Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 2. august 2006

Feltet.dk korte - 2. august 2006

02. august 2006 11:100
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Paris-Corrèze: Etapesejr til Didier Rous
- 3 Molinos Resort: Fyrer 12 ryttere
- Post Danmark Rundt: Hastighedsrekord på 1. etape
- Team Astana: Marc Biver ny team manager
- Jörg Ludewig: Otte år gammel fax koster måske karrieren
- Deutschland Tour: CSC beskytter Cuesta
- Post Danmark Rundt: Kim Andersen godt tilfreds
- Gerolsteiner: Nico Keinath ny stagiaire
- Post Danmark Rundt: O’Grady håber på trøjen i morgen
- Assan Bazayev: Karrierens vigtigste sejr
- Alexandre Vinokourov: Vi skal vinde to etaper
- Deutschland Tour: David Zabriskie udgået
- UCI: Intet kontinentalt hold i Vejle
- Andre Steensen: Snakker med ProTour hold
- Post Danmark Rundt: Regnen vælter ned i Frederikshavn
- Fabian Cancellara: Træt af at blive udråbt til dopingsnyder
- Jakob Piil: Godt Landis blev knaldet
- UCI: Bekræfter testen er lavet
- Post Danmark Rundt: Folkefest i vente i Helsingør
- Post Danmark Rundt: Hovedsponsor klar med opbakning
- Post Danmark Rundt: 321.000 kroner til præmier

De korte nyheder opdateres løbende


Paris-Corrèze: Etapesejr til Didier Rous


Den rutinerede Didier Rous (Bouygues Telecom) tog suverænt sejren på 1. etape af Paris-Corrèze. Den franske rytter var hele 2.06 min. foran nærmeste forfølger, Rémi Pauriol (Crédit Agricole), på den 188 km. lange etape fra Saint Amand Montrond til Saint Nectaire. Team CSCs Christian Vande Velde på en 20. plads, 7.08 min. efter Rous.

Anden og sidste etape køres i morgen.

Resultat af 1. etape
1 Didier Rous (Fra) Bouygues Telecom 4.52.53
2 Rémi Pauriol (Fra) Crédit Agricole 2.06
3 Noan Lelarge (Fra) Groupe Sportif Bretagne-Jean Floc'h 3.13
4 Nicholas Roche (Irl) Cofidis-Le Crédit par Téléphone 3.39
5 Thomas Voeckler (Fra) Bouygues Telecom
6 Cyrille Monnerais (Fra) Française des Jeux 3.41
7 Alberto Rodriguez Oliver (Spa) Massi 3.42
8 Sylvain Chavanel (Fra) Cofidis-Le Crédit par Téléphone 3.45
9 Bert Scheirlinckx (Bel) Jartazi-7Mobile 5.15
10 Yann Pivois (Fra) Groupe Sportif Bretagne-Jean Floc'h 5.18

Tilbage til toppen



3 Molinos Resort: Fyrer 12 ryttere


Det spanske professionelle kontinentalhold 3 Molinos Resort-Murcia Turística, fyrer ikke færre end 12 ryttere og to mekanikere forud for den kommende sæson, det skriver El Faro de Murcia.

Den officielle forklaring lyder, at rytterne ikke har levet op til holdets forventninger, men da de tre øvrige professionelle spanske kontinentalhold, Comunidad Valenciana, Kaiku og Relax, forventes at lukke efter denne sæson, kan det være at ledelse har set gode muligheder i, at finde nye forstærkninger til mandskabet.

Flere af de fyrede ryttere skulle dog have kontrakter, der strækker sig længere end denne sæson og de vil uden tvivl søge erstatning for deres tab.

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Hastighedsrekord på 1. etape


Frederikshavn var ramt af skybrud, da starten på 1. etape af den danske tour gik kl. 11.40. Den normalt festlige indskrivning af rytterne blev en våd og kold affære, og måske derfor satte feltet allerede fra skarpstarten fuld skrue på pedalerne. For i den første time på dagens etape blev der i gennemsnit kørt 50,4 km, mens den samlede gennemsnitsfart på hele etapen blev 45 km.



Rytterne gemte sig i teltene før starten / Foto: Feltet.dk


Tilbage til toppen



Team Astana: Marc Biver ny team manager


Marc Biver, som er tidligere løbsdirektør for Tour de Suisse og Tour de Romandie bliver ny manager for det kasakhstanske Astana-hold, som er opstået af asken fra det spanske Liberty Seguros-Würth Team. Biver blev udpeget til jobbet af Kasakhstans premierminister i egen person.

Biver meddelte her til aften, at Kasakhstans statschef og præsident for landets cykelforbund, Danial Akhmetov, havde ansat ham for de næste fire år som team manager for Team Astana.

"Holdet bliver snart officielt dannet på ny. Ansøgningen om en Pro Tour licens bliver sendt til UCI i løbet af få dage," erklærer Biver. Astana skal efter planen have mindst seks kasakhstanske ryttere med Alexandre Vinokourov som stjernen.

Den tidligere team manager hos T-Mobile, Walter Godefroot, bliver ny sportschef på holdet, som får hjemme i Neuchatel i Schweiz. Biver forklarer endvidere, at Tony Rominger, som også var på tale som teamchef, takkede nej til jobbet.

"Astana-holdet vil få kasakhstansk licens og vil ikke have mere at gøre med det tidligere hold, som have Manolo Saiz som leder," pointerer den nye team manger.

UCI har indtil videre givet Astana grønt lys til at køre løb, forudsat at ingen af de dopingmistænkte ryttere fra den spanske liste deltager. Licenskommissionen vil i løbet af kort tid træffe en afgørelse omkring ansøgningen om Pro Tour licens fra det nye Astana hold.

Tilbage til toppen



Jörg Ludewig: Otte år gammel fax koster måske karrieren


Først så det ud som om Jörg Ludewigs lykke var gjort. Han skrev kontrakt med T-Mobile, og ingen regnede med, at der var de store problemer i vente.

Så kom imidlertid hele balladen omkring Jan Ullrich og Oscar Sevilla for ikke at tale om Rudy Pevenage og de øvrige ryttere, som blev nævnt på de spanske efterforskeres liste. Medierne gik amok og alt og alle måtte pludselig se sig genstand for mistanke og mistænkeliggørelse - selv en dansk familie med CSC streamere på bilen.

Jörg Ludewig blev også trukket igennem møllen for en otte år gammel fax, hvor han i 1998 skriver, at han er ”klar til alle slags skændselsgerninger”, og selvom T-Mobile ikke opsiger kontrakten, som udløber ved udgangen af denne sæson, så skal den 30-årige rytter ikke regne med at komme til at køre flere løb for det tyske hold.

Ludwig har bekræftet eksistensen af den håndskrevne fax, men han fastholder, at han efter indgående belæring af en apoteker for længst har bestemt sig for at afholde sig fra ulovlige midler. "Jeg begik en dumhed dengang, og det bliver jeg straffet for nu. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Måske vil jeg koncentrere mig 100% om en anden opgave i periferien af cykelsporten, hvis ikke jeg finder et andet hold at få kontrakt med," sagde han til de tyske medier i dag i Bielefeld, som var målby for første etape af Deutschland-Tour.

Tilbage til toppen



Deutschland Tour: CSC beskytter Cuesta


På nær Andy Schlecks flotte fremstød på dagens stigning ganske kort før mål, så man ikke meget til Team CSC på dagens etape i Tyskland.

”Der var ikke det store at stille op for vores vedkommende i dag, og som ventet blev etapen afgjort i en spurt. I morgen er på papiret en rigtig god etape for Jens Voigt, og ellers er planen at beskytte Inigo Cuesta frem til bjergetaperne senere i løbet. Han bliver muligvis vores stærkeste kort, når det for alvor går op ad”, udtalte sportsdirektør Tristan Hoffman efter etapen.

CSC havde samtlige af deres rytter med feltet hjem.

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Kim Andersen godt tilfreds


Eftersom Bjarne Riis har valgt at afholde ferie under årets Post Danmark Rundt, så er det Kim Andersen som står med ansvaret på hjemmebanen. Og den danske sportsdirektør var tilfreds med dagens indsats.

”Det udviklede sig som ventet til en hård etape på grund vejret, og vi kom også på arbejde undervejs. Jeg er godt tilfreds med den måde, vi kørte finalen på, og Stuart ligger i en optimal position i forhold til førertrøjen,” udtalte Kim Andersen efter etapen.

