mørkøv: Fra skuffelse til massespurter
- T-Mobile: Usikker fremtid for Brian Holm
- Jakob Piil: Klar til Vueltaen
- Gerolsteiner: Skriver kontrakt med to talenter
- Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!
De korte nyheder opdateres løbendeProfronde van Stiphout: Landis slog Rasmussen
I gadeløbet Profronde van Stiphout, som blev kørt i Holland i går vandt dette års vinder af Tour de
France Floyd Landis (Phonak) foran danske Michael Rasmussen (Rabobank) og hollandske Bram Tankink (Quick Step-Innergetic)
Sidste år var det Ivan Basso, som vandt foran Michael Rasmussen og Bram Tankink.
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Vi søger varer til vores webshop
Feltet.dk er i øjeblikket igang med at udvide varesortimentet på vores webshop (
www.feltet.dk/shop), er du grossist eller forhandler af et produkt, som du mener, at Feltet.dk bør sælge, og som passer ind i vores webshop, så er du velkommen til at kontakte Feltet.dk på 51 55 89 66 eller på
salg@feltet.dkEr du kunde, så hører vi også gerne fra dig, hvis du har nogle ideer eller forslag til, hvad vi kunne sælge. Forslag bedes sendes pr. mail til
salg@feltet.dk.
Tilbage til toppen
Région Wallonne: Andenplads til Arvesen
Team CSC Kurt-Asle Arvesen hentede en andenplads på 3. etape af Tour de la Région Wallonne. Den norske rytter kom i mål sammen med to andre ryttere og blev i spurten kun slået af Nico Sijmens (Landbouwkrediet-Colnago), mens
Moises Aldape Chavez (Ceramica Panaria-Navigare) blev treer på etapen.
Danske Lars Ytting Bak kom i mål 13 sekunder efter og blev nummer otte på etapen, mens Karsten Kroon, Michael Blaudzun, Brian Vandborg og Volodimir Gustov kom i mål i en større gruppe 17 sekunder efter dagens vinder.
Efter dagens andenplads rykkede Arvesen frem på en samlet tredjeplads, mens Lars Ytting Bak nu er nummer 10 samlet. Nyprofessionelle Martin Pedersen (Team CSC) kørte sig i løbets bjergtrøje på dagens etape.
Resultat af 3. etape1 Nico Sijmens (Bel) Landbouwkrediet-Colnago 5.18.31
2 Kurt-Asle Arvesen (Nor) Team CSC
3 Moises Aldape Chavez (Mex) Ceramica Panaria-Navigare
4 Hugo Sabido (Por) Barloworld 0.03
5 Leonardo Bertagnolli (Ita) Cofidis, le Credit par Telephone 0.04
6 Luca Celli (Ita) Acqua e Sapone 0.06
7 Gilles Canouet (Fra) Agritubel 0.13
8 Lars Ytting Bak (Den) Team CSC
9
Preben Van Hecke (Bel) Davitamon-Lotto
10 Maxime Monfort (Bel) Cofidis, le Credit par Telephone
Samlet klassement efter 3. etape1 Nico Sijmens (Bel) Landbouwkrediet-Colnago 13.44.53
2 Fabrizio Guidi (Ita) Phonak Hearing Systems 0.02
3 Kurt-Asle Arvesen (Nor) Team CSC 0.04
4 Aitor Galdos Alonso (Spa) Ceramica Panaria-Navigare 0.09
5 Leonardo Bertagnolli (Ita) Cofidis, le Credit par Telephone 0.11
6 Hugo Sabido (Por) Barloworld 0.13
7 Moises Aldape Chavez (Mex) Ceramica Panaria-Navigare 0.16
8 Baden Cooke (Aus) Unibet.com
9
Aivaras Baranauskas (Ltu) Agritubel 0.19
10 Lars Ytting Bak (Den) Team CSC 0.22
Tilbage til toppen
Køb PCM 2006 - få PCM 2005 gratis
Køb Pro Cycling Manager 2006 og få Pro Cycling Manager 2005 gratis til kun 328,- incl. porto og ekspeditionsgebyr. Pro Cycling Manager 2006s vejledende udsalgspris er 369,-
BEMÆRK DER ER KUN ET GRATIS SPIL TIL DE 15 FØRSTE DER BESTILLER! TILBUDDET ER GÆLDENDE FRA DEN 23-07-2006!I kommentar feltet skal du blot skrive: "PCM 2005 gratis", så vil du få et gratis spil med i leverancen.
Du kan bestille på www.feltet.dk/shopOm Pro Cycling Manager 2006Udgaven ”Sæson 2006” af Pro Cycling Manager er lavet helt om, så spilleren involveres endnu mere ligesom væsentlige områder af gameplayet er ændret for at gøre spilfornøjelsen endnu større. Det har resulteret i den hidtil største og bedste udgave af spillet og det har da også fået den officielle ”Tour de France” mærkat. Pro Cycling Manager er mere end nogensinde noget enhver sand fan af cykelløb absolut må eje.
I Pro Cycling Manager får du ansvaret for et topprofessionelt cykelhold. Du hyrer og fyrer ryttere, du træner dem og holder nøje øje med deres form. Du finpudser dem til de store begivenheder (forårets og efterårets klassikere; Italien Rundt, Frankrig Rundt og
Spanien Rundt osv.) samt hundreder af andre løb gennem flere sæsoner. Du styrer rytterne i realtid, 3D løb, ned til deres mindste bevægelser: angreb, kontraangreb, sprint, skiftevise føringer ... Du styrer det hele, men har du også det, der kræves for at blive en succesrig professionel sportsdirektør for et cykelhold?
Tilbage til toppen
Discovery Channel: Paulinho og Vaitkus på kontrakt
Discovery Channel har udover Levi Leipheimer også skrevet kontrakt med portugiseren Sergio Paulinho, som skifter væk fra Astana holdet. Paulinho blev i 2004 nummer to ved
OL i Athen samt vandt to etaper i Portugal Rundt og blev portugisisk mester. Siden har det dog været småt med resultater fra Paulinho.
Desuden skifter litauiske Tomas Vaitkus også fra AG2r til det amerikanske mandskab. Vaitkus vandt i år 9. etape Giro d’Italia.
Tilbage til toppen
Levi Leipheimer: Vender tilbage til Discovery
Gerolsteiner-rytteren Levi Leipheimer vender tilbage til Discovery Channel, som han sidst kørte for i 2001, den gang hed holdet dog US Postal Service. Holdet bekræfter i dag officielt at kontrakten er i hus.
Den 32-årige amerikaner har i år vundet
Critérium du Dauphiné Libéré samt sluttede som nummer 13 samlet i dette års Tour de France.
“Jeg er meget glad for at vende tilbage til dette hold," forklarer Leipheimer.
Tilbage til toppen
Kontraktforhandlinger: Kamp om tysk talent
At Gerald Ciolek kommer til at køre for et Pro Tour hold i den kommende sæson, ser ud til at være sikkert. Spørgsmålet er bare, hvilket hold, der trækker sig sejrrigt ud af konkurrencen om det unge talents underskrift.
Vedholdende rygter vil nemlig vide, at både Gerolsteiner og T-Mobile har tilbudt den 19-årige Ciolek kontrakt. Den sensationelle vinder af det tyske mesterskab 2005 kører i øjeblikket for det lille Wiesenhof-Akud-hold.
Tilbage til toppen
Igor Astarloa: Skifter til Team Milram
Det tysk-italienske Team Milram har skrevet kontrakt med den tidligere verdensmester, Igor Astarloa, for næste sæson. Spanieren, der vandt verdensmesterskabet i 2003, men som siden da ikke har lavet de helt store resultater, idet han dog i denne sæson vandt Milano-Torino, har i år kørt for Team Barloworld.
Samtidig har holdet også sikret sig australieren Brett Lancaster, som kommer fra Panaria-holdet, og som sidste år vandt prologen i Giro d'Italia, samt talenterne
Marcel Sieberg (Tyskland) og hollandske Niki Trebstar.
Tilbage til toppen
Brødrene Aistrup: Skifter til Team Konica Minolta
Efter nogle gode resultater under DM i
Esbjerg drog 21-årige Dejan Aistrup (nr. 25 DM enkeltstart + nr. 28 DM linieløb) og 19-årige Nikola Aistrup (nr. 5 DM linieløbet) til Belgien for at køre nogle Kermesse løb og belgiske landevejsløb. De to ihærdige brødre fik en række gode Top 10 placeringer. Dejan Aistrup blev 1 x nr. 3 og 2 x nr. 2. Nikola blev 5 x nr. 5 og en 1 x nr. 6 i et af de typiske belgiske 2 dages løb i en række løb.
Disse gode takter var så overbevisende, at de to brødre blev kontaktet af Team Konica Minolta, som har base i Belgien om sommeren. De to brødre blev spurgte om de kunne deltage i et møde, med holdets sportsdirektør John Robertson. De to var naturligvis interesseret og fik en snak med ham om løbskalenderen for resten af sæsonen 2006 og betingelserne for at være på holdet som stagiaire i 2006 med mulighed for at fortsætte i 2007. Mødet resulterede i at de to unge danskere starter for deres nyt hold i morgen den 27. juli i løbet Interatie (UCI 1.2 løb) i Belgien, hvor et stærkt internationale felt deltager.
Dejan og Nikola, som kørte indtil nu for DCU holdet Team Python Pro, glæder sig at prøve kræfterne og stifte bekendtskab med deres sydafrikanske holdkammerater.
Team Konica Minolta er Team Barloworld’s kontinental team.
Tilbage til toppen
Karsten Kroon: Går efter sejren i Benelux Tour
Hollandske Karsten Kroon har haft sin hidtil bedste forårssæson og det genere ham ikke det mindste, at det ikke blev til en plads i Tour de France, for han har allerede sat sig nye mål for efterårssæsonen.
”Jeg vil køre klassement i Benelux Tour. Der er én virkelig hård etape med de sidste 100 km. af Liege-Bastogne-Liege, så det vil ikke være et løb for sprinterne eller for enkeltstartsspecialisterne, så jeg vil meget gerne gå efter det,” siger han til Cyclingnews og peger ligeledes på GP Quest Plouay, som en mulighed for et godt resultat.
Benelux Tour køres fra d. 16.-23. august.
Tilbage til toppen
Andy Schleck: Vil ligeledes gerne med i Vueltaen
Frank Schleck har fået sit helt store gennembrud i denne sæson med sejre i
Amstel Gold Race og på den legendariske etape til Alpe D´Huez i Tour de France. Lillebror, Andy, imponerede i sidste uge med to etapesejre og en bjergtrøje i Sachsen Tour og håber nu på at komme med i Vuelta a Espana, der begynder i slutningen af August.
”Hvis du sammenligner mine resultater kan du se, at jeg sidste år fik flere placeringer, men at jeg i år er kommet til start i større løb,” siger Andy Schleck til Cyclingnews.
”Jeg har lagt mærke til, at jeg har mere ”power” end sidste år. Jeg er blevet stærkere og kan blive længere med de bedste klatrere og det er derfor jeg er meget opsat på at se, hvordan jeg vil gøre mig i Vueltaen. Alle siger til mig, at min tid nok skal komme, men jeg ønsker at gå efter det nu.”
Bliver det ikke til en plads i Vuelta a Espana vil Andy Schleck i stedet køre Tour de L'Avenir, hvor han vil være blandt løbets største favoritter. Den unge Schleck er dog meget opsat på allerede i næste uge at gøre en god figur i Deutchland-Tour og det kan måske udløse en billet til Spaniens største etapeløb.
Tilbage til toppen
Fabian Cancellara: Går efter VM-guld
Fabian Cancellara har ikke helt rystet skuffelsen over den manglende Tour de France udtagelse af sig, men arbejder videre mod sæsonens næste store mål.
”Mit store mål i de kommende måneder er verdensmesterskaberne i enkeltstart,” siger den schweiziske rytter til Cyclingnews.
Året var bygget op efter at gøre det godt i Paris-Roubaix, Tour de France og verdensmesterskaberne. ”Jeg lykkedes med mit første mål og jeg tror også på at jeg kunne have taget prologen i Touren, men da jeg ikke kom med der, vil jeg arbejde frem mod VM.”
Team CSC rytteren fortæller ligeledes, at han meget gerne vil benytte Vuelta a Espana som forberedelse til VM.
Tilbage til toppen
Doping: Karantæne blot ved mistanke?
En stor del af Pro Tour mandskaberne kom på et møde dagen efter Tour de France frem til et forslag om, at ryttere under mistanke for dopingmisbrug automatisk skal i karantæne indtil sagen er overstået. Men det vil ifølge Jens Evald, juraprofessor og formand for Anti Doping Danmark, give uoverskuelige konsekvenser for rytternes rettigheder og han kalder perspektiverne for ”farlige”.
”Hvornår er man under mistanke? Jan Ullrich og Ivan Basso er eksempelvis kun vidner i sagen mod den spanske læge og har ikke fået lov til få udleveret noget materiale. De har ikke kunnet bevise deres uskyld,” siger han til Ritzau.
Juraprofessoren mener ligeledes, at en sådan regel for nemt vil kunne misbruges.
”Det er et voldsomt magtmiddel, sportsdirektørerne pludseligt får i hænderne. Hvis et hold eksempelvis gerne vil skille sig af med en rytter eller have ham til at gå 20 procent ned i løn, kan de true ham med en dopinganklage, så han bliver ekskluderet uden løn,” siger Evald, der samtidig påpeger, at andre mandskaber formentlig ikke vil ansætte en dopingmistænkt rytter, da rytteren vil være i karantæne.
Team CSC var en blandt fire mandskaber, der ikke deltog i mødet, ligesom UCI heller ikke har godkendt forslaget.
Tilbage til toppen
Michael Mørkøv: Fra skuffelse til massespurter
Michael Mørkøv vandt i weekenden bronze ved U23
EM i pointløb, men det var langt fra tilfredsstillende for den ambitiøse banerytter.
”Jeg havde sat næsen op efter at vinde. Det var mit helt store mål for sæsonen,” siger han til Frederiksborg Amts Avis. ”I fjor blev jeg nummer fem ved U23-EM i pointløb. De fire ryttere foran mig kunne på grund af alder ikke stille op i år, og jeg stillede derfor op med rygnummer 1 og var storfavorit.”
Efter et par gadeløb i løbet af denne uge venter Danmarks største cykelløb Post Danmark Rundt, hvor Mørkøv håber at kunne blande sig i et par massespurter.
”Får jeg det rigtige hjul kan jeg måske lave en top fem-placering, og det vil være et godt resultat for en amatørrytter som jeg i selskab med de stærke prof-hold”, siger Michael Mørkøv.
Tilbage til toppen
T-Mobile: Usikker fremtid for Brian Holm
Det tyske T-Mobile mandskab er i færd med en større omrokering. Hovedsponsoren T-Mobile er tilsyneladende interesseret i at overlade holdets ledelsesansvar til den amerikaneren Bob Stapleton, der i dag har ansvaret for det tyske kvindelandshold. Problemet for den store tele-koncern er blot, at det er Olaf Ludwig, der ejer det selskab, der har tegnet alle kontrakter med rytterne og som er i besiddelse af Pro Tour-licensen. Der er således i øjeblikket flere forhandlinger i gang omkring holdet og det kan både fører til nye opgaver eller et farvel til den danske sportsdirektør Brian Holm.
”Jeg håber at blive hos T-Mobile, fordi jeg altid har været glad for at arbejde for holdet, lige siden jeg startede der som rytter i 1993,” siger Brian Holm, der ikke har kommentarer til, hvordan en større rekonstruering stiller ham, til Politiken.
Det er dog sikkert, at danskeren fortsætter i cykelsporten. Det har tidligere været fremme, at han har snakket med Bjarne Riis om at blive tilknyttet Team CSC, men han har også andre tilbud.
”Således har min tidligere chef Walter Godefroot spurgt, om jeg kunne tænke mig at bistå ham med at få stablet det nye Astana-mandskab omkring Alexandre Vinokourov på benene, men allerførst skal situationen omkring T-Mobile afklares,” siger Brian Holm.
Tilbage til toppen
Jakob Piil: Klar til Vueltaen
Jakob Piil blev ikke klar til Tour de France, men den danske rytter føler sig overbevist om at han nok skal være med når Vuelta a Espana skydes i gang i slutningen af august.
”Jeg holdt en lille pause efter DM, og nu er jeg i gang med at bygge formen op med henblik på Vueltaen. Der er hård kamp om pladserne, men hvis du spørger mig, er jeg 99,9 procent sikker på, at jeg kommer med,” siger Jakob Piil til DR Sporten.
Team CSC ved endnu ikke, hvem der bliver kaptajn for holdet i det spanske etapeløb. Carlos Sastre møder kun op, hvis han føler sig 100% klar til opgaven og skulle Ivan Basso blive renset inden starten har holdet luftet tanken om at lade den italienske rytter deltage i løbet. Jakob Piil mener dog, at han under alle omstændigheder er at finde på holdet.
Tilbage til toppen
Gerolsteiner: Skriver kontrakt med to talenter
Det tyske Gerolsteiner-hold fortsætter med at hente unge tyske talenter. I den kommende sæson støder Carlo Westphal og Tim Klinger fra Wiesenhof-Akud til det tyske Pro Tour mandskab, hvor de bliver holdkammerater med de tre andre talenter, Stefan Schumacher, Markus Fothen og Heinrich Haussler.
Tilbage til toppen
Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!
Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.
Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.
Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.
I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.
Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.
Bogen koster KUN 99,- + Porto, BESTIL HERTilbage til toppen