- Statistik: Danske UCI-point opdateret
- Designa Ladies Cup: Billeder
- Giro d’Italia: Simoni trækker anklager tilbage
- Dauphine Libere: Hushovd blev bange i spurten
- Dauphine Libere: Gallopin ville ikke ofre holdet
- Tour de Berlin: Alex Rasmussen vandt løbet samlet
- Trofeo Ergon: Rujano fik skovlen under Basso
- Vinokourov: Jeg stiller til start i Touren
- Lancaster Classic: Rolig start for Team CSC
- Tour de Berlin: Alex Rasmussen fortsat i front
- José Enrique Gutiérrez: Ser ingen grund til karantæne
- David Zabriskie: Har aldrig kørt Mont Ventoux
- David Zabriskie: Kæmper for Tour-plads
- Vande Velde: Lidt nervøs før starten
De korte nyheder opdateres løbendeStatistik: Danske UCI-point opdateret
Feltet.dks statusliste over UCI point indkørt af Team CSCs ryttere samt øvrige danske ryttere er nu blevet opdateret. Denne gang efter Tour de
Luxembourg og Tour de Berlin, hvor det blev til samlede sejre til henholdsvis Christian Vandevelde fra Team CSC og Alex Rasmussen.
Se listen over danske UCI-point
her, du kan også finde den ved at klikke på "Statistik" og "Danske UCI-point".
Tilbage til toppen
Designa Ladies Cup: Billeder
Annette Dam, Mie Lacota og Trine Schmidt / Foto: Lotte Schmidt
Podiet efter 4. etape: Dam (3), Lacota (1) og Schmidt (2) / Foto: Lotte Schmidt
De bedste ryttere samlet hos seniorerne / Foto: Lotte Schmidt
De bedste ryttere samlet hos juniorerne / Foto: Lotte SchmidtSe mere om løbet,
klik herTilbage til toppen
Giro d’Italia: Simoni trækker anklager tilbage
Saunier Duval rytteren, Gilberto Simoni, var i dag under forhør hos det italienske forbund, grundet hans anklager mod Ivan Basso, som Simoni mente ikke havde overholdt en aftale, og havde krævet penge, hvis han skulle lade Simoni vinde næstsidste etape i Giro d’Italia. Efter et time langt møde trak Simoni sine anklager tilbage.
"Jeg er kommet med fejlagtige udtalelser, men det var ikke for at skade Basso,” udtalte Simoni efter mødet.
Simonis advokat, Giuseppe Napoleone, tilføjede følgende. ”Simoni har benægtet alt. Der var aldrig tale om nogen form for aftale eller en sum penge. Men, han blev interviewet lige efter løbet, hvor han var frustreret. Nu ønsker vi bare denne sag afsluttet, også for Saunier Duvals skyd,” sluttede advokaten af med.
For Simoni er sagen dog langt fra afsluttet. På onsdag er det Bassos tur til at snakke med det forbundet, og efter det møde vil det blive besluttet, om Simoni skal have en straf for at have puttet cykelsporten i miskredit. Denne straf kan være økonomisk, men den kan også være en udelukkelse fra cykelløb i en kortere periode, og dermed kan Simonis deltagelse i Tour de
France komme i fare.
Tilbage til toppen
Dauphine Libere: Hushovd blev bange i spurten
Hvad er vigtigst, en etapesejr i Dauphine Libere, eller risikere noget fire uger før Tour de France starter? Måske var det dette spørgsmål som Hushovd stillede sig selv, da han valgte at trække sig fra spurten på dagens etape af Dauphine Libere.
”Det er ikke ofte det sker, at jeg trækker mig i en spurt, men denne gang turde jeg ikke risikere noget. Det var smalt og trængt, og der kommer en ny chance i morgen, hvor jeg håber på lidt tryggere omgivelser,” udtalte Hushovd efter etapen til NTB.
Ifølge Hushovd sad der mange uerfarne ryttere med fremme, som ville spurte om de sekundære placeringer, og det gør det meget farligt, når der bliver kørt med 70 kilometer i timen.
Tilbage til toppen
Dauphine Libere: Gallopin ville ikke ofre holdet
Team CSC’s David Zabriskie mistede førertrøjen på løbets længste etape, som gik fra Annecy til Bourgoin-Jallieu. Etapen blev vundet af Fabian Wegmann (Gerolsteiner), som også tog førertrøjen fra det danske ProTour hold.
”Vi arbejdede før stigningen og forsøgte at gå med, da gruppen på fire slap væk, men det lykkedes ikke. Jeg var ikke interesseret i at ofre hele holdet for at holde trøjen på en halvflad etape, for der venter en lang enkeltstart i overmorgen, hvor David har store chancer for at tage den tilbage. Vi kører ikke det her løb for at føre fra start til slut, så i den forstand er det ikke nogen katastrofe, at vi giver slip på trøjen et par dage”, sagde
Alain Gallopin efter etapen.
Tilbage til toppen
Tour de Berlin: Alex Rasmussen vandt løbet samlet
Team
Odense Energi rytteren, Alex Rasmussen, kunne her til eftermiddag lade sig hylde som samlet vinder af Tour de Berlin. På sidste etape lykkedes det hans holdkammerater at holde det hele samlet, så etapen blev afgjort i en massespurt. Her var
Mark Cavendish hurtigst, mens Alex Rasmussen kom ind på en fjerdeplads.
Dermed vandt Rasmussen samlet med hele 28 sekunder ned til Cavendish på andenpladsen.
Resultat af 5. etape1. Cavendish, MarkTeam Sparkasse4.05'32"
2. Poulhies, StéphaneNational Team Frankreich
3. Paddags, SebastianKED-Bianchi Team Berlin
4. Rasmussen, AlexTeam Odense Energi
5. Baro, Marco GiuseppeTeam National Italien
6. Schets, SteveNational Team Belgien
7. Roelandts, JürgenNational Team Belgien
8. Thiel, MarcelTeam Wurzener (Leipzig)
9. Peruffo, EnricoTeam National Italien
10. Visser, JobNederland National
..
12.Eibye, KasperTEAM KVICKLY ODDER
55. Kodrup, JacobTEAM KVICKLY ODDER
78. Lollesgaard, MartinTeam Odense Energi
86. Dyrgaard, JakobTeam Odense Energi
88. Jörgensen, CasperTeam Odense Energi
Samlet slutstilling1. Rasmussen, AlexTeam Odense Energi14.04'41"
2. Cavendish, MarkTeam Sparkasse28"
3. Seubert, PhilippTeam Mapei-Heizomat Bayern48"
4. Coppel, JerómeNational Team Frankreich1'02"
5. Schulz, FrankRG RSV "Werner Otto" (Berlin)1'05"
6. Van Dulmen, ThomNederland National1'06"
7. Maes, NikolasNational Team Belgien1'08"
8. Peruffo, EnricoTeam National Italien1'15"
9. Rolland, PierreNational Team Frankreich1'18"
10. Clancy, EdTeam Sparkasse1'20"
..
38. Eibye, KasperTEAM KVICKLY ODDER2'19"
54. Kodrup, JacobTEAM KVICKLY ODDER3'45"
69. Lollesgaard, MartinTeam Odense Energi8'26"
75. Jörgensen, CasperTeam Odense Energi14'24"
81. Jorgensen, Kasper LindenTeam Odense Energi24'10"
95. Dyrgaard, JakobTeam Odense Energi42'49"
Tilbage til toppen
Trofeo Ergon: Rujano fik skovlen under Basso
I sit første løb i Quick Step trøjen, lykkedes det i går José Rujano at vinde gadeløbet, Trofeo Ergon, foran Team CSCs Ivan Basso. På tredjepladsen kom Lampre-Fondital rytteren Allesandro Ballan.
Både Basso og Rujano skal nu på træningslejr. Mens Basso skal være sammen med Bjarne Riis, tager Rujano hjem til Venezuela for at træne. Og han kommer først tilbage til Europa kort før Touren starter.
Tilbage til toppen
Vinokourov: Jeg stiller til start i Touren
Rygterne siger, at ASO allerede har besluttet, at både Astana-Würth og Comunidad Valenciana ikke får lov til at stille til start i årets Tour de France, men det bekymrer ikke Alexandre Vinokourov, som er sikker på, at han står på startstregen, når Tour de France skydes i gang om fire uger.
”Jeg kommer til start i Touren,” udtalte Vinokourov inden starten på Dauohine Libere i går til den franske avis L’Equipe. Vinokourov stoler på, at Manager Saiz ikke er involveret i dopingsagen. ”Jeg har læst hvad der står i pressen, men jeg har også hørt Manolos version, og han har forsikret mig, at han ikke har noget med det at gøre. Og jeg stoler på hvad han siger.”
Omkring lægen Fuentes er Vinokourov meget klar i mælet. ”Inden jeg hørte han var blevet arresteret, havde jeg aldrig hørt om ham før. Jeg har aldrig mødt ham, ergo har jeg aldrig arbejdet med ham.”
Efter morgendagens etape i Dauphine Libere vil Vinokourov holde sin sidste pressekonference inden Touren. Når så Dauphine Libere er færdig, vil han tage tilbage til Kasakhstan, hvor han vil køre de kasakhiske mesterskaber. Derefter står den udelukkende på træning frem mod Touren og ikke flere løb.
Tilbage til toppen
Lancaster Classic: Rolig start for Team CSC
I nat blev det første af tre UCI løb kørt i USA. Team CSC har tidligere haft stor succes i denne række af løb, men det havde de ikke i nat. Bedste rytter blev Bobby Julich som nummer 31. Til gengæld kunne holdet glæde sig over, at
Matti Breschel gennemførte løbet og at Martin Pedersen igen er i sadlen.
Vinderen af løbet blev Jackson Stewart fra Kodak Sierra Nevada holdet, han viste sig at have den hurtigste finish, da løbet skulle afgøres i en massespurt til sidst.
Næste løb i USA bliver kørt på torsdag, og der stiller Team CSC til start med de samme ryttere.
Resultat af Lancaster Classic1 Jackson Stewart (USA) Kodak Sierra Nevada 3.09.20
2 Juan Jose Haedo (Arg) Toyota-United
3 Sergey Lagutin (Uzb) Navigators Insurance
4 Hilton Clarke (Aus) Navigators Insurance
5 Richard Faltus (Cze) Sparkasse
31 Bobby Julich (USA) Team CSC
33 Kasper Klostergaard (Den) Team CSC 0.10
36 Andrea Peron (Ita) Team CSC 0.16
51 Matti Breschel (Den) Team CSC 9.02
Udgået ryttereBrian Jensen (Den) Jelly Belly
Lars Michaelsen (Den) Team CSC
Martin Pedersen (Den) Team CSC
Luke Roberts (Aus) Team CSC
Tilbage til toppen
Tour de Berlin: Alex Rasmussen fortsat i front
Før dagens afsluttende etape er det fortsat Alex Rasmussen, der er indehaver af løbets førertrøje.
Efter at have vundet søndagens første deletape, en enkeltstart, blev der om eftermiddagen stillet store krav til rytterne i forsvaret af føretrøjen, og de 10 omgange over brostensbelagte pavé-stykker forløb da heller ikke ikke uden problemer: Daniel Kreutzfeldt måtte trække sig med maveproblemer, Casper Jørgensen's kæde knækkede og Jakob Dyrgaard havde smerter i sin hånd i det hårde terræn, fortæller Uffe Sørensen fra Team Odense Energi.
Det lykkedes dog at holde det hele nogenlunde samlet frem til de sidste 4 km, hvor feltet blev splittet i mange små grupper over brostensstykket mod mål. Det lykkedes desværre ikke for Alex Rasmussen at komme med i den forreste gruppe, og han mistede 18 sekunder i forhold til sine konkurrenter i toppen af klassementet. I det samlede klassement betød det dog ikke det store, idet Alex Rasmussen før dagens 5. og sidste etape fortsat har et forspring på 41 sekunder.
Dagens etape køres over 172 km, og teamchef Claus Rasmussen vurderer fra Berlin, at muligheden for samlet sejr er til stede.
Tilbage til toppen
José Enrique Gutiérrez: Ser ingen grund til karantæne
Den overraskende samlede toer i Giro d´Italia er bestemt ikke tilfreds med, at han nu, efter at spanske medier har sammenkædet ham med den store dopingundersøgelsen i Spanien, er blevet sat i karantæne af Phonaks ledelse til sagen er blevet mere belyst.
”Der er ingen grund til at fjerne mig fra holdet,” siger han til den spanske avis AS. ”Jeg er ikke blevet testet positiv i en dopingtest, og jeg har ikke brudt holdets etiske regler. De har taget mig ud på baggrund af nogle skriverier i medierne, før nogen dommer har afsagt dom over noget som helst.”
José Enrique Gutiérrez hævder, at han ikke har dårlig samvittighed, men vil samtidig ikke kommentere, om han har nogen forbindelse til de læger, som menes at stå bag ulovlig præparering af op mod 200 atleter.
”Jeg vil hverken svare ja eller nej. Jeg har allerede sagt, at jeg ikke vil snakke om det,” svarer han undvigende.
Den spanske rytter er dog også godt klar over, at han ikke kan gøre ret meget andet end at vente på nuværende tidspunkt. ”Hvis Phonak mener, at det er det bedste for holdet, så bliver jeg nødt til at acceptere det, fordi det er dem, der betaler min løn. Men det betyder ikke, at jeg skal være enige med dem.”
Tilbage til toppen
David Zabriskie: Har aldrig kørt Mont Ventoux
Selvom David Zabriskie i går overraskede sig selv ved i sin debut at vinde prologen af Dauphiné Libéré, så gør han sig ingen illusioner om at holde førertrøjen hele
vejen igennem løbet.
”Jeg har aldrig kørt Dauphiné før, og jeg tvivler på, at jeg slutter i den samme farve som jeg starter,” sagde han efter sejren.
”Jeg ved, at der er hård konkurrence. Jeg har aldrig før kørt Mont Ventoux og ser frem til at se den. Jeg beholder i hvert fald trøjen i mindst en nat. Jeg ser ikke mig selv i front til slut, men der er endnu en enkeltstart som har min interesse.”
David Zabriskie har et forspring på to sekunder til George Hincapie på andenpladsen forud for dagens første etape. Den 42 km lange enkeltstart køres onsdag, mens etapen torsdag slutter på toppen af den berygtede opstigning til Mont Ventoux.
Tilbage til toppen
David Zabriskie: Kæmper for Tour-plads
Forleden kunne Ekstra Bladet afsløre, at otte ryttere hos Team CSC allerede skulle være klar til dette års Tour de France, heriblandt David Zabriskie. Den amerikanske rytter fortalte dog efter gårsdagens sejr på prologen i Dauphiné Libéré, at han fortsat venter på en opringning fra team-ejer Bjarne Riis.
”Der er 14 navne til ni pladser, og intet er endnu sikkert,” sagde han således efter sejren. ”Det er op til Bjarne Riis at afgøre. Jeg vil stadig skulle gøre mig fortjent til en plads, og mit mål er onsdagens enkelstart ved Bourg-de-Péage.”
”Det er sikkert, at Ivan er der. De andre otte vil snart blive besluttet, og selvfølgelig er der en chance for, at jeg er der. Jeg har gjort det nødvendige arbejde.”
David Zabriskie fik et stort gennembrud sidste år, hvor han vandt den indledende enkeltstart i Tour de France foran selveste Lance Armstrong, men han har i år valgt en anden tilgang til sæsonen. Sejren på prologen i går var således den første sejr siden sidste års Tour de France.
”Jeg tror at jeg har taget det rigtige valg ved at fokusere mere på den anden del af sæsonen i år. Jeg havde måske lidt for mange løb sidste år,” siger han med henvisning til, hvorfor han ikke som sidste år var til start i Giro d´Italia.
David Zabriskie startede sæsonen stærkt ud med en samlet andenplads i Amgen Tour of California, men har siden taget den lidt med ro frem til Tour de Georgia, hvor han sluttede på løbets samlede sjetteplads.
Tilbage til toppen
Marc Hester: Fortsat med fremme
Det dansk-italienske par Marc Hester - Samuele Marzoli ligger stadig godt med fremme i 6-dagesløbet under åben himmel i Fiorenzuola. Efter fire dage ligger de på 3. pladsen, én omgang efter de to førende par Marvulli - Villa og Liska - Zabka. Søndag aften vandt Hester et af aftenens to scratchløb.
Stillingen i ”6-Giorni Fiorenzuola” efter 4. dag:
1 Franco Marvulli (SUI) - Marco Villa (ITA), 157 p.
2 Martin Liska -
Jozef Zabka (SVK), 107 p.
1 omg. tilbage:
3 Marc Hester (DEN) - Samuele Marzoli (ITA), 151 p.
4 Sebastian Donadio - Mauro Richeze (ARG), 141 p.
5 Roland Garber (AUT) - Giuseppe Atzeni (SUI), 121 p.
6 Martin Blaha - Petr Lazar (CZE), 89 p.
7 Alexander Klimenko - Vasyl Iakovlev (UKR), 38 p.
3 omg. tilbage:
8 Ivan Quaranta (ITA) - Dean Edwards (RSA), 83 p.
Tilbage til toppen