Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
De forsvarende verdensmestre i parløb, Amalie Dideriksen og Julie Leth, skal køre Grand Prix Odense 2024. Det samme gælder Tobias Aagaard og Lasse Norman Leth.
Annonce
Når Grand Prix Odense løber af stablen søndag den 29. december 2024, bliver det med deltagelse af fire af Danmarks største banestjerner: Amalie Dideriksen, Julie Leth, Lasse Norman Leth og Tobias Aagaard. Det har Cykling Odense, der afholder Grand Prix’et, offentliggjort på deres hjemmeside.
Tobias Aagaard vandt to guldmedaljer og en sølvmedalje ved bane-VM i oktober. Onsdag bekræftede arrangørerne af Grand Prix Odense, at rytteren fra Odense deltager i årets Grand Prix i parløb sammen med sin rutinerede makker, Lasse Norman Leth.Holdet stiller op som par nummer 7.
De to baneryttere deltog også i løbet i 2023, hvor de sejrede foran den kommende UAE-rytter Julius Johansen og Robin Skivild. De italienske verdensstjerner Elia Viviani og Simone Consonni tog tredjepladsen.
Året forinden var det også Tobias Aagaard og Lasse Norman Leth, der triumferede i Odense.
Selvom Tobias Aagaard vandt tre medaljer til VM i Ballerup, var ingen af dem i parløb. Til gengæld har hans makker, Lasse Norman Leth, rigeligt med erfaring inden for disciplinen. Sammen med Michael Mørkøv vandt han OL-guld i Tokyo og VM-guld i Berlin. Til VM i Ballerup var Lasse Norman Leth dog ikke udtaget til parløb, hvor Michael Mørkøv og Niklas Larsen i stedet sikrede Danmark en bronzemedalje.
Publikum skal heller ikke lede længe i programmet for at finde yderligere to forsvarende verdensmestre i banecykling. Julie Leth og Amalie Dideriksen vandt på fornemste vis VM-guld i parløb på hjemmebane i Ballerup.
Ved sidste års Grand Prix Odense stillede Amalie Dideriksen op med sin schweiziske makker, Michelle Andres. De vandt løbet foran italienske Silvia Fanardi og tyske Marla Sigmund. Den præstation skal de to danske banekvinder forsøge at gentage på cykelbanen i Odense.
Julie Leth tog ikke kun VM-guld i parløb i Ballerup Super Arena. I kvindernes pointløb var rytteren fra Mårslet også den stærkeste og slog verdensstjernen Lotte Kopecky i en direkte duel om guldet.
Grand Prix Odense kan få en særlig betydning for Julie Leth. Forud for VM annoncerede hun, at et karrierestop var nært forestående efter denne sæson.
Da hun ikke har offentliggjort planer om at køre andre løb, tyder det på, at hun slutter sin karriere med Grand Prix’et i Odense.
Grand Prix Odense har været afholdt siden 2017 og finder traditionelt sted kort før nytår. Det er Cykling Odense, der står bag arrangementet, som afholdes i den overdækkede cykelarena Thorvald Ellegaard Arena.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team Jayco AlUla |
Team Picnic PostNL |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
XDS Astana Team |
Annonce
Tobias Aagaard viser verdensmestertrøjen frem og vinder i udskilning
Endnu en topplacering til Tobias Aagaard
Dansk verdensmester brillerer i Apeldoorn
Aagaard levede ikke op til favoritværdighed
Dansk verdensmester skal i aktion igen – Udpeger sig selv som favorit