Sejre, margin, ruten og anden Vuelta-statistik

Når Vuelta a España indledes på lørdag, er det 67. gang at det spanske etapeløb køres. Første gang var i 1935, og dermed er Vueltaen det klart yngste løb af de tre Grand Tours.

Der var en del pauser i de første år, grundet blandt andet Den Spanske Borgerkrig og 2. verdenskrig, men siden 1955 er løbet blevet kørt hvert år. Løbet blev i første omgang kørt i foråret, men er siden 1995 blevet kørt om efteråret, for derved at undgå direkte konkurrence fra Giro d’Italia.

Flest samlede sejre

Modsat Giroen og Touren, hvor henholdsvis tre og fem ryttere har vundet fem eller flere samlede sejre, kræver det kun tre samlede sejre at føre sejrlisten i Vueltaen. Det har både schweiziske Tony Rominger (1992, 1993, 1994) og den spanske rytter Roberto Heras (2000, 2003, 2004) præsteret. Roberto Heras vandt sin fjerde sejr i 2005, men sejren blev senere frataget ham som følge af brug af doping.

Denis Menchov (2005, 2007) kan med en sejr i år tangere rekorden på tre samlede sejre. Blandt de ryttere, som stiller til start i år, har også Juan José Cobo (2011), Alejandro Valverde (2009) og Alberto Contador (2008) vundet løbet.

11 lande har ryttere, som har prøvet at vinde Vueltaen. Spanien er den nation der har vundet flest samlede sejre, 30 i alt.

Den tidligere schweiziske cykelstjerne Alex Zülle, som vandt løbet i 1996 og 1997, har rekorden for flest dage i førertrøjen. I alt har han 48 gange kunne træde op på podiet og ladet sig hylde som løbets aktuelle førstemand.

Flest etapesejre

Den afdøde spanier Delio Rodríquez, der kørte som professionel i 1940’erne, har i alt vundet 39 etapesejre i Vueltaen.

Det er næsten dobbelt så mange etapesejre som nummer to på listen, den endnu aktive italienske sprinter Alessandro Petacchi, som 20 gange er kørt først over stregen. Franske Laurent Jalabert og belgiske Rik Van Looy deler tredjepladsen med 18 etapesejre hver.

En anden belgier, Freddy Maertens, har rekorden for flest etapesejre i enkelt Vuelta, da han i 1977 vandt hele 13 ud af 19 etaper. Samme år sluttede han også øverst i både den samlede stilling og i konkurrencen om pointtrøjen.

Trøjerne

Spanske José Luis Laguía vandt bjergkonkurrencen fem gange i perioden 1981-1986, hvilket er rekord. Han vandt desuden 4 etapesejre i Vueltaen i løbet af sin karriere.

De to tidligere kæmpestjerner Sean Kelly (Irland) og Laurent Jalabert (Frankrig) har tilsammen vundet 34 etapesejre i Vuelta a España. Desuden deler de, med fire sejre hver, førstepladsen på listen over flest sejre i pointkonkurrencen.

Vindermargin

Juan José Cobo (Spanien) vandt sidste år en meget snæver sejr, hvor hans vindermargin ned til nummer to, englænderen Chris Froome, var på sølle 13 sekunder.

Kun to gange i Vuelta historien har afstanden været mindre. Generelt har det spanske etapeløb været beriget med flere tætte afgørelser siden årtusindeskiftet. Fire af de seneste ti udgaver af Vueltaen er placeret på top 10 listen over mindste sejrsmarginer.

Den mindste sejrmargin forekom i 1984, hvor den franske rytter Éric Caritoux slog spanieren Alberto Fernández Blanco med bare seks sekunder.

Førnævnte Delio Rodríquez, med hele 39 Vuelta etapesejre i bagagen, har rekorden for den største sejrmargin til nummer to. Han vandt i 1945 med 30 minutter og otte sekunder til landsmanden Julián Berrendero på andenpladsen.

Ruten

Årets Vuelta rute er på 3360 kilometer fordelt på 21 etaper. Dermed er ruten den næstlængste indenfor de seneste ti år, kun overgået af 2010 (3425 kilometer).

Der er lagt op til en masse relativt korte og intense etaper i år. På årets rute er der kun en enkelt etape som er længere end 200 kilometer (204 kilometer). Det er første gang siden 2004 at det er tilfældet. Samtidig har årets længste Vuelta etape ikke været så kort siden 2003.

Den længste Vuelta blev kørt i 1941 (4442 kilometer), mens den korteste rute forekom i 1963, hvor rytterne skulle tilbagelægge 2419 kilometer.

Danskerne og Vueltaen

Den første dansker som deltog i Vuelta a España var Leif Mortensen i 1972.

Den seneste danske etapesejr daterer sig til 2008, hvor Matti Breschel vandt den afsluttende massespurt i Madrid.

I alt har 10 danske ryttere vundet etapesejre i Vueltaen. Foruden Breschel er der tale om Kim Andersen (1980), Johnny Weltz (1988), Jesper Worre (1990), Jørgen V. Pedersen (1991), Jesper Skibby (1991 – to etapesejre, 1995), Lars Michaelsen (1997), Claus Michael Møller (2001), Michael Rasmussen (2003) og Nicki Sørensen (2005).

Lars Michaelsen blev den første danske rytter i Vueltaens førertrøje, da han i 1997 vandt massespurten på første etape. I alt havde han førertrøjen i fire dage. Sidste år blev Jakob Fuglsang den kun anden dansker i førertrøjen, da hans hold Leopard-Trek vandt den indledende holdtidskørsel. Han måtte dog afgive førertrøjen allerede dagen efter.

Tre danskere er kørt i top 10 i Vueltaen. Jørgen Marcussen blev nummer fire i 1981, mens Claus Michael Møller og Michael Rasmussen blev henholdsvis nummer otte og syv i 2001 og 2003. Jakob Fuglsang og Chris Anker Sørensen var begge tæt på sidste år, hvor de fik slutplaceringer som nummer 11 og 12 i klassementet.
 

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner