First Ride: Cannondale SuperSix EVO 4

Introduktion

I starten af marts lancerede Cannondales den nyeste SuperSix, som nu er i fjerde generation.
Selvom cyklen var årets værst bevarede hemmelighed - profferne havde nemlig haft den i noget tid - så fik den masser af opmærksomhed, da netop SuperSix-modellen er nærmest ikonisk.

Feltet.dk var med til lanceringen i spanske Girona og hvis du endnu ikke har læst om den nye SuperSix, så kan du blive opdateret her.

På samme tur fik vi eksklusivt lov til at teste den nye generation og her kan du læse vores indtryk af den nye model.

Fakta
Ramme: Cannondale SuperSix EVO 4 Hi-Mod 1
Gruppe: SRAM RED eTap AXS HRD, 2x12,
Hjul: HollowGram 50 R-S-hjul
Cockpit: Cannondale Conceal-frempind + Vision Trimax-styr
Vejl. pris: Kr. 107,899 ,-

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Vi testede en SuperSix EVO 4 Hi-Mod 1.

First Ride

Aerodynamik
Et af de største mål for den nye SuperSix var at gøre den langt mere aerodynamisk. Ifølge Cannondale er resultaterne fra vindtunnellen overbevisende, så det var spændende at svinge benet over rammen og få lov at fornemme det på egen krop.

Så det giver mening at starte med det aerodynamiske. Lad os først se på det rent visuelle i den sammenhæng.

De aerodynamiske opgraderinger på fjerde generation er det mest bemærkelsesværdige rent visuelt og æstetisk på den nye SuperSix. Især området omkring sadelrøret og sadelpinden er blevet synligt mere strømlinet, men generelt fremstår cyklens silhuet mere strømlinet end nogensinde før.

Jeg er kæmpe fan af den del, ingen tvivl!

Cyklen fremstår ultramoderne, men stadig med fine proportioner, som bibeholder konturerne af et klassisk udtryk

Kort sagt, så ser den hurtig ud, men uden at være overdimensioneret i sine rør eller former.
Den er visuelt markant nok, til at man kigger efter den, men de aerodynamiske landvindinger er pakket ind i en tilpas grad af afdæmpethed, så den ligner en landevejscykel uden at være hverken ’spacy’ eller overdimensioneret.

Cyklen føles lynhurtig i alt terræn. Her med Feltet.dk's tester ombord.

Kan det så mærkes på farten?

Det er umuligt at teste de aerodynamiske forbedringer direkte. Man kan ikke mærke 12-15 watt på den måde, men det er selvfølgeligt muligt, at fornemme, om cyklen er hurtig ud epå landevejen og hvordan den føles i sammenligning med andre topcykler.

Den nye Supersix føles præcis så hurtig, som man forventer af en cykel af den kaliber..

Den føles først og fremmest effektiv, og som om ens kræfter omsættes virkelig godt til fart.

En af de første ting, som man altid lægger mærke til er, hvordan cyklen tager imod de kræfter, som lægges i pedalerne og omsætter dem til fart. På vores testtur i Girona, havde jeg lejlighed til at køre et par lange spurter, for at se hvordan cyklen reagerer. Og den skuffer ikke. Den tager rigtig godt imod et stort kraft-output og accelererer prompte og kraftfuldt.

Krankboksen er stiv som et bræt og cyklens bageste trekant er bastant, så man får en kontant og sikker acceleration, uden tøven eller usikkerhed. Jeg havde blandt andet et langt, fladt stykke efter en nedkørsel, hvor jeg trådte med alle kræfter og kunne accelerere fra omkring 30 km/t og op over 60 km/t. Her føles SuperSix’en både hurtig og sikker - præcis de egenskaber man ønsker fra en race-orienteret cykel, som skal presses op i fart hurtigt, ofte og effektivt.

Det andet primære parameter er naturligvis køreoplevelsen i fart og fornemmelsen af, hvordan cyklen holder farten. Også her har jeg fornemmelsen af en hurtig og adræt cykel, som er let at køre og holde i fart i en gruppe eller hvis man sidder i vinden og gør sig så lille så mulig.

Oplevelsen af fart flugter ret godt med det visuelle indtryk: Aero-elementerne fremstår tydeligt og kan mærkes, men uden at det går ud over køreoplevelsen af at være på en adræt og smidig racer.

Vi havde masser af muligheder for at nærstudere den nye SuperSix i Girona.

Køreegenskaber
Jeg var personligt enormt spændt på at mærke, hvordan den fjerde generation af Cannondales flagskib føles på landevejen. Primært fordi at jeg synes, at tredje generation har leveret en af de mest velafbalancerede køreoplevelser, som jeg nogensinde har haft. Jeg testede den i bjergene i Italien, da den kom frem og det er nok den mest rolige og præcise cykel, som jeg nogensinde har kørt nedkørsler på.

Efter de indledende små 100 kilometer på den nye generation er mit umiddelbare indtryk, at den stadig er en af de mest velafbalancerede cykler på markedet.

Når jeg har lejlighed til at teste en ny cykel, så er det første jeg lægger mærke til altid, hvor let jeg finder mig til rette på cyklen, og hvor meget jeg skal tænke over at manøvrere den.

Nogle cykler kræver noget tilvænning, hvis styring eller balance ikke sidder lige i skabet, mens man kan hoppe ombord på andre og køre dem uden at tænke over det.

Den nye SuperSix kører helt sikkert til i den sidste kategori. På dagens første nedkørsel, tager jeg mig selv i at sidde og snakke med en af Cannondales folk, mens svingene forsvinder bag os. Cyklen flyder fantastisk og roligt, og vi glider let nedad uden at styringen kræver ekstra opmærksomhed.

Netop den flydende fornemmelse er en, som jeg sætter kæmpe pris på. ’Flydende’ kan let opfattes som en doven fornemmelse, men det skal det slet ikke. Med flydende mener jeg blot, at cyklen let og naturligt gør det, som man vil have den til. At både lange bløde kurver og skarpe sving kan forceres med en følelse af flow. Det modsatte af køre med en fornemmelse af, at cyklen skal tvinges for at makke ret.

Den nye SuperSix er virkelig velafbalanceret og rolig - præcis som sin forgænger. Det er yderst positivt.

Som sin forgænger, så er generation 4 en virkelig tempereret køreoplevelse. Balancen er helt rigtig, styringen er præcis og rolig, mens rammen stadig har sit racerinstinktet i behold.

Det første indtryk er ret suverænt både i bakket og fladt terræn. Styring er som sagt præcis, der er et godt tyngdepunkt og den samlede oplevelse er meget tillidsvækkende.

Faktisk synes jeg, at netop denne del af cykeloplevelsen bør være det vigtigste parameter, når langt de fleste skal vælge cykel. For de fleste ryttere er det langt vigtigere end at spare nogle - relativt - få watt og skære 100 eller 200 gram af den samlede vægt.
Forstå mig ret: Det er helt sikkert fedt at Cannondale skubber til grænserne for aerodynamik og vægt, men for os almindeligt dødelige cykelryttere (her snakker jeg alle der ikke kører på øverste, nationale niveau), så bør man virkelig prioritere køreoplevelsen og cyklens egenskaber. Her er der i min optik ikke ret mange, der kan konkurrere med SuperSix.

Fokus på integrationer
Integrationerne har været et andet fokuspunkt. Det er mest markant omkring cockpittet, som er mere clean end på den tidligere generation. Helt som man forventer af en topramme.

Den største nyhed er derfor den såkaldte Delta-form på forgaflens stilk. Stilken er trekantet i stedet for rund, hvilket giver meget mere plads til de indvendige kabler og slanger.

Den nye Delta-stilk.

Noget som er værd at fremhæve, synes jeg: Med den totale integration af kabler og slanger, så søger rigtig mange cykelryttere mod en cykelmekaniker, når noget skal skiftes eller serviceres. Det koster hver gang, og derfor er det vigtigt, at ’det indvendige’ spiller. Den nye Delta-from ser rent faktisk ud til at give mere plads til kabler og slanger, sådan de ikke slides lige så hurtigt, hvilket potentielt kan ses på frekvensen af ture til service.

Og så er der sikkerhedsaspektet. Jo mere plads der er til slangerne og jo længere væk de er fra at blive berørt, når man drejer på styret, jo mindre slid og risiko for, at noget går i stykker.

Også ros til ingeniørerne fra Cannondale, som har sørget for, at den nye stilk passer med styrfittings i standardstørrelse, så kronrøret kan holdes i normal størrelse og ikke ligner en cola-dåse.
Det er klart en skønhedsplet i det nye rammedesign.

Til topmodellerne, som nu kaldes LAB71 i Cannondales univers, medfølger det nye cockpit, som er lavet sammen med MOMO Design. Cockpittet er virkelig flot og clean, men jeg er faktisk personligt mere interesseret i den anden løsning, som der tilbydes.

Alle de nye SuperSix-modeller kan nemlig benyttes med den nye Conceal-frempind, som kan parres med de fleste styr på markedet. Det er stadig 100% integreret, men man kan sammensætte sit cockpit helt som man vil.

Andre frempinde kan i øvrigt også benyttes, så Cannondale tager ikke rytteren som gidsel og påtvinger dem et bestemt cockpit. Der er stadig frit valg blandt de fleste løsninger og det fortjener ros.

Den nye Conceal-frempind - her med Vision-styr. Der er masser af muligheder for at sætte sin cykel op med sit favorit-cockpit.

Alle de små detaljer

Ud over køreoplevelsen, så er der også et par andre detaljer, som er værd at tage med.

Lakering og finish

Først og fremmest, så vil jeg nævne den finish, som den nye generation kommer med.
De første versioner af den forrige tredje generation var en smule undervældende i forhold til lakering.

Siden er Cannondale kommer efter det, men baren er for alvor løftet på den nye model. Alle lakeringer på tværs af modelhierarkiet stod knivskarpt og blev bemærket af alle de tilstedeværende journalister.

Der er virkelig arbejdet med finish’en og hvordan den er med til at sætte prikken over i’et, når man leverer en eksklusiv cykel. For alle versionerne findes der en helt klassisk lakering, da mange stadig foretrækker det, men også en mere vovet version med flere farver og designelementer.

Godt set i min optik og generelt har den nye SuperSix taget et stort skridt i den rigtige retning i på den rent æstetiske front i mine øjne.


En af de nye lakeringer, som tiltrak masser af lange øjne. Her har Cannondale virkelig steppet op.
 

Batteri i skrårøret

Og så er der et par andre detaljer i den funktionelle afdeling, som også gør den nye model attraktiv.

For det første har Cannondale lavet plads til batteriet til de elektroniske geargrupper i skrårøret med adgang under krankboksen. Det er ellers blevet kutyme, at batteriet sidder i sadelpinden, men det giver altid bøvl, når man skal rejse med cyklen og skal have sadelpinden op.

Så ender man let i et mareridt med ledninger, som forsvinder ned i rammen og andet bøvl. Ikke her og det vil sætte retningen for andre cykelbrands for fremtiden spår jeg.

At der ikke skal være plads til et batteri i sadelpinden gør også, at denne kan laves meget mere aerodynamisk og det er netop i dette område, at Cannondale har hentet en del watt.

Slut med at bøvle med et batteri i sadelpinden, når man skal have cyklen med ud at rejse.

Konisk thru-axle

Til sidst er der akslen på forhjulet. Den ende, som skrues fast i forgaflen, har fået en mere konisk form, som gør, at den har meget større chance for at ende det samme sted, hver gang den skrues i.

Rent praktisk betyder det, at hvis man har indstillet sine skivebremser inden en cykeltur, og man er nødt til at have hjulet af ved en punktering undervejs, så er det meget lettere at placere hjulet nøjagtigt som før. Derved undgår man de små forskydninger, som har det med at give brake rub - til stor irritation for alle!

Den koniske ende på thru-akslen mindsker risikoen for brake rub.

Konklusion

Efter de første godt 100 kilometer, så er mit indtryk af den nyeste SuperSix, at den kører sig direkte ind i tophierarkiet på markedet for racercykler.

Generelt er den nye ramme virkelig spændende og alle de tiltag som Cannondale har lavet, giver virkelig god mening. Lige fra aerodynamiske optimeringer, cockpit, lakering og små, funktionelle detaljer.

Jeg er kæmpe fan af den forrige generation for dens sublime køregenskaber, men efter den første tur føles det som om, at fjerde generation til fulde fører arven videre.

Jeg spår, at den nye SuperSix på rekordtid bliver et benchmark i branchen for optimal performance i perfekt balance med køreegenskaber.