Ligesom alle andre ser Kim Andersen også frem til morgendagens etape. ”I morgen bliver meget afgørende, og som Stuart og resten af holdet er kørende lige nu, skulle vi have rigtig gode muligheder for at dominere afslutningen.”

Tilbage til toppen



Gerolsteiner: Nico Keinath ny stagiaire


Nico Keinath har fået en aftale som stagiaire på Team Gerolsteiner for resten af sæsonen.

Den 19-årige studerende fra Tübingen bliver ligesom Stefan Schumacher trænet af Hartmut Täumler. "Vi vil gerne teste ham lidt i et enkelt eller to løb, men selvfølgelig helt uden noget prespå ham," forklarer teamchefen Hans-Michael Holczer og fortsætter: "Jeg er meget spændt på, hvordan han finder sig tilrette, men indtil videre er det jo altid gået rigtig godt med vores stagiaires."

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: O’Grady håber på trøjen i morgen


Starten på årets Post Danmark Rundt var tæt på at blive optimal for Team CSC, da en af deres kaptajner, Stuart O’Grady, var tæt på etapesejren, men måtte nøjes med en tredjeplads.

”Jeg så, at øjeblikket var rigtigt og gik med, da der blev stukket til sidst. Holdet havde arbejdet rigtigt godt for mig hele dagen - ikke mindst da jeg punkterede på et meget kritisk tidspunkt. Jeg ville selvfølgelig meget gerne starte ud med en etapesejr, men da der ikke var den helt stor enighed om føringerne, gav jeg alt for i det mindste at holde afstanden til feltet,” udtalte O’Grady efter etapen.

I morgen skal årets kongeetape køres, når rytterne skal afslutte inde i Vejle, hvor den stejle stigning på Kiddesvej, som er på hele 21 procent, skal forceres fire gange og her forventer O´Grady at han måske kan køre sig frem forrest i klassementet.

”Jeg ser frem til i morgen, hvor jeg regner med, at der kommer en stor udskilning, og jeg forhåbentlig får mulighed for at tage trøjen.”

Tilbage til toppen



Assan Bazayev: Karrierens vigtigste sejr


Da Assan Bazayev i dag kørte først over målstregen på første etape af Deutschland Tour, var det hans første sejr i næsten to år.

"Det er den vigtigste sejr i min karriere," erklærede en meget glad Bazayev efter dagens etape. "Jeg er ikke nogen ren sprinter, men jeg er hurtig, og jeg kører ok opad. I dag havde jeg selvtilliden, selvom jeg havde svært ved at holde tempoet på den sidste stigning," tilføjede han og forklarede, at nøglen til dagens sejr lå i at holde Erik Zabels hjul.

Tilbage til toppen



Alexandre Vinokourov: Vi skal vinde to etaper


Astana’s holdkaptajn, Alexandre Vinokourov, fortalte efter dagens etape i Deutschland Tour, at han et stykke tid før afslutningen på etapen havde sagt til Bazayev, at præsidenten i Kasakhstan ønskede to etapesejre.

Det lod Assan Bazayev sig ikke sige to gange, så han gjorde sit til, at præsidentens ønske nu er halvvejs opfyldt. Astana er nu holdets eneste sponsor, efter at tyske Würth også har trukket sig i kølvandet på dopingskandalen omkring holdets team ejer og tidligere manager, Manolo Saiz. Planen er nu, at Vinokourov skal have Saiz overtalt til at lade ham købe spanieren ud, så holdet istedet kan køre videre som ProTour team under Alexandre Vinokourovs ejerskab.

Tilbage til toppen



Deutschland Tour: David Zabriskie udgået


Efter en skuffende prolog i går har Team CSCs, David Zabriskie, valgt at udgå midtvejs på dagens etape i Tyskland.

Der er ikke kommet nogen informationer på hvorfor, men måske trætheden efter en hård Tour de France, har taget modet fra amerikaneren.

Tilbage til toppen



UCI: Intet kontinentalt hold i Vejle


Sidste år blev der arbejdet knaldhårdt på at etablere et kontinentalt hold i Vejle, men selvom man ifølge Jan Steensen flere gange var meget tæt på, så lykkedes det ikke at finde de penge, som skulle til. Derfor valgte man dengang at rykke de unge senior ryttere til Glud & Marstrand Horsens i håb om, at man så i indeværende sæson kunne finde resten af pengene.

Den plan er nu ifølge Steensen blevet lukket. ”Det har man valgt ikke at gøre og derfor bliver pengene, vi har samlet sammen, puttet i Glud og Marstrand Horsens,” udtaler Steensen som er sportsdirektør på Glud & Marstrand Horsens til Feltet.dk

Tilbage til toppen



Andre Steensen: Snakker med ProTour hold


Sidste år var han verdensbedste junior rytter, i hvert fald vandt han suverænt juniorens rangliste. I år har han kørt på Glud & Marstrand Horsens kontinentale hold, hvor han stille og roligt er ved at få erfaring fra seniorens måde at køre løb på. Men ude i verden er der lagt mærke til den unge dansker, så han er nu i samtale med et ProTour hold.

”Han er blevet bedt at indlevere alle de resultater, han har lavet som junior rytter,” udtaler Jan Steensen til Feltet.dk og fortsætter, ”De vil gerne følge ham og hjælpe ham med bedre materiale.”

Selvom Andre Steensen skulle indgå et samarbejde med dette hold, så er der ingen kontrakt imellem parterne og dermed er han ikke bundet til noget, hvilket Jan Steensen også er tilfreds med. ”Han er kun 18 år, så han skal ikke binde sig til nogen hold endnu.”

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Regnen vælter ned i Frederikshavn


Danmarks største cykelløb er nu i gang. Netop nu er rytterne ved at gøre klar til 1. etape af Post Danmark Rundt 2006. Indskrivningen og præsentationen af rytterne starter kl. 10.00 på Rådhustorvet i Frederikshavn, og kl. 11.40 går starten. Forude venter løbets længste etape på 215 km med mål på Rødevej i Viborg. Opløbet forventes omkring kl. 17.00.

Vejret kommer helt sikkert til at spille en stor rolle på 1. etape, som er rimelig flad og køres i åbent terræn, der bringer rytterne ud til Vesterhavet og ned gennem Himmerland til Viborg. For rytterne kan se frem til både frisk vind, slagregn, torden og lidt solstrejf. I nat har det tordnet og bulderet løs, der er faldet masser af regn fra morgenen af. Lige nu er der dog opholdsvejr, men mange sorte skyer hænger faretruende i horisonten.

Så det ligner en dag med masser af regn, vind og punkteringer.

Tilbage til toppen



Fabian Cancellara: Træt af at blive udråbt til dopingsnyder


Jesus Manzanos påstande om at alle ryttere i Tour de France er dopede, er gået verden rundt og efter dopingskandalerne før og efter dette års Tour de France, er Team CSCs Fabian Cancellara ved at være glad for, at han ikke kom til start i løbet, da han er træt af at blive udråbt dopingsnyder.

"Det er irriterende at høre folk udtale sig på tv om, at alle de Tour-ryttere, der nåede Paris, har brugt doping. Det er latterligt, og det er løgn," siger han til Ritzau.

"Jeg er så træt af, at alle ryttere blive puttet i samme båd, og jeg er faktisk glad for, at jeg ikke var med i Touren og skulle opleve at blive puttet ned i den båd."

Nu glæder han sig dog bare til at komme i gang med Post Danmark Rundt, hvor han efter intensiv behandling er blevet klar efter to styrt i søndagens Vattenfall Cyclassic.

"Jeg glæder mig, og håber at kunne ramme samme form, som jeg havde i foråret," lyder det fra Cancellara, der ser Post Danmark Rundt som en god forberedelse frem mod VM i Østrig til efteråret.

Tilbage til toppen



Jakob Piil: Godt Landis blev knaldet


Danske Jakob Pill føler sig godt og grundigt snydt. Han var godt nok ikke med i Tour de France, men han er alligevel glad for, at Floyd Landis' dopingsnyd er blevet afsløret.

"Jeg kan ikke forestille mig, at det ikke påvirker folks syn på sporten, at Landis er blevet taget. Min egen fornemmelse er, at det er godt, han er blevet taget for sit snyderi. Egentlig er jeg bare glad for, at han bliver knaldet", siger Jakob Piil til Ekstra Bladet.

Men det er ikke første gang, at den blonde dansker har følt sig snydt. Han ser specielt med ærgrelse tilbage på sidste års Vuelta a Espana, hvor et stort arbejde af den nu dopingdømte Roberto Heras kostede ham en etapesejr.

"Han kørte som en sindssyg, og de hentede mig halvanden kilometer fra stregen," siger han og fortsætter. "Der har jeg da tænkt, at hvis han ikke havde været med, eller ikke havde været dopet, så havde de aldrig hentet mig."

I det hele taget tænker Piil en del over, hvordan Vuelta a Espana bliver uden et dopingbefængt Liberty Seguros og Comunidad Valenciana mandskaber, og målet med det forestående Post Danmark Rundt er da også primært at træne godt frem mod det store spanske etapeløb.

"Det er her, jeg ser mine muligheder for eftersommeren - specielt efter der er blevet ryddet op i sporten", siger Jakob Piil.

Tilbage til toppen



UCI: Bekræfter testen er lavet


New York Times skrev mandags, at Landis A-prøve havde været igennem endnu en test, hvor det var blevet påvist, at Landis havde syntetisk testosteron i kroppen. Over for Associated Press bekræfter Philippe Verbiest fra UCI, at testen er blevet lavet, men at han ikke vil udtale sig om resultatet af den. UCI præsidenten vil heller ikke udtale sig om resultatet, da han øjensynligt endnu ikke har set resultatet af den.

Resultatet af B-prøven vil ifølge den franske laboratorium være klar til offentliggørelse på lørdag.

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Folkefest i vente i Helsingør


Traditionen tro plejer enkeltstarten at være meget vigtig for den samlede sejr i Post Danmark Rundt. Når den lørdag aften bliver kørt i Helsingør, forventer cykeldirektør, Jesper Worre, at hele 50,000 mennesker vil følge den.

Helsingør by har lagt op til en stor fest og allerede fra fredag vil der åbne et tivoli. Fra lørdag morgen vil der være en del aktiviteter med cykling som omdrejningspunkt der i blandt et spinner-maraton.

En af ulemperne ved afviklingen af enkeltstarten er dog, at det kan skabe store trafikale problemer. Derfor oplyser Helsingør kommune at følgende veje vil være lukket, mens enkeltstarten bliver kørt. Kronborgvej, Allégade, Sct. Annagade, Lappen, Ndr. Strandvej ud til nummer 200 og Lundegade.





Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: Hovedsponsor klar med opbakning


Selvom sommeren indtil videre har været en lang negativ dopinghistorie i international cykelsport, så er Post Danmark klar til at fortsætte sin opbakning af Danmarks største cykelbegivenhed.

”Den 23. juni annoncerede vi, at vi var klar til at forlænge vores sponsorat med tre år, og det har vi ikke haft grund til at overveje trods Tour de France. Danmarks Cykle Union har en meget klar og tydelig holdning til doping, og det er afgørende for, at vi fortsætter som sponsor,” udtaler Post Danmarks kommunikationschef, Ole Schmidt, til BT.

Tilbage til toppen



Post Danmark Rundt: 321.000 kroner til præmier


321.000 kroner, det er det beløb de 125 ryttere i Post Danmark Rundt har at gøre om i præmiepenge. Flest penge er der til den samlede vinder af løbet, hvor der bliver udbetalt ca. 66.500 kroner.

Til sammenligning havde Tour de France en samlet præmiesum på 15,2 mio. kr. og der var ca. 3,4 mio. kr. til løbets samlede ”vinder” Floyd Landis.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Coppa Agostoni(1.1) 06/10

La Philippe Gilbert Juniors(2.1) 05/10-06/10

Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 06/10-10/10

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Tour de Kyushu(2.1) 11/10-14/10

Il Lombardia(1.UWT) 12/10

Chrono des Nations(1.1) 13/10

Hong Kong Cyclothon(1.1) 13/10

Trofeo Baracchi(1.1) 13/10

Tour of Chongming Island(2.WWT) 15/10-17/10

Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 15/10-20/10

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger