Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 29. august 2006

Feltet.dk korte - 29. august 2006

29. august 2006 06:310
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Styrt: Christophe Brandt alvorligt skadet
- Filippo Pozzato: En ombejlet herre
- T-Mobile: Forhandler med Hushovd
- Expert Holland Ladies Tour: De danske kvinder med fremme
- Schaal Sels: Preben Van Hecke sejr
- Pat McQuaid: Roser Riis
- Operation Puerto: Nye oplysninger på vej til UCI
- Basso: "Jeg vender tilbage"
- T-Mobile: Massefyring
- Spansk avis: Otte ryttere vil samarbejde
- UCI: Unibet.com bliver ProTour hold
- T-Mobile: Alan Peiper bliver ny sportsdirektør
- Andreas Klöden: Hård kritik af T-Mobile
- Glasgow Criterium: Sejr til Michael Mørkøv
- VM: Fransk trup næsten klar - 3 ryttere mangler
- Auktion: Køb en cykel til 10.000 kr - spar 1.995 kr!
- Grand Prix de Beuvry-La-Foret: Danske ryttere tæt på UCI point

De korte nyheder opdateres løbende


Styrt: Christophe Brandt alvorligt skadet


Christophe Brandt's styrt i dag i Schaal Sels fik meget alvorlige følger for Davitamon-Lotto rytteren, som brækkede fire ribben og punkterede den ene lunge. Han kom straks på operationsbordet, hvor det lykkedes lægerne at redde hans milt, men de måtte fjerne den ene af hans nyrer. Brandt brækkede også den ene overarm ved styrtet.

De indre blødninger gør situationen meget alvorlig for den 29-årige rytter, og lægerne har derfor lagt ham i kunstig koma, hvor han skal forblive de næste tre dage, meddeler holdet i en pressemeddelelse.

Tilbage til toppen



Filippo Pozzato: En ombejlet herre


Filippo Pozzato har flere gange været meldt på vej til Liquigas, men QuickSteps manager Patrick Lefevere vil ikke af med Filippo Pozzato. Derfor har Patrick Lefevere nu tilbudt italieneren den samme kontrakt, som han kunne få hos Liquigas.

Filippo Pozzato vil dog ikke nøjes med den samme kontrakt hos QuickStep. Han har stillet krav om, at han skal have en kaptajn rolle på højde med Tom Boonen og Paolo Bettini, skriver belgisk presse onsdag.

Desuden skulle det nu ikke kun være Liquigas, som er interesseret i italieneren, men også Cofidis skulle have meldt sig i kampen om underskriften.

Tilbage til toppen



T-Mobile: Forhandler med Hushovd


Det tyske hold, T-Mobile, er meget aktivt på transfermarkedet i øjeblikket. Ifølge det franske cykelmagasin cyclismag, så skulle tyskerne ligge i forhandlinger med den norske sprinter Thor Hushovd.

Den nuværende Credit Agricole-rytter har bl.a. vundet Gent-Wevelgem samt to etaper i dette års Tour de France i år.

Tilbage til toppen



Expert Holland Ladies Tour: De danske kvinder med fremme


Ligesom på gårsdagens etape var de danske kvinder også godt med fremme på dagens etape af Expert Holland Ladies Tour. Mette Andreassen var med sin sjetteplads bedste dansker i dag, men både Linda Villumsen og Dorte Lohse var også med hjem, da kun godt 30 kvinder skulle afgøre etapen. Dermed er alle tre kvinder stadigvæk godt med fremme i den samlede stilling, og kan derfor stadigvæk være med til at afgøre, hvem som skal vinde løbet samlet.


Resultat af 2. etape
1TEUTENBERG, Ina YokoTMP3h06'13"
2BRONZINI, GiorgiaITAà 00"
3BASTIANELLI, MartaSAFà 00"
4KIESANOWSKI,Joanne MarieUPTà 00"
5SCHLEICHER, ReginaNURà 00"
6ANDREASEN, MetteALIà 00"
7BRODTKA, AngelaGERà 00"
8WILD, KirstenAADà 00"
9HENNES, TanjaBFLà 00"
10GUNNEWIJK, LoesBFLà 00"
11VILLUMSEN, LindaBFLà 00"
16RASMUSSEN, Dorte LohseALIà 00"
39CHRISTENSEN, LiseALIà 20"


Samlet stilling efter 2. etape
1SCHLEICHER, ReginaNUR6h13'03"
2BRODTKA, AngelaGERà 04"
3BRONZINI, GiorgiaITAà 04"
4ANDREASEN, MetteALIà 06"
5ZILIUTE, DianaSAFà 06"
6LJUNGSKOG, SusanneBFLà 06"
7BASTIANELLI, MartaSAFà 06"
8KIESANOWSKI,Joanne MarieUPTà 07"
9MARKERINK, LoesHCTà 09"
10DE GOEDE, SuzanneAADà 09"
13RASMUSSEN, Dorte LohseALIà 10"
22VILLUMSEN, LindaBFLà 10"
51CHRISTENSEN, LiseALIà 1'19"

Tilbage til toppen



Schaal Sels: Preben Van Hecke sejr


I dag blev den 81. udgave Schaal Sels, som er kategoriseret 1.1. Løbet er et tradionsrigt løb, som dog næsten altid ender med belgisk sejr. Ud af de 81 gange løbet er blevet kørt har en belgier vundet løbet 74 gange.

I dag var ingen undtagelse, da Preben Van Hecke sejrede og vandt dermed den 75. belgisk sejr til løbets historie. I spurten henviste Davitamon-Lotto rytteren Bert De Waele (Landbouwkredit) til andenpladsen, imens Jens Renders (Chocolade Jacques) besatte 3. pladsen


Resultat
1Preben Van Hecke-Davitamon-Lotto4'16'15
2Bert De Waele-Landbouwkrediet-Colnagos.t.
3Jens Renders-Chocolade Jacquess.t.
4Paul van Schalen-Ubbink - Syntecs.t.
5Marcel Sieberg -Wiesenhof-Akuds.t.

Tilbage til toppen



Pat McQuaid: Roser Riis


Det er med stor tilfredshed at formanden for Den Internationale Cykleunion, Pat McQuiad, ser på Bjarne Riis tiltag for at stoppe dopingmisbruget blandt holdets ryttere. Specielt ansættelsen af Rasmus Damsgaard anser den irske cykelboss som positivt.

”Jeg vil gerne rose Riis for at være proaktiv på dette tidspunkt. Det er et godt initiativ at ansætte denne dopingforsker, som har været en stor revser af cykelsporten. Det her er et godt svar på kritik af holdet,” siger McQuaid til B.T.

Ifølge den McQuaid vil det tage år at genoprette tilliden til cykelsporten, men han mener samtidig, at Riis fremkommer med de rigtige signaler.

”Ud fra et PR-mæssigt synspunkt er det et rigtigt træk, fordi Bjarne Riis får understreget, at han vil have et rent hold,” siger McQuaid.

Tilbage til toppen



Operation Puerto: Nye oplysninger på vej til UCI


I det cykelforbundene rundt om i Europa netop skal til at indlede disciplinær-sager mod de ryttere, der ifølge de spanske myndigheder har samarbejdet med den dopingmistænkte spanske læge, Eufemiano Fuentes, meddeler Den Internationale Cykleunion (UCI), at der er nye sagsakter på vej.

”Vi er for nylig blevet advaret fra Spanien om, at der er flere oplysninger på vej. Jeg ved ikke, hvad det handler om, eller hvem det handler om, vi må bare vente og se”, siger UCIs formand Pat McQuiad til Politiken.

”Da det er en igangværende undersøgelse, siger vi til forbundene, at den information, de har fået om deres ryttere, er den information, vi har nu, og at de er velkomne til at åbne sagerne, hvis de vil, men vi siger også, at de ikke skal lukke dem, da der kommer mere information, der kan gøre deres sager stærkere”, siger Pat McQuaid, der ikke har noget problem med at der kan gå op til et halvt år før flere af sagerne er overstået.

”For os handler det om at få den rigtige afgørelse. Den kommer måske først om et halvt år, men jeg er af den opfattelse, at rigtighed går forud for hurtighed,” siger UCI-præsidenten til B.T.

Ivan Basso er netop i dag til afhøring hos den Italienske Olympiske Komite (CONI). Afhøringen skal være med til at klarlægge om der er grundlag for en sigtelse mod den italienske rytter.

Tilbage til toppen



Basso: "Jeg vender tilbage"


Team CSC’s suspenderede Tour-kaptajn, Ivan Basso, blev i dag afhørt af det italienske antidoping agentur under CONI for de anklager, som de spanske efterforskere har mod italieneren i deres 500 sider lange rapport om Operacion Puerto, hvor de påstår, at Basso skulle være blandt kunderne hos lægen Eufermiano Fuentes. "Jeg er helt rolig, og jeg vil gerne at folk får at vide, hvordan det er gået. Jeg vender tilbage, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være for CSC," udtalte den italienske rytter efter dagens afhøring ifølge den italienske avis, Gazetta dello Sport.

Basso indrømmede dog, at det selvfølgelig har været to ubehagelige måneder at gå og vente, og ikke mindst at læse de grimme ting, der har været skrevet i pressen, men han udtrykte tilfredshed med resultatet af dagens afhøring.

Sagen er dog ikke overstået med dagens møde. Der er indkaldt til et nyt møde den 12. september.

Tilbage til toppen



T-Mobile: Massefyring


Den nye ledelse hos T-Mobile mandskabet har lagt fløjlshandskerne til side. Team manager Frans Van Looy siger helt enkelt til den spanske avis Sport, at kun 10 af de nuværende ryttere får tilbudt en ny kontrakt. Blandt dem skulle fx være Daniele Nardello, Lorenzo Bernucci, Scott Davis, André Korff, Stephan Schreck, Thomas Ziegler og hollænderen Bastiaan Giling.

Van Looy har ikke uld i munden: ”Vi vil opbygge et helt nyt hold og det kræver ofre”.

Han lod ligeledes forstå, at holdet er på ivrigt udkig efter en spansk kaptajn til næste års Tour de France. At det netop skal være en spanier - hvilket måske vil undre mange ikke mindst set i lyset af Operation Puerto - hænger måske sammen med det tilbud, som T-Mobile har givet tidligere verdensmester Abraham Olano om at blive sportsdirektør fra næste sæson.

Tilbage til toppen



Spansk avis: Otte ryttere vil samarbejde


Ifølge den spanske avis, AS, har otte ryttere, som er impliceret i den verserende dopingsag, der også er kendt som Operacion Puerto, nu indvilliget i at assistere efterforskerne. Ingen af de otte tilhører de mest belastede på listen, men det betyder ifølge avisen ikke, at der ikke er kendte ryttere iblandt dem.

”Jeg ved, at jeg har begået en fejl, og at jeg må betale for den,” siger en af dem, som dog ønsker at være anonym. ”Jeg ved ikke, om jeg vil være i stand til at komme tilbage og køre løb, som jeg allerhelst ville, men jeg vil under alle omstændigheder kunne gå ud med løftet pande,” tilføjer han.

De otte ryttere vil ifølge aftalen med Guadia Civil ikke afsløre navne på ryttere, men de vil samarbejde med efterforskerne med udsagn om bl.a. diverse metoder, som angiveligt har været anvendt i spansk cykelsport i lang tid, og som rytterne ifølge AS har følt sig mere eller mindre tvunget til så snart de startede som professionelle.

Ingen af de otte ryttere kan straffes i Spanien for at anvende doping, da det endnu ikke er forbudt. Til gengæld er det endnu uklart, om det på en eller anden måde kan nedsætte en eventuel straf fra UCI.

Tilbage til toppen



UCI: Unibet.com bliver ProTour hold


Det belgiske kontinentalmandskab Unibet.com har iflg. Procycling.com fået tilbudt en af de ledige licenser i ProTouren. Licensen gælder for fire år og er betinget af, at holdet opfylder alle finansielle og sportslige krav.

”Vores bank garanterer, at alt er i orden. Nu skal vi på jagt efter nye ryttere, som kan forstærke mandskabet”, siger manager Jacques Hanegraaf.

Iflg. Procycling.com har Hanegraaf allerede skrevet kontrakt med en klar forstærkning. Det er såmænd ingen ringere end danske Frank Høj, der et stykke tid har været på udkig efter ny arbejdsgiver. Hans kontrakt med Geroldsteiner udløber ved årsskiftet, og resultaterne har været magre i længere tid.

For Frank Høj bliver den nye kontrakt med Unibet.com en slags tilbagevenden til gamle dage. Det nuværende belgiske hold bygger på fundamentet af hold som Collstrop-Lystex og Palmans-Ideal, som Høj kørte for i perioden fra 1995 til 1999.

Tilbage til toppen



T-Mobile: Alan Peiper bliver ny sportsdirektør


Samtidig med at T-Mobile oplever et større exodus fra rytterrækkerne sker der dog også bevægelser den anden vej. Nuværende sportsdirektør fra CSC, Tristan Hoffmann, der næste år er at finde hos det tyske hold, får en ny australsk kollega - nemlig Alan Peiper, der skifter fra Davitamon-Lotto, fortæller Sportwereld.be i dag.

Alan Peiper kom 16 år gammel ludfattig til Belgien i starten af 80’erne og forsøgte at slå igennem som professionel. Først da han mødte Eddy Planckaert og blev optaget i dennes berømte (og berygtede) familie, kom karrieren for alvor i gang. Den bomstærke og lynhurtige Peiper var lige den person, der kunne være lead-out man for Planckaert, og duoen var en af de stærkeste i datidens felt.

Peiper har været mere eller mindre lejlighedsvis sportsdirektør for Davitamon-Lotto holdet i flere år, samtidig med at han er indehaver af indtil flere ”patat zaks” dvs. pommes frittes boder. Han er også forfatter til bogen ”A Peipers Tale”, der efter sigende absolut skulle være værd at læse.

Sportswereld nævner også to andre nyansatte hos T-Mobile, hvis kontraktmæssige forhold skulle være gået i orden. Den ene er Bernhard Eisel, der skifter fra Française des Jeux. Den anden er - danske Jakob Piil.

Tilbage til toppen



Andreas Klöden: Hård kritik af T-Mobile


Efter Andreas Klöden havde offentliggjort sit holdskifte til Astana mandskabet, lagde han ikke fingrene imellem i forhold til sin tidligere arbejdsgiver T-Mobile.

”Hvis ikke teamchef Olaf Ludwig og sportsdirektør Mario Kummer havde været så uduelige, så ville vi have vundet touren”, citerer Eurosport i dag Andreas Klöden for at sige.

Iflg. Klöden besluttede Ludwig og Kummer at lade spanieren Oscar Pereiro køre det store udbrud sammen med CSCs Jens Voigt ud fra den antagelse, at Pereiro efterfølgende ville tabe tiden igen, når feltet kom til alperne. Den vurdering viste sig at være forkert, da den spanske rytter kørte langt stærkere end forventet og dermed endte på 2. pladsen i klassementet. Og efter Floyd Landis skandalen er der nu udsigt til, at Pereiro bliver udnævnt til vinder af det franske løb.

Klöden afviste ligeledes T-Mobile ledelsens antydninger af, at han ikke var i stand til at håndtere lederrollen på holdet og derfor hellere vil arbejde for Astana kaptajn Alexandre Vinokourov: ”Jeg forlader ikke T-Mobile, fordi jeg var bange for lederrollen, men fordi mine ønsker ikke blev opfyldt”.

Endelig kritiserer han den behandling, som hans holdkammerater har fået af det tyske hold, efter de havde vundet holdkonkurrencen og ikke mindre end tre etapesejre: ”Nogle af dem har ikke engang fået tilbudt en kontraktforlængelse. Andre har måttet acceptere en decideret lønnedgang”.

Tilbage til toppen



Glasgow Criterium: Sejr til Michael Mørkøv


Det danske banelandshold starter tirsdag turen fra Glasgow til London i etapeløbet Tour of Britain. Mandag aften kørte rytterne optaktsløbet Glasgow Criterium, et gadeløb på George Square i hjertet af Glasgow. British cycling oplyser at løbet blev kørt under ekstremt vanskellige forhold med regn de sidste 10 minutter, kombineret med et tiltagende mørke.

Michael Mørkøv rykkede allerede efter 3 km og en Skil Shimanorytter, vinderen af Belgien Rundt tidligere på året Maarten Tjallingi kørte med. De to får hurtigt etableret et 30 sekunders forspring til feltet, hvor danskerne er flittige til at bakke af.

I den våde finale vinder sprinteren Michael Mørkøv en tæt spurt, mens André Steensen, som briterne til lejligheden har omdøbt til Andrew Steensen, slutter på løbets 5. plads.

Tilbage til toppen



VM: Fransk trup næsten klar - 3 ryttere mangler


Det franske landshold er delvist blevet udtaget til VM i Salzburg (Østrig). Den franske landstræner har udtaget følgende ryttere, som er sikker på at få en billet til VM: Samuel Dumoulin (Ag2r), Sylvain Calzati (Ag2r), Cyril Dessel (Ag2r), Sébastien Hinault (Crédit Agricole), Sylvain Chavanel (Cofidis) samt sidste år bronze vinder Anthony Geslin (Bouygues Telecom).

Dermed lader den franske landstræner tre pladser stå åben, og disse pladser kommer 6 ryttere til at kæmpe om. Det er Stéphane Augé (Cofidis), Anthony Charteau (Crédit Agricole), Pierrick Fedrigo (Bouygues Telecom), Jerome Pineau (Bouygues Telecom), Thomas Voeckler (Bouygues Telecom) samt Cédric Hervé (Bretagne-Jean Floc'h).

Til enkelstarten er der ingen diskussion om, hvem der skal have pladser, de er nemlig allerede fastsat, og det bliver Christophe Kern (Bouygues Telecom) samt Benoît Vaugrenard (Française des Jeux), der skal forsvare de franske farver.

Tilbage til toppen



Auktion: Køb en cykel til 10.000 kr - spar 1.995 kr!


Feltet.dk åbner hermed dørene op for en ny version af "Recycling". Brugerne har nu mulighed for at købe og sælge alt indenfor cykelsporten på denne side. Desuden har de mulighed for at byde på auktioner, som vil køre løbende på denne side.

Feltet.dk håber, at brugerne vil tage godt i mod det nye initiativ, som vi har sat i gang her. Hvis man har spørgsmål, kommentarer eller ideer til videreudvikling er I velkommen til at kontakte os på recycling@feltet.dk

Er du forhandler eller grossist, og er du interesseret i at få en auktion på Feltet.dk, så kan du kontakte os på ovenstående mailadresse eller pr. telefon 51558966. Vi har allerede aftaler med nogle af Danmarks største grossister!


De første auktion allerede igen
Nu har du mulighed for at blive ejer af en lækker Cannondale Caad 7, som Per P. Cykler (www.perponline.dk) har sat på auktion.

Cannondale Caad 7 cyklen har en værdi af 11.995 kroner, du kan købe cyklen for 10.000, hvis du slår til nu. Klik på "Køb nu" til højre på auktionssiden, så er cyklen din! Tilmed har du sparet næsten 20% (1.995,-)


Facts om cyklen
- Cannondale Caad 7 (2005 model)
- R700 27 Shimano 105 gear
- 56 cm (58,5 midt top)
- Shimano 550 hjul
- FSA alu garniture
- Saffron Metallic
- Vejledende udsalgspris 11.995,-


Du finder handelsstedet på www.feltet.dk/auktion

Tilbage til toppen



Grand Prix de Beuvry-La-Foret: Danske ryttere tæt på UCI point


Det franske endagsløb, Grand Prix de Beuvry-La-Foret, som er et UCI kategoriseret 1.2 løb, blev i går kørt og vundet af Jean Zen fra VC Roubaix Lille Métropole holdet.

De to danske hold, Team Vision Bikes og Team Designa Køkken var med i løbet og de havde begge to ryttere med i finalen, uden dog at kunne være med i kampen om podiet. Thomas Bendixen fra Vision Bikes blev bedste danske rytter som nummer 13, med Michael Reihs lige efter sig på 14. pladsen.


Resultat af Grand Prix de Beuvry-La-Foret
1 Jean Zen (Fra) VC Roubaix Lille Métropole 2.56.03
2 Sergey Kolesnikov (Rus) Omnibike Dinamo Moscow 0.06
3 Anthony Jaunet (Fra) Pôle Wasquehal
4 Sébastien Harbonnier (Fra) CC Nogent-sur-Oise
5 Bert Scheirlinckx (Bel) Jartazi-7Mobile
6 Christophe Beddegenoodts (Bel) Profel Ziegler Continental Team
7 Ivor Bruin (Ned) B & E Cycling Team
8 Thierry Degroote (Bel) Jartazi-7Mobile 0.11
9 Dennis Van Winden (Ned) B & E Cycling Team
10 Dominique Rollin (Can) VC Roubaix Lille Métropole 0.26
...
13 Thomas Bendixen (Den) Team Vision Bikes
14 Michael Reihs (Den) Team Designa Køkken
25 Jokob Kollerup (Den) Team Vision Bikes
39 René Jørgensen (Den) Team Designa Køkken





Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Coppa Agostoni(1.1) 06/10

Tour de Vendée(1.1) 05/10

La Philippe Gilbert Juniors(2.1) 05/10-06/10

Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 06/10-10/10

Tour de Vendée(1.1) 05/10

La Philippe Gilbert Juniors(2.1) 05/10-06/10

Coppa Agostoni(1.1) 06/10

Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 06/10-10/10

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Tour de Kyushu(2.1) 11/10-14/10

Il Lombardia(1.UWT) 12/10

Chrono des Nations(1.1) 13/10

Hong Kong Cyclothon(1.1) 13/10

Trofeo Baracchi(1.1) 13/10

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger