Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 7. juni 2006

Feltet.dk korte - 7. juni 2006

07. juni 2006 08:390


- Tour de France: Hincapie - år 1 efter Armstrong
- Tour de Suisse: Spændende Team CSC hold udtaget
- Dave Zabriskie: Glad, men spændt på etapen i morgen
- Alain Gallopin: Fantastisk at se Zabriskie køre
- Veenendaal-Veenendaal: Boonen sejrede
- Tom Boonen: Gode chancer i Veenendaal-Veenendaal
- Doping: Franskmænd håber på sanktioner
- Dauphiné Libere: Zabriskie går efter sejren i dag
- Frank Vandenbroucke: Tæt på fyresedlen?
- Rund um die Hainleite: De stærke sprintere stiller op
- Marc Hester: Basso hylder samlet andenplads
- Tour de France: Cuesta et godt bud på en Tour-plads?
- Team CSC: Ivan Basso på besøg i alperne
- Tour de France: Jakob Piil melder sig klar
- Dauphine Libere: Liveopdatering fra 14:30

De korte nyheder opdateres løbende


Tour de France: Hincapie - år 1 efter Armstrong


Inden dagens enkeltstart i Dauphine Libere, havde George Hincapie overskud nok, til at udtale sig om forventningerne til Tour de France til Eurosport.

”Det bliver ikke det samme uden Lance, men vi sender et stærkt hold til Touren, og vi håber, at vi får et succesfuldt Tour de France.”

Personligt står Hincapie over for en helt ny udfordring, da han denne gang skal tænke mere på sig selv end på sine holdkammerater.

”Jeg ville elske at gøre godt i årets Tour. Jeg ved dog ikke, hvordan jeg vil reagere på, at være i en position, hvor jeg ikke skal arbejde for Lance. Det vil være muligt for mig at spare en del kræfter, men det er også en helt ny verden, som jeg ikke kender ret godt. Men jeg ser frem til, at forsøge at vinde etaper og køre efter en god placering i det samlede klassement.”

For at forberede sig 100 procent på sine klassements forhåbninger, har amerikaneren trænet meget i bjergene og på enkeltstarterne. Derfor håber han at det arbejde giver gevinst til Touren.

Som nævnt i de korte tidligere på ugen, har Discovery overvejet at stille til start med fire kaptajner, men det er ifølge Hincapie kun fra start det vil være sådan. ”Nu har vi to/tre stykker som kan blive betegnet som kaptajner fra start af. Men i løbet af Touren, vil vi beslutte hvem som er vores reelle kaptajn.”

Om det så bliver Yaroslav Popovych, Paolo Savoldelli eller Hincapie som bliver kaptajnen til sidst, det beror på, hvem som har de stærkeste ben, når det går opad.

Tilbage til toppen



Tour de Suisse: Spændende Team CSC hold udtaget


Når Tour de Suisse i weekenden starter, stiller Team CSC til start med et yderst spændende mandskab. Ifølge team-csc.com er følgende otte ryttere udtaget.

Fabian Cancellara, Allan Johansen, Karsten Kroon, Marcus Ljungqvist, Jakob Piil, Fränk Schleck, Andy Schleck og Christian Vande Velde.

Cancellara er på hjemmebane og helt sikkert klar til at vise sig frem. Især den sidste etape - som er en 30 kilometer lang enkeltstart - ligger rigtig godt til Cancellara. Fränk Schelck er holdets klassements rytter, og i noget nær Tour de France form kan Schleck være med helt fremme i løbet.

Mens Cancellara og Fränk Schelck allerede er sikre på deltagelse i Tour de France, ifølge Riis udtalelser til Politiken, skal ryttere som Piil og Kroon ud at vise sig frem i kampen om de sidste pladser. Det kan absolut kun blive spændende.

Derudover kommer Vande Velde og Johansen i topform fra Tour de Luxembourg, så alt i alt ser det meget spændende ud fra CSCs side.

Tilbage til toppen



Dave Zabriskie: Glad, men spændt på etapen i morgen


Team CSCs dobbelte etapevinder Dave Zabriskie var naturligvis glad efter dagens etape, men nu ser amerikaneren frem i mod det næste store mål, som skal være med til at sikre ham en billet til Tour de France.

”Jeg er selvfølgelig glad for at vinde igen, men jeg er endnu mere spændt på, hvor meget jeg kan være med, når det går opad. Hvis jeg skal være helt ærlig, har faktisk ikke trænet specielt meget enkeltstart her op til den her del af sæsonen, for jeg har stort set ikke lavet andet end at køre op og ned af bjerge i min træning, så nu må vi se. Jeg tror ikke, at jeg kan følge med de allerbedste, men nu har jeg i det mindste fået et lille forspring at tære på”, sagde en vanlig afslappet Zabriskie.

I morgen venter en 186 kilometer lang etape med mål på det legendariske Mont Ventoux.

Tilbage til toppen



Alain Gallopin: Fantastisk at se Zabriskie køre


Team CSC’s David Zabriskie satte alt og alle på plads på den 43 kilometer lange enkelstart omkring Bourg-de-Péage. I tiden 52:48 vandt Zabriskie sikkert enkeltstarten foran Phonak-rytteren Floyd Landis, som var næsten et minut efter.

"Det var simpelthen fantastisk at se Dave køre enkelstart i dag. Han var i en klasse for sig og leverede efter min bedste overbevisning en perfekt enkeltstart. Hans evner i den disciplin er exceptionelle og i dag var der ingen, der kom i nærheden af hans klasse", sagde Team CSCs sportsdirektør Alain Gallopin kort efter løbet og tilføjede om morgendagens spændende etape.

"Hans tider har imponeret alle hernede. Nu må vi se, hvad han er i stand til på etapen i morgen, som bliver virkelig hård, men bestemt ikke uinteressant for vores vedkommende".

Tilbage til toppen



Veenendaal-Veenendaal: Boonen sejrede


Tom Boonen vandt i dag - som forventet - det 209 kilometer lange løb Veenendaal-Veenendaal. Rabobank holdet førte an i løbet indtil 20 kilometer fra mål, hvor Quick Step - Innergetic holdet tog over.

”Dette var et forberedelses løb til Tour de France. Vi ville ikke tage nogen chancer, men i finalen arbejdede hele holdet for at holde Boonen fremme, og han udnyttede dette til at vinde en fremragende sejr,” udtalte sportsdirektør, Wilfried Peeters, efter løbet.

Også Boonen var naturligvis tilfreds efter løbet. ”Jeg havde en god følelse før dagens løb. Fra på lørdag vil jeg køre Tour de Suisse, med det mål at finpudse formen frem mod de nationale mesterskaber og Tour de France.

Med dagens sejr har Boonen nu vundet hele 16 sejre i denne sæson.

Resultat
1. Tom Boonen (Bel-Qst)
2. Steffen Radochla (Ger-Wie)
3. Max van Heeswijk (Ned-Dsc)
4. Steven de Jongh (Ned-Qst)
5. Sven Teutenberg (Ger-Vbg)

Tilbage til toppen



Tom Boonen: Gode chancer i Veenendaal-Veenendaal


Den belgiske tornado Tom Boonen er i dag til start i det hollandske løb Veenendaal-Veenendaal. Starten gik kl. 11.50 og ruten er på i alt 210 kilometer.

”Det er en ideel start for Tom, der ellers ville have haft to uger uden løb. Desuden kan vi lufte vores hollandske ryttere, så sponsoren er tilfreds”, siger holdleder Wilfried Peeters til Sportwereld.be i dag.

Veenendaal-Veenendaal afgøres ofte i en massespurt, og da de værste konkurrenter i dag er Cadamuro, Van Heeswijk, Nico Eeckhout, Graeme Brown samt Unibet.com duoen Baden Cooke og Jeremy Hunt, skulle Boonen have gode chancer for at løbe med sejren.

Tilbage til toppen



Doping: Franskmænd håber på sanktioner


Løbsdirektør for Tour de France, Jean Marie Leblanc har meddelt, at ASO nu vil bruge den næste uge til at undersøge team-manager Manolo Saizs Würths mandskab og det mindre Comunidad Valenciana indblanding i den spanske dopingundersøgelse, der går under navnet ”Operation Puerto”.

Det lader dog til, at flere på de franske mandskaber håber på, at det ender med udelukkelse af de spanske mandskaber. Den tidligere indehaver af den gule trøje i Tour de France, Thomas Voeckler, var således forleden ude med riven i den franske sportsavis L´Equipe.

”Hvis de snyder, så vil der forhåbentlig komme sanktioner og ikke bare noget støj,” er den franske rytter citeret for at sige.

I går skulle team-manager for Franciase des Jeux, Marc Madiot, ifølge Cyclingnews, have ment, at der var en klar sammenhæng mellem den strikse franske anti-doping politik og den kendsgerning, at holdet ikke før i går havde vundet et løb siden marts måned. I sidste uge udsendte sammenslutningen af professionelle cykelmandskaber, AIGCP, en erklæring, der bekendtgjorde at man ikke ønskede at se Manolo Saiz i feltet, så længe han var indblandet i den verserende dopingundersøgelse. Men ifølge holdets klassementshåb, Alexandre Vinokourov, kan Manolo Saiz godt ventes at møde op under Tour de France.

”Det ville være godt at kunne bruge hans erfaring med holdets taktik,” siger han. ”Men med (sportsdirektør, red.) Marino (Lejarreta, red.) og alle andre, kan vi stadig udforme en god taktik. Det er endnu ikke besluttet om Saiz vil være med os i Touren.”

Tilbage til toppen



Dauphiné Libere: Zabriskie går efter sejren i dag


David Zabriskie synes efterhånden er være eneste rytter, der er med hos Team CSC i Criterium du Dauphiné Libére, der stadig har en chance for at køre sig på en plads i årets Tour de France. Holdet bliver da også nu bygget op omkring amerikanerens klassementsforhåbninger, der gerne skulle styrkes på dagens 43 km. lange enkeltstart.

”David vil køre om sejren, og de kommende dage vil han få brug for et stærkt hold omkring sig i bjergene”, forudser sportsdirektør Alain Gallopin til Ekstra Bladet.

Den franske sportsdirektør forventer dog ikke, at den unge Philippe Gilbert (Francaise des Jeux) vil kunne forsvare den samlede føring de kommende meget hårde dage i alperne. ”Men Floyd Landis og Alexandre Vinokourov ser altså skarpe ud,” bebuder Gallopin.

Du kan følge dagens enkeltstart her på Feltet.dk fra kl. 14.30.

Tilbage til toppen



Frank Vandenbroucke: Tæt på fyresedlen?


Holdmanager Hilaire Van der Schueren fra Unibet.com er ellers kendt som en meget tålmodig mand. Men enhver tålmodighed har en ende - og nu er Van der Schuerens tålmodighed med belgisk cykelsports enfant terrible, Frank Vandenbroucke, tilsyneladende ved at slippe op. I dag kan man i flere belgiske medier læse, at holdet har stillet Vandenbroucke et ultimatum: ”Enten stiller du op i Halle-Ingooigem den 21. juni eller også er du i store problemer”.

Van der Schueren er blot den sidste i rækken af mange holdmanagere, hvis tålmodighed er blevet sat på en hård prøve af Vandenbroucke. Og sæsonen 2006 er ikke nogen undtagelse fra tidligere sæsoner på andre hold siden år 2000, hvor VDB har været sygemeldt med mystiske sygdomme eller ganske enkelt er udeblevet fra løb med besynderlige undskyldninger.

Tour Haut-Var, Classic Haribo, Omloop Het Volk og Kuurne-Brussel-Kuurne. Vandenbroucke stod på startlisten men dukkede ikke op. Så opgav han i E3 Harelbeke, Brabantse Pijl og Flandern Rundt. Så afbud igen til Gent-Wevelgem, hvorefter han opgav i Amstel Gold Race den 16. april. Siden da har han kun kørt Omloop van Lotharingen, hvor han også endte med at opgive.

I slutningen af april blev det holdledelsen for meget, og Vandenbroucke måtte stå skoleret og love at forbedre sig. Men lige meget hjalp det: I forbindelse med Belgien Rundt og Tour of Luxembourg lød undskyldningen: ”Jeg er ikke klar”. Og endags løbene Plumelec og Boucles de l'Aulne: ”Jeg har det ikke så godt”.

Alt i mens undskyldningerne bliver flere og flere - og troværdigheden af dem mindre og mindre - har Vandenbroucke travlt med andre ting. Fx hundeopdræt. Og på fredag optræder han i Gent, hvor hans hustru Sarah præsenterer sin nye modekollektion, der for øvrigt hedder VDB.

Hilaire Van der Schueren var måske den sidste manager i det professionelle felt, der - af uransagelige årsager - stadig troede på 90’ernes største belgiske cykeltalent. Men hvis nu også han ikke længere vil holde hånden over den skandaleombruste rytter - hvem vil så?

Vandenbrouckes er i dag 32 år gammel, og hans sidste sejre daterer sig helt tilbage til 1999, hvor han vandt blandt andet Het Volk, Liege-Bastogne-Liege, Grand Prix D’Ouverture samt to etaper og pointtrøjen i Vueltaen. I alt er han registreret for 49 sejre.

En karriere, der startede fantastisk flot, er måske ved at nærme sig en grim og ubehagelig afslutning.

Tilbage til toppen



Rund um die Hainleite: De stærke sprintere stiller op


Den 12. august løber den 81. udgave af løbet Rund um die Hainleite af stabelen. Og igen med et særdeles flot felt for et så lavt kategoriseret løb, fortæller Radsport-news.com i dag. Løbsarrangør Jörg Werner regner med deltagelse af i alt 8 ProTour mandskaber blandt andet alle de tyske dvs. T-Mobile, Geroldsteiner og Milram. Danske Team CSC er ligeledes til start sandsynligvis med Jens Voigt som frontfigur.

De 189 kilometer ender traditionelt i en massespurt, og i så henseende er feltet stærk besat. Milram stille op med både Erik Zabel og Alessandro Petacchi, og arrangørerne meddelte i går, at også verdensmester Tom Boonen vil komme til start.

Tilbage til toppen



Marc Hester: Basso hylder samlet andenplads


Det dansk-italienske par Marc Hester - Samuele Marzoli sluttede 6-dagesløbet i Fiorenzuola på en flot 2. plads, kun slået af de suveræne vindere Franco Marvulli (SUI) og Marco Villa (ITA). Hester - Marzoli startede finaleaftenen på en 4. plads, men de scorede tidligt på aftenen en masse points og sikrede sig dermed endnu en bonusomgang og til overflod vandt de den afsluttende jagt over 50 km foran det argentinske par Donadio - Richeze. Dermed rykkede de to unge talenter op på løbets samlede 2. plads, én omgang efter Marvulli - Villa.

"Jeg er glad og stolt over mit resultat i Fiorenzuola", siger Marc Hester. "Det bekræfter mig i, at jeg fortsat skal satse på banesporten og 6-dagesløbene. Sidste vinter kørte jeg skes 6-dagesløb og jeg håber at komme til at køre endnu flere næste vinter."

Lørdag aften førte Hester - Marzoli rent faktisk 6-dagesløbet og blev ved den lejlighed hyldet af aftenens æresgæst Ivan Basso. "Det var en cool oplevelse", fortæller 21-årige Marc Hester.

Slut-stillingen i ”6-Giorni Fiorenzuola”:
1 Franco Marvulli (SUI) - Marco Villa (ITA), 207 p.
1 omg. tilbage:
2 Marc Hester (DEN) - Samuele Marzoli (ITA), 309 p.
3 Sebastian Donadio - Mauro Richeze (ARG), 270 p.
4 Martin Liska - Jozef Zabka (SVK), 141 p.
5 Martin Blaha - Petr Lazar (CZE), 121 p.
2 omg. tilbage:
6 Roland Garber (AUT) - Giuseppe Atzeni (SUI), 167 p.
3 omg. tilbage:
7 Alexander Klimenko - Vasyl Iakovlev (UKR), 46 p.
4 omg. tilbage:
8 Ivan Quaranta (ITA) - Dean Edwards (RSA), 112 p.

I alt 16 par til start.

Tilbage til toppen



Tour de France: Cuesta et godt bud på en Tour-plads?


Efter en flot indsats i Giro d´Italia ligner spanske Inigo Cuesta nu et godt bud på en plads på Team CSC mandskabet til årets Tour de France. Det er i hvert fald noget usædvanligt at sende en rytter på træningslejr bare en uge efter afslutningen på Giro d´Italia, hvis det ikke lige er fordi at man ønsker, at han skal tage del i årets Tour de France.

Til sammenligning sendte Team CSC tre ryttere på træningslejr kort efter sidste års Giro d´Italia: Ivan Basso, David Zabriskie og Giovanni Lombardi. De tre ryttere, der også stillede til start i Tour de France.

Som man kan læse i dagens korte tager Bjarne Riis nu fire mand med på en lille træningslejr, dels i alperne og dels i hjemmet i Luca. Her er synes Ivan Basso, Carlos Sastre og Giovanni Lombardi allerede sikre på en plads i Touren. Den fjerde rytter er Inigo Cuesta.

Derved synes Team CSCs Tour de France hold også for alvor at tage form. Allerede i går gav Bjarne Riis udtryk for, at han anså Ivan Basso, Carlos Sastre, Jens Voigt, Frank Schleck, Fabian Cancellara og Giovanni Lombardi som sikre kort til Touren, mens både Bjarne Riis og sportsdirektør Kim Andersen lød næsten overbevist om, at også Stuart O´Grady er at finde i truppen, når Tour de France skydes i gang d. 1. juli i Strasbourg. Regner man ligeledes Inigo Cuesta med i truppen er der bare én plads tilbage, der synes reserveret til danske Jakob Piil, der i dag melder sig helt klar til Touren.

Inigo Cuestas deltagelse i træningslejren kan selvfølgelig også ses som, at team-ejer Bjarne Riis fortsat forsøger at holde alle muligheder åbne. Vi er formentlig meget klogere efter pressemødet d. 19. juni.

Tilbage til toppen



Team CSC: Ivan Basso på besøg i alperne


Efter lidt tid med familien og fire forskellige cykelarrangementer nær hjemmet i Cassano Magnago, påbegynder Ivan Basso nu den mere intensive træning frem mod starten af årets Tour de France.

”I denne uge kører vi de tre Alpe-etaper igennem, som venter om lidt over en måned. Carlos Sastre og Inigo Cuesta er også tilkaldt, og jeg regner med, at vi tager de sidste 150 km af hver etape,” siger team-ejer Bjarne Riis til Politiken.

Den sidste alpe-etape i årets Tour de France er næsten identisk med den, der køres på lørdag i Dauphiné Libéré. ”Vi snupper den bare lidt tidligere på dagen, og så sætter jeg mig nok bagefter ind i servicebilen hos sportsdirektør Alain Gallopin og følger på nærmeste hold, hvordan det går vores folk i selve løbet,” fortæller Bjarne Riis

Herefter gælder det en træningslejr med Bjarne Riis hjem som hovedkvarter i Lucca, hvor også Giovanni Lombardi slutter sig til. Træningslejren afsluttes med ProTour-holdløbet i Eindhoven 18. juni, hvorefter man dagen efter holder pressemøde i London, hvor det ventes at Tour de France-truppen offentliggøres.

Tilbage til toppen



Tour de France: Jakob Piil melder sig klar


Jakob Piil er som den eneste dansker med i bruttotruppen til Team CSC Tour de France-hold og efter længere tids benproblemer, melder han sig nu helt klar.

”Jeg har benene til Touren,” siger han således til BT.

Han erkender dog, at meget står og falder med Bjarne Riis valg af taktik, men da den danske team-chef tidligere har udtryk ønske om at have danskeren til det franske etapeløb, skulle Piil stå med gode muligheder.

”Jeg synes, jeg har kvalifikationerne og formen til at komme med på holdet. Jeg tror også, at jeg kan hjælpe Ivan Basso lige så meget som enhver anden, og så kan jeg desuden køre for en etapesejr,” siger en selvtillidsfuld Piil.

På lørdag stiller Jakob Piil til start i Schweiz Rundt og her vil en god indsats med stor sandsynlighed sikre danskeren en plads i Touren.

Tilbage til toppen



Dauphine Libere: Liveopdatering fra 14:30


I dag køres 3. etape af det franske ProTour løb Dauphine Libere, du kan følge etapen her på Feltet.dk fra 14:30. Dagens etape er en 43 kilometer lang enkeltstart, som starter og slutter i Bourg-de-Péage. En af dagens favoritter er Zabriskie fra Team CSC.

Du kan læse optakten til løbet her, Feltet.dks optakt.

Du kan følge løbet ved at trykke på LIVE ude i menuen til venstre.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EM - Kvinder(CCW) 23/09

EM - U23 Kvinder(CCW) 22/09

Classica Andorra Pirineus(1.1) 23/09

Adriatica Ionica Race(2.1) 22/09-24/09

EM - Herre Junior(CC) 23/09

EM - U23 Herrer(CC) 22/09

EM - U23 Kvinder(CCW) 22/09

Adriatica Ionica Race(2.1) 22/09-24/09

EM - U23 Herrer(CC) 22/09

EM - Kvinder(CCW) 23/09

Classica Andorra Pirineus(1.1) 23/09

EM - Herre Junior(CC) 23/09

EM - Dame Junior(CCW) 24/09

Classique Paris-Chauny(1.1) 24/09

EM - Herrer(CC) 24/09

Cro Race(2.1) 26/09-01/10

Coppa Agostoni(1.1) 28/09

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 01/10

Tour de Vendée(1.1) 01/10

Trofeo Baracchi(1.1) 01/10

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkea Samsic

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Circus - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger