- UCI: Snart nyt fra Guardia Civil
- Jan Ullrich: Enighed med T-Mobile
- VM: Piil kan godt gøre sig klar
- Davitamon-Lotto: Cristophe Brandts situation stabil
- Expert Holland Ladies Tour: Mette Andreasen bedste dansker
- Gadeløbet i Aalborg: Den danske elite til start
- Tour of Britian: Mørkøv tæt på noget stort
- Tour of Slovakia: Dramatik for GLS’s start i løbet
- Tour of Slovakia: Kristoffer G. Nielsen i førertrøjen!
- Frank Vandenbroucke: Ny kontrakt med Acqua & Sapone
- Tour of Britain: Goss åbnede for tidligt
- Axel Merckx: Måske til Unibet.com
- Brian Nygaard: Glad for at der er kommet skred i sagen
- U23 VM: Kamp om sidste plads
- Feltet.dk: Sælg og køb brugt udstyr!
- Feltet.dk: Deltag i auktionerne og spar penge
De korte nyheder opdateres løbendeUCI: Snart nyt fra Guardia Civil
UCI offentliggjorde i går på sin hjemmeside, at den spanske regering har meddelt, at der vil blive tilsendt yderligere materiale i forbindelse med Guardia Civils efterforskninger i Operacion Puerto.
UCI vil herefter lade de nye informationer tilgå de berørte nationale forbund. Indtil videre er der dog ikke fremkommet noget om, hvorvidt der skulle være tale om nye ryttere eller yderligere materiale på allerede mistænkte ryttere.
Tilbage til toppen
Jan Ullrich: Enighed med T-Mobile
Jan Ullrich fortæller på sin hjemmeside, at han og T-Mobile har afsluttet deres forhandler og er nået til enighed om ophævelsen af hans kontrakt med holdet før tid. Aftalen er underskrevet af begge parter, men man er enig om ikke at offentliggøre indholdet.
Han pointerer dog, at de medieberetninger, der har været fremme i den seneste tid, ifølge hvilke Jan Ullrich skal have accepteret fyringen, ikke er sande.
Tilbage til toppen
VM: Piil kan godt gøre sig klar
Selvom Jakob Piil ikke fik lov til at køre Vueltaen, har han på det seneste vist god form, så det ser ud til, at han godt kan gøre sig klar til VM.
”Ingen er sikre endnu, men lad mig sige det sådan her: Hvis der var
VM i næste uge, og man ikke udtog Jakob Piil, skulle man da være komplet idiot. Prøv at foreslå mig en, der skulle slå ham af pinden til VM. Som jeg ser det lige nu, så er han den eneste danske endagsrytter, der har en chance for at vinde et VM, udtaler UK-chef Brian Holm til Ritzau.
Til enkeltstarten ligner det, at Danmark kun stiller til start med Brian Vandborg, selvom vi egentlig kan stille til start med to ryttere.
Tilbage til toppen
Davitamon-Lotto: Cristophe Brandts situation stabil
Davitamon-Lottos team manager, Marc Sergeant, meddelte i dag, at han havde været I kontakt med doctor Berghmans på Jan Palfijn Hospital i Antwerpen, som stod for operationen af Christophe Brandt.
Ifølge Dr. Berghmans er Christophe Brandt's situation nu stabil, men at man fortsætter med at holde ham i kunstig koma i endnu et par dage for at beskytte hans lunger. Lægen erklærede desuden, at selvom der aldrig har været fare for hjerneskade, så venter der en lang rekonvalecensperiode for Brandt, men at hans tab af en nyre ikke skulle få indflydelse på en tilbagevenden til elitesport.
Holdet forsikrede desuden, at man fortsat vil yde al nødvendig støtte i rekonvalecensperioden.
Tilbage til toppen
Expert Holland Ladies Tour: Mette Andreasen bedste dansker
Alle fire danske kvinder var med feltet hjem på dagens etape i Expert Holland Ladies Tour. Mette Andreasen var endnu engang bedste dansker, da hun i massespurten blev nummer ni. De mange gode etapeplaceringer, gør at Mette nu er på sjettepladsen i pointkonkurrencen.
I morgen køres der to etaper og især eftermiddagens 23 kilometer lange holdtidskørsel kan skabe store tidsdifferencer, hvilket kan resultere i, at Linda Villumsen kommer helt frem i klassementet, eftersom hendes Buitenpoort-Flexpoint hold, er blandt de store favoritter.
Resultat af 3. etape1 Ina Yoko Teutenberg (Ger) T-Mobile Professional Cycling 3.14.10
2 Marianne Vos (Ned) Regioteam Dsb Bank
3 Priska Doppmann (Swi) Univega Pro Cycling Team
4 Giorgia Bronzini (Ita) Italian National Team
5 Judith Arndt (Ger) T-Mobile Professional Cycling
…
9 Mette Andreasen (Den) Bianchi Aliverti Kookai
18 Dorte Lohse Rasmussen (Den) Bianchi Aliverti Kookai
23 Linda Villumsen (Den) Buitenpoort-Flexpoint Team
78 Lise Christensen (Den) Bianchi Aliverti Kookai
Samlet stilling efter 3. etape1 Regina Schleicher (Ger) Equipe Nürnberger Versicherung 9.27.13
2 Giorgia Bronzini (Ita) Italian National Team 0.04
3 Angela Brodtka (Ger) German National Team
4 Susanne Ljungskog (Swe) Buitenpoort-Flexpoint Team 0.05
5 Mette Andreasen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 0.06
…
14 Dorte Lohse Rasmussen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 0.10
18 Linda Villumsen (Den) Buitenpoort-Flexpoint Team
50 Lise Christensen (Den) Bianchi Aliverti Kookai 1.19
Tilbage til toppen
Gadeløbet i Aalborg: Den danske elite til start
Stjernen Damiano Cunego og de professionelle cykelryttere får kamp til stregen af et stærkt felt af ryttere fra den danske elite. 48 ryttere er tilmeldt Grand Prix Aalborg på fredag.
Der bliver fart over feltet til gadeløbet midt i Aalborg. Nedad Boulevarden og frem mod mål i Østerågade vil cykelrytterne sikkert komme op på mere end 60 km i timen. Så det er om at have godt fat i styret, når det skarpe sving skal passeres lige efter målstregen.
Startpistolen fyres af klokken 19.30, og rytterne skal køre i præcis én time før, gonggongen lyder for de sidste fem omgange. 48 ryttere er meldt til. Favoritten er cykelkometen Damiano Cunego, der stiller op i den hvide ungdomstrøje, han vandt i Tour de France. Men Den Lille Prins, som Cunego kaldes, får ikke noget forærende. Hvis han vil sejre, skal han bruge alle sine talenter.
Lampre-Fondital-rytteren skal vinde over store danske navne som Allan Johansen (Team CSC), Lars Michaelsen (Team CSC), Michael Blaudzun (Team CSC) og Claus Michael Møller (Barbot-Halcon), hvis han skal sikre sig sejren. Og han skal også køre stærkere end den hjemlige elite, hvor de tre kontinentale hold Team GLS, Team Glud og Marstrand Horsens samt Team Designa Køkken stiller med 17 ryttere.
Team Designa Køkken har blandt andet Allan Bo Andresen til start. Han er holdets kaptajn og har virkelig fundet formen. Han kørte et flot Post Danmark Rundt og blev nummer to i Grand Prix Jyske Bank efter den danske mester Allan Johansen. Også Michael Reihs og Chris Anker Sørensen kan tænkes at ville blande sig i topstriden.
Team Glud og Marstrand Horsens sender et ungt hold med 23-årige Michael Berling i spidsen. Han blev sidste år dobbelt dansk mester i parløb på bane, og på landevej lagde han i år hårdt ud med at blive nummer tre i Thailand Rundt. Team GLS sender også et ungt hold med blandt andet spurtstærke Thomas Kristensen og ungdomstalentet Mikkel Lund til start.
Ud over de tre danske kontinentale hold stiller flere af de førende jyske cykelklubber deres bedste ryttere til start. Det gælder for eksempel Farsø CK, Team Kvickly Odder, Kolding Bicykle Club og Fredericia CC stiller op med deres A-ryttere. Aalborg Cykle-Ring er også med og har tre ryttere til start. Cykelklubben har i øvrigt indgået et samarbejde med løbsarrangør Concept, og de kommer med 45 hjælpere til gadeløbet.
Tilbage til toppen
Tour of Britian: Mørkøv tæt på noget stort
Danske Michael Mørkøv var tæt på at lande et stort resultat på 2. etape af Tour of Britain. Havde den tidligere GLS-rytter Mads Christensen kørt med i stedet for en britisk Recycling-rytter var dagen måske endt anderledes.
”Det blev en hård etape. Der er 2 kategori 1 stigninger og en kategori 3 stigning indenfor de første 60 km. Ret tidligt kører to Lotto-ryttere, og CSC virker tilfredse med det. De kan kontrollere løbet. Efter stigningerne kommer vi ned langs Vestkysten (etapen slutter i Liverpool, red.), og i sidevinden får jeg revet mig løs sammen med en 11 mandsgruppe, hvor bl.a. Jakob Piil og Baden Cooke sidder. Den holder desværre ikke, og med ca. 10 km hjem kommer der en venstresving, hvor jeg satser hele butikken”, fortæller Michael Mørkøv.
”På det tidspunkt har jeg Mads Christensen på hjulet, og han virker faktisk rigtig godt kørende, men han tøver, og en britisk Recycling rytter kommer med i stedet. Der viser sig desværre at være en forkert mand. Der er to svage føringer i ham. Resten af tiden sidder han på hjul. Så da der mangler 3 km bliver jeg hentet af feltet”, fortæller Michael Mørkøv.
”Feltet kommer samlet hjem, og Alex Rasmussen kører en flot 7. plads hjem i spurten, men det er ærgerligt, når man har så gode ben, og man kører for det, at man så ikke får den rigtige mand med”, slutter en lidt slukøret Michael Mørkøv, som dog er klar til torsdagens etape med nye forhåbninger.
Tilbage til toppen
Tour of Slovakia: Dramatik for GLS’s start i løbet
Team GLS var involveret i stor dramatik på vej mod Tour of Slovakia, men blev reddet af sponsor.
Danske Team GLS priser sig lykkelige for sponsor IVECO, som tirsdag sikrede holdets start i Tour of
Slovakia efter stor dramatik på motorvejen nord for München. Tom Breschel fortæller: ”Vi var på vej sydover, og det regner voldsomt. Vores nye U23 mester Kasper Jebjerg er chauffør på den ene IVECO. Vi kører to IVECO mandskabsvogne og to Toyota Avensis med kurs mod Slovenien.
Kaper er ved at blive overhalet af en Mercedes, pudsigt nok på slovenske plader, da føreren af Mercedes’en lige rører bremsen, skrider han ud og ryger på tværs ind foran IVECO’en. Bilen skræller 30 meter autoværn og ryger ud foran IVECO’en igen. Anden gang rammer Kasper ham og fronten på IVECO’en bliver smadret. Der sker ingen personskade.
Vi beslutter, at alle 4 biler tager en overnatning, og imens arbejder IVECO på at løse vores problem. Næste morgen kl. 8.00 står et lokalt IVECO værksted klar og bygger fronten på vognen op igen, og samme dag midt på eftermiddagen kan vi fortsætte sydover, og når frem til løbet i rette tid. Med Kristoffer G. Nielsens resultat i baghovedet må vi sige, at IVECO virkelig viste, at den rigtige sponsor kan gøre en stor forskel. Vi skylder i hvert fald IVECO stor tak og stor respekt for det arbejde, de lavede, som redder vores start i Slovakiet”, slutter Tom Breschel.
Tilbage til toppen
Tour of Slovakia: Kristoffer G. Nielsen i førertrøjen!
Onsdagens 1. etape af Tour of Slovakia bragte danske Kristoffer G. Nielsen fra Team GLS i førertrøjen. Etapen på 135 km var præget af en del stigninger og en del sidevindskørsel.
”Første gang vi rammer sidevinden sætter vi os frem sammen med 2-3 andre hold, og får det splittet ad”, fortæller Tom Breshel fra Slovakiet. Det bliver dog samlet igen, og der sker ikke noget afgørende før 70 km før mål.
Her rykker Kristoffer G. Nielsen sammen med 2 andre ryttere sig fri af feltet. Allerede på den næste stigning falder en rytter fra frontgruppen, samtidig med en ny 3 mandsgruppe river sig fri af feltet. Med 40 km tilbage er vi lige nede og kigge på feltet, mens Kristoffer og hans følgesvend sidder fremme. Da vi kommer tilbage til fronten ligger Kristoffer alene 20-30 meter foran den anden. Jeg forsøger, at overtale Kristoffer til at vente på den anden, da jeg tror, han kan få mere ud af ham, men Kristoffer mener ikke, den anden kan mere. På det tidspunkt har de 3.15 til feltet, som i mellemtiden har kørt de øvrige ind”, fortæller Tom Breschel.
Med 20 km hjem har Kristoffer G. Nielsen stadig 1.25 til feltet, og han kører virkelig igennem. I finalen kommer rytterne ind på to små omgange af 6 km, og her har Kristoffer G. Nielsen øget til 1.50 til feltet. I mål har han 58 sekunder. Han vinder samtlige indlagte bjergspurter og pointspurter og får også 10 sekunder på stregen, så han er godt rustet til at forsvare førertrøjen de kommende dage.
Resultat af 1. etape1 Kristoffer Gudmund Nielsen (Den) Team GLS 3.15.45
2
Vasil Kiryienka (Blr) Team Rietumu Banka Riga 0.58
3 Jan Faltýnek (Cze) Psk Whirlpool Hradec Králové
4 Dalibor Grebeci (Svk) Ck